DER SKAL VÆRE MINDRE BØVL
Kulturministeren vil gøre det nemmere at eje en fredet bygning
SIDE 4
HOLD ØJE MED FARVERNE
TÆNK LANGSIGTET, NÅR DU RENOVERER
SIDE 34
KLIMA OG KULTURARV SKAL GÅ HÅND I HÅND
Hvad er vigtigst: Nedbringelse af CO2-udledning eller beskyttelse af væsentlige kulturarvsværdier?
SIDE 12
3
LEDER: DET SKAL VÆRE LETTERE AT EJE VORES FÆLLES KULTURARV
4
INTERVIEW MED KULTURMINISTEREN
12
KLIMA OG KULTURARV SKAL GÅ HÅND I HÅND
18 PIGEN FRA MØLLEN BLEV IVÆRKSÆTTER
24
HISTORISKE EJENDOMME I POLEN
34
OLD ØJE MED FARVERNE, NÅR DU RENOVERER
Le
40
FREDEDE BYGNINGER – BRUG OG VIRKELIGHED
50
INVITER KULTUREN INDENFOR I DIT HISTORISKE HUS
Hotel Ottilia i Carlsbergbyen Foto: Ulrik Schwanenflügel
56
DANSK PRODUKTION AF TAGRØR BØR ØGES
59 RELEVANTE FAGFOLK
Redaktion: Caroline Høegh-Guldberg / Birthe Iuel / Olli Jokinen | Layout: Mette Lind | Produktion: nord A/S | Trykkeri: PE Offset Salgsansvarlige: Kenneth Frisk, kf@nordnord.dk / Merete Laustsen, mel@nordnord.dk | www.nordnord.dk | projekt-id: 11058 | Oplag: 10.800 Forsidefoto: Ulrik Schwanenflügel Dette magasin postomdeles til medlemmer af Historiske Huse. Vi repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse. Derudover sendes det til udvalgte ejere af bevaringsværdige huse, som (endnu) ikke er medlemmer.
Historiske Huse | Borgergade 111 | 1300 København K | Telefon 4557 1222 | sekretariat@historiskehuse.dk | www.historiskehuse.dk
I dette nummer af Historiske Huse sætter vi fokus på de politiske rammer for Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi bringer et interview med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, som klart tilkendegiver, at det skal være lettere at eje en fredet bygning. Mindre bureaukrati, færre tilladelser og større frihed i hverdagen skal gøre det muligt for historiske bygninger at fungere i en moderne kontekst. For kulturarv bevares bedst ved at blive brugt – ikke ved at blive pakket ind i regler.
Interviewet knytter an til det arbejde, der blev sat i gang i 2024, da ministeren nedsatte en ekspertgruppe for at se bygningsfredningsloven efter i sømmene. Vores direktør, Birthe Iuel, har deltaget og bidraget med ejernes perspektiv: Hvordan opleves reglerne i praksis? Hvor opstår barriererne? Og hvordan skaber vi en forvaltning, der både beskytter og giver plads til liv? Gruppens forperson, Paul Mollerup, uddyber i magasinet anbefalingerne og peger på behovet for enklere regler, tydeligere kategorier og en mere tillidsbaseret tilgang.
Det er afgørende, at ambitionerne om mindre bøvl og større fleksibilitet omsættes til
konkret handling. Lovgivningen skal afspejle den virkelighed, som ejere af historiske bygninger står i – økonomisk, praktisk og menneskeligt. For det er dem, der hver dag holder kulturarven levende.
I dette nummer løfter vi også blikket mod Polen, hvor ejerforholdene til historiske bygninger ofte har været præget af brudte kontinuiteter og skiftende politiske systemer. De lange linjer, som vi i Danmark ofte tager for givet – forestillingen om, at man “låner” sit historiske hus og giver det videre til næste generation – har været udfordret af krig, ekspropriationer og systemskift. Alligevel spirer en ny bevidsthed om ansvar og langsigtet ejerskab frem. De polske erfaringer minder os om, at kulturarv ikke kun er mursten og regler, men også fortællinger om identitet og ansvar.
Endelig ser vi på et emne, der aktuelt vækker bekymring blandt mange af vores medlemmer: energimærkning.
Energiforbedringer er vigtige. Men når standardiserede beregningsmodeller møder historiske bygninger, risikerer den grønne omstilling at få utilsigtede konsekven-
ser. I dag er fredede bygninger undtaget fra energimærkningsordningen. For ejere af bevaringsværdige bygninger ser virkeligheden imidlertid anderledes ud. Her viser erfaringerne, at beregningsprincipperne ofte ikke tager højde for bygningernes faktiske energiadfærd eller særlige konstruktionsforhold.
Resultatet kan blive forslag, der på papiret er teknisk korrekte, men i praksis uforenelige med hensynet til bevaring – og i værste fald skadelige for arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Det er ikke blot et fagligt problem, men også et økonomisk og menneskeligt for de mennesker, der ejer og vedligeholder vores fælles kulturarv.
Derfor følger vi udviklingen tæt. Den grønne omstilling og kulturarven må ikke sættes op som modsætninger. Historiske bygninger rummer i sig selv en iboende bæredygtighed: De er skabt til at holde, repareres og tilpasses over tid. Vores opgave er at sikre, at reglerne understøtter – og ikke undergraver – den virkelighed.
Med dette nummer inviterer vi til fordybelse og debat. God læselyst.
Okholm Lighting har specialiseret sig i at renovere og restaurere belysning i historiske bygninger. Vi viderefører det eksisterende, hvor det giver mening, og skaber nye løsninger, hvor behovet kræver det – altid med respekt for bygningens arkitektur og historiske udtryk.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ønsker, at det i løbet af de kommende ti år bliver lettere at være ejer af en fredet bygning – ikke mindst administrativt.
Foto: Nana Reimers
Nye historiske døre. Præcis som de originale.
# Nøjagtig genskabelse af historiske døre
# Snedkerdøre med ægte fyldninger
# Brand-, lyd- og sikkerhedskrav opfyldes
# Kulturarven bevares
Vahle A/S Fabriksvej 5 8544 Mørke 8637 2477 . info@vahle.dk . vahle.dk
Af Caroline Høegh-Guldberg
Kulturministeren deler sit syn på bygningsfredningsområdet. Det skal være nemmere at eje en fredet bygning, og vores bygningsarv skal kunne fungere og benyttes i en moderne kontekst
Kulturlivet – og ikke mindst den byggede kulturarv – har i det seneste år kunnet mærke et styrket politisk fokus på området. Det har haft betydning for Historiske Huses medlemmer, ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst i relation til udfordringer med at tegne forsikring, arbejdet med implementeringen af EU’s bygningsdirektiv i dansk lovgivning samt den kommende revision af bygningsfredningsloven.
I dette interview deler kulturminister Jakob Engel-Schmidt sine personlige refleksioner og politiske ambitioner for området – og giver et indblik i, hvordan han ser balancen mellem beskyttelse, benyttelse og ansvar.
FRA BARNDOMMENS BIBLIOTEKSRUM
TIL NATIONAL BYGNINGSARV
For kulturministeren er den byggede kulturarv mere end mursten og materialer. Den fortæller historien om vores samfund,
byggeskik – og endda om, hvordan vi fysisk har udviklet os gennem tiden. Han peger på, at mange ejere har et meget følelsesladet forhold til deres ejendom..
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på vores bygninger, og det er mit indtryk, at ejerne ofte er meget passionerede og netop har købt ejendommen, fordi de blev forelskede i historien.«
Selv er han vokset op i Birkerød, hvor biblioteket tegnet af Ib og Jørgen Rasmussen og Egon Fischers skulpturbro har sat varige spor. Selvom han i dag bor i en nyere byg-
Drachmann Arkitekter arbejder med byggeprojekter fra start til slut og hjælper private bygherrer med:
Forundersøgelser
Handlingsplaner
Rådgivning i forbindelse med køb Værdisætning
Skitsering & byggeprogram
Myndighedsdialog & ansøgning
Projektering & udbud
Udførelse & byggeledelse
drachmann-arkitekter.dk
mail:
FAKTA
Kulturlivet – og ikke mindst den byggede kulturarv – har i det seneste år kunnet mærke et styrket politisk fokus. Det gælder ikke mindst for Historiske Huses medlemmer.
Som ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger står de midt i arbejdet med at tegne forsikringer på rimelige vilkår, håndtere implementeringen af EU’s bygningsdirektiv i dansk lovgivning og forholde sig til den kommende revision af bygningsfredningsloven.
I den sammenhæng har vi sat kulturminister Jakob Engel-Schmidt stævne til en samtale om, hvad han selv ser, når han kigger på Danmarks historiske huse – og hvilke forandringer han ønsker sig for området.
AF HISTORISKE HUSE
Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på vores bygninger, og det er mit indtryk, at ejerne ofte er meget passionerede og netop har købt ejendommen, fordi de blev forelskede i historien.«
Jakob Engel-Schmidt, kulturminister
ning, afviser han ikke en dag at flytte ind i et hus med mere historie.
EN LEVENDE KULTURARV
– IKKE ET MUSEUM
Ministerens vision er klar: Det skal være lettere at eje en fredet bygning. Mindre bureaukrati og færre tilladelser skal give ejerne større frihed i hverdagen. Bygningerne skal kunne fungere i en moderne kontekst – for kulturarven bevares bedst ved at blive brugt.
»Det er min klare ambition, at det skal være lettere og kræve færre papirer og bøvl at eje en fredet bygning, og at vores bygningsarv skal kunne fungere og benyttes i en moderne kontekst. Vores bygningsarv bevares bedst ved, at den benyttes og bruges, så de
ikke ender som museumsgenstande, der forfalder«. understreger han.
TILLID SOM STYRINGSPRINCIP
Med nedsættelsen af ekspertgruppen til forenkling af bygningsfredningsområdet har ambitionen været at skabe større tydelighed og mere tillid til ejerne.
»Jeg synes ikke, at et søm eller en klat maling som udgangspunkt skal godkendes. Vi skal have mindre administration og mere frihed til den enkelte ejer. Jeg synes, ekspertgruppen har ramt en god balance i deres anbefalinger«, siger ministeren.
ET FÆLLES ANSVAR
De fredede og bevaringsværdige bygninger har stor kulturel og samfundsmæssig
Vi hjælper med ölandssten til både gulve, trapper og bordplader
betydning – både i byerne og på landet. Selvom ejerne fortsat bærer hovedansvaret for deres bolig, anerkender ministeren, at samfundet også har en interesse i at passe på kulturarven. Målet er en modernisering af bygningsfredningsområdet.
»Jeg håber, jeg kan være den minister, der har startet moderniseringen af bygningsfredningsområdet. Det vil forhåbentlig løse nogle af de problemer, der er med eksempelvis stigende omkostninger. Det er ikke gratis at bo i og passe på en fredet bygning, men man skal heller ikke tømme sparegrisen, hver gang der kommer regninger ind ad døren«, slutter Jacob Engel-Schmidt.
Kontakt os på 7473 4549, eller besøg knudweiland.dk for at læse mere.
Knud Weiland ApS – med over 45 års erfaring er vi Syd- og Sønderjyllands foretrukne murerfirma, når det gælder restaurering af historiske huse. Vi sætter en ære i det gamle håndværk og stolthed i at bringe gammelt murværk til live igen.
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Ønsker du personlig vejledning og gennemgang af dit byggeprojekt, er det en god idé at booke en tid.
