SKAGEN ODDE ULTRATRAIL
LØRDAG DEN 7. SEPTEMBER 2024
Annonce
VELKOMMEN TIL SKAGEN
Hvad enten du er her for at udfordre dig selv som deltager eller for at give din opbakning til Skagen Odde Ultratrail - SOUT 2024, byder vi dig varmt velkommen i Skagen.
Vi er glade for gæster her i byen, og vi er glade for en udfordring. Derfor er det også inspirerende med et arrangement som Skagen Odde Ultratrail - SOUT 2024. Åbenlyst på grund af deltagernes formåen, men i høj grad også på grund af de kræfter, der arbejder for arrangementet, og gør det muligt med en event som denne i Skagen.
Mange af os har i sommeren været godt underholdt af spektakulære sportsbegivenheder og præstationer. Senest med OL, hvor også danske atleter skilte sig positivt ud. Den slags er med til at skabe forbilleder og inspiration. Det har vi brug for. I dag har vi inspirationen lokalt, og vi kan reflektere over,
hvordan blot en lille del af deltagernes udholdenhed og viljestyrke kan være en fordel for os alle i hverdagen.
At der desuden også er et velgørende element, og man med sin deltagelse dermed støtter gode formål, er kun med til at øge begejstringen for at vi er heldige at have et arrangement som dette her i Skagen.
Vi takker dig for din deltagelse i årets Skagen Odde Ultratrail, og vi takker arrangørerne for at gøre det muligt, og håber alle får en god oplevelse her i toppen af Danmark.
Med venlig hilsen Toppen af Danmark
Nicolai J Nissen Turistdirektør
SKAGEN ODDE
Skagen Odde udgør Danmarks nordligste spids og strækker sig ud i havet mellem Skagerrak og Kattegat. Dannelsen af den karakteristiske odde er foregået ved en kombination af både aflejring, landhævning og havstigning. For 7.200 år siden var området nord for den linje, som kan trækkes mellem Frederikshavn og Hirtshals, dækket af Littorinahavet (Stenalderhavet). På dette tidspunkt begyndte der dog at dannes en barriereø og lagune langs kystklinten ved Yderhede. Samtidig blev en række småøer, som var dannet af istidsaflejringer, udgangspunkt for dannelsen af endnu en barriereø længere mod vest ved Uggerby og Tversted. Derudover skabte erosionen af den nu forsvundne Råbjerg Ø oddesystemet Troldkær. Ved dannelsen af disse barriereøer opstod der laguner mellem Uggerby og Tversted. Lagunerne blev gradvis fyldt med sand og mudder, så der for 5.500 år siden blev dannet en sammenhængende kystslette.
Herefter begyndte Skagen Odde at dannes mod nordøst. Odden voksede, ved at sand, grus og sten blev transporteret langs kysten
fra området syd for Hirtshals og aflejredes ved spidsen.
Fra en moræneø ved Jennet Klit i øst voksede odder og strandvolde mod syd og skabte for 4.500 år siden endnu en lagune. Aflejring af materiale fra havet og den stadige landhævning betød, at strandvoldene fortsatte deres vækst mod øst. Derved blev Jerup strandplan dannet, mens lagunen svandt ind og siden blev til Gårdbo Sø. I samme periode fortsatte
Skagen Odde med at vokse mod nordøst, og siden da er odden vokset ca. 20 km mod nord.
Nogle steder er Skagen Odde dækket af klitter, som primært er dannet af flyvesand. Den største af disse klitter er Råbjerg Mile. Ved spidsen af Skagen Odde optræder desuden et karakteristisk rimme-doppe-landskab med strandvolde og mellemliggende lavninger. Strandvoldene løber parallelt med oddens nordkyst og viser, hvordan den stadige tilførsel af sand og grus fra havet får Skagen Odde til at vokse.
MARINARKÆOLOGI OMKRING
SKAGEN ODDE
Skagen Oddes kyst og kysten syd herfor i den nuværende Frederikshavn Kommune, har været besejlet siden oldtiden. Farvandene omkring Skagen Odde er dog ikke altid lette at besejle, og oddens fremskudte position har medført, at et stort antal skibe er forlist på denne kyst. Præcist hvor mange er vanskeligt at opgøre, men der er formentlig sket mellem 2.200 og 2.400 strandinger, hvoraf en stor del
førte til egentligt forlis. Alene omkring Skagen er der registreret ca. 1.400 strandinger.
