Skip to main content

parasportvejen_2501_c05d1

Page 1


5. ÅRGANG. NR. 1. JUNI 2025

VEJEN

Leder

Når jeg ser tilbage på året, der er gået i Parasport Vejen, er der ét ord, der bliver ved med at dukke op: Fællesskab.

Det er fællesskabet, der gør det muligt at samles til en velbesøgt generalforsamling. Det er fællesskabet, der gør, at vi kan gennemføre julearrangementer, hvor ingen føler sig udenfor.

I Parasport Vejen handler det ikke kun om idræt – det handler om mennesker. Om dem, der møder op uge efter uge til vandgymnastik og svømning. Om dem, der hjælper bag kulisserne. Og om dem, der finder deres første trygge fristed i børneholdet Gymnastik og Sjov, som vi med stor glæde fejrede 10-års jubilæum for i december.

Jubilæet var en påmindelse om, hvad der kan vokse ud af en enkel idé og en stærk vilje. I dag er holdet ikke bare en succes – det er en livsændrende mulighed for børn og familier, som ofte falder mellem stolene i det almindelige foreningsliv. Og den slags skal vi værne om. Men det er kun én af de mange historier, der udspiller sig i vores forening. For fællesskabet lever i alle hjørner; F.eks. til generalforsamlingen, hvor 32 medlemmer mødte frem og viste, at foreningen har opbakning og livskraft. Til Open by Night, hvor vi møder nye ansigter og gør vores aktiviteter synlige. Og ikke mindst til julehyggen, hvor stemningen i år fik et løft takket være støtte fra LEV – og hvor ingen gik hjem uden at have mærket varmen i fællesskabet.

Det er i disse øjeblikke, vi bliver mindet om, hvorfor vi er her. Ikke for at være flest. Ikke for at præstere. Men for at skabe et rum, hvor alle – uanset forudsætninger – kan være med.

Fællesskabet forpligter – ikke på den tunge måde, men på den gode måde. For det betyder, at vi hele tiden må spørge os selv: Hvad kan vi gøre endnu bedre? Hvordan kan vi være der for endnu flere?

Tak til jer alle, der bærer med. Uanset om du er deltager, frivillig, suppleant eller en af vores trofaste støttemedlemmer – du er en del af det, der gør Parasport Vejen til noget særligt.

Heidi Kodal

Ansvarshavende redaktør Parasport Vejen

10 år med Gymnastik og Sjov

I december 2024 kunne vi fejre et ganske særligt jubilæum i Parasport Vejen. Det var nemlig 10 år siden, børneholdet Gymnastik og Sjov blev startet – et hold der i dag er et trygt og meningsfuldt frirum for børn med hver deres udfordringer, hvor glæden ved bevægelse og fællesskab er i centrum.

Jubilæet blev naturligvis fejret på børnenes præmisser. Dagen startede med lidt gymnastik i hallen og herefter blev stemningen magisk, da en tryllekunstner ankom og tryllebandt både små og store med et juleinspireret show, der vakte stor begejstring. Festlighederne blev rundet

af med pizza og is – præcis som børnene elsker det.

Det begyndte med én lille pige og en stor drøm

Historien om holdet begyndte som så mange gode historier – med kærlighed,

vilje og en mor, der nægtede at give op. For 10 år siden ønskede en lille pige med Cerebral Parese brændende at gå til gymnastik, som sine venner. Men hendes vanskeligheder gjorde det umuligt at være i almindelige idrætsmiljøer. Hun blev overstimuleret og utryg – og hendes mor måtte gang på gang skuffe hende.

Indtil den dag, hvor hun ikke kunne holde ud at skuffe sin datter længere.

Med støtte fra Parasport Danmark (dengang: DHIF) og den lokale handicapidrætsforening (Nu: Parasport Vejen) tog moderen sagen i egen hånd og skabte et nyt tilbud: Et hold, hvor netop børn som hendes datter kunne trives, bevæge sig og mærke glæden ved at være med i et fællesskab – uden at føle sig forkerte, anderledes eller overstimulerede.