Download vores Listekataloger fra hjemmesiden
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
Det er min klare ambition, at det skal være lettere og kræve færre papirer og bøvl at eje en fredet bygning, og at vores bygningsarv skal kunne fungere og benyttes i en moderne kontekst. Vores bygningsarv bevares bedst ved, at bygningerne benyttes og bruges, så de ikke ender som museumsgenstande, der forfalder «
BLÅ BOG JAKOB ENGEL-SCHMIDT
Jakob Engel-Schmidt er kulturminister og folketingsmedlem for Moderaterne. Han har bevæget sig mellem politik, erhvervsliv og interesseorganisationer og har haft ledende roller både i og uden for Christiansborg, før han i 2022 vendte tilbage til Folketinget og regeringen.
Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har blandt andet arbejdet i Dansk Industri, som direktør for Dansk Iværksætterforening og i uddannelsessektoren på Niels Brock. Senest før sin tilbagevenden til politik arbejdede han med public affairs og strategisk interessevaretagelse.
Politisk begyndte Jakob Engel-Schmidt i Venstre, hvor han var folketingsmedlem ad flere omgange, før han i 2021 blev en del af opbygningen af Moderaterne sammen med Lars Løkke Rasmussen. I dag er han en central figur i partiet og regeringens kulturpolitiske arbejde.
(Kilde: regeringen.dk)
Christiansborg Foto: colourbox.dk
EUs bygninger skal være klimaneutrale i 2050. Så sat lidt på spidsen – hvad er vigtigst: Nedbringelse af energiforbrug og CO2-udledning eller beskyttelse af væsentlige kulturarvsværdier? Dét dilemma arbejder Historiske Huse med i implementeringen af EUs bygningsdirektiv i dansk lovgivning. For Historiske Huse er det ikke et ’enten eller’, men et ’både og’. Historiske bygninger kan energieffektiviseres med skræddersyede energikrav- og ordninger.
Ejere af historiske bygninger vil som andre bygningsejere gerne effektivisere deres energiforbrug. Det luner både i stuerne og på kontoen og bidrager til den grønne omstilling. Energiguide for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger udgivet af Bygningskultur Danmark viser, at der er mange muligheder for de historiske bygninger til at forbedre deres CO2-aftryk.
Men det giver ikke mening med standardkrav om energiniveau eller et standardiseret energimærke til en historisk bygning. Skal det have en effekt, kræver det specialiseret viden, grundige forundersøgelser og et teknisk niveau at anbefale energieffektiviserende tiltag i historiske bygninger. Og det ses desværre ikke afspejlet hverken i Energistyrelsens eller Social- og Boligstyrelsens forslag til ny regulering, der skal implementere bygningsdirektivet.
DIREKTIVETS FLEKSIBILITET FOR HISTORISKE BYGNINGER BØR
UDNYTTES I DANSK LOV
Historiske Huse var dybt involveret i revideringen af bygningsdirektivet – officielt kaldet direktivet for bygningers energimæssige ydeevne – der stod på fra 2022 til 2024. Missionen gik ud på at beskytte EUs bygningskulturarv fra standardiserede energibesparelsestiltag, der risikerer at medføre uoprettelig skade på bygningernes kulturarvsværdier.
Det lykkedes Historiske Huse. I tæt samarbejde med tidligere europaparlamentariker
Pernille Weiss og European Historic Houses – den europæiske fællesrepræsentation for private ejere af historiske bygninger – blev EU-systemet overbevist om de fatale konsekvenser, som energieffektiviseringskrav og ordninger kunne få for de enestående
kulturmiljøer rundt om i Europa. Det færdigt reviderede direktiv fra 24. april 2024 giver medlemslandene mulighed for at undtage de officielt beskyttede bygninger og andre historiske bygninger med særlig arkitektonisk eller historisk værdi. Historiske Huse følger nu sin mission til ende ved at arbejde intenst for, at lovgiver i Danmark udnytter denne mulighed i den nationale implementering.
HISTORISKE BYGNINGER I DANMARK
I Danmark omfatter de officielt beskyttede bygninger de 7.100 fredede bygninger, der er registreret hos og forvaltet af Slots- og Kulturstyrelsen efter bygningsfredningsloven. Hertil kommer de over 100.000 registrerede bevaringsværdige bygninger omfattet af kommuneplaner og bevarende lokalplaner forvaltet efter planloven og bygningsfredningsloven af kommunerne. Oveni kommer de øvrige historiske bygninger med arkitektonisk eller historisk værdi, der fortsat mangler at blive registreret af kommunerne, og som derfor ikke er officielt beskyttede – et i sig selv stort tema i hele bevaringssagen. Man regner med et ”mørketal” på ca. 250.000 bevaringsvær-
Der stilles mod alles ønske krav om udskiftning af sprossevinduer til storeplastvinduer i smukke gamle huse pga. det nuværende beregningsgrundlag.
Foto: Jeanne Brüel
dige bygninger fra før 1940. Hertil kommer den nye bølge af historiske bygninger bygget i perioden frem mod 1970.
Sat i perspektiv er der i alt 4,2 millioner bygninger i Danmark.
FRIHOLDES MEPS-KRAV
MEPS er et af direktivets redskaber til at effektivisere bygningers energiforbrug. MEPS står for Minimum Energy Performance Standards, på dansk: Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne. Det er op til medlemslandene selv at fastsætte, hvilke bygningstyper MEPS gælder for, og hvordan grænseværdierne beregnes.
Med hjemmel i lov om energibesparelser vil der fremover kunne fastsættes minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger. Det kan betyde, at bygninger som fx lader og stalde ikke må overskride en bestemt maksimumgrænse for energiforbrug, og de dårligst præsterende bygninger skal effektuere en renoveringsplan.
Tredje generation med fokus på restaurering af bevaringsværdighed. Vi udfører vinduesrestaurering, facaderenoveringer, forgyldning og traditionelt malerarbejde med kalk og linoliemaling. Derudover alle former for indvendige arbejder.
Vi er med hele vejen, fra de indledende samtaler, til det færdige resultat.
Lerhøj 20 • 2800 Bagsværd •Tlf. 4498 9685 • www.malereskildsen.dk
Historiske Huse opfordrer til, at fredede og officielt beskyttede bevaringsværdige bygninger friholdes MEPS-krav, og at undtagelsen formuleres entydigt, så der i forvaltningen ikke overlades fortolkningstvivl. Øvrige historiske bygninger med dokumenterede høje bevaringsværdier – identificeret af anerkendte fagfolk – skal også undtages, hvis opfyldelse af MEPS-krav vil medføre indgreb, der strider mod grundlæggende bevaringsprincipper.
Historiske Huse foreslår, at der på linje med teknisk og økonomisk gennemførlighed også indføres hensynet til kulturarv for undtagelse og dispensation. Slots- og Kulturstyrelsen og de kommunale myndigheder bør systematisk inddrages, når der tages stilling til, om MEPS-krav kan og bør håndhæves i konkrete kulturarvsejendomme.
STANDARDISERET ENERGIMÆRKNING
GIVER IKKE MENING
Siden 2006 har der været en energimærkningsordning, der beregner en bygnings energiforbrug og -effektivitet og anviser tiltag, der kan reducere energiforbrug og CO₂-udslip. Et energimærke gives efter A-G skalaen, hvor A er mest og G mindst ener-
I Danmark omfatter de officielt beskyttede bygninger de 7.100 fredede bygninger, der er registreret hos og forvaltet af Slots- og Kulturstyrelsen efter bygningsfredningsloven. Foto: Ulrik Schwanenflügel
gieffektiv. Ved salg, udlejning af bygninger, ved nybyggeri og for visse offentlige bygninger er der krav om energimærkning, der udarbejdes af en certificeret energikonsulent. Mærket hjælper ejere, købere og lejere med at vurdere energieffektivitet, sammenligne bygninger, og beslutte renovering eller investering i energieffektivitetsløsninger.
I det tidligere bygningsdirektiv var der en udtrykkelig mulighed for at fritage fredede bygninger fra energimærkning, som Danmark hidtil har benyttet. I det reviderede bygningsdirektiv er den eksplicitte formulering fjernet, men der er fortsat fleksibilitet til i dansk lov at fritage de fredede bygninger. Men det lægges der overraskende nok ikke op til i forslag til implementering og det er Historiske Huse imod.
Med standardordningen risikerer ejerne af fredede bygninger i praksis at komme i klemme mellem Slots- og Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed og Energistyrelsen/kommunerne som ansvarlige for energimærkningen, hvis samspillet mellem ordningerne ikke koordineres tydeligt. Der vil opstå misforståelser og i værste fald vil gennemførelse af energimærkets anbefalinger stride mod fredningsbestemmelserne, mens de på papiret fremstår teknisk korrekte.
Modsat de fredede bygninger har bevaringsværdige bygninger fra starten været omfattet energimærkningsordningen. Desværre viser erfaringer, at beregningsprincipperne for energimærkningen ikke tilstrækkeligt afspejler den faktiske energiadfærd og de særlige
konstruktionsmæssige forhold i disse bygninger. Historiske Huse ser en reel risiko for, at energimærkningen medfører forslag til energiforbedringer, som er teknisk korrekte ud fra et standardiseret beregningsgrundlag, men katastrofale ud fra frednings- og bevaringsmæssige hensyn. Det kan både være udvendig og indvendig efterisolering, vinduesudskiftninger, dørudskiftninger eller andre indgreb, der forringer bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Historiske Huse opfordrer derfor til, at både de fredede og bevaringsværdige helt undtages den standardiserede energimærkningsordning.
SÆRSKILT ENERGIMÆRKE
TIL KULTURARVEN
Hvis ordningen mod forventning fastholdes for denne bygningsgruppe, anbefaler Historiske Huse, at energimærkning alene skal ske på frivillig basis, eller at der etableres et særskilt energimærke for fredede og bevaringsværdige bygninger i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Den nye kategori bør i øvrigt indgå som et særskilt afsnit i Håndbogen for Energikonsulenter, hvor de særlige problemstillinger for denne bygningsmasse beskrives. Det er afgørende, at energimærkningsrapporter for fredede og bevaringsværdige bygninger
altid ledsages af en tydelig og fremhævet bemærkning om, at alle anbefalinger skal vurderes og godkendes af henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen for fredede bygninger og de kommunale myndigheder i henhold til områdets plangrundlag og gældende bevaringsbestemmelser.
HISTORISKE BYGNINGER SKAL IND I HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER
Siden 2009 har Håndbog for Energikonsulenter været en del af energimærkningsordningen. Den sikrer, at konsulenterne forestår en ensartet, korrekt og kvalitetspræget energimærkning. Håndbogen er løbende
Energiguide For Fredede og Bevaringsværdige Bygninger ligger tilgængelig på Historiske Huses hjemmeside https://historiskehuse.dk/wp-content/ uploads/2021/01/Energiguide-for-fredede-og-bevaringsvaerdige-huse.pdf
blevet ajourført, og foreslås nu opdateret så den understøtter det reviderede bygningsdirektiv, ikke mindst energimærkningen.
Energikonsulenter er specialister i energi, men sjældent også i restaureringsfaglighed. Håndbogen bygger på beregningsprincipper, der tager udgangspunkt i nutidig byggeskik, homogen isolering, standardiserede U-værdier, linjetab og ventilationsforudsætninger. Den bør adressere de energimæssige udfordringer, der følger af massive ydermure, ældre konstruktioner og traditionelle materialer i den historiske bygningskultur.
Historiske Huse foreslår, at håndbogen får et afsnit om historiske bygninger med kvalificeret vejledning om mulige nænsomme energiforbedringer og klare retningslinjer –herunder ’stop-regler’ – for, hvornår der af hensyn til frednings- elle bevaringsværdier bør afstås fra standardanbefalinger, samt hvordan sådanne begrænsninger begrundes og dokumenteres.
