Havnefronten 20171102

Page 8

4 8

Fredag den Torsdag den23. 2.september november 2016 2017

Fredag den 23. september 2016

go boat Restaurant med

Det tidligere musikkonservatorium er forvandlet til det nyåbnede Nobi Restaurant Niels, hvor alle er velkomne morgen, middag og aften. Folk skabe mere liv i området - også for hotellets mange naboer.

Tekst og foto: Mikkel Bækgaard Hvad er vigtigst på et luksushotel? Er det de eksklusive værelser med deres unikke detaljer? Er det hotelbaren med de lækre cocktails og læskende vine? Eller er det restauranten, hvor dagens måltider kan nydes fuld af velsmag og tilpasset mange forskellige pengepunge? På det nyåbnede Nobis Hotel i det gamle musikkonservatorium er der ingen tvivl: Her er det restauranten, som er hotellets hjerte. Det fortæller Ane Refsgaard Thomsen, som er sales manager på det nye hotel i Niels Brocks Gade: ”På rigtig mange hoteller har man en lang række værelser og en tilhørende restaurant. Hos os plejer vi at sige det omvendt: Vi er en restaurant med 77 værelser. Familien, som står bag Nobis Hotellerne her Køben-

havn og i Stockholm, går rigtig meget op i gastronomi og for dem er det omdrejningspunktet for det hele”. Derfor er det nye hotel også oplagt at besøge, selvom man ikke lige har tænkt sig at tjekke ind på et af de ellers lækre værelser. For restauranten - med navnet Niels, opkaldt efter musikkonservatoriets grundlægger Niels W. Gade - er ikke kun forbeholdt hotellets gæster. Den er tænkt som en gastronomisk oase for alle, såvel hotelgæster som sultne københavnere, der ønsker at nyde god mad i stilfulde og alligevel afslappede omgivelser. “I Danmark er mange lidt forbeholdne med at gå ind på et hotel, hvis ikke de skal bo der. Men her hos os er alle velkomne. Restauranten har også sin egen indgang, så man ikke behøver at gå ind på selve hotellet og forbi receptionen for at nyde maden

og vinen”, siger Ane Refsgaard Thomsen. Sølvvinder-kok i køkkenet Og rent gastronomisk har restaurant Niels bestemt også noget at byde på. Det er nemlig ikke Hr-hvem-som-helst, som er sat i spidsen for hotellets mange måltider. Køkkenchefen er Jeppe Foldager, der i de sidste fire år har stået i spidsen for den roste restaurant Alberto K i toppen af Radisson Royal hotellet og som tidligere har vundet sølvmedalje ved Bocuse d’Or, det uofficielle verdensmesterskab for kokke. Her i sit nye job har Jeppe Foldager fået chancen for at forkæle gæsterne med, hvad han selv kalder moderne klassisk velsmag. “Smagsmæssigt er vi på den sikre vej, uden at det stikker af i alle mulige retninger. Men smagsløgene bliver selvfølgelig også lidt udfordret, selvom maden er

altid genkendelig og af høj kvalitet. Det handler om de gode klassiske råvarer og om, at det bare skal smage godt”, siger Jeppe Foldager, der iført en mørkeblå kokkejakke tager sig tid til at fortælle lidt om sin nye restaurant. For Jeppe Foldager er hotelbranchen ikke ny. Men hvor han i sit gamle job på Radisson hotellet udelukkende serverede store tastingmenuer på fem eller syv retter, får han her en mere afvekslende hverdag. I Restaurant Niels kan gæsterne gå på opdagelse i menukortets mange a la carte-retter, ligesom de kan vælge en fireretters menu med snacks. Men som gæst skal man dog ikke lade sig begrænse af, hvordan kortet præcist er bygget op, forklarer køkkenchefen. ”Vi er her jo for gæsternes skyld, så man skal selvfølgelig bare spørge. Vil man for eksempel gerne smage man-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.