+ TEMA
Det indre skal også plejes.
Jeg har fundet ud af at fokusere på det jeg kan, frem for det jeg ikke kan, siger Inga Madsen (th.).
Et godt liv derhjemme
Denne gang har Inga ændret sine spisevaner frem for at gå på kur. – Jeg spiste egentlig forholdsvis sundt. Men jeg var frygtelig sliksyg. Jeg spiste alt for meget slik og kager. Den lyst har jeg slet ikke mere. Jeg kan godt spise et stykke kage, men får jeg mere end et lille stykke, kan jeg næsten få kvalme, og jeg savner overhovedet ikke slik. Jeg spiser i det hele taget ikke nær så meget som tidligere.
Jeg har igennem livet nok smidt 3-400 kilo
Jeg var blevet en anden person Før livsstilsomlægningen undgik den engang så udadvendte og humørfyldte Inga mere og mere at komme ud blandt folk. Hun var simpelthen for træt – og det tærede på kræfterne med mennesker, snak og støj. – Jeg er langt mindre træt nu. Jeg har meget mere energi og kan sagtens holde ud at være sammen med folk. De kan sågar larme og støje alt det de vil, griner hun. – Min datter siger at det er som om hun har fået en ny mor. Eller rettere at hun har fået sin gamle mor igen. For jeg var langsomt blevet en anden person, fortæller Inga. – Nu er jeg meget mindre nærtagende. Og jeg har fundet ud af at fokusere på det jeg kan, frem for det jeg ikke kan.
Om halvanden dag er det slut med Brædstrup for Inga. Men hjemme venter blandt andet en plads på det lokale motionshold, og hun er ikke længere bange for at nogen ”griner af hende” – det er en af de mange ting hun har fået ud af opholdet på livsstilcentret. – Der er mange andre der har det ligesom jeg, har jeg fundet ud af. Og det er en god fornemmelse, siger hun. Inga er også i gang med at udfordre sin skræk for at gå ture – en angst der skyldes at hun har let ved at falde. Det handler om at finde løsninger: – Jeg går en fast rute, har min mobiltelefon med, og har en aftale med min mand om at han skal lede efter mig hvis der går mere end 20 minutter. Det giver mig tryghed. Og så prøver jeg at gå lidt længere for hver tur, siger hun, og tilføjer: – Jeg er så taknemlig. Jeg føler jeg har fået mit liv forlænget. 012020
19