Weber Gør det selv-håndbog

Page 26

weber GDS

1. Første lag – udkast/grundingslag Første lag skal sikre vedhæftningen mellem puds og underlag. weber multi 280 Hæftemørtel kan trækkes på, mens weber Tør Pudsemørtel eller weber 7,7 % strandmørtel i tynd konsistens skal kastes på muren med en murske i et ca. 3 mm tykt lag. Armering af puds, se side 52. Første lag skal normalt tørre til næste dag, inden andet lag påføres.

2. Andet lag – grovpuds Andet lag, selve pudslaget, er det tykkeste af de tre lag. weber Tør Pudsemørtel eller weber 7,7 % strandmørtel kan kastes på med en murske eller trækkes på med stålbræt i et lag på ca. 10 mm. For at sikre en plan overflade af pudslaget kan du evt. opsætte ledere lodret på væggen. Træk herefter mørtlen af med en retholt på lederne.

Når mørtlen er fingertør*, skal pudslaget bearbejdes. Brug et pudsebræt og arbejd i cirkelbevægelser til overfladen er jævn og glat. *Se tommelfingerregel

for fingertør side 54.

Ved hjørner kan du opsætte et bræt, som bruges til at lave skarpe og lige kanter imod. Fjern forsigtigt brættet efter pudsning. Andet lag skal normalt tørre 3-5 dage, inden tredje lag kan påføres. Hvis du ønsker en grov overflade, kan du undlade tredje lag.

3. Tredje lag – slutpuds Tredje lag, det sidste lag mørtel, laves typisk som en vandskuring/ filtsning med weber vandskuringsmørtel eller weber colour. Formålet er at give væggen en pæn og mere finkornet afslutning. Læs om vandskuring på side 53.

Efterbehandling Pudslaget kan stå som det er, eller der kan afsluttes med weber Stampet Kalk, weber Silikatmaling eller weber GDS Cempexo murfarver. Se hvordan på side 61.

Finpuds – kun indendørs, ikke i vådrum Indendørs kan tredje lag også være en finpudsning. Har du et underlag af puds, der er for groft til maling eller tapetsering, kan du finpudse det med weber GDS Finpuds. Dette gøres på samme måde som en vandskuring, men kun i maks. 1 mm lagtykkelse. Læs om vandskuring på side 53. 50

51


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.