Det blev begyndelsen på det, der i dag er kendt som Gymnastik og Sjov – et unikt hold, hvor der tages hensyn til børnenes behov for forudsigelighed, ro og struktur. Der er kun få børn ad gangen, træningen foregår i et roligt tempo, og børnene har stor medbestemmelse. Det handler ikke om præstation eller teknik – men om at mærke kroppen, have det sjovt og føle sig tryg og inkluderet.

Et tilbud med hjerte og mening I løbet af de 10 år har mange børn haft glæde af holdet. Børn, der ellers ikke kunne finde deres plads i foreningslivet, har her fået muligheden for at udfolde sig og være en del af noget. Og flere af dem har rykket sig så meget, at de har fået mod på at rykke videre i andre og mere udfordrende idrætstilbud. Den oprindelige inspirationskilde til holdet er i dag 16 år og fungerer som hjælpetræner på holdet.

Gymnastik og Sjov handler ikke bare om gymnastik – det handler om at give børn mulighed for at opleve glæde, mestring og

fællesskab. Jubilæet var ikke kun en fejring af 10 års eksistens – det var en hyldest til alle de børn, forældre og frivillige, der har været en del af rejsen.

Gymnastik og sjov gennem

årene

Rosengade 2 • 6600 Vejen

Åbningstider Man - Fre 8-19

Lør 8-18

Søn 8-15

Helligdage 10-13

Vejen Trolde Apotek
Vagtapotek

Glibstrupvej 8 • 6600 Vejen

Tlf. 28 55 40 13

KLINIK CH

Fællesskab og fremskridt prægede årets generalforsamling

Der var både smil, taknemmelighed og store forventninger til fremtiden, da

Parasport Vejen afholdt sin generalforsamling den 10. marts 2025. Med 32 engagerede deltagere og et spændende år at se tilbage på, blev det endnu engang tydeligt, hvor stor betydning foreningen har for medlemmerne.

Formand Karin Mikkelsen åbnede med at sætte fokus på de aktiviteter, der bærer foreningen – ikke bare praktisk, men også socialt. Svømning og vandgymnastik samler uge efter uge medlemmer til både motion og hyggeligt samvær, mens børneholdet fortsat er en inspirationskilde. Sidste år markerede holdet sit 10-års jubilæum med en fejring, der bød på både tryllekunstner og pizzafest – et bevis på, hvor meget glæde og energi der findes i de ugentlige møder i Multihuset.

På medlemsfronten er billedet positivt. Selvom der officielt kun er mistet ét medlem, viser de samlede opgørelser faktisk en vækst, fordi flere deltager i flere aktiviteter – noget, der vidner om engagement og lyst til fællesskab.

Det samme kan siges om foreningens økonomi, som i år kunne fremvise et overskud på godt 15.000 kroner. Med støtte fra både LEV og Tusindfryd har Parasport Vejen ikke blot kunnet fastholde sit aktivitetsniveau, men også styrke sine medlemsaktiviteter.

En af måderne, hvorpå foreningen møder nye medlemmer og skaber synlighed, er gennem deltagelse i begivenheder som Open by Night. Både i maj og august var Parasport Vejen synlig i bybilledet med stand, smil og information. Det har givet anledning til mange samtaler og

nye forbindelser – og ikke mindst øget kendskab til det vigtige arbejde, der udføres i foreningen.

Generalforsamlingen blev ledet af byrådsmedlem Peter Lyngsø Fallesen, der også sidder i både Handicaprådet og Fritidsrådet i Vejen Kommune. Med hans brede engagement i foreningslivet og det sociale område var han et oplagt og værdsat valg som dirigent – og hans tilstedeværelse vidner om den lokale opbakning til Parasport Vejens arbejde.

Generalforsamlingen blev også brugt til at vedtage en ændring i vedtægterne, hvor titlen ”revisor” fremover ændres til ”bilagskontrollant” – en præcisering, som skal skabe klarhed om rolle og ansvar.

