1 minute read

En kommune i balance

Next Article
5 anbefalinger

5 anbefalinger

BEVAR KOMMUNENS NÆRMILJØER Gennem et øget og helhedsorienteret fokus på Svendborg Kommunes sammenhængskraft, arbejder Venstre for, at det fortsat er attraktivt at bo udenfor Svendborgs bygrænse. Landområderne og de mindre landsbyer skal være fulde af liv med vækstcentre, gode kulturelle tilbud og nære dagligdagsmuligheder, der tilsammen skaber grobund for en god og tryg hverdag for hele familien.

Advertisement

Derfor skal vi bevare de lokale skoler, daginstitutioner og plejecentre i landområderne, og ikke mindst skabe tryghed blandt børn og forældre gennem etablering af flere sikre skoleveje og cykelstier – også udenfor Svendborgs bymidte. Det skal også være muligt for Svendborg Kommunes borgere at nyde alderdommen lokalt og trygt i stedkendte omgivelser og med det netværk, som er opbygget igennem et helt liv.

UDDANNELSE OG INFRASTRUKTUR SKABER HELHED Svendborg skal også være en attraktiv kommune for de unge. Vi skal både holde på vores egne og tiltrække flere unge studerende gennem etablering af gode uddannelsestilbud. Hertil spiller infrastruktur en afgørende rolle – lige fra bedre adgang til internet og bredbånd i hele kommunen til offentlige transportmuligheder med udvidede køreplaner og busafgange om aftenen.

ET BLOMSTRENDE ERHVERVSLIV Venstre arbejder for et erhvervsliv i vækst og trivsel – blandt andet gennem en balanceret fordeling af bolig- og erhvervsområder. Vi vil sikre, at alle erhvervsvirksomheder har de bedste kår i Svendborg og herigennem hindre, at byen ender som en boligforstad til Odense og Trekantsområdet. Det skal være attraktivt over hele linjen at være erhvervsdrivende i Svendborg og netop dét, skal vi skabe masser af positiv opmærksomhed omkring både lokalt, regionalt og nationalt.

LOKALPLANER, BYPLANLÆGNING OG BORGERINDDRAGELSE Alle borgere har en stemme og ingen må føle sig tromlet af systemet. Derfor er det vigtig, at kommunen lytter og inddrager høringssvar i alle nye tiltag, så skatteborgerne herigennem har en aktiv og reel indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til og, ikke mindst, om de fordeles økonomisk jævnt i hele kommunen.

This article is from: