{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 50

+ KORT NYT

viden SUND OG TRYG GRAVIDITET – MED MOTION Træning under og efter graviditet har mange veldokumenterede, positive helbredseffekter. Gravide kvinder som træner, har bl.a. en lettere og mere tryg graviditet, og har mere selvtillid og mental styrke. Alligevel er der mange gravide der ikke træner. Mange føler fx at det er skræmmende hvis pulsen stiger. Samtidig er de bange for at gøre noget forkert når de træner, ligesom mange fejlagtigt har fået det indtryk at det er bedst at holde sig i ro. Hvis du har en normal graviditet, er der faktisk ikke så mange regler. Hold dig fra ekstremsport og kontaktsport – let styrketræning, gåture, svømning og cykling er helt fint. Det er vigtigt at udføre din træning korrekt. Oplever du smerter eller ubehag, skal du vælge andre øvelser eller en anden type aktivitet. Er du usikker, så få hjælp af en fysioterapeut til at lægge et program og instruere dig. Bevæg dig regelmæssigt, hver dag. Og husk at du også har brug for hvile. Find en god balance. Læs meget mere i artiklen ”Motion med mave på” på www.krop-fysik.dk

En tur i naturen kan forebygge vinterdepression Selvom vi lige nu har mest lyst til putte os under tæpperne indendørs, så er det netop nu vi skal ud. Faktisk vil det at være fysisk aktiv, udendørs, og i naturen være en perfekt cocktail til at forebygge vinterdepression. Forskerne mener nemlig at manglen på naturligt dagslys er hovedårsagen til vinterdepression. Når vi får mindre lys gennem øjnene, har det angiveligt effekt på de hjerneceller som styrer humør og døgnrytme, og kroppen producerer mere af hormonet melatonin, som får os til at føle os søvnige. At være udendørs i de lyse timer kan derfor være med til at forebygge vinterdepression.  Desuden er der god dokumentation for at fysisk aktivitet forbedrer depressionssymptomerne, ligesom det at være tæt på naturen kan få stresshormonerne til at falde. Dagene er korte lige nu - så sørg for at komme ud først på dagen. 50

012020

SELV FÅ OG SMÅ SKRIDT KAN FORLÆNGE LIVET Forskeres budskab har typisk været at al aktivitet er vigtig, men at vi må gå til den hvis det virkelig skal batte noget. Men nu viser et nyt stort studie at effekten af selv meget lidt er større end man har været klar over. I studiet med data fra Norge, Sverige, England og USA indgik mere end 36.000 personer over 40 år. Deltagerne havde måleudstyr på, og den mindst aktive fjerdedel var fysisk aktiv af moderat intensitet (hvor pulsen kommer lidt op) i gennemsnitligt blot to minutter daglig. Den mest aktive gruppe var i gennemsnit fysisk aktiv 38 minutter dagligt. I løbet af den seks-årige periode studiet varede, døde der fem gange ­flere i den mindst aktive gruppe sammenlignet med den mest aktive. Men selv i den næstmindst aktive gruppe (som blot bevægede sig moderat seks minutter om dagen) var dødeligheden halvt så høj. Med andre ord kan selv små forandringer i fysisk aktivitet give store sundhedsmæssige gevinster. Og selv så let fysisk aktivitet som have­ arbejde og rolig gang reducerer risikoen for tidlig død betydeligt. Er man fysisk aktiv 2,5 time om ugen, reduceres dødeligheden med ­næsten 70 procent. Og effekten er allerstørst for dem som i forvejen er mindst fysisk aktive. Studiet er justeret for faktorer som alder, køn, BMI, socioøkonomisk ­status, rygning mm. Kilde: Norges idrettshøgskole, nih.no

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Krop+fysik-2020-01  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2020-01  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.