Sort kaffe & hvide sokker

Skal cykelsokker være hvide eller sorte?

Hvordan sidder man rigtigt på en cykel?

Og hvem er den mest ’lirens’ væddeløber – Anquetil, Moser eller de Vlaeminck?

Når cykelryttere mødes, bliver den slags emner diskuteret stolpe op og stolpe ned og krydret med et væld af underholdende anekdoter fra landevejen.

De 12 stjerneryttere er uenige om meget, men slår tre ting fast én gang for alle: Man drikker ikke kaffe med en cykelhjelm på hovedet. En cykel skal være ren, når man møder til træning. Og Moser var en toplirens væddeløber.

Bogen er en gave til passionerede cykelfans og dedikerede motionister.

POL ITIKE N S F ORLAG WWW.POL ITIKE N S F ORLAG.DK

SORT KAFFE & HVIDE SOKKER BRIAN HOLM • PER BAUSAGER • BJARNE RIIS • ROLF SØRENSEN JESPER SKIBBY • JENS VEGGERBY • JESPER WORRE J Ø R G E N V. P E D E R S E N • DA N F R O S T • J A K O B P I I L J Ø R G E N M A R C U S S E N • T H O M A S B AY

Takt, tone og traditioner på landevejen

Takt, tone og traditioner på landevejen

I denne bog er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere – og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen.

SORT KAFFE & HVIDE SOKKER

De bedste råd og røverhistorier fra de bedste ryttere

BRIAN HOLM PER BAUSAGER BJARNE RIIS ROLF SØRENSEN JESPER SKIBBY JENS VEGGERBY JESPER WORRE JØRGEN V. PEDERSEN DA N F R O S T JAKOB PIIL JØRGEN MARCUSSEN T H O M A S B AY

2016052_CYKEL_OMSLAG.indd 1

27/04/2016 14.24

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 2

25/04/2016 11.28

3

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 3

25/04/2016 11.28

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 4

25/04/2016 11.28

SORT KAFFE OG HVIDE SOKKER Takt, tone og traditioner på landevejen

BRIAN HOLM PER BAUSAGER BJARNE RIIS ROLF SØRENSEN JESPER SKIBBY JENS VEGGERBY JESPER WORRE JØRGEN V. PEDERSEN DAN FROST JAKOB PIIL JØRGEN MARCUSSEN T H O M A S BAY

I samarbejde med Tonny Vorm

POLITIKENS FORLAG

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 5

25/04/2016 11.28

INDHOLD FORORD

Ingen kaffe med hjelm på

K APIT EL 1 |

TRÆNINGEN: Det kan aldrig skade

8 16

En dansk jernsergent

24

På hjul af profferne

29

PORTRÆT: BRIAN HOLM

34

K APIT EL 2 |

40

STILEN: Lirens eller u-lirens?

Den sande Rapha-kaptajn

45

Macs med skygge og tandstik

52

Hinaults Ray-Ban-styrt

60

4 gode råd om stil

64

PORTRÆT: THOMAS BAY

66

K APIT EL 3 |

KOSTEN: Du kan ikke æde dig i form

72

De bedste i bjergene

74

PORTRÆT: ROLF SØRENSEN

86

K APIT EL 4 |

CYKLEN & UDSTYRET: Sean Kelly vaskede selv sin cykel

92

Thorvald var en verdensstjerne

108

5 gode råd til cyklen

113

PORTRÆT: JESPER WORRE

116

K APIT EL 5 |

KULDEN: Kør dig varm

122

Da de stærke drenge græd

126

PORTRÆT: JENS VEGGERBY

136

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 6

25/04/2016 11.28

KAPIT EL 6 |

HIERARKIET: Stjerne eller vandbærer?

148

PORTRÆT: JØRGEN MARCUSSEN

166

KAPIT EL 7 |

172

RIVALISERINGEN: Konkurrenter eller kammerater?

Døden nær på landevejen

180

PORTRÆT: JESPER SKIBBY

194

KAPIT EL 8 |

200

SMERTEN: I morgen bliver det bedre

PORTRÆT: BJARNE RIIS

KAPIT EL 9 |

KONKURRENCEN: I dag skal det være

Merckx og Monsieur Chrono

206 212 220

Hvem ringede efter pizzaer?

226

PORTRÆT: DAN FROST

230

PORTRÆT: JAKOB PIIL

232

KAPIT EL 10 |

MOTIONISTEN: Rulleskift, bikefit og nedkørsler

10 gode råd til træningsturen

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 7

142

Regnbuen fra 1927

238 240

PORTRÆT: PER BAUSAGER

244

PORTRÆT: JØRGEN V. PEDERSEN

246

EPILOG |

252

LUK MUNDEN OG TRÆD: Af Bjarne Riis

25/04/2016 11.28

8

INGEN KAFFE MED HJELM PÅ

Visse ting i cykelsporten ændrer sig aldrig.

Et brækket kraveben vil altid gøre ondt, og alle cykelryttere vil gerne se godt ud. Det kræver også en god portion galskab at suse ned ad en regnvåd bjergside – og masser af flid og fokus at få bare en nogenlunde fornuftig karriere inden for sporten.

Men noget er der dog sket siden 80’erne, hvor det kun var tilladt at køre med hvide sokker og sorte bukser. Morgenmaden dengang bestod af en rød bøf, hjelme var en sjældenhed, tatoveringer og skæg var fyringsgrundlag. Cyklerne var væsentlig langsommere end nutidens, til gengæld var de håndlavet efter rytternes personlige mål – og ikke to cykler var ens. Det var også dengang, cykelsko var lavet af det fineste læder, og man skulle have de rette kontakter for at få dem syet efter foden.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 8

Til gengæld blev de bløde, når det regnede, og klamperne skulle sættes fast med små søm, der ofte gik gennem skoen og rev hul i strømpen.

Skal vi ikke kalde det for ’gamle dage’?

Indtil for 10-15 år siden var cykelsporten en udpræget arbejdersport, og en motionist var en kvinde, der kørte Sjælsø Rundt på damecykel med kurv. Nu er de største hjemlige cykelløb efterhånden for motionister. Her behøver man ikke licens for at stille op, og man kan melde sig til på løbsdagen.

Dagens motionister kører tilmed ofte med bedre udstyr, end mange af os professionelle gjorde – flere af dem er sikkert også i bedre form! – og så er det utænkelige sket:

25/04/2016 11.28

Forord

Kvinder på racercykler er accepteret af selv de mest stædige traditionalister. Ja et par af os gamle landevejshelte har endda lidt den tort at blive sat af en kvinde.

Ikke desto mindre er næsten alle enige om, at 70’erne var cyklingens storhedstid. Det var her, rytterne lignede filmstjerner, og det var i den periode, de fleste af os kom i skole hos først danske trænerkapaciteter som John Struve, Gert Madsen og Leif Mortensen, og siden blev trimmet af blandt andre Walter Godefroot, Cyrille Guimard og Giancarlo Ferretti – internationale stjernenavne, der selv havde fået overdraget stafetten af Bartali, Coppi, Anquetil, og hvad legenderne, der skabte cykelsportens fundament, ellers hedder.

Vi holder meget af de gamle stjerner, og alle ved, at nutidens ryttere en dag bliver legender. De træner, kæmper, lider, styrter og elsker cyklingen, præcis som vi altid har gjort.

Når vi cykelryttere mødes i dag, kan vi alle sammen diskutere stolpe op og ned, hvad der er lirens og ulirens, og gennemgå taktiske brølere og fantastiske genistreger ned til de allermindste detaljer.

Og nerverne er de samme inden et løb, uanset om man skal køre Paris-Roubaix eller Alpetramp på Fyn. Vi drømmer om at stå øverst på podiets – men kan forbløffende hurtigt ende i en hospitalsseng. Alt er forberedt, cyklen pudset, tøjet nyvasket, men vejret er man aldrig herre over, der er næsten altid en, der er i bedre form end dig selv, og den slags giver jo nogle taktiske overvejelser …

Med 'Hvide sokker og sort kaffe' fortæller vi ikke blot, hvor vi kommer fra, men også hvor cykelsporten kommer fra, og hvordan den har udviklet sig. Dagens cykelryttere er langt mere individuelle, end de var for 5 og 20 år siden. Det er der i princippet ingen grund til at beklage, for ikke alt var bedre i gamle dage. Men det så ret ofte bedre ud.

Og vi må i hvert fald slå tre ting fast: Man drikker ikke kaffe med hjelm på, en racercykel skal være ren, når man møder til træning, og Moser var en toplirens væddeløber.

God læsning!

Danske Professionelle Cyclisters Club ved Brian Holm og Per Bausager

Det gælder ikke kun os gamle professionelle, men også motionisterne, der uanset alder, køn, vægt og talent går op i sporten med liv og sjæl. Et langt interval med træningskammeraterne og efterfølgende skiltespurt diskuteres, som var det finalen i Flandern Rundt. Hvem førte mest? Hvem kørte ’kaffebar’, og hvem var iskold? Det er altid en fornøjelse at vende slagets gang over en kop kaffe efter afsluttet træning.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 9

25/04/2016 11.28

10

Medlemmerne af Danske Professionelle Cyclisters Club på Hotel Phoenix, København. Øverst fra venstre: Bjarne Riis, Dan Frost, Jens Veggerby, Jakob Piil, Per Bausager, Jørgen Marcussen og Thomas Bay. Nederst fra venstre: Jesper Skibby, Brian Holm, Jesper Worre, Lars Michaelsen og Jørgen V. Pedersen.

Rolf Sørensen og Michael Marcussen var forhindret i at deltage.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 10

25/04/2016 11.28

Forord

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 11

25/04/2016 11.28

12

I slutningen af 1980’erne begyndte en stor generation af danske landevejsryttere at gøre sig internationalt bemærket. Her stiller Jan-Erik Østergaard, Bjarne Riis, Jesper Worre, Jens Veggerby og Rolf Sørensen til start ved Giro d’Italia i 1988.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 12

25/04/2016 11.28

Forord

DPCC

Danske Professionelle Cyclisters Club er en forening af tidligere danske professionelle cykelryttere. Foreningens medlemmer skyder selv på, at deres samlede sejrsliste tæller små 400 hundrede cykelløb, deriblandt ét Tour de France, otte VM-medaljer, to OL-medaljer, utallige EM-medaljer og 6-dagesløb, mindst 14 klassikere, 18 Grand Tours-etaper, seks brækkede kraveben og tre eller fire kraniebrud. Læs mere om Danske Professionelle Cyclisters Club på dpcc.dk.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 13

25/04/2016 11.28

14

Væddeløb anno 1981. Belgierne Eddy Planckaert og Guido Van Calster i et skarpt sprinteropgør med Bernard Hinault.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 14

25/04/2016 11.28

Forord

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 15

25/04/2016 11.28

72

KAPITEL 3

KOSTEN: Du kan ikke æde dig i form Uden mad og drikke kommer du ikke langt på cykel. Til gengæld kommer du heller ikke hurtigt frem, hvis du spiser for meget. Kunsten er at finde den rette balance.

Brian Holm:

”Som udgangspunkt må man sige: Du kan ikke æde dig i form.”

Thomas Bay:

”Alle professionelle cykelryttere er tynde. De har forskellig kropsbygning, men selv en stor fyr som Tom Boonen er tynd, når han er i form.”

Jørgen V. Pedersen:

”Jeg havde deltaget i to olympiske lege og været dansk og nordisk mester og det hele, så jeg mente, at jeg var en rimelig god cykelrytter, da jeg kom til Italien. Men det første, min sportsdirektør sagde, var: ’Jørgen, du skal tabe dig fire kilo. Og så skal du vide, at fra nu af er der ikke noget, der hedder Coca-Cola, kage og chokolade. Det er ikke godt for leveren. Glem det.'”

Bjarne Riis:

”Jeg led altid lidt under min vægt. Ingen

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 72

tvivl om, at jeg kunne køre godt opad som amatør, men blandt profferne i udlandet var niveauet lige en tak højere, og har du 2-4 kilo for meget, får du svært ved at følge med opad.”

Jørgen V. Pedersen:

”Efter tre dage på den første træningslejr sneg jeg mig hen til den lokale tankstation og købte mig en Mars-bar. Jeg følte, jeg var kommet i sukkerunderskud.”

Thomas Bay:

”Mentalt kan det at spise komme til at fylde alt for meget. Det var næsten lettere at holde mig fra mad, da jeg var færdig som professionel – så spiste jeg jo bare som alle andre, men var samtidig aktiv og motionerede en del. Det var ikke længere sådan: For pokker, jeg skal træne langt i morgen, jeg bliver nødt til at spise en ordentlig skålfuld pasta i aften.”

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

Søren Lilholt og Brian Holm fylder depoterne op under Tour de France i 1993.

Jakob Piil:

”Jeg kørte den samme rute på tid hver dag, når jeg skulle tjekke formen: En kuperet rute på 20 kilometer langs Middelhavet. Så gemte jeg mine watt-målinger i en database, og da jeg begyndte at nørde med dem, kunne jeg se, at jeg et år havde kørt ruten på 32 minutter og nu kørte den på 29 minutter. Men jeg havde trådt samme watt. Til gengæld var jeg tre kilo lettere. Så tænkte jeg: ’Måske skulle jeg begynde at lege lidt med kropsvægten.’

Fra at have en kampvægt på 66-67 kilo fik jeg hugget den ned på 63-64 kilo. Det gjorde også, at jeg lige pludselig kunne køre med som nummer 20-30 stykker i bjergene.”

Bjarne Riis:

”Hvis du er mæt efter aftensmaden, har du spist for meget.”

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 73

Brian Holm:

”Jan Brinkman (ungdomstræner, red.) fortalte os, at vi aldrig nogensinde måtte spise bananer. Det var giftigt, for der var blåsyre i. Og som knægt troede man jo på, at man kunne falde død om af det her blåsyre, så i 10 år spiste jeg ikke bananer.

Det kan da godt være, at man kan dø af blåsyre, men så skal man sikkert spise et halvt ton bananer.”

Jørgen V. Pedersen:

”Min datter dyrker triatlon, og en dag sagde hun: ’Jeg går lige ned og køber et kilo proteinpulver. Hvad skal jeg købe for et mærke?’ ’Det skal du da ikke spørge mig om. Jeg har aldrig nogensinde spist proteinpulver. Jeg spiste bare lidt pasta, det har jeg kørt Tour de France på fire år i træk, så det tror jeg, er godt nok’.”

25/04/2016 11.29

74

DE BEDSTE I BJERGENE ”DET ER HELLIGBRØDE AT KRITISERE PANTANI.” THOMAS BAY OM ALLE TIDERS BEDSTE KLATRERE.

For mange er det vel et must at have ryttere som Pantani og Virenque på listen over de største bjergryttere. Men det har jeg altså ikke. Jeg er nogenlunde jævnaldrende med dem begge og har kørt mod dem, og jeg har da enorm respekt for deres resultater. Det er jo nærmest helligbrøde at kritisere afdøde Pantani! Men i min verden rendte italieneren ind i problemer, da der blev sat grænser for, hvad man måtte rent medicinsk, og nogen sammensværgelse var det næppe, da han i ’99 blev kylet ud af Giroen iført den lyserøde førertrøje. Dopingmyndighederne havde simpelthen bare fået nok.

Virenque er ikke på min liste af to årsager: Jeg har lige siden vores amatørdage sammen i Frankrig fundet ham usympatisk, og derudover vandt han jo sine syv Tour-bjergtrøjer ved lange udbrud, fordi han ofte ikke lå til i den samlede stilling – noget, som min første mand på listen, Lucien Van Impe, da heller ikke undlod at påpege, dengang Virenque vandt sin syvende prikkede bjergtrøje og dermed slog hans og Bahamontes’ rekord.

1. LUCIEN VAN IMPE

De kleine van Mere, som han blev kaldt, var en fabelagtig belgisk klatrer. Han blev faktisk spottet af Ørnen fra Toledo, Federico Bahamontes, der som Van Impe ikke bare vandt Tourens bjergtrøje seks gange, men også Touren samlet en enkelt gang.

Lucien Van Impe havde sin storhedstid i 70’erne og kørte altså samtidig med Eddy Merckx, hvilket jo kun gør hans præstationer endnu større. Han udkæmpede nogle brave legendariske slag mod sin landsmand i bjergene og stod naturligvis lidt i

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 74

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

Bernard Hinault, Lucien Van Impe (i den prikkede trøje) og Joop Zoetemelk på Alpe d’Huez i 1981.

Hinault blev sammenlagt vinder af Touren det år foran Van Impe.

skyggen af Kannibalen hjemme i Belgien. Han var en lille lort af statur, som de fleste bjergryttere jo er, men han sad sgu flot på sin cykel – selv om den prikkede trøje altid så ud, som om den var en halv meter for lang! Jeg ved fra min ven og kollega på Eurosport, Leif Mortensen, der har kørt utallige cykelløb med Van Impe, at han på sine store dage var outstanding i bjergene og umulig at følge for nogen.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 75

25/04/2016 11.29

76

2. LUIS 'LUCHO' HERRERA

Selvfølgelig skal der en colombianer på listen over de bedste klatrere, og ham, der startede det hele, var 'Lucho' Herrera.

I 1984 vandt han som den første amatør – og som den første colombianer – en etape i Touren. Og selvfølgelig den til Alpe d’Huez. Han nåede at vinde bjergtrøjen i alle tre Grand Tours og fik også sin samlede Grand Tour-sejr i Vueltaen i 1987. Det kunne nok være blevet til endnu større resultater for den colombianske fugl, men det var jo ikke ligefrem erfaring, colombianerne havde mest af, da de første af dem kom til Europa for at køre. Erfaringen forsøgte de at købe sig til, blandt andet i skikkelse af Jesper Worre og Jørgen V., der skulle fungere som vejkaptajner og hjælp på det flade.

3. ANDY HAMPSTEN

Ja, nu bliver det lidt subjektivt, men det er jo den frihed, man har, når man selv skal lave en liste! Min tidligere holdkammerat og træningspartner Andy Hampsten er selvfølgelig mest kendt for sin samlede sejr i Giroen i 1988 med det legendariske ridt over Gavia i snestorm, hvor flere af DPCC’s medlemmer var til stede. Det viser meget godt, hvad Andy var for en rytter: Selv om han var lille af størrelse, havde han en robust fysik.

Han var jo del af den første amerikanske bølge, som rullede ind over Europa i løbet af 80’erne, og havde succes fra dag ét.

To samlede sejre i Schweiz Rundt blev det også til. Karrieren blev kronet med en sejr på Alpe d’Huez i 1992 – et år, hvor jeg trænede en del med ham og lærte ham at kende som et utrolig behageligt og vidende menneske, der ikke var bleg for at hjælpe og rådgive en halvkold neo-pro fra Danmark.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 76

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

CafĂŠ de Colombias kaptajn, Luis Herrera, under Tour de France i 1987.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 77

25/04/2016 11.29

78

”Man kan spise det hele, bare man kun spiser det halve.”

BRIAN HOLM

Jakob Piil:

”Pasta og cykelryttere! Sådan var det nok, hvis du spørger nogle af de gamle. På Riis’ hold begyndte vi at spise rigtig meget ris.

Kulhydratsammensætningen er vist næsten den samme, men ris er nemmere for maven at fordøje, tror jeg.”

Bjarne Riis:

”Det var en helt naturlig udvikling. Jeg har altid gået meget op i at optimere alt omkring cyklen og træningen, og jeg fulgte selvfølgelig også med, når der skete nye ting inden for kost og ernæring.

Sådan har jeg det stadigvæk. Jeg prøver hele tiden at udvikle tingene, spørge mig selv: Hvad er det rigtige?”

Jakob Piil:

”Vi spiste meget kylling for at få protein.

Før i tiden var det røde bøffer, cykelrytterne spiste.”

Brian Holm:

”En tommelfingerregel er, at man kan spise det hele, bare man kun spiser det halve.”

Jakob Piil:

”Lige pludselig stod der en flaske med proteindrik, når man kom i mål. Det gjorde der ikke de første år, jeg kørte. Men der kommer jo hele tiden ny forskning og ny viden til.”

Rolf Sørensen:

Thomas Bay:

”Jeg bed mærke i, at flere af mine ældre holdkammerater, Phil Anderson blandt andre, skar lidt ned på det der pastacirkus.

Til gengæld kunne han æde to hele kyllinger til aftensmad. Han var begyndt at spise mere protein, som man også gør nu om dage på cykelholdene. Der er skruet ned for den hvide pasta med tomatsovs.”

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 78

”Det var meget sent i min karriere, at man begyndte at lave proteindrikke. Jeg kom i den italienske skole, og den mediterranske menu er jo skræddersyet til cykling.

Jeg lærte at spise rigtigt lige med det samme. Det var ikke noget med, at man sad og spiste lasagne, det måtte vi ikke. Det var pasta med tomatsovs og et stykke kylling på grillen.”

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

Brian Holm kørte for Team Telekom fra 1993 til 1997.