Energimærkningsrapporter for fredede og bevaringsværdige bygninger skal forsynes med bemærkninger om, at anbefalinger kun kan gennemføres efter vurdering og godkendelse af Slots- og Kulturstyrelsen for fredede bygninger og de kommunale myndigheder for klimaskærmen på de bevaringsværdige bygninger. Det er nødvendigt også at efteruddanne energikonsulenter i historiske bygningers særlige forhold, herunder samspillet med fredningsmyndigheder og indhentelse af faglig bistand.
WIN-WIN
OG KULTURARV
Energieffektivisering kan fremstå ukompliceret for både ejer, energikonsulent og håndværkere uden indgående erfaring med byggeteknik i historiske bygninger. Konsekvenserne kan blive alvorlige. Smukke, gamle huse, som ikke er typehuse, men individuelt opførte bygninger, hvor der mod alles ønske stilles krav om udskiftning
af sprossevinduer til fx store plastvinduer med termoglas, fordi dette i nuværende beregningsgrundlag altid vil fremstå som den mest energieffektive løsning. Tilsvarende kan murede huse pålægges udvendig efterisolering, som skjuler murværkets detaljer, eller indvendig efterisolering, der pga. usikkerhed om det historiske hus’ faktiske konstruktion, flytter kondenspunktet med risiko for råd i bjælker og skimmel i indeklimaet. Disse løsninger ødelægger bygningernes arkitektoniske kvalitet og kan på sigt føre til ønske om nedrivning og nybyggeri, hvilket er veldokumenteret som den mest klimabelastende løsning.
Efterkommes Historiske Huses forslag i den endelige lovgivning, vil de situationer ikke opstå. Energikonsulenterne vil vide, at de skal gå nænsomt til værks, når det drejer sig om energieffektivisering af historiske bygninger. De vil kunne skræddersy løsninger, så ejer ikke kommer i klemme overfor fredningsmyndighederne. Og for de bevaringsværdig bygningers vedkommende er der masser af løsninger, som kan energioptimere bygningerne til et acceptabelt niveau – uden at kompromittere klimaskærmens bevaringsværdier. En winwin for både klima og kulturarv, der er værd at kæmpe for.
EKSPERTER I BEVARING AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Fredede og bevaringsværdige ejendomme kræver nænsom og løbende vedligeholdelse og restaurering med respekt for arkitektur og bygningskultur.
Vi vægter valg af historisk korrekte farver og materialer og udfører myndighedsdialog, projektstyring, udbud, budgetter og byggeledelse.
EUS BYGNINGSDIREKTIV
(EU’s direktiv 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne):
• Formål at reducere bygningers energiforbrug og CO2udledninger, så EU’s bygningsmasse er klimaneutral inden 2050. Nye bygninger skal være klimaneutrale senest 2030 og offentlige bygninger i 2028.
• Nogle af direktivets hovedelementer er:
– Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger
– National bygningsrenoveringsplan
– Ændringer i energimærkningsordningen
– Ordning for renoveringspas
– Adgang til bygningsinstallationsdata
• Direktivet skal være implementeret i dansk lov senest 29. maj 2026.
• Høringsperiode Q1 2026, Historiske Huses høringssvar kan læses på historiskehuse.dk
RESTAURERING RENOVERING TRANSFORMATION VEDLIGEHOLDELSE
www.m-arkitekter.dk
info@m-arkitekter.dk
Holløse Mølle, Sluse og hovedbygning
Foto: Karin Rørbech
Når kulturarv, klima og iværksætteri mødes i et lag kalk. Iværksætteren Vibeke Snedgaard Rafaelsen har udviklet og lanceret en helt ny type maling, der er ideel til bevaringsværdige bygninger.
På Holløse Mølle, som er anlagt helt tilbage i 1200-tallet, lærte Vibeke Snedgaard Rafaelsen tidligt, at bygninger har en historie, som er værd at passe på. Møllen brændte ganske vist ned i 1906, men blev genopført allerede året efter og er i dag udpeget som bevaringsværdig. Her voksede Vibeke op som møllerens datter og fandt sin livslange interesse for historiske bygninger og for virksomheder med sjæl.
I dag er Vibeke Snedgaard Rafaelsen iværksætter og står bag virksomheden actcolour. com, som netop har lanceret en ny type maling. Kalksæbe Limfarve er en maling, der ikke bare har et æstetisk aspekt men også taler til klimaet ude og inde. Produktet er nemlig perfekt til de mange bevaringsværdige bygninger, der blev opført længe
før ventilationsanlæg og plastmaling blev standard.
KONSERVERINGSMIDLER
Lanceringen af Kalksæbe Limfarve er resultatet af et ønske om at gøre noget konkret for både bygninger og miljø. Vibeke har i sit udviklingsarbejde taget udgangspunkt i at basere malingen på traditionelle principper, men udviklet til nutidens krav. Den er stærkt basisk, hvilket gør den modstandsdygtig over for algebegroning udendørs, og samtidig ekstremt diffusionsåben. Det betyder, at fugt kan transporteres gennem murværket, hvilket er en helt afgørende egenskab i ældre bygninger uden mekanisk ventilation.
Historiske farver til bevaringsværdige og fredede bygninger. Lavet i samarbejde med dem, der kender historien.
Resultatet er et sundere indeklima med mindre risiko for fugtophobning, råd og skimmelsvamp. Samtidig er Kalksæbe Limfarve mere slidstærk end klassisk kalk og kan bruges både inde og ude på murværk såvel som på træ.
Miljømæssigt adskiller produktet sig markant fra langt størstedelen af markedet. I dag består omkring 97 procent af al euro-
Pakhus, der bl.a. er restaureret med Kalksæbe Limfarve indvendigt
Foto:
Jeg har altid været fascineret af det historiske og tidløse. Og det har det været et ønske om at bevare og videreudvikle produkter, der er skabt til at holde i forhold til både i kvalitet og udtryk.«
Vibeke Snedgaard Rafaelsen
pæisk maling af akryl- og plastbaserede produkter. Ifølge Environmental Action stammer hele 58 procent af mikroplasten i havene fra maling. Her går Kalksæbe Limfarve den modsatte vej. Produktet indeholder nemlig hverken plast, opløsnings- eller konserveringsmidler og afgiver lave emissioner. Malingen lever op til Eurofins’ strenge Indoor Air Comfort Gold-certificering – og er så miljøvenlig, at
restproduktet kan hældes i afløbet uden skade.
VERDENSMÅL, FORTID OG FREMTID Udviklingen af malingen er sket med afsæt i FN’s verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling. Derfor er Kalksæbe Limfarve ikke resultatet af én idé alene, men af et tæt samarbejde med blandt andre arkitekt Søren Vadstrup samt rådgivningsvirksomhederne Altox, Artelia, Eurofins og Teknologisk Institut. Hver partner har bidraget med specialviden, der har sikret både byggeteknisk, kemisk og miljømæssig kvalitet.
»Det handler ikke om nostalgi, men om fremtid. Om at tage det bedste fra fortiden og gøre det relevant i en tid, hvor både klima, sundhed og kulturarv kalder på ansvarlige løsninger – samt respekt for materialer, mennesker og det, vi gerne vil give videre til næste generation«, siger Vibeke Snedgaard Rafaelsen.
KULTURARV SIKRES
GENNEM AKTIVERING
Vibeke har tidligere været med til at genoplive ikoniske danske virksomheder som
Trænger din bygning til en kærlig hånd eller restaurering?
Vi har stor interesse og mange års erfaring i restaureringer af f.eks. kirker, gamle huse, slotte, bindingsværk og andre specialopgaver. Vi lægger stor vægt på at bevare mest muligt af bygningens originale udtryk, charme og sjæl. Vi har hjemme i Aarhus, men rykker gerne ud til spændende projekter i hele Danmark, og giver et helt uforpligtende tilbud på lige netop dit.
Geismars Væverier (grundlagt i 1866) og bogbinderiet August Sandgren (1920).
»Jeg har altid været fascineret af det historiske og tidløse. Og det har det været et ønske om at bevare og videreudvikle produkter, der er skabt til at holde i forhold til både i kvalitet og udtryk«, fortæller hun.
Sammen med Claus Neergaard fra Gunderslevholm, Helena Nymann fra Gjeddesdal og Nicolai Tillisch fra Rosenfeldt har Vibeke etableret Netværk for Oplevelsesøkonomi. Målet er at sikre kulturarven gennem aktivering af bevaringsværdige ejendomme og arealer, så de ikke blot bevares, men også helt konkret bruges og opleves.
Bag den fokuserede iværksætterånd ligger en solid uddannelsesmæssig ballast fra blandt andet Herlufsholm Kostskole, Sorbonne University, Oxford School of Business, Copenhagen Business School og Henley Business School. Men for Vibeke er det især kombinationen af viden, værdier og virkelyst, der driver projekterne frem.
Få professionel hjælp til konservering, restaurering og rådgivning indenfor
Møbler Malerier Interiører Vægdekorationer
Gobeliner Vægtapeter Skulpturer Stenmonumenter
Farveundersøgelser Bøger Arkivalier Skadedyrsbekæmpelse Konsulenthjælp
Helhedsløsninger
Polens kommunistiske fortid og erfaringerne fra Anden Verdenskrig præger fortsat vilkårene for private ejere af historiske ejendomme. Historiske Huse har talt med Paweł Teodor Esse, formand for Domus Polonorum, om de særlige polske rammebetingelser – og om de ligheder og forskelle, danske ejere kan genkende.
Man ejer aldrig et historisk hus helt selv. Man låner det blot for en periode med ansvar for både fortid og fremtid. Bygningerne har haft liv før os, og de vil have liv efter os. Derfor er ejerskabet præget af langsigtet ansvar, fremsyn og en grundlæggende bæredygtig tilgang, hvor materialer, håndværk og konstruktioner er skabt til at kunne repareres og videreføres over tid.
Det er en forståelse, mange danske ejere vil kunne genkende. I Danmark – og i store dele af Europa – har denne tilgang kunnet leve videre gennem generationer. Ejerskabet har været reguleret og udfordret, men sjældent ufrivilligt afbrudt. I Polen blev denne historiske kontinuitet derimod brutalt brudt under krig og kommunisme.
EN BRED OG SAMMENSAT BYGNINGSARV
Når man taler om historiske ejendomme i Polen, handler det ikke kun om herregårde
(dwory) og palæer (pałace), men også om historiske familiehuse, byejendomme og større beboelsesejendomme. Mange er opført som flerfamiliehuse eller repræsentative boliger i byerne. Tilsammen udgør de en bred og sammensat bygningsarv, hvor private hjem, lokal kultur og national identitet er tæt forbundet.
»Det er huse, hvor polsk kulturarv og national identitet er blevet bevaret – ofte som helt almindelige hjem,« fortæller Paweł Teodor Esse, formand for Domus Polonorum. Organisationen arbejder for at tage vare på privatejede monumenter, fremme den polske herregård som kulturelt, historisk og arkitektonisk fænomen samt udvikle aktiviteter, der understøtter bevarelsen af national kulturarv og identitet – både i Polen og internationalt.
Historisk har mange af disse ejendomme fungeret som private boliger, kulturelle
omdrejningspunkter og økonomiske centre – både i byerne og på landet. Det gælder såvel landlige dwory og større pałace som historiske byejendomme.
ET HISTORISK BRUD
– IKKE EN GLIDENDE UDVIKLING
»Man kan ikke forstå situationen for polske ejere i dag uden at forstå, at ejerskabet blev afbrudt. Det er et historisk brud, vi stadig lever med,« siger Paweł Esse.
Under Anden Verdenskrig og i årene efter blev det private ejerskab i Polen systematisk opløst. Familier blev fordrevet fra deres ejendomme – uanset om det var herregårde, bypalæer eller historiske lejligheder i byer som Warszawa, Kraków og Lwów. Først den tyske besættelse og siden det kommunistiske styre konfiskerede ejendomme og fratog ejerne deres rettigheder. Besættelsespolitikken var rettet mod eliterne, og familierne efterlod ofte størstedelen af deres ejendele, personlige arkiver samt værdifulde møbler og kunst. Godserne blev ofte plyndret af tyskere eller russere og rekvireret til økonomisk brug.
Paweł Esse, ELO meetig, Poznań Foto: Domus Polonorum
Strunge A/S har projekteret et utal af projekter inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri gennem årene, både inden for vvs, el, ventilation og indeklima, konstruktioner, byggeledelse og bygherrerådgivning.
Rådgivende Ingeniører Fredede og bevaringsværdige bygninger
Strunge A/S Stensbjergvej 1, 3 sal 4600 Køge
Tlf 56 14 10 30 ingenioer@strunge dk www strunge dk
Paweł Esses egen familiehistorie er et eksempel blandt mange. Hans bedstefar var professor i kemi og aktiv i den polske eksilregering i London under 2. verdenskrig, og hans grandonkel var pilot og eskadrillechef i det polske luftvåben i Storbritannien. Familiens hjem blev besat af den tyske administration og konfiskeret af de kommunistiske myndigheder efter krigen.
»Efter Warszawa-opstanden vendte min bedstefar hjem fra krigsfangenskab. Der boede allerede andre i lejligheden. Kun hans bogreol og skrivebord blev givet tilbage. For mange familier markerede det afslutningen på en tilknytning gennem flere generationer til både hus og sted«, fortæller han.
KOMMUNISMEN OG TIDEN EFTER 1989
Under kommunismen blev historiske ejendomme ofte anvendt til formål, der tog begrænset hensyn til bygningernes karakter: statsfarme, kontorer, skoler, sanatorier, børnehjem eller opdeling i mange lejligheder. Interiører blev fjernet, rum opdelt, og parker enten opdyrket eller forsømt.
»I årtier blev det normaliseret, at ingen reelt ejede bygningerne. Det var en del af kommunismens ideologi,« siger Paweł Esse. Ud af mere end 20.000 historiske herregårde overlevede kun omkring 2.300 frem til 1990, og også tusindvis af byejendomme og historiske boliger blev stærkt forringet.
Efter kommunismens fald gennemførte Polen – i modsætning til mange andre østeuropæiske lande – ingen samlet re-privatisering. Tidligere ejere og deres efterkommere måtte føre langvarige retssager eller købe ejendommene tilbage til markedspris.
»I nogle tilfælde fik man huset tilbage –men hverken jorden, helheden eller de økonomiske forudsætninger. Kun et relativt lille antal tidligere ejere eller arvinger har fået fast ejendom tilbage. Mange har været nødt til at købe den tilbage, og for landlige godser og historiske herregårde er restitution fortsat sjælden eller uafklaret«, siger han.
I dag ejes kun en mindre del af de historiske ejendomme af de familier, der ejede dem
før krigen. Mange ejendomme er på nye private hænder uden historisk tilknytning, mens andre fortsat er offentligt ejede eller står uden klar anvendelse.
DET GENKENDELIGE FOR DANSKE EJERE
På trods af de historiske forskelle vil meget være genkendeligt for danske ejere. Også i Polen er ejere underlagt omfattende myndighedskrav og skal søge tilladelser til selv mindre indgreb (dog ikke indvendigt). Lange sagsbehandlingstider, afhængighed af konkrete embedsmænd og usikkerhed om udfald er vilkår, som deles på tværs af landegrænser.
Økonomien er ligeledes et fælles vilkår. Historiske ejendomme – uanset om det er et dwór, et pałac eller et historisk byhus – kræver løbende vedligehold med specialiseret håndværk og traditionelle materialer.
Forsikring er også et genkendeligt tema. Historiske ejendomme kan forsikres i Polen, men ofte på særlige vilkår med højere præmier og begrænset dækning på grund af
Restaurering af Roskilde Klosterkirke
Margretespiret på Roskilde Domkirke
info@vec-eftf.dk - www.vec-eftf.dk
alder, konstruktion og fredningsstatus. Forskellen er, at mange polske ejere står med disse udfordringer oven i et historisk tab af ejerskab, kapital og kontinuitet.
BESKYTTELSE, MEN UDEN
BÆREDYGTIGT EJERSKAB
Polen har i dag et stærkt juridisk system til beskyttelse af kulturarv. Men hvor man i Danmark – trods udfordringer – i stigende grad anerkender privat ejerskab som en forudsætning for langsigtet bevaring, mangler Polen en tilsvarende samlet strategi.
»Mange private ejere er ikke velhavende. De arbejder ved siden af, tager lån, udfører selv vedligehold og forsøger først og fremmest at holde bygningerne sikre. Heldigvis har vi mange eksempler på velfungerende lokalt samarbejde. Mange steder, især i mindre byer og landdistrikter, bliver herregården et lokalt referencepunkt, særligt når
Rothenburg
Foto: unsplash
I årtier blev det normaliseret, at ingen reelt ejede bygningerne. Det var en del af kommunismens ideologi.«
Paweł Esse
ejerne bor der permanent og ikke kun sæsonvist. Men sandheden er, at herregårde uden landbesiddelser i dag ikke længere har nogen økonomisk betydning for omgivelserne. Den fungerer i højere grad som et kulturelt og arkitektonisk vartegn«, siger Paweł Esse.
Ifølge Domus Polonorums analyser går omkring 90 procent af de statslige kulturarvsmidler til statslige og kirkelige bygninger. Det efterlader private ejere med begrænsede muligheder og bidrager til manglende vedligehold og istandsættelse mange steder i landet.
For danske ejere er det både genkendeligt og tankevækkende at se, hvordan kendte udfordringer bliver langt mere vidtgående, når de kombineres med et historisk brud i ejerskabet. I Polen er hverdagen for mange
ejere af historiske bygninger i højere grad en vedvarende kamp med et rigidt system og begrænsede ressourcer.
»Vores erfaringer fra de seneste 30 år viser, at den største udfordring ikke er manglende engagement, men kombinationen af kronisk underfinansiering, tungt bureaukrati, svindende håndværkskompetencer og den menneskelige belastning ved at være privat forvalter af en fælles kulturarv. Jeg føler mig beæret af historien – men ret så forladt af systemet«, afslutter Paweł Esse.
Udsagnet rummer essensen af situationen for mange polske ejere i dag: De forvalter en fælles europæisk kulturarv. Men i modsætning til Danmark hviler de polske forhold på et fundament, der blev brudt midt i det 20. århundrede.
• Fagentreprise
• Ser vice og vedligehold
• Renovering og ombygning
• Murerarbejde
• Facade
• Tagrenovering
• Fliser og natursten
ځ Omfatter herregårde (dwory), palæer (pałace) samt historiske familieog byejendomme.
ځ Før Anden Verdenskrig fandtes over 20.000 historiske herregårde; ca. 2.300 overlevede frem til 1990.
ځ Private ejendomme blev konfiskeret under krig og kommunisme.
ځ Polen gennemførte efter 1989 ingen samlet re-privatisering.
ځ Restitution til tidligere ejere er fortsat sjælden, særligt i relation til godser og større jordbrug.
ځ Omkring 90 procent af den polske statsstøtte til kulturarven går til statslige og kirkelige bygninger (kilde: Domus Polonorum).
ځ Læs mere på: https://domuspolonorum.org/?lang=en
Vi udfører arbejde på bindingsværks- og bevaringsværdige huse, fredede bygninger samt kirker og møller. Vi har eget savværk og lagret egetræ til såvel store som små opgaver. Vi arbejder i hele landet, og alt bliver professionelt udført efter de gamle håndværksprincipper af folk med mange års erfaring.
ANNONCE
Det kan være fristende blot at vælge den nærmeste løsning, når du renoverer dit historiske hus. Men ved at vælge en historisk producent som Søe-Jensen & Co slipper du nemt for unødige ærgrelser, som kan koste dig både tid og ekstra penge.
Du kommer nu engang bedst fra start, når du vælger et firma med 165 års erfaring med håndlavede produkter til din gamle bolig. Det er filosofien hos Søe-Jensen & Co, hvor du får greb og beslag fremstillet af dygtige håndværkere med indsigt i bevaringsværdige bygninger. På den måde får du en løsning, der passer med det samme – og som holder i længden.
FRA GAMMEL TIL NY STANDARD
»Et historisk hus kan ikke sammenlignes med et moderne byggeri, hvor alle døre og vinduer kommer fra samme producent. Du skal være opmærksom på detaljerne, for det er her, udfordringerne opstår,« fortæller Christian Westergaard fra Søe-Jensen & Co.
Det største problem ved udskiftning af greb i ældre bygninger er, at låse, døre og vinduer er lavet efter udgåede standarder. Nye beslag og standarder er derfor sjældent kompatible med dem fra datidens producenter. Ved at vælge produkter fra Søe-Jensen får du indsigt og erfaring, der gør det nemt for dig at vælge og montere greb, som passer til din gamle bygning.
»Vi tilpasser greb og beslag, så de matcher låsekasser og øvrige eksisterende løsninger, når det gælder greb til døre, vinduer
og terrassedøre. Vi har egne maskiner og producerer selv vores greb. Med os slipper du derfor for at stå med greb, der ikke kan monteres,« forklarer Christian Westergaard.
Søe-Jensen har greb og beslag, som har været i produktion i mere end 160 år, og som i dag anvendes i både private hjem, historiske bygninger og offentlige prestigeprojekter. Med en produktion, der har været i gang siden 1800-tallet, finder du et utal af forskellige modeller inden for dørgreb og langskilte. Derfor kan du højst sandsynligt finde præcis de greb, som oprindeligt blev installeret i din bygning. Skal du for eksempel supplere med flere greb i samme stil, skal du blot lede på firmaets hjemmeside.
Alle beslag produceres ved sandstøbning – en ideel metode til metalbearbejdning, som sikrer høj kvalitet og lang levetid. Al messing består af genanvendte materialer med et højt kobberindhold, som giver den karakteristiske glød og holdbarhed.
»Vores produkter bærer præg af de hænder, der har formet dem. Og det gør hver enkelt genstand unik. Det er udsøgt dansk
kvalitet i særklasse,« siger Christian Westergaard.
KOLLEKTIONER, DER HOLDER DEN RØDE TRÅD
Gennem tiden kan greb være blevet udskiftet flere gange, hvilket kan få indretningen til at ligne en rodebutik, hvis ikke alle greb er ens. Derfor har Søe-Jensen gjort det nemt for dig ved at samle de mest populære produkter i kollektioner i de rette materialer og fra den tidsalder, der passer til din bygning.
»Vi arbejder med væg-til-væg-kollektioner, og de fleste af vores greb og beslag kan specialtilpasses, så detaljerne matcher både dine ønsker og bygningens unikke karakter – hvad enten det gælder nybyggeri, transformation eller restaurering,« slår Christian Westergaard fast.
BÆREDYGTIGT OG MED
LIVSTIDSGARANTI
Hos Søe-Jensen handler det ikke om hurtige løsninger, men om at skabe løsninger, der er langtidsholdbare og dermed også bæredygtige. Greb og beslag fremstilles i massiv messing støbt af genanvendt materiale, og der ydes livstidsgaranti på alle produkter.
Hos Søe-Jensen er trædørgreb produceret i FSC-certificeret træ, som er et bæredygtigt valg, hvor træet stammer fra ansvarligt skovbrug. Træet tilfører et varmt, naturligt udtryk og patinerer smukt over tid. Samtidig understøtter det dokumenteret miljøhensyn i byggeri og renovering. Senest har virksomheden også udviklet et unikt langskilt til serien af trædørgreb i jern eller messing.
»Der har manglet et langskilt, der passer til trædørgreb i vores kollektion. Nu har vi endelig taget os sammen og udvidet sortimentet, og vi synes selv, det er mægtigt,« slutter Christian Westergaard.
SE VIDEOEN OG OPLEV PROCESSEN
Scan QR-koden og se, hvordan et originalt Søe-Jensen-greb bliver til.
SHOWROOM OG BUTIK:
ځ Søe-Jensen & Co.
ځ Amaliegade 4
ځ 1256 København K
Farver er et af de mest populære emner blandt vores medlemmer – og særligt aktuelt her i foråret, hvor lysten til at tage penslerne frem følger med lyset og varmen. Og hvis du er så heldig allerede at have styr på, hvilke farver der tidligere er brugt, er det relativt nemt at skaffe den maling, du har brug for. Vi giver dig her et overblik i forhold til dit malerprojekt.
For fredede bygninger gælder det, at du skal ansøge om tilladelse, hvis du vil ændre farver – både indvendigt og udvendigt. For bevaringsværdige bygninger skal du søge om tilladelse ved ændringer af udvendige farver, mens der som udgangspunkt ikke er begrænsninger indvendigt.
Der kan også være begrænsninger for almindelige bygninger i forhold til udvendige farvevalg. Det kan du undersøge i lokalplaner eller kommuneplaner.
Mange naturlige farvepigmenter indeholder metaller, tungmetaller eller egentlige giftstoffer. Det er først i de senere år, man er blevet særligt opmærksom på dette, og mange af disse stoffer er i dag forbudt og erstattet med kunstige pigmenter.
Når du arbejder med gamle malingslag på bygninger, er det vigtigt at teste for giftstoffer, så du kan fastlægge, hvilke forholdsregler der skal tages under arbejdet.
KLASSISKE BYGNINGSFARVER
Traditionelle bygningsfarver er baseret på naturlige farvepigmenter. De antikke marmorskulpturer, som vi i dag beundrer for deres hvidhed, var ofte bemalet i stærke farver. Lysten og kundskaben til at fremstille farver går langt tilbage i tiden og på tværs af kulturer.
En tur til Pompeji – eller blot et besøg på Thorvaldsens Museum – viser den klassiske palet med jordfarver som umbra, sepia, okker og rødbrun samt ultramarinblå og dodenkopf (mørk violet).
Hver stilperiode har haft sine modefarver, og det er en videnskab i sig selv at undersøge og kortlægge, hvordan bygninger
Københavns Politigård
Rekonstruktion
Vores mål er, at du får et overskueligt overblik over dine forsikringsengagementer samt den korrekte hjælp og støtte
DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE v/ Post og Vaaben har over 40 års erfaring inden for forsikring af de danske landbrugsaktiviteter. Derudover har vi specialiseret os i forsikringsafdækning og rådgivning af fredede og bevaringsværdige ejendomme.
Vil du vide mere, så kontakt os gerne på telefon 7262 3515. Al indledende dialog og besøg er uden beregning, og der opkræves først ved samarbejdets indgåelse, hvor der aftales et fast honorar.
Farveviften er fuld af tillokkende farver, og kunsten er at vælge
har været farvesat gennem tiden. Flügger har udarbejdet et stilhistorisk farvekort, der dækker perioderne rokoko, klassicisme, historicisme og tidlig modernisme, og som kan være et godt udgangspunkt.
FARVE OG STOFLIGHED
Kvaliteten af en farve ligger ikke kun i kulør og valør, men også i stofligheden. Derfor er typen af maling – eller det materiale, farven er bundet i – afgørende for den samlede oplevelse.
En indfarvet kalkning på en murflade har en lysende klarhed, fordi lyset reflekteres smukt i kalkkrystallernes fint forgrenede overflader. Kalkningen tager ikke snavs til sig, og farvet kalkede murflader står ofte særligt vellykket i gule, rosa og røde nuancer.
En syntetisk maling i de samme farver kan sjældent opnå den samme farvekvalitet. Ofte falmer lysegule og lyserøde facader over tid og optager snavs. Det er
derfor værd at overveje, hvordan en malerbehandling patinerer i forhold til de farver, du vælger.
KEND DIN FARVEARKÆOLOGI
Nogle gange gemmer nøglen til et nyt farvevalg sig bag gamle farvelag. I ældre bygninger er stil og farver ofte blevet ændret mange gange gennem århundreder, og en oprindelig farvesætning kan enten inspirere eller genanvendes direkte.
Arkitekter MAA
Byggeøkonomer MDB
Danske Ark
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Varmings Tegnestue ApS
Kronprinsessegade 8 1306 København K
tlf. 33 11 22 13
mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk
NB Tegnestuen har gennem 40 år arbejdet med fredet og bevaringsværdige bygninger. Vi løser derudover opgaver ved kirker og kirkens beslægtede bygninger. Kontakt os eller besøg www.nbtegnestuen.dk for yderlige information.
NB Tegnestuen ApS
Arkitekter MAA
Vester Strandsberg 4a 6950 Ringkøbing
Vesterbrogade 67 1620 København V Tlf. 97 32 21 00
E-mail: nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk
Det er fristende at vælge stærke kulører, når du ser dem i lille format på et farvekort.
Men i bygninger er det ofte de farver, der virker mest afdæmpede på kortet, som fungerer bedst i praksis.«
Ulrik Schwanenflügel
Du kan få en konservator til at afdække de tidligere farvelag, så du kan følge bygningens farvehistorie tilbage i tiden.
En af de bedste måder at vælge farver på er at se på andre bygninger. Her oplever du farverne i fuld skala og kan se, hvordan de udvikler sig over tid. Det kan være en god idé at tage fotos, som du senere kan bruge til at finde den rette farve i farvekortet. Kedelige farver er ofte bedst
Det er fristende at vælge stærke kulører, når du ser dem i lille format på et farvekort. Men i bygninger er det ofte de farver, der virker mest afdæmpede på kortet, som fungerer bedst i praksis. Små nuancer kan gøre en stor forskel – særligt inden for den grå skala, hvor det betyder meget, om farven er varm eller kold.
Når du har udvalgt en farve, er det vigtigt at teste, hvordan den fungerer i stor skala. Det kan ikke vurderes ud fra små farvebrikker. Farven skal opleves i størrelse.
En god metode er at male prøver på ca. 50 × 50 cm masonitplader, som du kan holde op mod bygningen.
HUSK AT SKRIVE DET NED
Når du endelig er nået i mål med dit farvevalg, og projektet er gennemført, er det vigtigt at notere, hvad der er blevet brugt. Ikke kun farvekoder, men også produktnavne og glansgrad. Det hele har betydning, når du senere skal finde præcis de samme farver igen.
Fra vores tegnestue i Kerteminde på Fyn arbejder vi med fredede og bevaringsværdige ejendomme og kulturmiljøer i hele Danmark. Med afsæt i det traditionelle håndværk og de velafprøvede, nordiske byggeprincipper rådgiver vi dig fra første skitse til færdigt byggeri.
Design / projektering / myndighedsdialog / indeklima / bæredygtighed / projektstyring / registrering / økonomi / udbud / byggeledelse
+45 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk
Inden istandsættelsen fremstod dele af underfacaden sortmalet, hvilket slørede bygningens elegante helhed.
Fredede bygninger er noget ganske særligt. De fortæller historier om vores fælles fortid og giver karakter og identitet til de steder, hvor vi bor og færdes. Netop derfor skal de bevares, så de kan bruges, passes og vedligeholdes i en nutidig hverdag. Hvis de ikke kan det, risikerer de at miste deres funktion – og i sidste ende deres fremtid.
Det var dette grundlæggende spændingsfelt, der dannede baggrunden for, at kulturministeren i oktober 2024 nedsatte en ekspertgruppe, som skulle kigge på bygningsfredningsloven. Gruppens opgave var ikke at sætte beskyttelsen over styr, men undersøge om regler og forvaltning i dag i tilstrækkelig grad tager højde for, at fredede bygninger er meget forskellige.
MERE OVERBLIK, MINDRE SAGSBEHANDLING
Et gennemgående tema i ekspertgruppens arbejde har været, at mange bygningsarbejder i dag behandles ens, selvom deres betydning for fredningsværdierne er vidt forskellig. Små, reversible ændringer kan udløse samme sagsgang som indgreb i de helt centrale, bærende elementer.
Det koster tid og ressourcer – for både ejere og myndigheder – uden nødvendigvis at styrke beskyttelsen.
Derfor anbefaler vi, at færre sager skal kræve egentlig faglig sagsbehandling. Som illustreret i figur 1 (se næste side) foreslår vi en klarere opdeling mellem:
– arbejder, der kan udføres uden videre – arbejder der kan udføres efter straksafgørelse – sager, hvor en faglig vurdering fra myndighedernes side er nødvendig.
Bevaringsværdige bygninger
Fredede bygninger Restaurering Kirkesager Bygningsanalyse og opmåling
Anker Ravn Knudsen Arkitekt m.a.a.
Frøsvej 10 · 6630 Rødding · Tlf.: 7022 8737/2032 6737 tegnestue@ankerravnknudsen.dk · www.ankerravnknudsen.dk
Foto: Signe Hommelhoff
Vi hjælper bygherrer og bygningsejere med at restaurere, ombygge og vedligeholde deres historiske huse.
Vi rådgiver om byggeprojekter fra idé til udførelse.
• Forundersøgelser
• Værdisætning
• Bæredygtig optimering af kvadratmeter
• Skitsering og byggeprogram
• Myndighedsdialog og ansøgninger
• Projektering og udbud
• Udførelse og byggeledelse
• Handlingsplaner
• Rådgivning ifbm. køb
Tanken er, at myndighedernes kræfter bruges dér, hvor kulturarven reelt er på spil – og at hverdagsvedligeholdelse ikke unødigt bremses.
Et andet centralt greb er anbefalingen om at inddele de fredede bygninger i kategorier. Som figur 2 viser, foreslår vi en tredeling baseret på, hvor fredningsværdierne er placeret. Konkret betyder det, at bygningerne inddeles efter, om fredningsværdierne i bygningen befinder sig:
1. I hele bygningen
2. I det ydre og i hovedstrukturen
3. Kun i det ydre.
I dag håndteres disse forskelle kun i begrænset omfang i forvaltningen af bygningerne.
Inddelingen skal gøre det lettere at tilpasse regler og praksis til den konkrete bygning. De mest autentiske og velbevarede bygninger foreslås placeret i en særklasse med en særlig beskyttelse. For andre bygninger kan der gives større råderum til ændringer, der ikke berører de bærende fredningsværdier. Målet er ikke mere frihed for frihedens skyld, men en mere rimelig og forståelig balance mellem beskyttelse og brug.
Tillid spiller en afgørende rolle i anbefalingerne. Ekspertgruppen deler den erfaring, at langt de fleste ejere af fredede bygninger både kender deres bygning indgående og ønsker at passe godt på den. En forvaltning, der i højere grad bygger på tillid frem for detaljeret kontrol, kan styrke ansvarsfølelsen og samtidig reducere unødigt bureaukrati.
Vi har også haft fokus på, at anvendelse er en forudsætning for bevaring. Vi tror på,
at ejere, som de er flest, vil passe bedre på bygninger, der er ramme om aktivitet og levet liv, end på bygninger, som det i praksis er svært at anvende. Derfor anbefaler vi blandt andet, at lovens formål i højere grad understøtter, at fredede bygninger kan anvendes til nutidige formål – naturligvis med respekt for deres kulturhistoriske værdier.
BEDRE DIGITAL KOMMUNIKATION
Endelig peger vi på de muligheder, der ligger i bedre brug af digitale redskaber. Ejere bør have nem adgang til oplysninger om deres egen bygning, og
Det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik den VI, der et år senere kunne indvie den nye hovedbygning – herunder festsalen – tegnet af arkitekt Peder Malling, som også er kendt for sit arbejde med Københavns Universitet.
Som Kongelig Bygningsinspektør og med rammeaftalen om Sorø Akademis enestående bygninger ser vi hos ERIK arkitekter en stor betydning i at føre anlægget videre og, i visse tilfælde, løfte det ind i nutiden – altid i stor respekt for arkitekturen, håndværket og historien.
Paul Mollerup er forperson for Kulturministeriets ekspertgruppe om revision af bygningsfredningsloven. Historiske Huse har bedt ham om at dele sine perspektiver på gruppens anbefalinger og arbejde med balancen mellem beskyttelse og brug af fredede bygninger. Foto: Paul Mollerup
EKSPERTGRUPPE
Paul Mollerup er formand for en ekspertgruppe nedsat i 2024, der skal lette administrationen og forbedre vilkårene for ejere af ca. 7.100 fredede bygninger i Danmark.
Ekspertgruppens opgave var at komme med anbefalinger til, hvordan bygningsfredningsområdet bedst kan forenkles samt at belyse mulighederne for en forenkling og en lempelse af bygningsfredningen, så der er en fornuftig balance mellem bevaring og benyttelse.
Gruppen bestod – ud over Paul Mollerup – af medlemmer, som har arkitektfaglig, byggefaglig og kulturhistorisk viden samt viden om forenkling i statslig administration. Der er tale om Troels Blicher Danielsen, Hanne Ullum, Stig Andersen, Birthe Iuel, Mette Viuf Larsen og Kent Martinussen.
Link til kommissorium: https:// kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2024/Kommissorium.pdf
kommunikationen mellem ejere og myndigheder kan gøres mere direkte og smidig. Det kan både øge gennemsigtigheden og lette sagsgangen i praksis.
Ekspertgruppens anbefalinger blev afleveret til kulturministeren i december 2025. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at denne type anbefalinger kun er begyndelsen på et større arbejde med politiske drøftelser, lovforslag, høringer og efterfølgende implementering. Erfaringen viser, at der kan være et stykke vej fra anbefalinger til virkelighed. Men ambitionen er klar: At
skabe en bygningsfredning, der fortsat beskytter det umistelige – og samtidig giver gode rammer for dem, der hver dag lever med og passer på vores fælles kulturarv.
Ekspertgruppens anbefalinger er udsendt i december, og nu afventer afventes ”politisk bearbejdning”, der – muligvis – ender ud i en høring.
Skræddersyet lysdesign
Farvearkæologisk undersøgelse i Abejdermuseets festsal, København. Foto: Caroline Høegh-Guldberg
OG HISTORISKE STØBNINGER
DANSKPRODUCEREDE TAG- OG FACADEVINDUER I STØBEJERN
SAMT KLASSISKE STØBNINGER. SPECIALDESIGNET TIL FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER.
ANNONCE
En aarhusiansk herskabsvilla fra 1903 er blevet nænsomt, men målrettet renoveret fra kælder til kvist. Teamet fra Linolie Døre & Vinduer har leveret rådgivning samt vinduer og døre, som er i tråd med husets historiske, arkitektoniske udtryk.
I Aarhus-forstaden Risskov finder man på Nordre Strandvejen en helt særlig bevaringsværdig villa fra 1903 på hele 365 m². Huset er blevet nænsomt, men målrettet renoveret af ejerne siden 2019.
»Oplevelsen har været fantastisk god med Linolie Døre & Vinduer, og vi har fået fuldstændig det produkt, vi har drømt om. Vi vil meget gerne sige stort tak til Joan og hele gruppen, som har medvirket til den fine løsning her hos os«, fortæller Kirsten, der sammen med sin mand, Flemming, ejer huset.
De nuværende ejere har omhyggeligt og med respekt for den oprindelige arkitektur totalrenoveret den smukke villa. Linolie Døre & Vinduer har leveret specialdesignede vinduer og døre til projektet, som er tilpasset husets historiske arkitektur ned til mindste detalje. Villaens fire kviste er istandsat i forbindelse med udskiftningen af taget. De originale vinduer er blevet nænsomt renoveret, og alt er kittet og malet med linoliemaling.
VINDUER TIL HUSETS TÅRN
Husets karakteristiske tårn er i dag komplet
genopført med nye vinduer og en dør med messinggreb i klassisk stil. Det historiske udtryk er bevaret med små, farvede ruder med sprosseopdeling og gammelt fransk antikglas leveret af en glarmester i København. De små farvede ruder kan nu åbnes, hvilket sikrer en god luftudskiftning i tårnet, der på sommerdage kan blive meget varmt.
LINOLIEMALEDE FACADEELEMENTER
Renoveringen omfatter bl.a. udskiftning af 17 vinduer og to koblede døre. Alle vinduer og døre er udført ud fra Linolie Døre & Vinduers model 1856, hvilket betyder en 22 mm sprosse, spirhængsler, hvid linoliemaling og messingvridere på kassevinduerne – og i samme proportioner og udskæringer som de originale elementer fra 1903.
SYNERGI MELLEM FUNKTIONALITET
OG KLASSISK ÆSTETIK
Villaens fire markante kviste har fået nye kassevinduer med messingvridere, og kældervinduerne er blevet udskiftet. Der er også monteret en koblet terrassedør med originale proportioner og smalle sprosser ud til den nyanlagte terrasse, der i dag binder køkkenet og haven bedre sammen. De mange detaljer skaber en smuk og histo-
risk ejendom, hvor moderne funktionalitet og klassisk håndværk går hånd i hånd.
»Det var afgørende for os, at de nye elementer matchede husets eksisterende arkitektur både æstetisk og teknisk. Derfor har vi arbejdet med klassiske udskæringer og oprindelige beslagtyper som spirhængsler og messinggreb. Der er valgt materialer og glas, der både understøtter husets historie og opfylder nutidens krav til komfort og funktionalitet. Vi er utroligt glade for at se det smukke, færdige resultat«, fortæller Joan Madsen fra Linolie Døre & Vinduer.
FAKTA OM PROJEKTET
ځ Placering: Risskov, Aarhus
ځ Levering: Linoliemalede vinduer og døre i model 1856 med 22 mm sprosser
ځ Antal elementer: 19
ځ Detaljer: Farvet glas, messingvridere, spirhængsler og oprindelige proportio
Stiller du særlige krav til tømrer- og snedkerarbejdet på din ejendom?
• Respekt for det oprindelige byggeri, arkitektur og kulturværdi
• Indgående kendskab til lovgivning og fortidens håndværkstraditioner
• Viden om istandsættelsesprincipper, byggeteknikker og materialer
• Håndværk udført med omhu, nænsomhed og akkuratesse
Vælg Michael & Hussnedkeren A/S som din samarbejdspartner. Vi løser opgaver på historiske, fredede og bevaringsværdige ejendomme på et fundament af solid erfaring.
Ring i dag og få det bedste bygge- lbud hos os! 6014 6365
UDPLUK AF RELEVANTE REFERENCER
• Dragsholm Slot • Katholm Gods
• Lyngby Præstegård • Sostrup Slot
• Nørlund Slot • Klassisk storvilla i Aarhus
• Historiske huse i det gamle Ebeltoft
info@michaeloghussnedkeren.dk www.michaeloghussnedkeren.dk
HUSK: Ingen registrering for at købe BORACOL®
BORACOL® er mere end 20 års
erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.
✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb
✔️ Godkendt til indendørs brug
✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer
✔️ Virker også på vådt træ
✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen
Har du spørgsmål?
Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033.
www.lavtox.dk
Tekst af Af Olli Jokinen, nord
Forestil dig, at dit historiske hus bliver rammen om levende musik, nærvær og kulturelle møder. Nu kan tonerne fra en strygekvartet fylder rummene – præcis som dengang herregårde og palæer var samlingspunkter for kunst og dannelse.
Det er netop den idé, der ligger bag Le Dimore del Quartetto. Gennem initiativet kan ejere af historiske huse i hele Europa invitere unge, professionelle kammermusikere indenfor til ophold i form af overnatning og øvefaciliteter – og til gengæld få en koncert i retur.
»Før i tiden var historiske huse som herregårde og palæer levende kulturelle rum, hvor kunstnere, musikere og komponister blev budt velkommen og til gengæld fyldte stederne med kunst og musik. Dis-
se boliger fungerede som levende centre for kreativitet og kulturel udveksling. Med vores initiativ ønsker vi at bringe kulturen tilbage i disse historiske huse på en mere åben og inkluderende måde. Samtidig giver det ejere af historiske ejendomme mulighed for at åbne for – og dele – denne kulturarv med deres lokalsamfund,« fortæller Bianca Traxler, direktør for Le Dimore del Quartetto.
Dimore del Quartetto er en non-profit, kreativ kulturorganisation, der arbejder
Le Dimore del Quartetto (Kvartettens Hus) er en international kreativ virksomhed, der fremmer kammermusik og kulturarv og understøtter social inklusion og innovation inden for rammerne af en cirkulær økonomi. Dette sker bl.a. gennem ophold og efterfølgende koncerter i historiske huse. Her kan du ansøge om, at dit historiske hus bliver en del af netværket.
Website: ledimoredelquartetto.eu/en
I 2025 var Le Dimore del Quartetto involveret i omkring 200 koncerter i historiske huse overalt i Europa, og der er over 300 forskellige historiske huse i netværket.
Foto: Le Dimore del Quartetto
Bianca Traxler er direktør i Le Dimore del Quartetto og en passioneret musikelsker. Hun har tidligere været leder af Corporate Projects and International Relations i samme organisation, hvor hun overvågede dens vækst i Europa fra Barcelona. Tidligere arbejdede hun som Social Responsibility Specialist hos MANGO i Spanien. Foto: Le Dimore del Quartetto
for at styrke kammermusikken og den europæiske kulturarv inden for rammerne af en cirkulær økonomi. Organisationen har opbygget et stærkt internationalt netværk med omkring 300 historiske huse og 100 kammermusikensembler samt en lang række samarbejdspartnere på tværs af Europa.
»Formatet gør det muligt for historiske huse at blive kulturelle samlingspunkter og inviterer publikum til ikke blot at opleve klassisk musik, men også den ofte skjulte kulturarv, som findes i privatejede historiske huse. Samtidig støtter initiativet unge talenter i den tidlige fase af deres musikalske karriere,« fortæller Bianca Traxler.
Le Dimore del Quartetto gør det muligt for talentfulde kammerensembler at ansøge om at bo og øve i historiske bygninger i hele Europa. Som tak for husly afholder de en gratis koncert i bygningen til glæde for ejeren og de inviterede gæster – antallet af gæaster er dog afhængigt af pladsforholdene i huset.
SÅDAN BLIVER DIT HUS
EN DEL AF NETVÆRKET
Hvis du som ejer af et historisk hus gerne vil invitere kammermusikere indenfor, skal du først og fremmest have plads til en kvartet, så de kan bo og øve hos dig. For at komme i
BÆREDYGTIGE OVERFLADER MED LER OG KALK. REDUCERET CO 2-AFTRYK. GENANVENDELIG – FOR MILJØETS SKYLD.
Vi står altid klar til at rådgive dig! Tlf. 46 56 45 44 • kundeservice@keim.dk
KEIM. FARBEN FÜR IMMER. WWW.KEIM.COM
betragtning skal du gå du ind på organisationens website, kontakte teamet og efterfølgende udfylde et skema, som bruges til at godkende dig som en del af netværket. Når du er godkendt, tager organisationen sig af alt det praktiske op til opholdet og fungerer som administrativt bindeled mellem dig og kvartetten.
Hvis et ensemble i forvejen har et arrangement i Danmark, kan organisationen arrangere et ophold i dit hus og stå for invitationer til din egen koncert. Selve koncerten skal være gratis, men du må gerne opkræve betaling for eventuelle tilknyttede aktiviteter som rundvisning eller middag.
At være en del af Le Dimore del Quartettos netværk betyder også at indgå i et kulturelt fællesskab, der samler centrale aktører inden for musik- og kulturarvsområdet gennem samarbejder med førende koncertinstitutioner om afholdelse af masterclasses, festivaler og europæiske kulturprojekter –herunder MERITA-platformen.
»MERITA-platformen er et europæisk projekt, initieret og koordineret af os i Le Di-
Formatet gør det muligt for historiske huse at blive kulturelle samlingspunkter og inviterer publikum til ikke blot at opleve klassisk musik, men også den ofte skjulte kulturarv«
more del Quartetto. Projektet har 19 partnerorganisationer i 16 europæiske lande og delfinansieret af Europa-Kommissionen,« fortæller Bianca Traxler.
KONCERT PÅ DANSK HERREGÅRD
Der er to danske strygekvartetter i Le Dimore del Quartettos netværk – Akela Quartet og Shiraz Quartet – og der har allerede været afholdt en koncert på dansk grund via MERITA-platformen. Det var i 2024 på her-
regården Hørbygaard på Tuse Næs ved Holbæk. Her gav den polske strygekvartet Antarja en privat koncert på godset hos ægteparret Ettie og Christian Castenskiold.
»De skulle optræde i København, og vi tilbød, at de kunne bo hos os i et par dage, hvor de kunne øve. Den efterfølgende koncert hos os var helt fantastisk,« fortæller Ettie Castenskiold.
Bi
gør det
Hos Uretek Engineering er vi specialister i effektiv og skånsom reparation af sætningsramte gulve og fundamenter Kontakt os i dag – vi dækker hele Danmark
Langtidsholdbart resultat – ingen lappeløsninger
Vibrationsfri metode uden risiko for følgeskader
Ideel selv ved snævre adgangsforhold
Den polske strygekvartet Antarja gav i 2024 en koncert på Hørbygaard i forbindelse med et besøg i Danmark, hvor de både boede og øvede på godset. De ses her sammen med Ettie Castenskiold og en repræsentant fra MERITA. Foto: Christian Castenskiold
Castenskiold-parret, hvis familie har ejet Hørbygaard i syv generationer, er bestemt interesserede i at gentage succesen med besøg og koncert fra en europæisk strygekvartet.
»Der var tale om en koncert med 20–30 gæster – en blanding af lokale museumsfolk, venner og naboer. Vi er af den opfattelse, at hvis vi kan gøre noget for kulturen, så gør vi det gerne,« slutter Christian Castenskiold.
Navnet er en sammentrækning af Music, cultural hERItage and Talent og er en platform, der forbinder nye kammermusikensembler med historiske huse og professionelle musikere for at udbrede klassisk musik og nye, innovative opførelsesformer. Platformen har vundet prisen Europa Creativa – European Platforms i 2021 og 2024. Website: meritaplatform.eu
Hos Murermester Dyrelund arbejder vi med restaurering og vedligehold af historiske og bevaringsværdige ejendomme – fra bindingsværkshuse og ældre byhuse til fredede bygninger. Vi bygger videre på den klassiske murertradition og vælger løsninger, der er sunde for huset – også på lang sigt.
Med mere end 40 års erfaring i murerfaget har vi indgående kendskab til, hvordan gamle materialer arbejder over tid. Vi anvender traditionelle teknikker, når det er det rigtige, og kombinerer dem med nutidig viden, så bygningen kan holde i mange år frem.
Vi tilbyder blandt andet
• Restaurering af bindingsværk og historisk murværk
• Facaderenovering af ældre ejendomme
• Arbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger
Tekst og
Stråtage er på vej til at blive populære, og efterspørgslen forventes at stige i takt med at der kommer nye krav til reduktion af klimaaftryk fra byggeriet. Derfor har tækkebranchen i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt muligheden for at øge den danske produktion af materialet til stråtag, nemlig tagrør.
Det tegner lovende, for de seneste par år er prisen på tagrør fordoblet. Det medfører en unik mulighed for at få flere til at arbejde med at høste tagrør til stråtage. For nylig købte en 29-årig tækkemand et af Dan-
FLERE DANSKE TAGØR
Projekt ”Flere danske tagrør på tagene” er støttet af Food & Bio Cluster Denmark, som arbejder for, at den danske fødevareog bioressourceklynge skal være globalt konkurrencedygtig og anerkendt som verdensførende inden for innovation og bæredygtig udvikling.
marks største rørhøsterfirmaer ved Randers Fjord.
»Jeg er sikker på, at det er en god investering at høste tagrør herhjemme, både til mit eget forbrug og til videresalg«, siger tækkemester Daniel Obermüller fra Søhøjlandets Tækkefirma, som købte Uggelhuse Tækkerør ved Randers Fjord.
Tækkebranchen forventer, at efterspørgslen efter stråtag i nybyggeri vil vokse de kommende år, fordi bygningsreglementet fra 2023 begynder at stille krav til byggeriets klimaaftryk. Flere livscyklusanalyser viser, at stråtaget er det mest klimavenlige – på trods af den nuværende store import fra bl.a. Kina. Det medfører en begrundet formodning om, at flere bygherrer fremover vil vælge strå på både tage og facader.
30 års erfaring med renovering af ældre og fredede bygninger. Arbejdet udføres med stor omhu og i overensstemmelse med gældende regler og godkendelser.
Vi arbejder med respekt for kulturarven og ser opgaven som en balance mellem fortid og nutid.
Alt arbejde tager udgangspunkt i bygningens oprindelige materialer og udtryk – med fokus på at bevare og sikre dens kulturhistoriske værdi.
TAGRØR FRA KINA BELASTER KLIMAET I flere årtier har danske tagrør været i hård konkurrence med importerede tagrør fra lande, hvor arbejdskraften er billigere end herhjemme. Ikke mindst Kina har fået en større og større markedsandel. Kinesiske tagrør udgør i dag omkring halvdelen af materialeforbruget i Danmark.
Imidlertid er transporten de 22.000 kilometer fra Kina til Danmark i sig selv klimabelastende, så hvis det mest klimavenlige tag skal være en helt suveræn klimavinder, vil danske tagrør være det bedste bud til danske stråtage.
Projektet ”Flere danske tagrør på tagene” udføres af Biologisk Institut på Aarhus Universitet i samarbejde med Straatagets Kontor og Hemmed Tækkefirma. Målet er at samle viden om, hvad der definerer de bedste tagrør, og i et efterfølgende projekt udplante dem i såvel eksisterende rørskove som i nye.
Disse nye muligheder opstår, når de såkaldte lavbundsjorder tages ud af landbrugsdrift for at blive vådlagte, altså oversvømmede, som disse jorder oprindeligt var: våde enge, vandhuller og små søer i landskabet, hvorfra vandet blev drænet og pumpet væk for at øge landbrugsproduktionen. I nogle tilfælde store landområder som Lammefjorden og Kolindsund på Djursland.
Folketinget har vedtaget en landbrugsklimaaftale, som har til formål at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser. Erhvervet bidrager med næsten en fjerdedel af al udledning i Danmark.
Et af virkemidlerne er – med statsstøtte –at standse landbrugsproduktion på de såkaldte lavbundsjorder. De fleste af dem vil herefter blive vådlagte, og i sådanne områder trives tagrør perfekt.
»Hvis der kan dyrkes tækkerør på nogen af de oversvømmede lavbundsjorde der tages ud
At producere tagrør på tidligere landbrugsjord kan gavne biodiversiteten.
Foto: Jørgen Kaaber
af drift, får landmanden fortsat en indkomst fra arealerne selv efter oversvømmelse«, siger Hans Brix, professor fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet, og han fortsætter:
»Samtidig etableres stor naturværdi da rørvegetationen vil være levested for fuglearter som rørsanger, skægmejse, og i store rørbestande, rørhøg og rørdrum.«
GODT FOR FUGLE OG INSEKTER
At producere tagrør på tidligere landbrugsjord kan gavne biodiversiteten. Et ph.d.-studium fra Danmarks største sammenhængende rørskov, Vejlerne ved Limfjorden, viser, at der kommer flere insekter de steder, hvor der høstes tagrør. Dermed øges fødegrundlaget for bl.a. fugle.
Vi udfører en indledende bygningsundersøgelse og tilbyder vores bedste løsningsforslag til håndtering af din bygningsskade
Bygningsundersøgelser indenfor fugtskader og skimmelsvamp
Renovering af fugtskader og bekæmpelse af skimmelsvamp
Fugtsikring ved injicering, revnetætning og membrantætning
Vandtætning ved PUR injicering mod indsivende vand
Studiet konkluderer, at der skal høstes med omtanke, så der efterlades gammel rørskov og bræmmer til ynglende fugle og øvrige fauna. Hvis der slet ikke høstes, er der risiko for, at de eftertragtede vådområder langsomt bliver til tæt krat med ringe eller slet ingen vand, fordi de gamle tagrør år efter år falder sammen og hæver jordbunden.
Projektet ”Flere danske tagrør på tagene” er først og fremmest et projekt, der indsamler viden og erfaringer. De nuværende danske rørhøstere – som der er 11 tilbage af – er blevet spurgt om deres syn på kvalitet og sammenhæng mellem høst og biodiversitet.
Aarhus Universitet har høstet tagrør 11
Godkendt montør af SkamoWall til diffusionsåbne løsninger 21
udvalgte steder, som alle er udpeget af de danske rørhøstere som gode voksesteder for kvalitetsrør. Stråene er herefter undersøgt i laboratoriet for at komme frem til, hvad der karakteriserer de bedste materialer til tækning.
Denne viden skal bruges, når det forhåbentlig lykkes at få et større pilotprojekt med udplantning af udvalgte tagrør finansieret. Tanken er at få testet, hvordan nye rørskove etableres bedst, og få målt miljøeffekter af dem. Tagrør er nemlig også gavnli-
ge for vandmiljøet, idet de bruger en del af det kvælstof, der er for meget af i de fleste vandområder i Danmark.
Tagrør kan bruges som rensningsanlæg, de såkaldte rodzoneanlæg, for spildevand i spredt bebyggelse. Ny tagrørsbevoksning ville være ideel som bufferzone imellem de nye naturvådområder, der opstår, og den jord, der fortsat skal være produktionsjord for landbruget.
Tagrør er et flerårigt topgræs, som i løbet af forår og sommer vokser til 2-2,5 meters højde. Tagrør bruger vandets og luftens kvælstof under væksten og afgiver ilt til atmosfæren. Tagrør bruges overalt på kloden til stråtag. Du kan læse mere om stråtagets historie i bogen
“Naturens eget tag«, der kan købes i Historiske Huses webshop: https://historiskehuse.dk/ produkt/naturens-eget-tag/
Dyrkning af tagrør etablerer stor naturværdi da rørvegetationen vil være levested for mange forskellige insekt- og fuglearter.
Foto: Jørgen Kaaber
Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.
ARKITEKT M A A
ANKER RAVN KNUDSEN
Frøsvej 10 6630 Rødding Telefon: 70 22 87 37 tegnestue@ankerravnknudsen.dk www.ankerravnknudsen.dk
KNUD WEILAND APS Kærvej 4B, Jejsing 6270 Tønder
Telefon: 74 73 45 49 rene@knudweiland.dk www.knudweiland.dk
R einhardts R M alerfirma estaurerings- og
REINHARDTS RESTAURERINGSOG MALERFIRMA
Slavgårdsvej 5 6560 Sommersted
Telefon: 21 46 25 53 malene@reinhardtsrestaurering.dk www.reinhardtsrestaurering.dk
DANLAMP A/S
Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa
Telefon: 74 62 22 66 info@danlamp.dk www.danlamp.dk
LANDSDÆKKENDE
LAVTOX Mandal Alle 9A 5500 Middelfart
Telefon: 75 82 50 33 lavtox@lavtox.dk www.lavtox.dk
LANDSDÆKKENDE
URETEK ENGINEERING
Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby Tlf. 7020 3301 info@uretek.dk uretek.dk
LANDSDÆKKENDE
DANSK EMALJE DESIGN Østergade 16 5900 Rudkøbing
Telefon: 62 51 22 44 ded@danskemaljedesign.dk www.danskemaljedesign.dk
LANDSDÆKKENDE
TEGNESTUEN MEJERIET A/S
Gravene 4
6100 Haderslev Tlf: 23 98 14 40 mejeriet@mejeriet.dk www.mejeriet.dk
LANDSDÆKKENDE
VAAG ARKITEKTER Hverringevej 185 5300 Kerteminde
Telefon: 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk
LANDSDÆKKENDE
CLAESSONS TRÄTJÄRA AB Stenkolsgatan 5 41707 Gøteborg, Sverige Teleon: +46 317114287 info@claessons.com www.claessons.com
LANDSDÆKKENDE
HH TØMRER OG
BINDINGSVÆRK APS
Mosegårdsvej 5, 5683 Haarby
Telefon: 2513 7464 dennis@hh-bindingsvaerk.dk www.hh-bindingsvaerk.dk
LANDSDÆKKENDE
OKHOLM LIGHTING A/S Håndværkervej 5
6270 Tønder
Telefon: 74 71 04 36 mail@okholm-lighting.dk www.okholm-lighting.dk
LANDSDÆKKENDE
Dahlbergs Kakelugnsmakeri massivt plankegulv og ölandssten
PER DAHLBERG
Kläckeberga Herrgård 39590 Kalmar Telefon: +46 (0) 705901990 per@perdahlberg.se www.perdahlberg.se
LANDSDÆKKENDE
Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.
DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE
V/ POST OG VAABEN I/S Åstbyvej 41 7184 Vandel
Telefon: 7262 3515 lea@dansoe.dk www.dansoe.dk
LANDSDÆKKENDE
MICHAEL & HUSSNEDKEREN A/S
Nygårdsvej 44 8570 Trustrup
Telefon: 60 14 63 65 info@michaeloghussnedkeren.dk www.michaeloghussnedkeren.dk
LANDSDÆKKENDE
ARKITEKTUR A/S E+N ARKITEKTUR A/S
Skt. Clemens Torv 6A, 3. sal 8000 Aarhus C
Telefon: 86 14 95 00 info@EplusN.dk www.EplusN.dk
NB TEGNESTUEN APS
V. Strandsbjerg 4A
6950 Ringkøbing
Telefon: 97 32 21 00 nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk www.nbtegnestuen.dk
LANDSDÆKKENDE
LINOLIE DØRE & VINDUER Vestergade 33 7570 Vemb
Telefon: 97 88 50 02 info@linolievinduet.dk www.linolievinduer.dk
VAHLE A/S Fabriksvej 5 8544 Mørke
Telefon: 86 37 24 77 info@vahle.dk www.vahle.dk
LANDSDÆKKENDE
MALERFIRMA ERNST HANSEN
Blomstervej 70 8381 Tilst
Telefon: 70 27 12 11 www.malerfirmaernsthansen.dk post@mfeh.dk
LANDSDÆKKENDE
SKADETEKNIK
Karlskogavej 16 9200 Aalborg SV
Telefon: 21 97 24 97 info@skadeteknik.dk www.skadeteknik.dk
På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.
VMB ARKITEKTER Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C
Telefon: 86 13 89 00 vmb@vmb-arkitekter.dk www.vmb-arkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.
AGGERHOLMART
Art Conservation Quality Stormgade 14 F, 2. mf. 1470 København K Telefon.: 5130 8842 mail@aggerholmart.dk www.aggerholmart.dk
CENTER FOR BYGNINGSBEVARING
Raadvad 40 2800 Kongens Lyngby Telefon: 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk
ARKITEMA K/S
Ny Carlsberg Vej 120 1799 København
Telefon: 70 11 70 11 info-danmark@arkitema.dk www.arkitema.dk
LANDSDÆKKENDE
C. MØLLMANN & CO. A/S
Hadsundvej 15 2610 Rødovre
Telefon: 44 54 34 00 info@cmoellmann.dk www.cmoellmann.dk
ARTELIA A/S
Buddingevej 272 2860 Søborg Telefon: 4457 6000 thb@arteliagroup.dk www.arteliagroup.dk
BYGGERIETSVINDUESRENOVERING
Valby Langgade 221 2500 Valby
Telefon: 36 70 26 20 kontakt@barsdal.dk www.byggeriets-vinduesrenovering.dk
DANSK STILLADS SERVICE A/S Hammerholmen 38-42 2650 Hvidovre
Telefon: 3677 1711 dss@danskstillads.dk www.danskstillads.dk
LANDSDÆKKENDE
ERIK ARKITEKTER A/S
Flæsketorvet 75 1711 København V
Telefon: 30 30 25 66 doa@erik.dk www.erik.dk
LANDSDÆKKENDE
DRACHMANN ARKITEKTER APS Frederiksholms Kanal 30 Fæstningens Materialgård 1220 KØBENHAVN K.
Telefon: 21 23 81 10 info@drark.dk www.drachmann-arkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
FLÜGGER DENMARK A/S
Islevdalvej 151 2610 Rødovre
Telefon: 70 151 505 flugger@flugger.com www.flugger.dk
LANDSDÆKKENDE
CUPA DANMARK A/S Herstedvang 14, 1 sal, Kontor 7 2620 Albertslund
Tlf: 43 55 12 15 info@cupadanmark.com www.cupadanmark.com
LANDSDÆKKENDE
ELGAARD ARCHITECTURE A/S
Gothersgade 8B, 2. sal 1123 København K Telefon: 3315 4463 info@elgaardarchitecture.com www.elgaardarchitecture.com
LANDSDÆKKENDE
FOGH & FØLNER
ARKITEKTER A/S Kulsviervej 150 2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 45 93 40 20 ff@fogh-folner.dk www.fogh-folner.dk
DANSK KØKKENHÅNDVÆRK Strandvejen 36A 2900 Hellerup Tlf: 45 79 91 19 hellerup@dansk-kh.dk www.dansk-kh.dk
LANDSDÆKKENDE
EMIL NIELSENS SMEDEVÆRKSTED A/S Mesterlodden 33 2820 Gentofte
Telefon: 39 65 02 07 emil.nielsen@smedevaerksted.dk www.smedevaerksted.dk
GH FORM A/S
Bækgårdsvej 64 4140 Borup
Telefon: 59 44 09 90 mail@ghform.dk www.ghform.com
LANDSDÆKKENDE
Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.
KEIM SCANDINAVIA A/S
Guldalderen 6 2640 Hedehusene Telefon: 4656 4644 kundeservice@keim.dk www.keim.com
LANDSDÆKKENDE
MALERFAG APS
c/o Malermester
Thomas Roe Eriksen, Kongensgade 61, 3550 Slangerup Telefon: 4052 7044 tre@malerfag.dk www.malerfag.dk
MURERMESTER DYRELUND
Valmuevej 2 2300 København S Telefon: 30 22 12 36 info@murermesterdyrelund.dk www.murermesterdyrelund.dk
KALK A/S
Bredeløkkevej 12 4660 Store Heddinge
Telefon: 56 50 30 00 info@kalk.dk www.kalk.dk
LANDSDÆKKENDE
MALERFIRMAET ESKILDSEN A/S
Lerhøj 20 2880 Bagsværd
Telefon: 44 98 96 85 dennis@malereskildsen.dk www.malereskildsen.dk
MURERMESTER LUNDBJERG
Solbrinken 40 2750 Ballerup Telefon: 41 60 36 95 kontakt@murermester lundbjerg.com www.murermesterlundbjerg.dk
KØBENHAVNS LISTEFABRIK Rosenkæret 18 2860 Søborg Telefon: 39 27 60 90 kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk www.kbhlistefabrik.dk
LANDSDÆKKENDE
MALER- & ENTREPRENØRFIRMAET BENDT BARSDAL A/S Valby Langgade 221 2500 Valby Telefon: 36 17 83 10 kontakt@barsdal.dk www.barsdal.dk
MURERMESTER
TONNY ERLEBEN APS Skovvej 38 2635 Ishøj Telefon: 20 11 17 55 info@erleben.dk www.erleben.dk
FIND PROFESSIONELLE
TIL DIT HISTORISKE HUS
LOUVRE TAGVINDUER OG SAXO NATURSKIFER
Showroom: Bådehavnsgade 12 2450 København SV Telefon: 53 50 08 40 www.saxo.as / info@saxo.as
LANDSDÆKKENDE
MARTIN FUNCH RÅDGIVENDE INGENIØRER Kallerupgade 6 2640 Hedehusene Telefon: 2214 5002 mail@martinfunch.dk www.martinfunch.dk
LANDSDÆKKENDE
MØGELHØJ ARKITEKTER P/S Birkedommervej 33, 1. 2400 København NV
Telefon: 25 34 42 78 info@m-arkitekter.dk www.m-arkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
MØLLER & ROTHE A/S Baltikavej 7 2150 Nordhavn
Telefon: +45 33 91 37 37 info@mollerrothe.com www.mollerrothe.com
LANDSDÆKKENDE
STOCK 35
V/TOM MOSE PETERSEN
Stockholmsgade 35, kld. th 2100 København Ø Telefon: 35 38 77 00/21 28 13 14 tmp.stock35@mail.dk www.stock35.dk, LANDSDÆKKENDE
Tømrermester
Søren H. Rasmussen
TØMRERMESTER
SØREN H. RASMUSSEN APS
Gartnervænget 4 4772 Langebæk
Telefon: 2367 0058 kontakt@bindingsvaerk.dk www.bindingsvaerk.dk
LANDSDÆKKENDE
Konservering og Restaurering
I.C. Modewegsvej 11, Brede 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 41 20 65 70 cons@natmus.dk
LANDSDÆKKENDE
STRUNGE A/S
Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge
Telefon: 56 14 10 30 ingenioer@strunge.dk www.strunge.dk
OVER BYEN ARKITEKTER APS
Kløvermarksvej 70A 2300 København S Telefon 3393 0730 info@overbyen.dk www.overbyen.dk
LANDSDÆKKENDE
SØE JENSEN & CO. SINCE 1862 Amaliegade 4 1256 København K Telefon: 53 74 73 04 sjc@soe-jensen.dk www.soe-jensen.dk
SNEDKEREN.DK APS Østerled 8 4300 Holbæk
Telefon: 59 43 15 45 mail@snedkeren.dk www.snedkeren.dk
VAGN ESMANN CHRISTIANSENS
EFTF. APS
Tjærebyvej 61A 4000 Roskilde
Telefon: 4636 3652 www.vec-eftf.dk info@vec-eftf.dk
VARMINGS TEGNESTUE APS
Kronprinsessegade 8, 4 1306 København K
Telefon: 33 11 22 13 mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk
På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.
TEGLLAGERET APS
Naurbjergvej 11 4622 Havdrup
Telefon: 20 93 24 56 lager@altitegl.dk www.tegllageret.dk