Den meget store transport af sand, grus og sten op langs kysten får Grenen til at vandre mod nordøst, hvilket giver helt særlige forhold for marinarkæologien. Skibe er oprindelig strandet på Grenens nordlige side og sunket ned i sandet. Her har de ligget begravede, indtil Grenens vandring bevirkede, at de siden er dukket op på dennes sydlige side. Det kan man eksempelvis opleve ved parke -
ringspladsen på Grenen, hvor der ligger et næsten intakt skibsskrog, som ikke er ødelagt af pæleorm, strøm og materialetransport. Ud fra en datering af Grenens vandringsmønster må det ukendte skibsvrag være strandet enten i slutningen af 1700-tallet eller ved 1800-tallets begyndelse. At forliste skibe så forholdsvis hurtigt kan synke ned i sandet og siden forsvinde under Grenen, gør det umuligt at vurdere, hvor mange skibsvrag der reelt ligger langs Frederikshavn Kommunes kyst.
SKAGEN KLITPLANTAGE
Efter ca. 5 km rammer 30 og 60 km løberne Skagen Klitplantage, hvor oplevelserne er helt fantastiske, både løbsudfordringerne og den smukke natur.
(1.394 ha, anlagt 1888) er med sin beliggenhed mellem to have og sit smukt varierede terræn en værdig repræsentant for de mange statsejede klitplantager, som siden midten af 1800-tallet langs Jyllands nordog vestkyst er bygget op som et værn imod vestenvind og sandflugt. Flere er ældre og forstligt mere værdifulde, men få er vel så charmerende som denne.
Pionertræarten, den hårdføre og nøjsomme bjergfyr, dominerer stadig skovbilledet. Smuk er den betragtet fra toppen af de store klitbakker, hvor den trods sine snart 100 år og ringe vækst stadig er som et frisk-grønt tæppe. På den lavere bund opnår fyrren større højde, men lever ikke så længe og er her i de sidste årtier søgt afløst af andre og mere produktive træarter som skovfyr, men først og fremmest den nordvestamerikanske sitkagran med de stive, stikkende nåle.
Dyrkningsvilkårene er de vanskeligst tænkelige: Jordbunden til det yderste næringsfattig, nedbøren lav og blæsten ubarmhjertig. Under sådanne forhold er sitkagranen eneste forstligt anvendelige træart, som kan vokse op til tømmerstørrelse - og det kun på de grundvandsnære arealer. l forbindelse med plantagens drift tages ikke blot forstlige og økonomiske hensyn. Der lægges overordentlig vægt på at skabe et afvekslende og
tiltalende skovbillede med mange frie udsyn. Løvtræarterne eg, birk o.a. plantes også i stigende omfang til berigelse af farveskalaen, som nu beherskes af de mørke nåletræer.
Sandmilen i den sydøstlige del af plantagen er efter Råbjerg Mile landets største levende vandreklit. På en kilometerlang strækning blæser den lukt i Kattegat og er i enhver henseende et betagende syn. Milen omfat -
tes ikke af nogen afmærket rute, men et besøg kan udgå fra parkeringspladsen for enden af Sandmilevejen, som 4 km syd for byen fra hovedvejen fører over banen mod havet eller - næsten endnu bedre - fra stranden i forbindelse med nogle af de afmærkede ruter.
RÅBJERG MILE
DANMARKS STØRSTE VANDREKLIT
Hvorfor rejse ud i verden efter ørkenlignende natur, når du kan finde det på Toppen af Danmark?
Råbjerg Mile er med sine 1000 meters bredde, 1000 meters længde og ca. 4 mio. m3 sand Danmarks største vandreklit. Råbjerg Mile har sit højeste punkt 40 meter over havet og er placeret nær Bunken Klitplantage mellem
Skagen og Frederikshavn. Råbjerg Mile blev dannet for mere end 300 år siden, under en stor sandflugt, i det landskab som i dag kaldes Råbjerg Stene.
EN SANDBUNKE I BEVÆGELSE
Vandreklitten, Råbjerg Mile, er gennem tiden er blevet dannet af vindens bevægelser. Det betyder, at milen har bevæget sig ca. 1750 meter mod øst siden år 1900, og at den i dag bevæger sig i gennemsnit 15 meter årligt i øst-nordøstlig retning mod Kattegat. Man anslår derfor, at den om 100 – 200 år vil have dækket hovedvejen til Skagen.