Jesper Worre:

”Jeg havde altid min egen mysli med i de mange år, jeg kørte i Italien. De spiste pasta til morgenmad, og det er altså svært for et normalt menneske at spise pasta med olivenolie og tomatsovs om morgenen. De spiste også bjerge af pap-toastbrød med syltetøj på for at få kulhydrater. Så jeg rejste rundt med mysli nok til hele Italien Rundt. I dag har alle cykelhold flere forskellige typer mysli på deres morgenbord.”

Per Bausager:

”Jeg har aldrig andet end vand med, når jeg træner. Men det er også, fordi jeg kører for at brænde kalorier, og så gider jeg jo ikke fylde dem på i den anden ende.”

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 79

Brian Holm:

”Jeg har aldrig trænet med to vandflasker på cyklen, og jeg kommer aldrig til det. Jeg synes simpelthen, det ser dumt ud. Jeg stopper ved en tank og fylder op, hvis det er hedebølge. Det med at drikke 117 liter på en træningstur er noget, motionsbladene har fundet på. Som Museeuw altid har sagt: Al kørsel under fire timer kræver ikke mad eller drikke.”

Jakob Piil:

”Da jeg var professionel, havde jeg en dunk vand med ud at træne, og så stoppede jeg undervejs og købte en banan.

Men i dag har jeg altid to energibarer – som en slags sikkerhed, fordi jeg ikke har den samme energi, som jeg havde dengang.”

25/04/2016 11.29

80

Brian Holm:

”Nogle gange har jeg bare lappegrej i flasken. Den er så skåret over og fyldt med lappegrej og slanger.”

Rolf Sørensen:

”På de lange træningsdage nede i Italien, når jeg trænede over syv timer, stoppede jeg indimellem og fik en rigtig panino med skinke og ost og en cola. Og så er det jo et fantastisk koncept med vandposter i Italien: Det er kildevand fra bjergene, og jeg kendte kilderne på hele turen.”

Brian Holm:

”Vi stoppede gerne efter 120 kilometer og fyldte depoterne op hos en bager. Jeg kunne godt lide at tage en pause undervejs og få en kop kaffe og et stykke kage, også for at få delt turen op i to. Så havde man fået sin anden luft, når man hoppede på cyklen igen.”

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 80

Dan Frost:

”Vi startede fra Bananen ved 9-tiden og kørte en lang tur, og halvvejs stoppede vi ved bageren i Gadstrup – de havde nogle gode wienerbrød. Det var både en form for belønning, som vi glædede os til, fordi vi var halvvejs, og en måde at få fyldt sukkerdepoterne på.”

Rolf Sørensen:

”Jeg stoppede aldrig for at drikke kaffe.

Når de andre stoppede ved Humlebækbageren, lå jeg og kørte intervaller ude i Nivå Bugt. Jeg var sikkert pisseirriterende. Men jeg ville hellere træne færdig og så hjem. Jeg var bange for at sidde og blive kold.”

Brian Holm:

”Det med at skære flasken over, så man kunne have sine ting i den, startede vel i 60’erne, hvor man pludselig kunne få alle de flasker, man havde brug for. Inden

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

BANANI

'Bananen' flankeret af Thomas Bay (tv.), Henrik Djernis og Brian Bistrup (th.). Den skattede cykelhandler fra Valby trænede og rådgav i flere årtier både danske ungdomsryttere og etablerede stjernenavne.

Efter at have stoppet sin egen karriere som landevejsrytter åbnede Bendt A. Nielsen, ’Bananen’, i 1953 cykelforretningen Banani i Valby. Her blev der i flere årtier bygget stålstel til både topprofessionelle udenlandske ryttere som Freddy Maertens og Danny Clarke og flere generationer af danske amatør- og ungdomsryttere, der samtidig fik råd, inspiration og vejledning af Bananen og hans søn, Lillebror. Banani lukkede i 2013.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 81

25/04/2016 11.29

82

VM-løbet 1989. Til højre ses bl.a. Laurent Fignon, Sean Kelly, Gianni Bugno og Greg LeMond.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 82

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 83

25/04/2016 11.29

84

”Hvis jeg skal køre langt i dag, har jeg måske en eller to gels med i baglommen.”

PER BAUSAGER

da var en vandflaske relativt dyr, så man smed den ikke fra sig, og man skar den heller ikke over, men opbevarede sine ting i lommerne.”

