weber GDS
Brug en tandspartel til at fordele gulvspartlen ud i alle hjørner og til ønsket lagtykkelse. weber Gulvspartl kan lægges i lagtykkelse fra 4-30 mm.
Blanding af weber Gulvspartel weber Gulvspartel blandes med boremaskine påmonteret piskeris. Bland hele poser, da det på den måde er det lettest at tilsætte den korrekte mængde vand. Vandtilsætning skal overholdes for at sikre produktets egenskaber. Afmål vandet og hæld det meste af vandet i blandespanden, der skal kunne indeholde mindst 20 l. Tilsæt gulvspartelmassen lidt efter lidt, mens du pisker. Tilsæt til sidst resten af vandet. Pisk i mindst to minutter, til du opnår en ensartet, letflydende, klumpfri masse.
Spartling Hæld weber Gulvspartel direkte ud på det grundede underlag straks efter blanding. Er gulvet så stort, at der skal flere blandinger til, skal det foregå i en løbende arbejdsgang. Det er derfor nødvendigt at være to, der hjælpes ad; en til at blande og en til at hælde ud. Man kan også inddele gulvet i felter, som udføres et ad gangen.
For at være helt sikker på, at gulvet bliver lige eller får et bestemt fald, kan du gøre følgende: Bor hul i underlaget for hver 1-2 meter og sæt en rawlplug og skrue i. Udspænd en snor mellem skruerne i den højde, du ønsker gulvet. Pas på ikke at ramme gulvvarmen. Fordel spartelmassen efter snoren.
Topbelægning Efter gulvspartling skal du afslutte med en topbelægning, som f.eks. kan være trægulv, vinyl, klinker eller tæppe.
Tørretid Du kan gå på weber Gulvspartl allerede efter få timer. Men inden du kan lægge en diffusionstæt topbelægning (det vil sige en belægning, der ikke kan trænge fugt igennem), skal der gå 1 døgn pr. påført mm weber Gulvspartel. Tørretiden forudsætter 20 °C og god udluftning. Ved fugtfølsomme topbelægninger, som f.eks. trægulve, skal producentens anbefalinger følges. Klinker uden underliggende vådrumsmembran kan lægges efter 24 timer.
Slibning før vinyl/linoleum Hvis du skal lime vinyl eller linoleum på gulve, som er spartlet med weber Gulvspartel, skal du slibe spartlens overflade for at være sikker på, at limen hæfter ordenligt. Følg i øvrigt producentens anvisninger. 40
41