EN UNIK OPLEVELSE I DANMARK
Når du besøger vandreklitten Råbjerg Mile, får du virkelig følelsen af at stå på Toppen af Danmark. Her vil du blive mødt af et syn, som ikke er til at finde andre steder i Danmark.
Råbjerg Mile er et fantastisk udsigtspunkt omringet af både smuk, særpræget natur og ikke mindst vand. Panoramaudsigten ved milen giver dig som besøgende mulighed for at se toppen af Danmark med Skagen i horisonten.
Råbjerg Mile er helt sikkert en unik oplevelse, som skal prøves.
60 km løberne kommer gennem Råbjerg Mile efter ca. 30 km.
SKAGEN KIRKE
Skagens kirke (Den Tilsandede Kirke) var byens gamle sognekirke, indviet til Sankt Laurentius, og efter et lidet sandsynligt sagn bygget af skotter og hollændere, som fordum fiskede under kysten. Det var en anselig kirke, "den længste i Vendsyssel", opført i gotisk stil af mursten, med overhvælvet skib og kor ud i ét, tårn mod vest, våbenhus mod syd og sakristi mod nord. Ved kirken fandtes tidligere en Sankt Laurentii Kilde, som ansås for hellig.
Desuden fandtes der, som nævnt, et par kapeller, nemlig et i Højen, af bindingsværk og stråtækt, og et, som oprindelig skal have stået i Østerby men i det 17. århundrede flyttedes til Vesterby; det var af bindingsværk, 17 fag langt og med et fritstående klokketårn.
Fra den tidligste tid har det været fiskeriet, der var Skagens hovednæringsvej, og den drev handel, særlig med saltet fisk, på havnene i de danske farvande, navnlig Varberg, og på tyske havne som Lübeck og Rostock. Lige som senere var det tuskhandel, der dreves.
Agerdyrkning og kvægavl have vel tidligere også haft nogen betydning, thi de marker, der omtales i ovennævnte dokument af 1355, fandtes endnu op i nyere tid men er senere næsten helt ødelagte af sandflugt. Sandflugt og klitdannelse have vel fundet sted i Landet langt tilbage, men det er dog først fra det 16. århundrede, at sandflugten optræder som en virkelig landeplage efter ødelæggelsen af
skovene, som hidtil havde sat den grænser, og den deraf følgende oprykning af klitplanter, da brændslet fra skovene var sluppet op. Det er også i det 16. århundrede, at man på Skagen hører om sandets erobring af Jorderne efter, at skovene lige op til Råbjerg var huggede, og 1593 fortælles, at sandet var trængt ind over de dyrkede marker og havde lagt sig om gårdene. Dertil kom store stormfloder, således i 1592 og 1593. Sidstnævnte år forsvandt 14 gårde og huse.
Også i senere tid fortsatte sandflugten sine ødelæggelser, indtil den nåede sit højdepunkt 1775, da sandet på Store Bededag "med en heftig og forfærdelig Storm af N. Ø. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i Nærheden", hvorved præsten mistede både ager og eng. Ødelæggelserne vedblev, om end i mindre målestok, indtil man i nyere tid til dels har dæmpet sandet ved plantning af klittag og marehalm. Havet har også i det 19. århundrede gjort megen skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af landet; således indtraf der stormflod 14. februar og 27. november 1825 og atter den 14. februar 1868.
UNDER ENEVÆLDEN
Ved sandstormen i 1775 lagde sandet sig helt op for kirkedøren af Sankt Laurentii Kirke, og i de næste år kunne adgangen kun holdes
fri ved jævnlig brug af spaden. Endelig blev den ved sognepræsten Laulunds og byfoged Petersens bestræbelser den 5. juni 1795 på grund af sandflugt nedlagt, solgt og nedbrudt på det massive tårn nær, der overlodes til fyrvæsenet, som vedligeholdt det som sømærke; det har trappegavle og krydshvælving med stjerneribber. I indermuren fører en vindeltrappe op over hvælvingerne. Materialer fra kirken har kunnet påvises i flere af Skagens bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787 hos Olavius som "saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort
Tid falde ned". Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af sognefolket indtil 1841, da en nye kirke var blevet opført i 1841, omtrent på kapellets plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839, men kirkegården forblev i brug.
DET GRÅ FYR
SNOEDE TRIN FØRER TIL
TÅRNETS TOP
Naturstyrelsen driver Det Grå Fyr som et spændende formidlingscenter om trækfugle. Her får du et levende (live) indblik i en af verdens mest fascinerende naturoplevelser, nemlig trækfuglenes evne til at flyve og finde vej over enorme afstande på tusinder af kilometer.
Skagen og Grenen er et hot-spot for trækfugle i tusindvis - der passerer stedet under deres årlige træk. Som besøgende får du en oplevelse af det fugletrækket dels i Skagen og dels på globalt plan.
Du får også et indblik i de mange muligheder for selv at spotte i landskabet i og omkring Skagen alt efter vejrforholdene og årstiden. Spændende og ny forskning omkring trækfugle bliver formidlet direkte ind i oplevelsesrummet.
SJOVT FOR BØRN
For børn er der tilpassede oplevelser, og fyrtårnets betydning for trækfugle og skibsfart fortælles, før du går op i tårnet. Du får også mulighed for at følge dagligdagen på den videnskabeligt arbejdende fuglestation på centret.
Og så kan du selvfølgelig se omgivelserne fra oven oppe i fyrets top. Her er udsigten fuldstændig fantastisk.
LIDT OM DET GRÅ FYRS HISTORIE
Med sine 46 meter er Det Grå Fyr Danmarks næsthøjeste fyr (kun Dueodde Fyr på Bornholm er højere med 1 meter). Det Grå Fyr blev indviet og tændt første gang den 1. november 1858, en halv time efter solnedgang.
Fyret er tegnet af den danske arkitekt N.S. Nebelong, og det tog 4 år og kostede 200.000 rigsdalere at bygge. Fyrets roterende linse vejer lidt over to tons og flyder på kviksølv. Lyskilden var en 400 watt natriumlampe.
Lyset fra fyret kunne ses i en afstand af 20 sømil som et blink hvert fjerde sekund, og det blev bygget midt på Odden, så der var lige langt til begge de tilstødende farvandeSkagerrak og Kattegat.
Opgangen til tårnet sker af den murede vindeltrappe, der snor sig som en hul cylinder, og har hele 210 trin.
Annonce
VIPPEFYRET
Det første du ser på ruterne og det sidste du møder inden du kommer i mål efter en lang tur i den fantastiske natur rundt Skagen.
Vippefyret i Skagen blev oprindeligt opført i 1627 og var i drift indtil 1747, hvor det blev afløst af Det Hvide Fyr. Det nuværende vippefyr er en kopi.
Skagens Fyr tillige med Anholts Fyr og Kullens Fyr indrettedes i Frederik II’s tid efter opfordring af de fremmede skippere, som passerede de danske farvande, og som til gengæld forpligtede sig til at betale "Fyrgelt" sammen med Øresundstolden eller Bælttolden. Kongens brev herom udgik den 8. juli 1560 og næste år gentoges befalingen med tilføjelse, at "Fyrlamperne" skulle være så vide som en tønde og hænges 20 alen højt i et tømmerværk, der skulle bygges som en "Papegøje" (vistnok et skråt stillet spryd, der var fæstet til masten ved en strop, og til hvilket papegøjesejlet var anbragt). Skagens "Fyrlampe" tændtes først med brænde, som, da skovene i Vendsyssel ikke indeholdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig transport, hentedes til søs fra Limfjordsegnene og Norge. Man gik dog hurtig over til at bruge tran, hvormed man belyste farvandet fra top -
pen af et tårn. Tårnet blev skyllet bort i 1584 under et uvejr, men opførtes på ny og bestod 1606, da man indførte belysning med 6 (fra 1610 8) store talglys, af en åben fod af tømmer, oven på hvilken fandtes et rum med senge til "Blusserne" (fyrpasserne), og oven på dette atter et rum med vinduer til alle sider, i hvilket lysene brændte. Fyret kaldtes nu en "Lygte." 1626—27 blev overdelen af tårnet omdannet til stenkulsfyring, men kort efter er det vist nedbrændt, thi næste år blev det første danske vippefyr til stenkulsblus opstillet på Skagen af daværende borger i Helsingør, senere tolder på Skagen og fyringsforvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes "Fyringer", og Skagens vippefyr bestod efter Olavius’ beretning, indtil det i 1745 atter afløstes af et tårnfyr, "af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Møllestub og var omgivet af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje omkring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen". Vippefyret stod på Fyrbakken, men da denne var bleven
undergravet af havet, opførtes i 1745 noget nordligere det omtalte tårn, der først kun var 54 fod højt og et pandefyr; senere blev det forvandlet til et lampefyr.
SKAGEN GRÅ FYR
Det næstsidste du ser inden du rammer målstregen.
