Sccantruck - Scannyt 1 - 2012

Page 13

Seks nye maskiner til sønderjysk udlejer Del-Pin har købt en stribe Manitou-maskiner, bl.a. to små fikse MT625T. De skal sikre, at maskinudlejningsfirmaet har nye teleskoplæssere til alle formål. Direktør Christen Aagesen Kjær fra Del-Pin (tv) sammen med distriktschef Freddy Lange Nielsen fra Scantruck og udlejningsfirmaets indehaver Allan Del Pin.

Manitou MT625T er en lille effektiv teleskoplæsser, som kan sno sig på byggepladsen og andre steder, hvor pladsen er trang. Maskinudlejningsfirmaet Del-Pin A/S har anskaffet sig to af de nye Manitou-modeller, som allerede har været på deres første opgaver. Kort tid forinden blev fire andre Manitoumaskiner leveret til den sønderjyske aktør. Del-Pin har hovedkontor i Sønderborg og afdelinger i Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Kolding, Odense, Rødekro og Vejle. - MT625T er en kompakt teleskoplæsser. Den har en god størrelse, som passer til mange formål. Den kan køre ned i en parkeringskælder og ind i en container. Og vi får kun positive tilbagemeldinger fra vores kunder, der har prøvet at leje den, fortæller direktør Christen Aagesen Kjær fra Del-Pin. Maskinen er under to meter høj og 1,82 meter bred. Motoren er flyttet fra bagenden og ud til siden. I øvrigt en 75-hestes Kubota-motor.

Maskiner i topform Manitou MT625T lever op til de nye sikkerhedskrav fra EU - EN 15000 som skal forbedre førerens sikkerhed under håndtering og kørsel med teleskoplæssere. Modellen har sikker-

hedsanordninger, som automatisk får maskinen til at stoppe, hvis den bliver overbelastet og dermed risikerer at tippe forover. Også komforten er gennemtænkt. I førerhuset er der fokus på ergonomi, sikkerhed og produktivitet. - Vores kunder stiller store krav til de maskiner, de lejer. Det er vigtigt, at det hele spiller. Maskinerne skal være i orden, siger indehaver Allan Del Pin.

Sikker håndtering Ud over de to MT625T-modeller har Del-Pin købt to Manitou knækarmslifte ATJ200. Kort tid forinden fik DelPin leveret to store Manitou teleskoplæssere MT1840A. Maskinparken udgør alene på Manitou-området 35 teleskoplæssere. - Vi sporer en svag optimisme i markedet og forventer, at vi i år lander på et lille plus, siger Allan Del Pin. - Vi fornemmer, at mange af vores kunder pga. krisen ikke tør investere i nye maskiner selv, men i stedet lejer maskiner. Vores filosofi er, at vi hele tiden skal forny os og have en opdateret og alsidig maskinpark, siger Christen Aagesen Kjær. Et kig i ordrebogen viser, at lokale håndværkere står bag de fleste opga-

ver, som typisk er mindre anlægs- og renoveringsopgaver.

Kendskab til maskinpark Som noget nyt har Del-Pin fået tilknyttet distriktschef Freddy Lange Nielsen til sig. - Vi kan godt lide at have en fast kontaktperson hos Scantruck. Det betyder, at Freddy kommer til at kende vores kunder og maskinpark og ved, hvad vi taler om, når vi ringer til ham, siger Allan Del Pin og hentyder til bl.a. indkøb af udstyr og salg af brugte maskiner. Freddy Lange Nielsen ser frem til at få et tæt samarbejde med Del-Pin. - Jo bedre kendskab jeg har til maskinpark og kundegrundlag, desto bedre kan jeg hjælpe Del-Pin. Det handler om at se mulighederne og finde løsninger, der kort fortalt sikrer, at Del-Pin’s kunder kan udføre deres opgaver let, hurtigt og sikkert, forklarer Freddy Lange Nielsen. - Vi sælger mange brugte maskiner hos Scantruck. Har vi en kunde, der fx søger en bestemt brugt model, og vi ved, at den står hos Del-Pin, køber vi den gerne. Det vil ofte resultere i, at vi således kan give en højere pris for maskinen, siger Freddy Lange Nielsen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sccantruck - Scannyt 1 - 2012 by - - Issuu