Jakob Piil:

”Til løbene stod soigneurerne og riggede slyngerne til om morgenen. Under etapeløbene prøvede de selvfølgelig at gøre det så varieret som muligt fra dag til dag, så vi fik lidt af det hele. Men der skulle være to energibarer og fire-fem gel.”

Jakob Piil:

”Det meste af det, der var i slyngen, var bare et must. Det var ikke noget, jeg var glad for. Har man spist myslibarer i 10 år, så smager de ikke længere som slik. Men et lille stykke kage eller en lille bolle med skinke og ost kunne jeg godt lide.”

Per Bausager:

”Min all-time favorit i forplejningsposen var ristærten, Budino di Riso. Ligesom en linse med en buddingagtig masse med ris i.”

Per Bausager:

”Hvad man godt kan lide i forplejningsposen, afhænger også af vejret. Hvis nu det var regnvejr og koldt oppe i Dolomitterne, så ville jeg gerne have en panino med abrikosmarmelade eller en Mars, som er god, når man fryser og har tabt en masse energi. Men kører man nede på Sicilien i 40 graders varme, vil man jo kyle en Mars-bar ad helvede til.”

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 84

Jakob Piil:

”Det bedste var, hvis de havde lagt en lille flyver-cola i slyngen. Så man fik en mindre dosis sukker og koffein. Den var jeg ekstremt glad for.”

Per Bausager:

”Hvis jeg skal køre langt i dag, har jeg måske en eller to geler med i baglommen.”

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

Rolf Sørensen var altid i sit es under forårsklassikerne.

Jesper Worre vinder Giro del Vento i 1983. Med på podiet er blandt andet norske Dag Erik Pedersen.

Per Bausager bliver behandlet af læge Helge Fals efter et styrt under 6-dagesløbet i Forum i 1979.

Ved siden af landevejskarrieren kørte Bausager 35 6-dagesløb.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 85

25/04/2016 11.29

86

ROLF SØRENSEN Født 1965. CC Hillerød. Har blandt andet vundet Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège, Paris-Tours, Milano-Torino, Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Post Danmark Rundt og bronze ved OL samt Tirreno-Adriatico, Holland Rundt og Paris-Bruxelles hver to gange samt to etaper i Tour de France og en i Giro d’Italia. Er i dag kommentator på TV 2 og indehaver af cykeltøjfirmaet Astral.

Hvornår startede du med at cykle? ”Jeg kørte De unges cykelløb i Hillerød ’74 og blev nummer fire. Så blev jeg nummer to året efter og tænkte: Okay, det går jo godt, og så startede jeg i Hillerød på en gul Banani.”

Hvem så du op til som ung rytter? ”Det var jo stjernerne: Hinault, Moser og De Vlaeminck, som jeg synes, er en af de mest lirens ryttere nogensinde. Jeg havde plakater på væggene med dem, da jeg var 10-12 år gammel.”

Hvad er det bedste råd, du har fået? ”Der var ikke noget bestemt råd, men min far har betydet meget. Meget tidligt sagde han til mig: ’Du bliver verdensmester en dag’.

Han manipulerede mig næsten til at tro det.

Det var en fordel for mig, at min far var så involveret i min karriere, for da jeg så blev

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 86

juniorverdensmester, og resultaterne så småt begyndte at komme som professionel, tænkte jeg: 'Okay, så kan han åbenbart se noget, vi andre ikke kan'. Derefter begyndte jeg selv at tro på det.”

Hvad var din største oplevelse i karrieren? ”Sejren i Tirreno i ’87, hvor jeg slog Moser, der havde timerekorden. Det var kun mit andet år som professionel. Sidste etape var en enkeltstart, og da jeg fik en tid undervejs, troede jeg, at det var sekunderne, jeg var efter Moser, der førte klassementet. Så jeg trådte til. Men det viste sig, at jeg var foran. I sidste sving skred cyklen endda under mig, og jeg styrtede. Alligevel vandt jeg både etapen og løbet. Det tog mig lige et par dage, inden det gik op for mig, men så: ’Okay, kan jeg vinde det her, kan jeg gå på vandet’.”

Hvad var den største skuffelse? ”Da jeg i 1991 styrtede og måtte udgå af Tour de France, mens jeg havde den gule trøje. Ikke at jeg havde vundet, men jeg kunne sikkert have beholdt trøjen flere dage. Desuden førte jeg World Cuppen på det tidspunkt, og jeg skulle bare have kørt i top-20 en enkelt gang mere i sæsonen, så havde jeg vundet den sammenlagt. Men jeg kunne ikke stille op i de første to World Cup-løb efter Touren, så det ødelagde det hele.”

