Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab: Nr. 5 - Oktober 2020 - 43. Årgang

Page 6

Foto: LSC Indvielsen af Lone Soldier Centrets nye hjem for unge kvindelige værnepligtstjenende

Af Dan Herron

Et sted at vende hjem til

Rapporterne om arbejdet i Israel i dette nummer af Nyt fra DJV er meget præget af hjem og at have et land, et sted at vende hjem til. Det er noget af det mest betydningsfulde, som DJV er med til i Israel: at opbygge og understøtte hjem, og at være med til at få dem til at trives. For nyligt festligholdte Jerusalems borgmester, Moshe Lion, åbningen af et nyt hjem for unge soldaterpiger i Jerusalem. Lone Soldier Centret har arbejdet målrettet på at stille rammerne til rådighed: tre etager med dobbeltværelser og opholdsrum til otte piger. Navnet på den unge kvinde, der skal agere rådgiver og støtte for de tjenestegørende solder, er meget passende: Sarah. Jeg fanger hende på toget på Israels kystbane, hvor hun er på vej hjem fra vandreturen ”Yam l’Yam” - (Hav til hav), som går fra Genesaret Sø til Middelhavet. Sarah glæder sig til at skabe gode rammer for unge rekrutter, som er rejst til Israel. Selv kom hun til Israel første gang med ”Taglit”, som er et program drevet af Jewish Agency (JAFI), der giver unge jøder mulighed for at besøge Israel. Turen var en øjenåbner for hende og gav hende mod til at stå imod antisemitisme i hendes skolemiljø i USA. Jeg værdsætter på ny, hvor vigtigt et tiltag dette er, da jeg hører Sarahs bolighistorik og oplevelser med ustabile bofæller, og hvordan hun kom til at betale ekstraregning på flere tusinde shekel, fordi en af hendes bofæller glemte at slukke for vandvarmeren. Hun fandt først ro, da hun fik bolig i Lone Soldier hjemmet Talpiot i det sydlige Jerusalem, fem minutters gang fra DJV’s lejlighed (se Nyt fra DJV December 2019). At kunne have en oase af stabilitet, DJV - side 6

mens man tilpasser sig nye udfordrende opgaver og tilværelsen som ny immigrant, er guld værd. Overraskende nok lyder det næsten som om Sarahs hverdagskvaler med bolig og bofæller udsatte hende for mere stress end strabadserne og de intense og farefulde operationer, hun var med på med sin enhed ”Bard’las”, en enhed med både mænd og kvinder, hvis navn betyder gepard på hebraisk. Her var hun stationeret i det sydlige Israel men kom også på mission i Vestbredsbyen, Jenin, som er kendt for at være et væksthus for militante palæstinensere. Det eneste med denne enhed var blot, at den ikke var gearet til Lone Soldiers og de specielle behov, man har, når der ikke er noget familienetværk at vende hjem til eller få opbakning fra. Det gør, at man let kan knække på udfordringen ved både at være ny immigrant og ny rekrut. Men det er disse erfaringer, der gør Sarah perfekt til jobbet som tovholder, veninde, husven og administrator for det nye hjem. Fremadrettet håber Sarah på at studere psykologi eller psykiatri. En del af hendes motivation er, at hun trives med snakke med mennesker og få en føling med dem. Hun har også været i dialog med arabere for at forstå deres holdninger og perspektiver. Hun har allerede god kontakt til naboerne, hvoraf en af dem mistede sin mand i en af Israels tidligere krige, og som bakker fuldt op om Lone Soldier pigerne. Fantastisk at endnu et hjem er under opbygning i Israel, og at Dansk-Jødisk Venskab kan være med til at støtte dette arbejde takket være alle vore trofaste gavegivere.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab: Nr. 5 - Oktober 2020 - 43. Årgang by Davis Zivadinovic - Issuu