Skip to main content

Sundhed | Juli-august 2018

Page 59

PARKINSON sterfrue, Anne-Mette Rasmussen, efter at have deltaget i Vild Med Dans fik danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard til at udvikle projekt dans målrettet parkinsonpatienter. Ideen med at bevæge sig med Parkinson var ikke ny, men det var formen, som er inspireret af Ballroom Fitness. ”Det kan godt være hårdt at overtale sig selv til at træne, men når musikken spiller og dansen går kommer der gang i både bevægelse og rytme. Det giver et boost. Det får mig til at glæde mig til næste gang”, siger Anni Reventlow. Hendes mand supplerer med, at dansen bringer minder frem fra, da de mødte hinanden som unge. ”Vi føler næsten, at vi kommer tilbage til vores ungdom i den nyforlovede tid, hvor man gik ud sammen. Der kommer nogle andre ting ind i dansen. Det gør det hyggeligt, at man kan more sig rigtig godt, når man også dummer sig lidt”, siger Christian Ditlev Reventlow, der fortæller, at det kan være vanskeligt at vide, hvordan man skal støtte sin ægtefælle. ”Dansen giver mig mulighed for at gå med ud og træne og danse med min kone på en gang”. Anni Reventlow supplerer med, at det også betyder noget for hende, at hun kan fortælle sine omgivelser, at de går til dans. ”Jeg føler mig ikke så sygeliggjort, når jeg går til dans. Jeg har det ganske enkelt sjovere, end hvis jeg sad og svedte i et fitnesslokale. Derfor glæder jeg mig til, at vi begynder til dans igen efter sommer”.

Dansen

giver

LYST

Kun en ud af fem parkinsonpatienter er under 66 år. 39-årige Dorthe Nakskov Ilsfort fra Ugerløse på Sjælland er en af dem. Hun fortæller, at hun blev ramt af en tristhed, da hun for halvandet år siden erfarede, at hun havde Parkinson, og at hendes forholdsvis unge krop var i hurtigere forfald end ventet. Dorthe Nakskov Ilsfort kendte dog til sygdommen, da hun var vokset op med en far med Parkinson.

Parkinsondans har stor betydning for Anni og Christian Ditlev Reventlow. Dansen har positiv indvirkning på hendes helbred og dermed på begge parters liv. Selvom det er sommer, ser de allerede nu frem til efterårets danseworkshop.

“Det var som et puslespil af symptomer, der blev samlet, men 10-øren faldt på plads, da det blev svært for mig at børste tænder,” siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der forsøger at opretholde et liv som mor til fire og med flexjob som underviser i Dansk for fremmedsprogede. Som andre med Parkinson bliver hun hurtigt træt. Hun sover et kvarter til en halv time flere gange i løbet af dagen. “Det er ekstra vigtigt at holde sig positiv, når man har Parkinson, og det gør dansen blandt andet,” fortæller Dorthe Nakskov Ilsfort. Hun forsøger at

lave så meget balancetræning og motion som muligt, men glæder sig først og fremmest over dansen, der både frembringer dopamin og stiller krav til hjernecellerne, når hun skal lære nye trin sammen med sin lidt ældre dansepartner, der også har Parkinson. “Før jeg begyndte at danse, var jeg med til at starte et yngrenetværk for unge med Parkinson, hvor vi kan tale sammen om job, børn og familie - men vi glæder os også over at være med til at danse med de ældre,” siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der allerede nu glæder sig til en stribe nye danseworkshops til efteråret.

SUNDHED JULI-AUGUST / 2018 59


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Sundhed | Juli-august 2018 by Magasinet Sundhed - Issuu