Weber Gør det selv-håndbog

Page 32

weber GDS

Weber GDS cempexo murfarve

Kost webers GDS Cempexo Grunder ind i underlaget ad 1-2 omgange med en blød kalkkost. Inden 2. lag og inden der males med weber Cempexo murfarve, skal der gå et døgn mellem påføringerne.

weber GDS Cempexo murfarve anvendes til malerbehandling af mineralske underlag som f.eks. pudsede og vandskurede vægge samt direkte på mursten, beton og letbeton. Kan både anvendes inde og ude. Vær opmærksom på, at varierende sugeevne fra underlaget, påføring i uens lagtykkelse, påføringsmetode eller vandtilsætning kan give farveforskelle.

Blanding af weber Cempexo murfarve

Forarbejde Dårligt eller beskadiget underlag skal repareres, inden du maler, se hvordan på side 56. Ny puds skal være afhærdet og hvidtør (se side 52.). Algebelægninger fjernes med algefjerner, belægninger som f.eks. plastik- og akrylmaling eller kalk (undtagen ved kalkning) fjernes mekanisk. Sørg for, at underlaget er rent, fast og tørt. Slut af med at børste murværket rent med en stiv kost, så støv og løse partikler fjernes helt.

Bland 1 del vand med 1 del weber Cempexo murfarve og bland ved hjælp af en boremaskine påmonteret piskeris. Bland til du får en ensartet konsistens, dog ikke under 5 minutter. Efter oprøringen skal blandingen stå og hvile i 5 minutter. Omrør blandingen lige før og mens du maler. Du må ikke tilsætte yderligere vand senere. Den færdigblandede murfarve skal anvendes inden for 2 timer. Hvis du ønsker en grovere struktur, kan du spæde op med ovntørret kvartssand i forholdet 0,8 del sand til 1 del Cempexo murfarve. Sandet skal være finkornet, dvs. 0-0,6 mm.

Grunding Det kan altid anbefales at grunde med weber GDS Cempexo Grunder, inden du anvender Cempexo murfarve. Ved farveskift samt på stærkt eller forskelligt sugende underlag er grunding dog et ufravigeligt krav. Hvis grunding undlades er det vigtigt at holde øje med at den påførte Cempexo murfarve ikke udtørrer for hurtigt (se efterbehandling side 58).

Blanding af weber Cempexo Grunder weber Cempexo Grunder blandes i spand eller større beholder. For at opnå det rigtige blandingsforhold opmåles vandet først, hvorefter grunderen tilsættes. Blandingen vand/grunder blandes let ved omrøring. 62

Påføring Det er bedst at starte tidligt på dagen og at gå i skyggesiden. På den måde undgår du at få direkte sol på nymalede overflader. Temperaturen skal være over 10 °C, også i underlaget, og maks. 25 °C, mens du maler. Farven skal kunne nå at tørre inden aften, hvor temperaturen falder, og der dannes dug på væggen. Normalt vil to lag være dækkende. Brug en pensel, kalkkost eller langhåret rulle til at male med. Mal ”vådt i vådt”, dvs. du må ikke stryge tilbage i en allerede delvis tør overflade. Start fra oven og arbejd dig nedefter. Under arbejdet skal du hyppigt røre i malingen. Tilstræb at nå en hel væg på samme blanding. Det første lag skal være hårdt og ikke afsmittende, før du går i gang med andet lag.

Efterbehandling De første par døgn er det vigtigt at holde øje med vejret og udtørringen af den nymalede Cempexo-overflade. Den skal de første par døgn beskyttes mod nedbør, evt. ved afdækning. Hvis den nymalede overflade på grund af stærk sol eller vind hærder/tørrer for hurtigt, eller farven smitter af dagen efter, kan en let forstøvning med vand sætte hærdningen i gang igen. 63


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.