Naturgeografi c, 3. udgave

Page 31

KAPITEL 2 GEOLOGI

29

Fig. 2.19: Principperne for dannelse af foldebjerge. Tværsnit af pladerand hvor bjergkæden bliver foldet. Lag, der oprindeligt var aflejret i havet, kan skubbes i vejret og findes i flere kilometers højde. Foran bjerget – på vandsiden – bliver der altid dannet en dybsøgrav. (Efter: Brian J. Skinner & Stephen C. Porter: Physical Geology. John Wiley & Sons, New York, 1987).

Fig. 2.20: Annapurna-massivet i Himalaya – eksempel på et ungt foldebjerg. Højeste punkt er ca. 8000 meter. Billedet er taget i 4000 meters højde. (Foto: Tomas Westh Nørrekjær).

Bjergkædedannelse De bjergkæder, vi kender i dag, er alle resultater af kollisionen mellem to plader. De kaldes foldebjerge, fordi sedimenterne, som dækkede havbunden, der adskilte kontinenterne, er blevet presset sammen og foldet op i forbindelse med kontinenternes sammenstød. Foldebjerge består derfor ofte af vekslende lag af magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Der er dog forskel på bjergkæder. De varierer i højde, udstrækning og sammensætning. Ser man først på højden, er denne omvendt proportional med bjergkædens alder. Jo ældre bjergkæden er, des lavere er den; og jo yngre des højere. Dette skyldes de erosive kræfter (se kapitel 5: Geomorfologi). Jo

31_NatGeo2design_2k.indd 29

længere tid en bjergkæde har været udsat for vind og vejr, jo mere har de forskellige kræfter eroderet landskabet. Med udgangspunkt i bjergkædernes højde taler man om gamle, modne og unge bjergkæder. Jorden har i geologisk tid været udsat for bjergkædedannelse i relativt veldefinerede perioder. Selvom der er konstant aktivitet i den pladetektoniske model, er det alligevel sjældent, at aktiviteten er så kraftig, at bjergkæder af Himalayas størrelse og omfang bliver dannet. Tidspunkterne for de vigtigste bjergkædefoldninger er skematisk fremstillet i fig 2.21. Der findes også bjerge, der ikke indgår i deciderede bjergkæder, men er mere enkeltstående fænomener. De kaldes for brudbjerge. I modsætning til foldebjerge opstår brudbjerge ved brud på skorpen som

26/05/14 16.14


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.