Rejsebetingelser Bestilling og betaling Ved bestilling betales depositum 500,- kr. pr. person samt evt. forsikringer. Bestillingen er ikke bindende, før depositum er betalt. Restbeløb betales senest 42 dage før afrejse. Betaling kan ske via netbank eller girokort.
Afbestilling Ved afbestilling indtil 42 dage før afrejse er depositum tabt. Indtil 21 dage før afrejse er 50 % af rejsens pris tabt. Senere afbestilling end 21 dage før afrejse er hele det indbetalte beløb tabt. Man kan sikre sig mod tab ved afbestilling på grund af akut opstået sygdom, ved at tegne en afbestillingsforsikring, som koster 6 % af rejsens pris. Denne skal bestilles sammen med rejsen. Såfremt du før afrejse bliver ude af stand til at rejse, bedes du straks meddele dette til Frørup Rejser på tlf. 65 37 15 16.
Aflysning, pris og programændringer Aflysning af en rejse kan finde sted, hvis tvingende forhold efter bureauets skøn gør det nødvendigt. Aflysning vil normalt ske med lige så mange dages varsel som rejsens varighed. Tilmeldte deltagere vil blive kompenseret efter gældende regler for pakkerejser.
Forsikring Husk at medbringe det gule & blå sundhedskort. Vi anbefaler, at der tegnes en rejseforsikring på rejser udenfor Danmark, da der ikke er dækning for hjemtransport ved sygdom. Der kan være delvis egenbetaling for behandling. Rejse- & afbestillingsforsikring kan tegnes ved Frørup Rejser. Frørup Rejser forhandler Europæiske forsikringer.
Pas Husk gyldigt pas. Rejsedeltagere som ikke kan tiltræde rejsen på grund af manglende eller ugyldigt pas vil ikke kunne forvente nogen godtgørelse.
s. 86