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Rytter portræt

Hvad var din styrke? ”Det var nok min impulsivitet. I starten af karrieren angreb jeg til højre og venstre og lavede en masse fejl, men jeg lærte at håndtere det bedre. Jeg var stadig aggressiv, men lidt mere effektiv. Desuden var jeg god til at passe på mig selv i de lange cykelløb – få nok at spise og drikke, placere mig rigtigt, ikke bruge en watt for meget, før det gik løs.”

Hvad var din svaghed? ”Jeg manglede eksplosivitet på de lidt stejlere stigninger. Da de lavede Liège-Bastogne-Liège om, så man skulle over Saint-Nicolas i finalen, var jeg ikke god nok til at kunne følge med Bartoli og Vandenbroucke og de andre, der kunne køre væk på sådan en stigning.”

Rolf Sørensen er med 53 sejre Danmarks mest vindende professionelle landevejsrytter.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 87

25/04/2016 11.29

88

Tour de France 1949, 17. etape fra Briancon til Aoste. Legenden Fausto Coppi fører feltet an.

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 88

25/04/2016 11.29

Kapitel 3 | Kosten

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 89

25/04/2016 11.29

90

DE BEDSTE TRÆNINGSRUTER Jørgen V. Pedersens Sydfrankrig 60 km "Efter cykelkarrieren boede jeg 3-4 år nede i franske Châteauneuf de Grasse, hvor jeg har en af mine favoritruter. Jeg kørte ofte med Stig Castøe, der også var cykelrytter. Vi mødtes i Magagnosc, hvorfra det gik let nedad til Pont du Loup, hvor stigningen til Gourdon starter. Oppe på toppen fik vi en sodavand ved en lille café og nød udsigten. Derefter gik det igen nedad til Magagnosc, hvor vi skiltes, og jeg nærmest kunne rulle hjem. Området er meget kuperet og smukt, og vejene er små, og der er næsten ingen trafik. Det er en tur på små 60 kuperede kilometer, hvilket tog os omkring to en halv time med indlagte pauser".

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 90

25/04/2016 11.30

60 m 2m

Gourdon Pont du Loup

Roquefort-les-Pins Magagnosc Le Rouret Le Colombier

Bramafan Antibes Valbonne

2016052_CYKELBOG_Indhold.indd 91

25/04/2016 11.30

Skal cykelsokker være hvide eller sorte?

Hvordan sidder man rigtigt på en cykel?

Og hvem er den mest ’lirens’ væddeløber – Anquetil, Moser eller de Vlaeminck?

Når cykelryttere mødes, bliver den slags emner diskuteret stolpe op og stolpe ned og krydret med et væld af underholdende anekdoter fra landevejen.

De 12 stjerneryttere er uenige om meget, men slår tre ting fast én gang for alle: Man drikker ikke kaffe med en cykelhjelm på hovedet. En cykel skal være ren, når man møder til træning. Og Moser var en toplirens væddeløber.

Bogen er en gave til passionerede cykelfans og dedikerede motionister.

POL ITIKE N S F ORLAG WWW.POL ITIKE N S F ORLAG .DK

SORT KAFFE & HVIDE SOKKER BRIAN HOLM • PER BAUSAGER • BJARNE RIIS • ROLF SØRENSEN JESPER SKIBBY • JENS VEGGERBY • JESPER WORRE J Ø R G E N V. P E D E R S E N • DA N F R O S T • J A K O B P I I L J Ø R G E N M A R C U S S E N • T H O M A S B AY

Takt, tone og traditioner på landevejen

Takt, tone og traditioner på landevejen

I denne bog er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere – og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen.

SORT KAFFE & HVIDE SOKKER

De bedste råd og røverhistorier fra de bedste ryttere

BRIAN HOLM PER BAUSAGER BJARNE RIIS ROLF SØRENSEN JESPER SKIBBY JENS VEGGERBY JESPER WORRE JØRGEN V. PEDERSEN DA N F R O S T JAKOB PIIL JØRGEN MARCUSSEN T H O M A S B AY

2016052_CYKEL_OMSLAG.indd 1

27/04/2016 14.24