
1 minute read
Ny bulk gods aktivitet på Thyborøn Havn
En sand duft af oliven i Sydhavnen på Thyborøn Havn!
For første gang nogensinde er der blevet fragtet olivenrester ind over Thyborøn Havn. Det er første gang at DLG Group importerer olivenrester, og vi er stolte af, at det foregik på Thyborøn Havn.
Advertisement
Godsaktiviteten på Thyborøn Havn er stigende og gennem året, bliver det til mange forskellige bulk godstyper, som kommer ind over Midt- og Vestjyllands erhvervshavn ved den danske Nordsøkyst. I år er det en fornøjelse at have lagt havn til en helt ny type bulkgods - nemlig restproduktet fra olivenolieproduktionen, også kaldet olivenpresserester, som nu får værdi i danske biogasanlæg.
De 4500 tons tørrede olivenpresserester blev fragtet ad søvejen som bulkgods direkte fra
Sydspanien til Thyborøn Havn, hvor lastbiler kørte ind på kajen i Sydhavnen i alt 122 gange, for at blive læsset med det nye spændende gods og derefter fragte det videre til DLG Group´s lagre rundt om i Nord-, Nordvest- og Østjylland og ud til diverse biogasanlæg.
”Vi afvejer hele tiden, hvad der er mest forsvarligt og bedst økonomisk som transportmetode. Thyborøn Havn ligger strategisk rigtigt i forhold til vores lagre, derfor er det en helt optimal løsning at sejle godset ind over Thyborøn
Havn og køre det ud derfra,” forklarer Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.
Også den store volumen har været afgørende i valget af transport. Med en fragtvolumen på 4500 tons er der økonomiske fordele i at benytte søvejen til transport.
Sydhavnen på Thyborøn Havn er meget let tilgængelig for lastbiler. De store åbne kajfaciliteter med 5000 m2 ekstra betonareal, som støder lige op til kajen, gjorde operationen meget enkel og ligetil. Det var let for lastbilerne at
køre i stilling på én lang række og skiftevis køre hen til godsfartøjet Kati i en lind strøm, for at få lastbilen læsset med de tørrede olivenpresserester.
Hele losningen forløb glat og meget effektivt, og de 4500 tons tørrede olivenpresserester var blevet opdelt og transporteret videre i 122 læs på bare et par arbejdsdage.
”Det har kørt som smurt,” udtaler Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.
SIDE 6 THYBORONPORT.DK