Juletradition/julespecialitet
Ingen jul uden Slagter Munchs Skagensylte Mange firmaer har fået smag for Skagen-specialiteterne og bestiller derfor deres firmajulegaver hos Slagter Munch. En firmajulegave kan bestå af alt fra spegepølser, rullepølser, sylte, skinke og paté til snaps, vin og chokolade.
Hos Slagter Munch i Skagen sætter juletravlheden ind i oktober og november, hvor der skal fremstilles spegepølser, rullepølser og andre specialiteter i store mængder til firmajulegaver og frokostborde. Munchs helt særlige julespecialiteter er den berømte Skagensylte og dens to søskende. AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Duften af røgvarer og krydrede pølser får straks mundvandet til at løbe, når man træder ind i Slagter Munchs landskendte butik i Skagen. Slagterbutikken har ligget her siden 1905, og Jens K. Munch er tredje generation. Alt i butikken er hjemmelavet, og Slagter Munch er gennem årene blevet berømt over hele landet for god kvalitet og særlige specialiteter. – Min fars læresætning var: ”Gå aldrig på kompromis”, og den læresætning følger vi stadig, fortæller slagter Munch, der i dag har 22 ansatte i butikken, administrationen, pølsemageriet og skinkehuset. 3.000 spegepølser i 50 varianter I november sættes spegepølseproduktionen i vejret af hensyn til de firmaer, der gerne vil forære Munchs specialite4
S U BS TAN S 4 /2 017
ter til deres medarbejdere i julegave. I pølsemageriet produceres ugentligt ca. 3.000 spegepølser i mere end 50 varianter, som i firmajulegaverne ledsages af blandt andet paté, rullepølse, bacon, bierwurst, Skagenskinke eller en af de hele tre forskellige sylter, som kun produceres i forbindelse med jul og nytår. - Vi udvikler os hele tiden og finder på nyt af kærlighed til vores fag og de gode råvarer. Sylterne har vi produceret siden 90’erne, hvor vi begyndte at lave Skagenskinker og fik en masse svineskanker til overs. Så fik jeg idéen om at bruge dem til at lave sylter, og det har vist sig at være en succes, fortæller slagter Munch, der starter fremstillingen af julesylter op i oktober. I tiden op mod jul øges produktionen fra en til tre dage om ugen.
24. december I selve butikken starter juletravlheden først i de sidste uger før jul, hvor privatkunderne begynder at købe ind til juleforberedelserne. Trængslen kulminerer den 24. december, hvor kunderne står i kø for at hente deres stegte and mellem kl. 11 og 12 og forsøder ventetiden med et lille glas og ønsker om god jul til venner og bekendte i butikken.
- Vi udvikler os hele tiden og finder på nyt af kærlighed til vores fag og de gode råvarer. SLAGTER MUNCH