Skip to main content

DM&T: Sådan håndterer du kemi i tekstiler

Page 2

GUIDE SÅDAN HÅNDTERER DU KEMI I TEKSTILER - en introduktion for SMV’er i mode- og tekstilbranchen


INDHOLD Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Værd at vide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Tjekliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Risikovurdering Leverandører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kemi i leverandørkontrakten . . . . . . . . . . . . . 14 RSL - Restricted Substance List . . . . . . . . . . . 16 SVHC & SCIP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 RSL - Internationalt anerkendte . . . . . . . . . . . 20 Risikomatrix . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Krav - opfølgning Test og dialog mellem leverandører . . . . . . 25 Test-program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Test-rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28


GUIDE INDLEDNING Der bliver brugt store mængder kemi i tekstilproduktionen på verdensplan. Derfor kan ingen sige sig fri for at have et særligt fokus på kemien eller foretage en risikovurdering af den. Også af hensyn til miljø og sundhed igennem hele værdikæden. En risikovurdering har til formål at sikre, at man reducerer brugen af skadelig kemi og kan fokusere sin indsats, der hvor risikoen er størst. Så den er vigtig. Arbejdet med kemi tager pusten fra nogle, men det behøver ikke være dyrt og kompliceret at have styr på kemien, som ellers er argumenter, vi ofte hører. Til gengæld kan det blive meget dyrt, hvis man ikke har styr på det. Derfor har vi samlet den vigtigste viden om håndtering af kemi i tekstiler, tøj, sko med mere i denne kvikguide.

Side 3

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


VÆRD AT VIDE


GUIDE VÆRD AT VIDE

Der er flere gode grunde til at have styr på kemien. Har jeres virksomhed styr på kemien, hjælper I med at nedbringe det negative miljøaftryk og sikre, at forbrugerne kan føle sig forvisset om, at jeres produkter ikke påvirker deres sundhed negativt. Det er afgørende for at kunne fremstå troværdigt, og alle virksomheder forventes at have styr på og overholde gældende lovgivning. Også inden for kemi.

Den lovgivning begrænser sig dog ikke til Danmark, og derfor er der flere områder, I skal være opmærksomme på og inddrage i jeres arbejde med kemi: • • • •

EU-forordninger og -direktiver Lovgivning i Danmark Nationale lovgivninger ud over Danmark Sortering og genanvendelse af affald herunder tekstiler (Cirkulær økonomi)

Den måske vigtigste enkeltstående lovgivning i denne sammenhæng er REACH, den fælles europæiske kemikalielovgivning, som administreres og tilsynsføres af ECHA, det Europæiske Kemikalieagentur. EU’s POP-forordning regulerer persistente organiske miljøgifte hvilket bla. ommfatter pesticider, PFAS, industrikemikalier eller utilsigtede biprodukter. Denne type stoffer nedbrydes langsom eller er umulige at nedbryde i naturen og ophobes i levende organismer. Specielt er det vigtig at POP-forordningen er en del af de kemikrav som stilles til leverandørkæden, da PFAS reguleres i bla. denne forordning.

REGISTRATION / EVALUATION / AUTHORIZATION / CHEMICALS

Side 5

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


√ TJEKLISTE MEN HVORDAN ARBEJDER MAN SÅ MED KEMI?

Vi har udarbejdet en tjekliste, som I bør følge i jeres arbejde med kemi. Flere af punkterne forklares yderligere på de kommende sider. Risikovurdering og segmentering af leverandører

▢ Har I kortlagt jeres leverandørkæde? Start med det første led og arbejd videre ned i kæden. ▢ Har I undersøgt, hvilke lande jeres leverandører befinder sig i, og sat jer ind i de risici, der er

forbundet med at producere i de pågældende lande? Nogle lande er mere risikofyldte at producere og købe ind i end andre.

▢ Har I lavet en risikovurdering af produktet ud fra materialer og komponenter?

(se hvordan på de efterfølgende sider)

▢ Har I segmenteret jeres leverandører afhængig af deres risikoprofil? Risikovurderingen vil

hjælpe jer med at vurdere, hvor grundige I skal være i forhold til opfølgning og test.


√ TJEKLISTE Kontrakter og krav til leverandører

▢ Har I en kontrakt med jeres leverandør, som også omfatter kemi? Og har I tænk POP

forordningen ind i denne?

