TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER
TILFLUGT I SOCIALE MEDIER Sociale medier som Facebook og Instagram er kendt for at give brugerne stress. ”Men når en bruger er påvirket af ’social media stress’, så søger brugeren ofte tilflugt i andre elementer af de sociale medier,” siger professor Monideepa Tarafdar, Lancaster University. “Selvom det går imod hensigten, så fortsætter brugeren med at anvende medierne - i stedet for at slukke for dem,” tilføjer professoren. Professor Sven Laumer bidrog også til studiet. Han fortæller, at brugerne opbygger tvangsagtig og overdreven adfærd. “På Facebook findes der forskellige funktioner. For eksempel ved
at følge venners aktiviteter, selv at lægge fotos på, chatte eller spille,” siger Sven Laumer. Han forklarer, at en stresset bruger ofte vil søge tilflugt i andre dele af de samme medier. ”Som resultat så lader man sig grave dybere og dybere ned i de sociale medier, frem for at komme væk. Og en afhængighed bliver skabt.” Stress fra sociale medier kan give sig til udtryk på forskellig vis. Det er generelt kendetegnet ved en følelse af, at de sociale medier har overtaget ens liv.
»»At det er nødvendigt hele tiden at følge med i de sociale medier.
»»At man skal leve op til det liv, man ser
blandt andre på de sociale medier. »»At man bliver oversvømmet med informationer fra de sociale medier. Forskerne peger på, at det er en god idé at tage en pause fra de sociale medier, hvis man føler sig stresset eller er ved at blive afhængig. Studiet omhandlede vanerne blandt 444 brugere af Facebook. Studiet blev bragt i tidsskriftet Information System Journal.
GODT NYT OM SOCIALE MEDIER