helse: værd at vide
Hjælp efter hjertestop:
“Der har været et kæmpe videnshul” Flere danskere overlever et hjertestop, men mange vil opleve at have udfordringer i kølvandet på oplevelsen. Det viser undersøgelser fra Rigshospitalet, som har sat et helt nyt screeningssystem i værk for at hjælpe overleverne tilbage til livet. Af: Clara Edgar / Foto: Privat
M
artin Clifforth faldt i 2018 om med hjertestop. Dengang var Martin en glad mand, som let kunne juble af glæde, og var – på trods af sine 50 år – meget aktiv. Faktisk var han midt i en dansetime, da lyset gik ud. Men meget ændrede sig med hjertestoppet, og han er her tre år efter stadig påvirket både fysisk og mentalt. Den umiddelbare glæde er forsvundet, og han beskriver sig selv som mere ustabil både fysisk og psykisk. Og det er slet ikke mærkeligt, at det forholder sig sådan. For en stor del af mennesker, som har oplevet et længerevarende hjertestop, vil være præget af hændelsen efterfølgende, viser nyere forskning. For nogle vil udfordringerne være så store, at de simpelthen ikke kan klare sig i eget hjem uden hjælp. Resultaterne stammer fra Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor man har undersøgt omfanget af forskellige følgevirkninger af hjertestop. Bag forskningen står læger og sy-
58
geplejersker fra arytmiafsnittet, herunder afdelingslæge Bo Gregers Winkel og klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner. Hun forklarer, at hjertestopoverlevere i mange år har fløjet under radaren. – Der er et kæmpe videnshul for den her patientgruppe, hvor vi længe ikke har været bevidst om omfanget af deres udfordringer, og det betyder også, at vi har sendt dem hjem fra hospitalet uden den hjælp, de har brug for, siger hun. Udfordringerne efter et hjertestop kan være både fysiske og kognitive og betyde, at man har svært ved at koordinere sine bevægelser, overskue flere ting på en gang, holde fokus og overblik, strukturere opgaver, ligesom hukommelsen kan være udfordret. Når man alligevel ikke altid har opdaget de problemer på hospitalet, hænger det i høj grad sammen med, at problemerne ikke nødvendigvis er synlige, når patienten ligger i hospitalssengen. Derfor gik Mette Wagner også sammen med hospitalets fysio- og ergoterapeuter for at