▢ Stiller I krav om kemi til jeres leverandører i form af en Restricted

Substance List (RSL)? I kan læse mere om RSL på de efterfølgende sider.

▢ Tager jeres RSL udgangspunkt i EU’s kemikalieforordning, REACH,

og kandidatlisten Substances of Very High Concern? (SVHC)?

▢ Holder I øje med ændringer i EU's lovgivning? Der forekommer løbende

ændringer, og det er jeres ansvar at stille de rigtige krav til jeres leverandører. Husk også at holde øje med national lovgivning på de markeder, I sælger til, udenfor EU.

Opfølgning på krav

▢ Har i en systematisk opfølgning med jeres leverandører om, hvordan de skal efterkomme

jeres krav om kemi?

▢ Har I lavet et testprogram, som bygger på risikovurderingen af produkterne og leverandøren? ▢ Har I lavet en aftale med jeres leverandør om, hvem der igangsætter og betaler for test? ▢ Når I får foretaget test, sikrer I, at den RSL, I bruger, fremgår af testrapporten?

Ellers er umuligt at verificere, om man overholder de opstillede grænseværdier for de forskellige kemiske stoffer. Læs mere på side 29.

▢ Har I en proces for at undersøge de produkter og leverandører, som gentagne gange

fejler i test?


RISIKOVURDERING LEVERANDØRER


GUIDE RISIKOVURDERING AF LEVERANDØRER Risikovurdering og segmentering af leverandører En af de vigtigste forudsætninger for at have styr på kemien er samarbejdet med leverandøren. Et godt og tillidsfuldt leverandørsamarbejde gør det langt nemmere for jeres virksomhed at sikre, at den skadelige kemi ikke finder vej til jeres produkter. Det forudsætter, at I gør et godt forarbejde, og det omfatter blandt andet en risikovurdering.

En risikovurdering bør som minimum tage udgangspunkt i: • En landerisikovurdering. Nogle lande er mere risikofyldte at producere og købe ind i end andre. • En risikovurdering af det produkt, leverandøren producerer, og de processer, der indgår i fremstillingen.

Øvrige parametre, som også kan indgå i vurderingen af den enkelte leverandør er: Strategisk betydning for virksomheden og generelt samarbejde med leverandøren. Ud fra risikovurderingen kan leverandørerne opdeles i henholdsvis i lav, mellem og høj risiko. Risikovurderingen vil være med til at bestemme, hvor langt I skal gå i jeres opfølgning på de krav, I stiller, og hvordan I prioriterer jeres ressourcer. Jo højere risiko, jo grundigere opfølgning.

Side 9

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


RISIKOVURDERING LANDE


GUIDE RISIKOVURDERING AF LANDE Risikovurdering og segmentering af lande En landerisikovurdering kortlægger den risiko, der er, for at I som virksomhed bliver involveret i f.eks. menneskerettighedskrænkelser, forurening og uansvarlig håndtering af kemi ved at producere i det pågældende land. Der eksisterer en række organisationer, som har specialiseret sig i at lave den slags risikovurderinger, og dem skal i benytte jer af. amfori ESG Risk Compass: insights.amfori.org/embed/dashboard/amfori-esg-risk-compass-internal Maplecroft Global Risk Indices: www.maplecroft.com/ CSR Risk Check: www.mvorisicochecker.nl/en

Jo højere en risikovurdering et land har, jo grundigere skal I følge op på de krav, I stiller.

Side 11

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


RISIKOVURDERING PRODUKTER

Vi anbefaler, at I benytter jer af AFIRM RSL TESTING MATRIX. AFIRM er en international sammenslutning af mode- og tekstilvirksomheder etableret med det formål at reducere skadelige stoffer i tekstiler. De laver bl.a. hvert år en opdateret Restricted Substance List (RSL) og en testmatrix, der kan hjælpe jer med at vurdere, hvilke stoffer I skal være opmærksomme på i forhold til de forskellige materialetyper. Risikovurderingen vha. testmatrixen kan hjælpe jer med at vurdere, hvorvidt I bør få foretaget en test. I kan downloade de forskellige redskaber her: AFIRM Group – Reduce the use of harmful substances (afirm-group.com)


GUIDE RISIKOVURDERING AF PRODUKTER

Risikovurdering og segmentering af produkter Når I skal foretage en risikovurdering af produktet, er det vigtigt at gennemgå produktporteføljen og vurdere, hvor risici ligger. Husk at være opmærksom på alle delkomponenter. I kan benytte denne model til at skabe overblik. Vi udfolder flere af delene på de kommende sider.

ANTAL FORSKELLIGE KOMPONENTER (husk sytråd, frontprint, knapper, diverse trim mm.)

HVILKEN TYPE MATERIALE BENYTTES?

FIND MATERIALERNE I AFIRM RSL TESTING MATRIX

UDVÆLG STOFFER med rød (1) markering

UDVÆLG STOFFER

med rød (1) og orange (2) markering

INFO TIL PRODUCENT OM TEST

Side 13

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


KEMI I LEVERANDØRKONTRAKTEN


GUIDE KEMI I LEVERANDØRKONTRAKTEN Det er en god ide at have en skriftlig aftale i form af en kontrakt med sine leverandører. Udover de mange juridiske aspekter – såsom produktkvalitet, leveringssikkerhed, reklamationer mm. – bør kontrakten indeholde krav i forhold til kemi i produkterne. De krav skal som minimum omfatte: En forpligtelse til at overholde Restricted Substance List (RSL), testkrav, hvilke testlaboratorier der må benyttes og hvem der bærer ansvaret, såfremt et produkt fejler i test. EU’s POP-forordning regulerer persistente organiske miljøgifte hvilket bla. ommfatter pesticider, PFAS, industrikemikalier eller utilsigtede biprodukter. Denne type stoffer nedbrydes langsom eller er umulige at nedbryde i naturen og ophobes i levende organismer. POP-forordningen er en del af de kemikrav, som stilles til leverandørkæden, da PFAS reguleres i bl.a. denne forordning. Kravene kan indgå i den samlede leverandørkontrakt, eller I kan lave en leverandørmanual eller samhandelskontrakt. Uanset hvilket format I vælger, skal kontrakten omfatte både selve produktet og al emballage. En RSL kan også ligge som et appendiks eller være en del af en Supplier Code of Conduct.

Se f.eks. DM&T Code of Conduct: dmogt.dk/raadgivning/baeredygtighed-og-samfundsansvar/medlemstilbud/dmogt-code-of-conduct

Side 15

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


RSL RESTRICTED SUBSTANCE LIST


GUIDE RESTRICTED SUBSTANCE LIST En kemikalierestriktionsliste - Restricted Substance List, (RSL) - er et uundværligt redskab for jeres virksomhed til at overholde de lovgivningsmæssige krav, der findes, til brugen af skadelige kemiske stoffer i jeres produkter. En RSL skal indeholde en oversigt over de stoffer, der enten er forbudte i jeres produkter, eller hvor der er defineret grænseværdier for, hvor meget der tillades. Listen skal som minimum være baseret på gældende lovgivning, dvs. REACH - EU’s kemikalielovgivning og eventuelle nationale regler. Grænseværdierne for de enkelte stoffer ændrer sig løbende, og det samme gør listen over forbudte stoffer. Derfor anbefaler DM&T, at I benytter jer af en RSL, der er udviklet af organisationer som AFIRM eller benytter sig af den RSL, der findes i STANDARD 100 by OEKO-TEX® Dermed sikrer I jer, at I overholder gældende lovgivning, REACH, og anvender man AFIRM eller STANDARD 100 by OEKO-TEX®, sætter man barren højere for nogle kemikalier. Det kan være en god investering i forhold til at fremtidssikre sin virksomhed.

Side 17

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


SVHC & SCIP


GUIDE SVHC LISTEN & SCIP-DATABASEN SVHC-listen – “Substances of Very High Concern”, også kaldet Kandidatlisten, indeholder en liste med de stoffer, som er under mistanke for at være sundheds- og miljøskadelige. Listen kan også betragtes som en observationsliste, hvilket betyder, at det er tilladt at anvende kemi fra listen, men med særlige forpligtelser. Kandidatlisten vokser år for år. Den seneste kandidatliste kan tilgås på ECHA’s hjemmeside: https://www.echa.europa.eu/candidate-list-table SCIP-databasen blev indført pr. 5 januar 2021. Alle produkter eller delkomponenter, som indeholder problematisk kemi i form af kemiske stoffer fra SVHC-listen, skal registreres i databasen, hvis indholdet af et eller flere SVHC-stoffer i jeres vare overstiger 0,1 vægt % for hvert enkelt stof.

