
1 minute read
Tjekliste
√
TJEKLISTE
MEN HVORDAN ARBEJDER MAN SÅ MED KEMI?
Vi har udarbejdet en tjekliste, som I bør følge i jeres arbejde med kemi.
Flere af punkterne forklares yderligere på de kommende sider.
Risikovurdering og segmentering af leverandører ▢ Har I kortlagt jeres leverandørkæde? Start med det første led og arbejd videre ned i kæden. ▢ Har I undersøgt, hvilke lande jeres leverandører befinder sig i, og sat jer ind i de risici, der er forbundet med at producere i de pågældende lande? Nogle lande er mere risikofyldte at producere og købe ind i end andre. ▢ Har I lavet en risikovurdering af produktet ud fra materialer og komponenter? (se hvordan på de efterfølgende sider) ▢ Har I segmenteret jeres leverandører afhængig af deres risikoprofil? Risikovurderingen vil hjælpe jer med at vurdere, hvor grundige I skal være i forhold til opfølgning og test.
√
TJEKLISTE
Kontrakter og krav til leverandører ▢ Har I en kontrakt med jeres leverandør, som også omfatter kemi? ▢ Stiller I krav om kemi til jeres leverandører i form af en Restricted Substance List (RSL)? I kan læse mere om RSL på de efterfølgende sider. ▢ Tager jeres RSL udgangspunkt i EU’s kemikalieforordning, REACH, og kandidatlisten Substances of Very High Concern? (SVHC)? ▢ Holder I øje med ændringer i EU's lovgivning? Der forekommer løbende ændringer, og det er jeres ansvar at stille de rigtige krav til jeres leverandører. Husk også at holde øje med national lovgivning på de markeder, I sælger til, udenfor EU.
Opfølgning på krav ▢ Har i en systematisk opfølgning med jeres leverandører om, hvordan de skal efterkomme jeres krav om kemi? ▢ Har I lavet et testprogram, som bygger på risikovurderingen af produkterne og leverandøren? ▢ Har I lavet en aftale med jeres leverandør om, hvem der igangsætter og betaler for test? ▢ Når I får foretaget test, sikrer I, at den RSL, I bruger, fremgår af testrapporten? Ellers er umuligt at verificere, om man overholder de opstillede grænseværdier for de forskellige kemiske stoffer. Læs mere på side 29. ▢ Har I en proces for at undersøge de produkter og leverandører, som gentagne gange fejler i test?