DTL Magasinet nr. 2 Februar 2019

Page 16

KØREHVILETID // GODE RÅD

FEJL I KØRE- HVILETIDSDATA KAN KOSTE DYRT TungVognsSpecialisten (TVS) støder oftere og oftere på det problem, at der mangler køre- hviletidsdata, når de er ude for at hjælpe vognmænd. En fejl som virksomhedskontrollen i Færdselsstyrelsen ser på med stor alvor

M

eget ofte mangler en del af de køre- og hviletidsdata, der skal indsendes til Færdselsstyrelsen i forbindelse med en virksomhedskontrol. Det oplyser direktør for TVS, Carl Peter Frederiksen. - Da manglende indsendelse af data kan dække over potentielle overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, ser Færdselsstyrelsen manglende indsendelse af data som en alvorlig overtrædelse, der medfører bøder på 6.000 kroner pr. dag (pr. chauffør og pr. køretøj), der mangler data for, siger Carl Peter Frederiksen. I en konkret sag, som TVS arbejder med, har en sjællandsk transportvirksomhed med knapt 20 biler overset Færdselsstyrel-

sens indkaldelsesbrev og rykkerskrivelser til virksomhedskontrol. Virksomheden er derfor blevet præsenteret for et bødeforlæg på 1,8 millioner kroner for den manglende indsendelse af data.

Kørsel uden brug af førerkort En anden alvorlig overtrædelse i samme kategori er kørsel uden brug af førerkort, fortæller Carl Peter Frederiksen - Visse typer kørsel er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne (outkørsel, red.), og det kan i visse tilfælde være lovligt at køre uden førerkort, men ofte ser vi, at chaufføren og virksomheden ”tror”, at en bestemt kørsel er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne og har valgt at køre uden

Spørgsmål vedr. køre- hviletidsdata, outkørsel m.v. kan rettes til TVS på 7190 7191 eller på tvs@tungvogn.dk

førerkort. Viser det sig i kontrollen, at kørslen alligevel ikke var undtaget, og at der dermed var krav om brug af førerkort, kan virksomheden således ikke indsende de nødvendige og krævede data fra den pågældende chaufførs førerkort. Og det kan blive dyrt for virksomheden, siger han og fortsætter: - Vælger virksomheden at køre undtaget kørsel uden brug af førerkort, skal man være MEGET skarp på de komplicerede og indbyrdes afhængige regler, der tilmed ofte ændrer sig ved kombineret kørsel (omfattet/undtaget kørsel, red.). Vores anbefaling er derfor: Kør altid med førerkort og tryk på OUT-knappen, hvis du er 100 procent sikker på, at kørslen er undtaget. ■

En typisk fejl sker, når en chauffør fratræder i virksomheden, og man glemmer ofte at downloade hans førerkort som det sidste, inden han forlader virksomheden. Derved mangler man de data, der er på kortet siden sidste download.

16 | DTL magasinet | Februar 2019


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
DTL Magasinet nr. 2 Februar 2019 by DTL - Danske Vognmænd - Issuu