Skagen Fyr (i Skagen kaldet "Det Grå Fyr" er genåbnet 12 maj 2017 som internationalt fugleoplevelsescenter kaldet Skagen Grå Fyr - Center for Trækfugle. I forbindelse med Centeret for Trækfugle driver Dansk Ornitologisk Forening ved navn Skagen Fuglestation.
Forud for genåbningen er selve fyret og fyrmesterboligen blevet gennemrenoveret og ført tilbage til det oprindelige udtryk.
Skagen Grå Fyr blev indviet og tændt første gang den 1. november 1858 en halv time efter solnedgang. Det tog fire år og kostede 200.000 rigsdalere at bygge Skagen Grå Fyr, og bygmesteren var N.S. Nebelong.
Fyret blev bygget midt på Skagen Odde således at der var lige langt til begge tilstødende farvande - Skagerrak og Kattegat.
Tårnet har en højde på 46 meter og det er således Danmarks næsthøjeste fyr.
Opstigningen til toppen af tårnet foregår via den murede vindeltrappe, der snor sig som en hul cylinder og består af 210 trin.
Fra toppen af fyret er der 360 graders udsigt over hele Grenen.
Annonce
MYTERNE OM DE HVIDE STRIBER PÅ HUSENE
De små gule huse i Østerby og Gl. Skagen med de røde tegltage med hvidmalede kanter - Det er næsten et vartegn for Skagen.
Der har også været hvide kanter på tagene andre steder end i Skagen, men der er næppe nogen steder, hvor de såkaldte hvide blonder på tagene stadig er så udbredte som i landets nordligste by.
Gamle huse i Hjørring og Dragør og andre steder kan også have haft de hvidtede kanter på tagstenene og nogle steder i Sydeuropa. Godt nok med andre tagsten, men stadig hvidtet på samme måde langs kanter og tagryg.
MYTE 1
Den mest sejlivede at myterne, går ud på, at fiskerne bedre kunne se deres huse ude fra vandet på grund af de hvide kant-forskællinger, som det rigtig hedder, på tagene.
Men den myte skydes ned af Skagens Museum.
Så kan man så spørge sig selv ud fra den myte om, hvorfor de så havde samme slags hvide kanter på husene i Hjørring. Der skulle fiskerne godt nok have de stærke briller på, hvis de skulle kunne se deres huse fra havet. Derudover så er det eneste man rigtig kan se ude fra
Foto: Vibe Maria
Dahl Andersen
havet er fyrtårnet, kirketårnet på Skagen Kirke og den tilsandede kirke.
MYTE 2
En anden myte er at de hvide aftegninger skulle holde onde ånder borte.
Det er meget muligt, at det kan hjælpe på det problem, men det er ikke det som er årsagen til de hvide striber.
MYTE 3
Den sidste myte går på, at de hvide forskællinger skulle camouflere mågeklatter.
Godt nok er der mange måger i Skagen, men det er heller ikke lige det som er årsagen til at man har hvide striber på husene.
DEN RIGTIGE HISTORIE
Den rigtige historie om skagenshusenes hvide blonder, som forskællingerne også bliver kaldt, at man i gamle dage lagde tag ved at bygge et spær, lave lægter og lægge tagstenene der på. Og sådan et tag kunne godt komme til at blafre noget i vinden, og hvis en enkelt tagsten røg, så ville en storm hurtigt rive hele taget af.
For at undgå det, gik man op på loftet med en spand mørtel efter man havde lagt taget og tætnede det indefra rundt om hver tagsten. Det kalder man at stryge taget indefra. Man lukker det tæt indefra.
Også omkring skorstenene tætner man taget med mørtel, og hvidter det for yderligere sikring.
Men der er steder, hvor man ikke kan komme til indefra, ved gavlen og op langs tagryggen, der må man ud på taget, og tætne det udefra. Og efterfølgende har man givet mørtlen et lag hvidtekalk for at beskytte den, og få den til at sætte sig bedre.
Og på den måde opstår de hvide opstregninger ved mørtelkanterne, både i kanten af taget, langs tagryggen og ved skorstenen.
I Skagen har man holdt fast i traditionen med de hvide kantstreger, også selvom man i dag laver tag på en helt anden måde.
Om man har holdt fast i traditionen, fordi skagensmalerne har foreviget husene, og minder os om, hvordan de oprindeligt så ud vides ikke.
Kaj er stadig med. Han giver ikke op så nemt. Han kan dog nok være lidt tvær til tider, men i år lokkede jeg ham med igen til årets SOUT ved at jeg lavede ham en ny seng. Derfor gik jeg så i gang med, at lave en lækker ny seng til Kaj.
Kaj er nu vældig tilfreds og har lovet, at han vil give highfive til alle de seje deltagere, som passerer ham på ruten.
Vi ses – siger Kaj.
ANCHERS HUS
Anchers Hus, tidligere Michael og Anna Anchers Hus, var kunstnerparret Anna og Michael Anchers hjem på Markvej 2 i Skagen. De købte huset den 18. februar 1884, efter datteren Helga blev født året inden i 1883. Familien boede i den lave længe, der ligger ud mod vejen, i næsten 30 år, inden huset i 1911-13 blev udvidet med en atelierbygning mod nord tegnet af arkitekten Ulrik Plesner. Atelierbygningen ligger parallelt med det oprindelige hus og er forbundet med dette ved en mellembygning med en lang spisestue og trappe op til første sal. Denne del af Plesners tilbygning rummer Michael Anchers atelier samt forbindelse til Anna Anchers atelier, der er indrettet med ovenlys. Mod øst er en køkkenafdeling med
spisekammer, køkken, bryggers, oplagsrum og badeværelse. På første sal er blandt andet et soveværelse med udgang til altan, Helgas værelse, et pigekammer samt en trappe ned til bryggerset. Selve tilbygningen er forbundet med den ældre, lavere længe ved en gang med ovenlys. Den gamle længe blev restaureret i 1924-25.
Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935 senere overtog Helga Ancher huset. Helga flyttede efter Anna Anchers død ud, og huset stod siden ubeboet. Helga ejede huset indtil sin død i 1964, hvorefter det overgik til Helga Anchers Fond. Efter hendes ønske er Anchers Hus bevaret som kunstnerhjem med familiens originale møbler og interiør samt en større samling kunstværker af både familien selv og andre af tidens kunstnere, der står, som da Anna og Michael Ancher levede der.
Hjemmet har været åben for offentligheden som museum siden 1967, og fusionerede i 2014 med Skagens Museum og Drachmanns Hus til Skagens Kunstmuseer.
Michael Ancher
Anchers hus
HOLGER DRACHMANN
Drachmanns Hus var forfatteren Holger Drachmanns sidste bolig før sin død i 1908. Åbnede som museum i 1911 og lægger bl.a. hus til hans personlige ejendele og kunstsamling. Åbent for publikum fra april til oktober.
Drachmanns Grav på Grenen
Drachmanns Hus
Holger Drachmann
RUTER
1/2 mt ruten
30 km ruten
60 km ruten
Se udgivelsen ONLINE
Annonce
SKAGEN KIRKEGÅRD
Traditionen tro når SOUT er afsluttet for året, så kører jeg til Skagen Kirkegård sammen med mine børn, hvor vi ligger årets medalje på gravstedet ved mine forældre, som begge er død af kræft.
Min mor døde i 1985, da jeg var 11 år gammel. Hun sov ind på Skagen Sygehus.
Kort efter begravelsen valgte jeg at cykle ned på Havnen i Skagen for at hente en stor sten, som jeg så cyklede hjem med. Det var bestemt ikke uden besvær at få denne sten med hjem, men hjem kom den trods skrammer på cyklen.
Derhjemme gik jeg i gang med at hugge bogstaverne ”Mor” i stenen og malede dem derefter sorte.
Dernæst cyklede jeg igen med stenen, men denne gang til kirkegården, hvor jeg lagde den på min mors grav.
Stenen er der stadig i dag og det er på denne sten, hvor mine
børn og jeg ligger årets medalje til ære for mine forældre, som kæmpede den hårdeste kamp, men overvandt den desværre ikke. Min far døde af lungekræft i 2015.
Efter at Skagen Sygehus blev lukket for en del år siden, så er det lavet om til Sundhedscenteret i Skagen. Den gamle bygning med de gamle sengeafsnit er der stadig og hvor min mor sov ind i 1985.
Kræftcafeen i Skagen har til huse i Sundhedscenteret, så derfor er der ingen tvivl om, at overskuddet fra SOUT skal gå til Kræftcafeen i Skagen.
Kræftcafeen er en lille frivillig forening, hvor man kan komme og gå som det passer, hvis man er ramt af den trælse sygdom – kræft. Der er også muligheden for at genoptræne der. Generelt så er cafeen bare et fantastisk sted og de frivillige som arbejder der gør et fantastisk stort stykke arbejde.