SCIP-databasen har flere formål: -

registrering af produkter som indeholder SVHC stoffer at give affaldshåndteringsselskaberne mulighed for at få information om problematisk kemi i konkrete varegrupper samt information om hvorledes disse skal håndteres i affaldsstrømmene.

Sidstnævnte sker for at give svar på, om de kan genanvendes, og hvordan det i så fald gøres, hvilket sker for at understøtte en cirkulær økonomi.

Side 19

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


RSL INTERNATIONALT ANERKENDTE


GUIDE INTERNATIONALT ANERKENDTE RSL AFIRM - RSL Vælger jeres virksomhed eksempelvis at anvende AFIRM’s RSL, får I samtidig en matrix, som indeholder alle de kemikalier, der er relevante i forhold til tekstiler, sko mm. Matrixen fungerer som en risikovurdering af de mange kemikalier, der anvendes i branchen. I kan derfor tage udgangspunkt i denne, når I skal udvælge, hvilke produkter I ønsker at få testet. Yderligere forklaring findes sammen med risikomatrix. I kan også vælge at tage udgangspunkt i andre RSL’er, eksempelvis den I finder i STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

Side 21

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


RISIKOMATRIX


GUIDE ANTAL FORSKELLIGE KOMPONENTER (husk sytråd, frontprint, knapper, diverse trim mm.)

HVILKEN TYPE MATERIALE BENYTTES?

FIND MATERIALERNE I AFIRM RSL TESTING MATRIX

UDVÆLG STOFFER med rød (1) markering

UDVÆLG STOFFER

med rød (1) og orange (2) markering

INFO TIL PRODUCENT OM TEST

Side 23

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


KRAV OPFØLGNING


GUIDE TEST OG DIALOG MED LEVERANDØRERNE Test er den mest håndgribelige måde at sikre, at kemiindholdet ligger inden for de aftalte rammer. Derfor skal der testes, men test er ikke noget, der udelukkende påhviler producenten eller jeres virksomhed. Det skal foregå i samarbejde. Men det er ikke ensbetydende med, at leverandøren altid skal vide, hvornår der testes. Jeres virksomhed er nødt til at foretage stikprøver for at sikre, at de påkrævede tests, udføres løbende i henhold til de aftaler, der er indgået med leverandøren.

Side 25

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


TEST PROGRAM


GUIDE TEST-PROGRAM Det er vigtigt, at I udarbejder et testprogram baseret på den risikoanalyse, I har udarbejdet, samt den RSL, I har valgt at arbejde med.

Det er umuligt at teste alle produkter både med baggrund i relevans og økonomi. I kan, med baggrund i sin risikoanalyse og jeres RSL, beslutte, hvilke produkter der udgør den største risiko i forhold til forbudt kemi. Test-programmet er med til at sikre, at I tester de produkter, som kan være en udfordring med hensyn til kemiindhold, uden at I bruger unødige ressourcer på test. Det skaber overblik og er ligeledes en god dokumentation for arbejdet med at reducere forbudt kemi.

Side 27

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


TEST RAPPORTER


GUIDE TEST-RAPPORTER Når I modtager testrapporter fra jeres leverandør, er det selvfølgelig vigtigt, at I gennemgår disse for at sikre, at der er testet i henhold til internationalt anerkendte teststandarder (1). Derudover skal I også kontrollere, at leverandøren overholder de grænseværdier (2), som leverandøren har forpligtet sig til at overholde.

Side 29

Sådan håndterer du kemi i tekstiler • Ver. 2, august 2026


For yderligere spørgsmål om håndtering af kemi i tekstiler står DM&T’ altid klar til at hjælpe JETTE LINDGAARD kan kontaktes på

tlf. 9711 7216 - mail: jl@dmogt.dk

HERNING + COPENHAGEN +45 9711 7200 / info@dmogt.dk / dmogt.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DM&T: Sådan håndterer du kemi i tekstiler by Dansk Mode & Textil - Issuu