Afslutningsvis blev der – som altid –rettet en varm tak til de frivillige kræfter, medlemmer og støttemedlemmer, der gør det hele muligt. Parasport Vejen står stærkt, fordi mennesker vælger at bakke op om hinanden og bidrage til det fællesskab, som foreningen bygger på. Og med nye samarbejder i horisonten og kommende events i kalenderen, er der masser at glæde sig til i det kommende år.

Konstituering af bestyrelsen

I forbindelse med generalforsamlingen

blev Ludvig Hansen, Alice Poulsen og Poul Johannsen genvalgt til bestyrelsen, hvilket sikrer stabil fortsættelse af det gode samarbejde. Samtidig trådte suppleant

Karin Norbeck ind som ordinært medlem –en rolle, hun er klar til at gå ind i med stort engagement.

Hendes plads som suppleant blev overtaget af Lene Anhøj, som sammen med Vera Hansen udgør foreningens to suppleanter. Vera har i flere år været en stabil støtte og deltager aktivt i bestyrelsesmøderne – og det samme forventer Lene at gøre fremover.

Foreningens regnskab

Foreningens regnskab blev gennemgået til generalforsamlingen. Er du interesseret, kan du finde den i referatet på parasportvejen.dk .

Byrådsmedlem Peter Lyngsø Fallesen styrede generalforsamlingen med sikker hånd som dirigent. Hans engagement i både Handicaprådet og Fritidsrådet vidner om en stærk lokal opbakning til Parasport Vejen.

Karin Norbeck (th.) og Lene Anhøj (tv.) – nye roller, samme stærke engagement i foreningen.

Vi hjælper dig med at skabe mere synlighed online!

Hvorfor Vælge FL Digital?

 Ingen binding.

 Erfarne specialister inden for digital markedsføring.

 Skræddersyede løsninger tilpasset din virksomheds behov.

 Transparent kommunikation og rapportering.

Vi har vores samarbejdspartneres ønsker og behov i fokus under hele forløbet, og vores succes måles på den vækst samt succes, vi opnår i fællesskab. I processen vægter vi altid den gode dialog utrolig højt, så vi sammen med jer kan skabe de bedste resultater.

Tag det første skridt mod en stærkere online tilstedeværelse. Vi tror på, at samarbejde er det som skaber resultater og vækst.

Er Du/I interesseret i at høre mere om hvordan vi kan hjælpe jer, så tøv ikke med at kontakte os! Agerbakken 21, 8362 Hørning •

Vores kernekompetencer

Hjemmesider

SoMe annoncering

SEO / Organisk

PPC / Google Ads

Google My Business

Parasport Vejens traditionsrige

julearrangement fik et løft med støtte fra LEV

Parasport Vejens årlige julehygge er en elsket tradition, og denne gang blev aftenen noget helt særligt. Med en gavmild donation fra foreningen LEV kunne vi invitere medlemmerne til julemad uden egenbetaling. Det gjorde en stor forskel – både for deltagerantallet og stemningen. En stor tak til LEV for støtten.

MF, Anni Mathiesen (S) takker for en dejlig aften.

Det var tydeligt, at rammerne og fællesskabet tiltalte mange. Flere deltog end normalt, og det blev en fantastisk aften fyldt med smil, varme samtaler og den særlige stemning, der opstår, når mennesker samles i julens ånd.

En ekstra glæde var det, at vores støttemedlem Anni Mathiesen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, deltog i aftenens hygge. Annis nærvær og varme gjorde indtryk – og man kunne mærke, at sagen står hende nært på et

personligt plan. Det betyder meget for os at opleve den slags opbakning, og vi er glade for, at hun tog sig tid til at være med.

Alt i alt blev det en af de bedste juleaftener i Parasport Vejens historie – et ægte fællesskabsøjeblik, hvor ingen blev glemt, og hvor vi sammen skabte minder, der varmer længe efter, lysene er slukket. Det var en aften, hvor vi blev mindet om, hvor stærkt og meningsfuldt fællesskabet i Parasport Vejen er.

