1 minute read

Ligeværd Forældre og Netværk

Ligeværd Forældre og Netværk er foreningen for forældre og pårørende til børn, unge og voksne med særlige behov. Foreningen arbejder for at fremme ligeværdighed i alle livets forhold for borgere med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Vi har fokus på sagen frem for diagnoser.

Forældre og Netværk har fokus på opbygning af den lokale og regionale indsats med udgangspunkt i lokale borgeres engagement. Landsforeningen er organiseret i 15 lokalforeninger, som dækker hele landet. Nogle af foreningerne holder arrangementer, hvor du kan møde andre forældre. Med et medlemskab af Ligeværd Forældre og Netværk bliver du en del af et landsdækkende netværk med andre forældre, så du er selvfølgelig velkommen til at deltage i arrangementer i alle lokalforeninger.

Advertisement

Med et medlemskab støtter du arbejdet og får en række fordele, som kan hjælpe dig i din tilværelse med et barn med særlige behov.

DU FÅR

• Juridisk og socialfaglig rådgivning

• Adgang til et fællesskab med andre forældre

• Mulighed for en bisidder

• Medlemsblad

• Adgang til Ligeværds politiske arbejde

DU STØTTER

• arbejdet med at sikre børn med særlige behov trivsel i deres skolegang.

• arbejdet med at skabe en ligeværdig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

• arbejdet med at lave en tryg overgang fra STU til job for voksne med særlige behov.

• arbejdet med at sørge for ordentlige botilbud til voksne med særlige behov.

• arbejdet med at skabe fritidstilbud for unge og voksne med særlige behov.

Du behøver ikke at være forælder eller pårørende for at blive medlem. Alle er velkomne til at støtte arbejdet med et medlemskab.

Personligt medlemskab

Forældre, pårørende og andre med interesse i at støtte arbejdet for ligeværdighed kan blive personligt medlem.

Bliv medlem for 300 kr. om året.

Gå ind på www.ligevaerd.dk/ bliv-medlem/personligt-medlemskab eller ring 86 20 85 70

This article is from: