What happens in Vegas, stays in Vegas Efteruddannelse kan også være at møde magtens mennesker. Følg med på Mød Magten-kurset i København i januar, hvor 17 kursister uden blokken fremme mødte en række personer i magtens indercirkler. AF ELSE BJØRN FOTO KLAUS HOLSTING
H
vad en tidligere miljøminister på kurset fortæller om samråd, eller hvad Mette Frederiksens nærmeste rådgiver svarer på spørgsmål om, hvad der sker bag de lukkede døre, kan de 17 kursister ikke citere, når de er tilbage på redaktionen. Kurset er et fortroligt rum udenfor citat. Til baggrund, som journalister kalder det, eller som en minister siger: What happens in Vegas, stays in Vegas – ellers bliver det for kedeligt. Denne præmis gør kurset attraktivt og interessant. ”Den åbenhed og tillid, som vi mødte hos politikere og magthavere på det første kursus, vi lavede, gjorde, at jeg gik hjem med megen optimisme på det danske samfunds vegne,” fortæller kursusarrangør Jan Bir8 | MEDIERNESEFTERUDANNELSE.DK EFTERÅR 2023
kemose fra Medietrends.dk på første kursusdag. Sammen med sin medkursusleder Troels Mylenberg har de skaffet aftaler med 16 ministre, politikere, en professor i magt og centrale mennesker fra arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og kulturlivet – og Mette Frederiksens særlige rådgiver og stabschef i Statsministeriet. 17 deltagere er mødt op på en våd morgen i Kødbyen, hvor de har fundet frem til mødelokalet Oasen i lokaleudlejningen Soho.
Sang, øl og dårlig mad
”Drømmen var at lave et kursus, hvor vi samtidig selv var på efteruddannelse,” siger Troels Mylenberg, studievært og tidligere politisk redaktør på TV2 og med
en fortid som højskoleforstander. Han sammenligner første dag kurset med fire højskoledage: Højt til loftet, inspiration, debat, sang, øl og dårlig mad. De sidste tre elementer vender vi tilbage til. ”Modsat et diplomkursus, som jeg også har undervist på, hvor I skal læse en masse og skrive en eksamensopgave, skal I her blot læne jer tilbage og lade jer inspirere,” smiler Troels Mylenberg. Han siger dog også, at kurset er båret af, hvad holdet spørger om, da mange af møderne er med travle folk, der ikke forbereder et oplæg, men stiller sig til rådighed for spørgsmål. Altså uden for citat. Spørgelysten kommer godt fra start fra første dag med alt fra Hvordan skaber vi mere tillid i demokratiet til, hvilken magtperson, der bor i Sorø. Det sidste