Birkevænget 74, Askov • 6600 Vejen

Tlf. 61 16 94 50 • Mail: niels@enemarkmontage.dk www.enemarkmontage.dk

Dalgas Alle 10 • 6600 Vejen

Tlf: 75 36 42 22 • E-mail: post@rt-tag.dk www.rt-tag.dk

Kontingent – Stadigt billigt

Parasport Vejen gør alt for at holde kontingentet så billigt som muligt. Jo flere hold du tilmelder dig, jo billigere bliver det.

Find prisen på dit hold herunder. Bemærk vi har en efterårs- og forårssæson; Prisen er pr. sæson.

Hold Pris pr. sæson Sæson

Gymnastik & Sjov 500,- September – december & januar – maj Svømning 700,- August – december & Januar – juni

Varmtvandsgymnastik 700,- August – december & Januar – juni

2 hold 900,- August – december & Januar – juni

Børn - svømning 500,- August – december & Januar – juni

Støttemedlemskab

Du kan hjælpe foreningen økonomisk med et støttemedlemskab. Indbetal valgfrit beløb til foreningens konto og mærk det med ”Støttemedlem”.

Eksempler på mulige støttemedlemskaber - eller vælg dit helt eget:

Årlig indbetaling på 200,-

Månedlig indbetaling på 50,-

Sådan betaler du dit kontingent og støttemedlemskab

Når du skal betale dit kontingent, beder vi dig lave en overførsel til kontonummer: 7040 0001796597 anfør venligst dit navn og medlemsnummer.

Kan du ikke huske dit medlemsnummer, kan du få det oplyst af foreningens kasserer Ludvig Hansen.

Kalender

SVØMNING

Opstart efter sommerferien: 18.08.2025

Sidste træning inden Juleferien: 15.12.2025

Opstart efter Juleferien: 05.01.2026

VANDGYMNASTIK

Opstart efter sommerferien: 14.08.2025

Sidste træning inden Juleferien: 18.12.2025

Opstart efter Juleferien: 08.01.2026

GYMNASTIK & SJOV

Opstart efter sommerferien: 18.09.2025

Grundet friskolens brug af Multihallen, er der ikke træning følgende datoer: Uge 41 (09.10.24) og uge 42 (16.10.2025)

Sidste træning inden Juleferien: 18.12.2025

Opstart efter Juleferien: 15.01.2026

VIGTIGE DATOER TIL KALENDEREN

Julehygge: 08.12.25

Ingen hold følgende datoer: Efterårsferie, uge 42 (13.10.25 og 16.10.25)

Bestyrelsen

PARASPORT VEJEN

Formand

Karin Mikkelsen

+45 28 51 20 30

Kasserer

Ludvig Hansen

+45 26 58 57 43

Bestyrelsesmedlem, Ansvarlig for børneidræt

Heidi Kodal

Bestyrelsesmedlem

Alice Poulsen

Bestyrelsesmedlem

Poul Johannsen

Bestyrelsesmedlem

Karin Nordbeck

Parasport Vejen – en klub under Parasport Danmark

Du er altid velkommen til at kontakte din bestyrelse telefonisk eller på mail parasportvejen@gmail.com.

Du kan finde mere information på www.parasportvejen.dk

Kontakt til foreningen

Mail: parasportvejen@gmail.com

Tlf.: 28 51 20 30

Hjemmeside: parasportvejen.dk

FB: facebook.com/parasportvejen

Heidi Kodal, +45 21 74 49 80 heidi.kodal@gmail.com

Agerbakken 21 ∙ 8362 Hørning

Tlf. 8793 3786 ∙ E-mail: info@handicapinfo.dk - hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

TÆNK ANDERLEDES

SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT FORENINGSBLAD

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort.

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring...

Besøg Kvickly Vejen. Byens lokale varehus Kvickly Vejen støtter sporten. Se mere på: www.kvicklyvejen.dk

Rådhuspassagen 1 • 6600 Vejen • Tlf. 76 96 28 22

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook