Dansk Noter 4/2013

DANSK NOTER

November 2013 dansklf.dk/Dansk_Noter

Narrativ Norden

4

DANSK 4 2013 NOTER Redaktion Ansvarshavende Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B 2500 Valby Mobil: 2248 5483 js@norreg.dk Anmeldelser Lars Dalum Granild Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3. tv.

2100 København Ø Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk

DANSK NOTER 1/2014: Tema: Litteraturhistorier Deadline: 06.01.14 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk.

Bestilling af enkeltnumre sker på dansklf.dk/Dansk_Noter

af noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten.

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk

Dansk Noter er en del af medlemska- Alle henvendelser vedr. medlemskab, bet for medlemmer af Dansklærerfor- kontingent, bogpakker, abonnement, eningens sektion for gymnasielærere. adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk Dansk Noters hjemmeside: dansklf.dk/Dansk_Noter ISSN: 0107-1424 Ditte Eberth Timmermann Oplag: 3000 Søvejen 20A, Blegind, 8362 Hørning Manuskripter og indlæg: Printed in Denmark 2013 Sendes til Tlf. 6077 7304 js@norreg.dk dt@videndjurs.dk Kunstner: Elina Brotherus eller: Jette Sindbjerg Martinsen Ivar Lærkesen Maribovej 4B Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Grafisk tilrettelæggelse 2500 Valby Tlf.: 5697 2547 og produktion: ILaerkesen@gmail.com Zeuner Grafisk as Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Lars Dalum Granild Tidsskriftet udgives med støtte af Maksimallængde på artikler er norSilkeborg Gymnasium Undervisningsministeriets tipsmidler malt 12.000 tegn inklusive Lillehammervej 5, 8200 Århus N gennem tilskud til porto/forsendelse mellemrum.

Skriv gerne kortere.

Tlf. 8618 7980 fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for lg@silkeborg-gym.dk bibliotek og medier.

Opsætning: Antal anslag opgives Kurt Christensen først i artiklen. Skriv forfatternavn, Sortemosevej 101, 2730 Herlev titel m.v. over titlen/rubrikken. Og Forsidefoto: Tlf. 3175 3101 skriv gerne et par linjer om dig selv Der Wanderer 2, 2004, 80x97cm. kurtchristensen@hotmail.com (fødselsår, stilling, publikationer, From the series The New Painting. andet). Vedlæg digitalt billede af dig Lisa Kaas selv. Afsnit markeres med indryk.

Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V Bagsidefoto: Tlf. 3117 7500 Le Nez de Monsieur Cheval, 1999, lisamargrethekaashansen@gmail.com Længere citater skal kursiveres 80x102 cm. From the series og markeres med en blank linje før Suites françaises 2.

Birgitte Elkjær Lamb og efter samt indryk. (beskåret) Ny Holstedvej 36, 4700 Næstved Tlf. 4161 3245 Artikler bør have en kort pointebil@herlufsholm.dk rende manchet og mellemrubrikker Fra Dansklærerforeningens Hus: Kirsten Nordentoft kin@dansklf.dk Tlf. 3327 6073

samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen

Indhold

4

Leder Litteratur mon amour

Af Claus Nielsen

6

Præsentation Narrativ Norden – Myter og materialer

” En vanlig fråga jag får är: Vad är den största skillnaden mellan din uppväxt och hur du lever nu?”

9

Illustrationer Elina Brotherus

” Her mødes skønhedsdronningen og den professionelle fodboldspiller på Altinget …

Vi mangler kun Se og hør.”

Tema: Narrativ Norden 10 Kropp, klass, kultur

Af Anna Smedberg Bondesson

16

Nettet som nordisk mødested i danskundervisningen

Af Tom Steffensen

20 Findes de islandske sagaer i det hele taget?

10

20

Af Kim Lembek

26

Myten om den goda litteraturen

Af Magnus Persson

30

Nordisk kriminalfiktion i ett genreperspektiv

Af Kerstin Bergman

33

teksten i midten

Athena Farrokhzad:

Hvid suite, 2013 (oversat fra svensk af Kamilla Löfström)

38

Millennium.

Nye retninger i nordisk litteratur

Af Mads Bunch

FAGLIG ORIENTERING OG DEBAT 46 voxpop 48 din forening GENERALFORSAMLINGEN I DANSKLÆRERFORENINGEN/G 51 Årsberetning 59 Referat

33

” Min mor sa: Visst vore det underligt att känna en enda natt som denna mitt språk i din mun”

” De svenska deckarna bidrar till Sverigebilden utomlands i en utsträckning som nog bara IKEA kan konkurrera med”

61 Reportage fra E-sektionens Årsmøde

38

30 ” En anden væsentlig tendens inden for den nordiske samtidslitteratur blev den fornyede interesse for historien, slægten og fortiden.”

Leder

Litteratur mon amour Ord Varma ord, vakra ord, djupa ord …

De örosom doften av en blomma i natten den man icke ser.

Bakom dem lurar den tomma rymden …

Kanske de äro den ringlande röken från kärlekens varma härd Edith Södergran Dikter (1916)

Af Claus Nielsen Bliver man et bedre menneske af at læse god litteratur? Ja, det gør man – i hvert fald hvis man skal tro en amerikansk undersøgelse der refereres på Videnskab. dk. Ifølge undersøgelsen gør læsning os til mere hele og socialt kompetente mennesker, og det påvirker vores evne til empati og gør os mere medfølende. I undersøgelsen undersøgte man det man kalder ”Theory of Mind”, der handler om evnen til at sætte sig ind i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. Resultatet af testen var at den pågældende evne blev forøget ved læsning af god litteratur – og det skal netop være kvalitetslitteratur. Tolkningen på undersøgelsen er ”at den gode skønlitteratur tager os med ind i en verden, der er mere kompleks og forvirrende, end den dagligdag, vi selv lever i.” Når vi læser værker af høj skønlitterær kvalitet, ”kommer hjernemusklerne igen i spil.”

Dette er naturligvis liflig læsning for en dansklærer der gerne vil varetage den gode skønlitteratur, og det bliver et vægtigt argument i forhold til en debat om skønlitteraturens position i danskfaget i dag. Mange dansklærere – inklusive undertegnede – oplever at skønlitteraturen er under pres i danskundervisningen.

Vi skal undervise i meget vigtigt og relevant stof inden for f.eks. det sproglige og skriftlige område. Men oplevelsen er at dette har sat arbejdet med skønlitteraturen noget i skyggen. Samtidig er det også oplevelsen at det

4 DANSK NOTER

bliver stadig vanskeligere at arbejde med skønlitterære tekster der kan være bare en smule udfordrende. Det kan være lidt ældre tekster, eller det kan være tekster med et sprog der er blot lidt mere avanceret end man oplever på den daglige tur på Facebook.

Den nævnte undersøgelse giver gode argumenter for at opprioritere arbejdet med skønlitteraturen. Endvidere vil sådan et arbejde være en del af en dannelsesudvikling. Dannelsesbegrebet er vigtigt og bør gentænkes, men det er ikke stedet her at forsøge på dette. I Gymnasieskolen nr. 7 fra i år formulerer Lars-Henrik Schmidt sig om dannelse, og han påpeger at det er den proces hvor man overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden. ”Grundsubstansen er, at man skal blive sig selv og dermed blive mere end sig selv.”

Dette vil være muligt i den gode litteratur.

Et vigtigt yderligere argument for at beskæftige sig med skønlitteraturen er sproglig. I den gode litteratur – både i epikken og i lyrikken – bliver sproget sat fri og får lov til at udfolde sig i hele sin spændstighed, mangfoldighed og i hele sit mulighedsfelt. Og den gode litteratur betyder her den litteratur der tør sætte sproget på spil. I dagligdagen og i medierne er vi omgivet af meget dårligt, slapt og klichefyldt sprog. Problemet her er bl.a. at vi med dette sprog helt enkelt tænker og reflekterer dårligere. Som bekendt er vores adgang til verden sproglig, og det er derfor vigtigt at sproget holdes friskt og spændstigt. Det vil sige at man skal have adgang til en bred vifte af ord, man skal kunne overveje ords nuancerede og forskelligartede betydninger, og man skal kunne begå sig i syntaksens labyrintiske irgange.

Man kan med Elias Canetti sige: ”Han søger sætninger, endnu ingen har tygget på.” (Urets hemmelige hjerte Optegnelser 1973-1985).

Det her nævnte sprog kan man møde i den gode litteratur – og igen: Den gode litteratur handler ikke om en bestemt moral, nogle bestemte holdninger og værdier; det handler om den litteratur der vover at bruge hele sprogets register. Enhver dansklærer vil sikkert kunne genkalde sig romaner og digte der lever op til dette.

I Pascal Merciers Nattog til Lissabon (2007) citeres en af romanens personer for følgende: ”Jeg vil ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som modvægt mod verdens banalitet. Jeg vil se ud gennem de strålende kirkeruder og lade mig blænde af de overjordiske farver. Jeg har brug for deres strålende glans. Jeg har brug for dem som en modvægt mod uniformernes gråmelerede ensformighed. Jeg vil lade mig omslutte af kirkens strenge kulde. Jeg har brug for det som en modvægt mod kasernegårdens skrålen og medløbernes dybsindige vås. Jeg vil høre orgelets brusende klange, denne oversvømmelse af overjordiske toner. Jeg

har brug for dem som en modvægt mod marchmusikkens skingre idioti. Jeg elsker bedende mennesker. Jeg har brug for synet af dem. Jeg har brug for dem som en modvægt mod overfladiskhedens og tankeløshedens snigende gift …”

Jeg tænker at man kan bruge citatets katedraler som metafor på den gode litteratur. Vi har brug for den litteratur bl.a. som modvægt til nutidens sproglige forurening og sproglige manipulationer. Og vi skal undervise vores elever og kursister i dette så de får tilbudt flere og større verdener og bredere horisonter. Motion er som bekendt godt, og motion af hjernemusklen er særdeles godt.

Black Bay, 2010, 60x90 cm. From the series Artist and her model.

DANSK NOTER 5

Præsentation

Narrativ Norden - Myter og materialer Det er ikke ”sexet med nordisk kultur”, konstaterer den finske professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet, Merete Mazzarella, i et debattidsskrift fra Nordisk Ministerråd udgivet i forbindelse med bogmessen i Göteborg 2012. I dag findes der if. Mazzarella ikke længere et nordisk bogmarked: »Interessen for den nordiske litteratur i Sverige synker stadig, og det er blevet sværere for nordiske forfattere at slå igennem.« Sprogene forbinder os nemlig ikke længere i Norden. Engelsk er blevet det nordiske samarbejdes sprog: ».. ikke kun for finnernes og islændingenes skyld, men også fordi svenskere og danskere ikke gider forstå hinanden.« Alligevel gør den skandinaviske kontekst, at nordiske bøger sælger bedre end anden udenlandsk litteratur. Også forskerne Mari Bacquin og Robert Zola Christensen fra Scandinavien Studies ved Universitetet i Lund udtaler i september 2013 at dansk og svensk er fremmedsprog og ikke nabosprog. Det er imidlertid interessant at når de erklærer at ”den romantiske forestilling om det nordiske er en død sild”, får de masser af spalteplads i en række aviser.

Selvom det på Mazzarella, Bacquin og Christensen lyder som om Norden som litterært og sprogligt fællesskab nærmest har karakter af en myte, er det alligevel tydeligt at det nordiske lige nu ikke alene sælger billetter som Nordic Cool og Nordic Noir, men også kan anes i et væld af spor landene imellem. Den skandinaviske kontekst, Mazzarella taler om, er f.eks. rammen om et fælles materiale hos Karl Ove Knausgaard og Yahya Hassan. Yahya Hassan fortæller i flere interviews i forbindelse med udgivelsen af sin digtsamling at han af Knausgaard har lært at et faderopgør ikke er nogen skam, og at ”man godt kunne sige tingene lige ud”. På samme vis kan TV-serien ”Broen” måske også betragtes som udtryk for en fællesnordisk forkærlighed for at se det skandinaviske samarbejde under pres”. Her gør to kuldslåede kriminalbetjentes tilnærmelser mellem det svenske og det danske det så godt at premieren på anden sæson er blevet set af 2,6 millioner skandinaver.

Norden som en sproglig og kulturel myte der måske altid har været ved at klinge af, er simpelthen godt stof.

6 DANSK NOTER

Dansklærerforeningens årsmøde for G-sektionen i oktober havde netop ”Narrativ Norden” som tema, og dette nummer af Dansk Noter indeholder en række artikler, der peger på Norden både som konstruktion, fortælling og reel mulighed. Vi lægger ud med en artikel af Anna Smedberg Bondesson der viser hvordan myten om ægte og troværdig (nordisk) litteratur er er baseret på forestillingen om at læseren står overfor et personligt erfaret vidnesbyrd. Især når det er kvinder der bærer vidne. En forestilling som også Georg Brandes dyrkede. Bondesson trækker i sin artikel en linje mellem Selma Lagerlöf og Susanna Alakoski og præsenterer intersektionalitet som et analytisk begreb, som kan synliggøre, hvordan identitetsskabende faktorer som køn, klasse, kultur, seksualitet m.v. kan være medvirkende til at skabe ulige magtforhold.

Selvom nogle faktorer således kan være vanskelige at overskride, viser næste artikel at i hvert fald sprogbarrierer kan overvindes. Tom Steffensen har observeret forskellige former for netbaseret samarbejde mellem folkeskoleklasser i Norge, Sverige og Danmark. På trods af at samfundet som helhed og de unge i særdeleshed orienterer sig mod sprog der er forbundet med magt, er det ifølge Steffensen nødvendigt at udfordre doxa og åbne mod sproglig og kulturel mangfoldighed. Mulighederne på nettet for samarbejde, produktion og dialog letter sprogforståelsen for eleverne, og deres kulturelle horisont udfordres. Gymnasieelever kan fortsætte i folkeskoleelevernes spor. Steffensen giver idéer til hvordan det kan gøres.

Derefter tager vi fat i et noget andet materiale. Kim Lembek spørger indledende om de islandske sagaer egentlig findes, og om vi forstår dem? Lembek er en af oversætterne bag den komplette nyoversættelse af sagaerne der udkommer på både dansk, svensk og norsk til foråret. Hidtil har ærefrygten for de islandske sagaer haft temmelig stor indflydelse på oversættelserne, hvilket har betydet at en del sproglig prægnans og komisk effekt er gået tabt. Det rettes der op på med nyoversættelsen, og Lembek giver meget illustrative eksempler på

hvordan sagaerne kan slå igennem så mange år efter i et mere direkte sprog.

Hvor Kim Lembek til dels afliver myten om at de originale islandske sagaer findes, sætter Magnus Persson myten om den gode litteratur i spil. ”God” forstået som forestillingen om en litteratur der gør dig god og disciplinerer dig. Litteraturlæsningens legitimitetskrise i skolerne skyldes måske ikke kun konkurrencen fra de sociale medier, men også at vi ødelægger oplevelsen – den lystfyldte uafbrudte læsning i klasserummet – med alskens test og fragmenterende kontrolspørgsmål.

Ved at være bevidste om myterne om den gode litteratur kan nye læsere vindes, og en del af litteraturens krise overvindes.

En litteratur der måske kan lune sig ved forestillingen om at opdrage til det gode ved massivt at fremvise det onde, er krimien. I sin artikel om Le polar polaire, franskmændenes betegnelse for den nordiske krimi, ser Kerstin Bergman krimien i et nordisk genreperspektiv.

Der findes en overflod af undergenrer fra puslespilskrimien over den hårdkogte krimi til landsbykrimien.

De nordiske genreeksempler står ofte på skuldrene af anglo-amerikanske krimigiganter, men Bergman peger også på en række fælles årsager bag den nordiske krimis succes: et samfundskritisk perspektiv, stærke ”(socialt udfordrede)” kvindeskikkelser og gode miljøskildringer.

Samtidig med at hun fremdrager dette fælles materiale, interesserer Bergman sig også for nogle af de tematiske forskelle der kan spores i krimierne fra land til land.

I den sidste temaartikel fokuserer Mads Bunch også på de vigtigste ligheder og forskelle i nordisk litteratur lige nu, men på et mere overordnet plan. Fællestendenserne rummer blandt andet en stærk realismestrømning, der er historisk funderet og socialt orienteret.

Dertil kommer en fornyet interesse for historien, slægten og fortiden og en mere eksperimenterende retning med forskellige former for litterær selvfremstilling. En retning som Mads Bunch kalder for ”det vigtigste nye paradigme indenfor både prosa og lyrik.” Af forskelle fremhæver Mads Bunch den heterogene litteratur i Sverige, der ikke udgår fra et parnas i hovedstaden, og en

meget stærk strømning af litteratur skrevet af nye svenskere med arabisk baggrund. De danske magiskrealistiske slægtsromaner er også noget af et særsyn i Norden, ligesom en diskussion af historisk og national identitet primært kan spores i finsk, færøsk og islandsk litteratur.

Der er altså, som der stod i programmet til årsmødet, stof der ligner og stof der skiller. Der er myter, narrativer og fælles materiale. Som en stemme der virkelig gør sig gældende for tiden, præsenterer vi i ”Teksten i midten” et uddrag af Athena Farrokhzads digtsamling ”Vitsvit”. ”Vitsvit” er netop blevet nomineret til Augugstpriset med følgende begrundelse: ”Angelägen litteratur kan åstadkomma hisnande känslor hos sina läsare.

Vitsvit är full av dessa häpnadsväckande ögonblick”. I sine digte trækker Farrokhzad på inspirationen fra Södergran, Celan, Sachs, Britney og Beyoncé. Farrokhzads digte har ikke været oversat til dansk tidligere, men her bringer vi dem side om side med Kamilla Löfströms oversættelse. Et møde vi også oplevede på årsmødet, hvor Farrokhzad og Löfström læste op sammen.

Et andet møde mellem bl.a. litterater, museumsfolk, teatermennesker, forfattere og innovationsdesignere fandt sted ved erhvervsgymnasiernes årsmøde ligeledes i oktober. Scenen var sat i Aarhus, og programmet var sammensat med et solidt afsæt i byen og flere af dens kulturinstitutioner. Her præsenteredes forskellige vinkler på vores fag under titlen ”Det formidlende danskfag”. Således blev der med udgangspunkt i et bredt forstået danskfag sat spot på sprogproduktion og den dannelse der er forbundet med at begribe verden og formidle den videre. Emnerne rakte fra genstandsformidling til folkloristik og ”kilemetoden”. Læs denne reportage og meget andet i dette nummer af Dansk Noter.

God fornøjelse Redaktionen

DANSK NOTER 7

Model Study 5, 2004, 105x85 cm. From the series Model Studies.

8 DANSK NOTER

Illustrationer

Elina Brotherus Biografi Kunstneren i dette nummer er Elina Brotherus (født 1972 i Helsinki, Finland). Elina Brotherus bor og arbejder i Finland og Frankrig. Dansk Noter præsenterer hermed en af de mest prominente finske fotografer.

I sit arbejde trækker Elina Brotherus på inspiration fra klassiske figurative malere som fx Jan Vermeer and Caspar David Friedrich, men anvender fotografiet som udtryksform.

Med kameraet forsøger hun at nærme sig de samme problemstillinger som malerne: lys, farve, komposition, samt udfordringen at få det tre-dimensionelle rum overført til en to-dimensional flade. Det er ifølge Elina Brotherus en udfordring for al visuel kunst.

I modsætning til maleriet har fotografiet en direkte forbindelse til virkeligheden. Heri ligger for Elina Brotherus både fotografiets fortryllelse og forbandelse, idet publikum ofte opfatter fotografiet som dokumentarisk; hvem er denne person, eller hvor er dette sted?

Elina Brotherus savner mere fokus på udtrykket og foretrækker spørgsmål som: Hvilke visuelle valg har kunstneren truffet, og hvorledes har kunstneren løst et givent problem; hvordan er strukturen i fotografiet, dets stemming og farvernes mæthed? Hvordan berører det os som beskuere?

DANSK NOTER 9

Tema: Narrativ Norden

Kropp, klass, kultur Från Selma Lagerlöfs Sicilien till Susanna Alakoskis Fattigsverige Det sociologiska begreppet intersektionalitet kan fungera som ett användbart analytiskt verktyg och underlätta synliggörandet av hur olika maktordningar, som bygger på identitetskonstruktioner som kön/genus, klass, kultur, etnicitet, religion, sexualitet, funktionsduglighet, kropp på ett komplext vis är sammanflätade och samverkar och/eller strider mot varandra på olika nivåer. Samma identitetskonstruktioner kan emellertid också vara bestämmande faktorer för vilken grad av autenticitet man tillmäter en skildrad erfarenhet. Den här artikeln är en betraktelse över det verkliga och/eller föreställda perspektivets avgörande betydelse utifrån verkliga och/eller föreställda identitetskonstruktioner i tolkningen av Selma Lagerlöfs Antikrists mirakler (1897) respektive Susanna Alakoskis Oktober i Fattigsverige (2012). ”En vanlig fråga jag får är: Vad är den största skillnaden mellan din uppväxt och hur du lever nu? Man syftar då till att jag har mitt ursprung i lägre arbetarklass, och som invandrare. Jag brukar lägga till att jag också är kvinna. Det har varit en lika stor belastning som mina två andra funktionshinder.”

(Susanna Alakoski, Oktober i Fattigsverige, 2012) Det sociologiska begreppet intersektionalitet kan fungera som ett användbart analytiskt verktyg och underlätta synliggörandet av hur olika maktordningar, som bygger på identitetskonstruktioner som kön/genus, klass, kultur, etnicitet, religion, sexualitet, funktionsduglighet, kropp på ett komplext vis är sammanflätade och samverkar och/eller strider mot varandra på olika nivåer.1 Samma identitetskonstruktioner kan emellertid också vara bestämmande faktorer för vilken grad av autenticitet man tillmäter en skildrad erfarenhet, vilket kan innebära att det som Susanna Alakoski i citatet ovan kallar för sina ”funktionshinder”, när det handlar om social makt och status, samtidigt kan optimera en upplevelse av äkthet och trovärdighet, som en sorts sannings- och kunskapsgaranti alltså, för den läsare som exempelvis tar del av hennes barndomsskildring Svinalängorna.

Selma Lagerlöf var den första kvinnan som fick Nobelpriset i litteratur. Och fem år senare, 1914, valdes hon även in i Svenska Akademien. Men nästa pris till

10 DANSK NOTER

en kvinna lät vänta på sig ända till 1926 (eller egentligen 1927, för 1926 års pris delades ut först 1927). Då var det Grazia Deledda från Sardinien som hedrades.

Vid Nobelfestligheterna det året ägde ett historiskt möte rum mellan de två pionjärpristagande författarinnorna. I ett brev till Ida Bäckman den 2 januari 1928, alltså en knapp månad efter Nobelfesten, beskriver Selma Lagerlöf sitt första intryck av Grazia Deledda på följande vis: ”Det var en sardinsk bondkvinna, som helt hastigt fördes in i våra mest lysande kretsar. Hon bibehöll sitt lugn, viraken gick henne inte åt huvudet, hon var och blev den hon var”.2 I sin karakteristik av Grazia Deledda upprättar Selma Lagerlöf framför allt en distans: hon passade inte in, hon såg ut som våra mormödrar, hon påminde om något urtida. Intressant nog har emellertid dessa drag påfallande likheter med den bild av Selma Lagerlöf själv, som en naturbegåvad sagotant, som både har präglats av och präglat litteraturkritiken och litteraturhistorien och som också har fortsatt att forma föreställningen om henne, såväl i utlandet som i Sverige. Hon skriver därmed in sig själv i den patriarkala ordning som så har förminskat henne, kanske som ett desperat försök att själv frigöra sig från den, att genom att distansera sig från Deledda själv framträda som mindre förminskat kvinnlig, urtida, ursprunglig – autentisk, genuin, naturbegåvad.

När Grazia Deledda ska beskriva samma möte, gör

Af Anna Smedberg Bondesson Postdoc i svensk sprog og litteratur på Københavns Universitet

”En vanlig fråga jag får är: Vad är den största skillnaden mellan din uppväxt och hur du lever nu? Man syftar då till att jag har mitt ursprung i lägre arbetarklass, och som invandrare.

Jag brukar lägga till att jag också är kvinna. Det har varit en lika stor belastning som mina två andra funktionshinder. (Susanna Alakoski, Oktober i Fattigsverige, 2012)

”

hon det i en offentlig hyllningsartikel i Milanotidningen Corriere della sera i samband med sjuttioårsdagen den 20 november 1928, varför hennes karakteristik naturligtvis blir mer positiv – och kanske mindre ärlig – än den som Lagerlöf ger i ett privat brev. Hursomhelst är det slående hur Deledda tar fasta på beröringspunkterna snarare än skillnaderna dem emellan. Också hon tecknar emellertid en bild av något urtida och ursprungligt och djupt autentiskt i sin skildring av författarinnan. Hon skriver bland annat: ”Också hennes gestalt, liten, kraftig, med det stora huvudet omgivet av en krans av vitt hår, dragen nästan grova, blicken sträng, påminner om hennes kvinnogestalter, dessa arbetsamma och orubbliga kvinnor, tragiskt lidelsefulla under skenet av att vara kalla och otillgängliga för kärlek”.3 Såväl den svenska som den italienska kritiken omfamnade Lagerlöfs och Deleddas berättelser så länge de uppfattades just som någon form av autentiskt och folkloristiskt mer eller mindre omedvetet vittnesmål och/eller gestaltning av något sagomättat ursprungligt.

Deleddas Sardinien kan här jämföras med Lagerlöfs Värmland. En italiensk läsare upplever Lagerlöfs Värmland som lika exotiskt som en svensk läsare Deleddas Sardinien. Men alla har en syn på de två författarinnorna som själva skrivande utifrån ett icke-exotiskt perspektiv, det vill säga inifrån en egen erfarenhet.

Det intressanta här är vad som då händer när Selma Lagerlöf i sin andra roman, Antikrists mirakler, från 1897, väljer att skildra ett fattigt Sicilien, och då inte bara skriver in sig själv i den långa nordeuropeiska Italienskildringstraditionen utan till råga på allt tecknar sin miljö inifrån, som om den var gestaltad av en Giovanni Verga och inte av en svensk överklasskvinna med endast turistens erfarenheter av trakten.

Det är helt enkelt en väldigt stor skillnad på att skriva något exotiskt och att läsa något exotiskt, eller kanske snarare: det är en avgörande skillnad mellan att läsa något som man tror är autentiskt, vare sig man själv upplever det som exotiskt eller inte, och att läsa något som man tror är en sorts förfalskning, därför att man tänker sig att författaren inte kan tala ur de inföddas perspektiv, eftersom ämnet är exotiskt för honom eller henne. Denna upplevelse av förfalskning, som man kan se minst lika många exempel på i den nordiska som i den italienska kritiken av Antikrists mirakler, har naturligtvis först och främst att göra med att Lagerlöf inte är en sicilianare.

Annonciation, 2009, 50x61cm.

From the series Annonciation.

DANSK NOTER 11

”Också hennes gestalt, liten, kraftig, med det stora huvudet omgivet av en krans av vitt hår, dragen nästan grova, blicken sträng, påminner om hennes kvinnogestalter, dessa arbetsamma och orubbliga kvinnor, tragiskt lidelsefulla under skenet av att vara kalla och otillgängliga för kärlek.

”

(Grazia Deledda om Selma Lagerlöf)

Men den beror också på att hon som kvinna inte förväntas ha kunnat förvärva samma kunskap om ett annat land som en motsvarande man skulle ha kunnat göra. Hur ska man annars tolka Georg Brandes nedlåtande kritik av hennes Sicilienskildring i ett brev till Per Hallström den 17 oktober 1898: ”Det var ret pinligt at læse Frk. Lagerlöfs Bog nede paa Sicilien, medens man omgikkes med Sicilianere. Jeg fandt hendes Modeller alle sammen nede i Taormina, men hvilken Mangel paa Sans for Sydens Væsen, hvilket nordisk Fantasteri, hvor var det Alt ved Siden af det Rigtige! Hvilket Fejlgrep: et Fejlgrep der grunder i en Art Dumhed”.4 Bengt Ek förklarar varför Lagerlöfs Italienberättelser gör ett så pinsamt intryck på Georg Brandes med: ”Helt visst var Brandes’ blick för det sant karaktäristiska hos söderns folk betydligt mer skärpt och klar än Selma Lagerlöfs.

Hans sinne för söderns konst, hans umgänge med vännen Julius Lange och långa samvaro med italienskt inriktade konstnärskretsar ger honom ett djupare perspektiv på Italien”.5 Om detta är hela sanningen, vore det intressant att få höra hur det skulle ha låtit om Lagerlöf hade varit en man. Jag tror inte domen skulle ha varit lika hård, helt enkelt därför att han inte skulle ha upplevt skildringen som lika förfalskad.

I början av kapitlet ”Palazzo Geraci och palazzo Corvaja” i Antikrists mirakler tecknas en bild av ett

12 DANSK NOTER

lantarbetande, fattigt och enkelt folk ur ett distanserat perspektiv. De beskrivs med Lagerlöfs ord som ”en hel mörk mur af grofva, svarta mantlar och slokhattar”.6 Kanske är det turistens upplevelser av något främmande och delvis hotfullt som skiner igenom. Men oavsett om man här tycker sig se en schabloniserande tendens eller inte, kan det vara intressant att konstatera att en liknande tendens i så fall också återfinns hos Grazia Deledda i skildringen av de hemvändande sardiska lantarbetarna i romanen L’Edera (Murgrönan) från 1908, som lyder så här: ”Männen kommo tillbaka från åkrar och betesmarker, somliga till fots, andra ridande på små vita eller svarta hästar, och de tycktes komma långt ifrån, tysta och trötta som irrande riddare”.7 Distansen beror förmodligen därför betydligt mer på klass, det vill säga på de fokaliserande karaktärernas överklassperspektiv, än på kultur.

Senare i samma kapitel i Lagerlöfs roman hamnar vi så mitt i ett melodramatiskt otrohetsdrama med hedersmord i sikte, också det bland de allra fattigaste i byn: ”Hon stod stilla, förlamad av vissheten, att hennes dom var beseglad och att ingenting kunde ändra den.

Hon hvarken bad eller flydde. Hon kröp ihop som en hund inför en vred husbonde. De sicilianska kvinnorna veta hvad som väntar dem, då de sårat sin mans ära”.8 Också här kan emellertid med fördel jämföras med Deleddas Murgrönan, där det om huvudpersonerna Paulu och Annesa står: ”Hur många gånger hade han inte slagit henne”.9 Att därför påstå att mer eller mindre hedersrelaterat övervåld mot kvinnor som motiv vore ett utslag av någon sorts kulturell fördom och felaktig förnimmelse från Lagerlöfs horisont, tror jag hursomhelst är hur fel som helst, eftersom det än idag och i hela världen är ett av våra mest brännande politiska problem, svårt att handskas med framför allt på grund av all den skam som omgärdar det.

Susanna Alakoskis roman Svinalängorna från 2006 innehåller, liksom Deleddas och Lagerlöfs romaner, flera våldsamma scener med misshandel som ett återkommande motiv, och ändå berättar hon i Oktober i Fattigsverige (2012): ”Något om mina sverigefinska erfarenheter har jag skildrat i romanerna Svinalängorna och Håpas du trifs bra i fengelset. Något om mina erfarenheter av missbruk, om fattigdom. Något om förhistorien. Jag skrev också om vänskap, och kärlek, ty detta har jag också erfarenhet av, men inte så som jag skriver. Fiktionen är förmildrande, förskönande.

Romanen mörkar verkligheten, den avdramatiserar och

La Main, 1999, 70x56 cm. From the series Suites franรงaises 2.

DANSK NOTER 13

Baigneuse, orage montant, 2003, 70x79 cm. From the series The New Painting. förskönar den biografiska verklighet jag nu har samlat in och brett ut på mattan. Men nu lämnar jag fiktionen, jag tar ställning för biografin, kanske är det så?”.10 I Svinalängorna kan man bland annat läsa följande: Det är inte meningen sa pappa och knuffade mamma baklänges genom vår glasdörr i teverummet. Hon skar upp halva armen, från armbågen ner till handleden. Hon vägrade att åka till sjukhuset.

Jag bönade och bad. Men hon vägrade.

14 DANSK NOTER

Vi hjälptes åt att plocka upp skärvorna och lägga bandage om armen. Ärret blev stort och fult. Brett och långt som en banan.

Det var inte meningen sa pappa och knäckte mammas revben ett efter ett.11 Detta parti kan jämföras med följande citat ur journalanteckningar och promemorior i Oktober i Fattigsverige:

”Skillnaden mellan Svinalängorna och JOURNALANTECKNING YSTAD KOMMUN 73.01.29 (FAMILJEN ALAKOSKI) Kl. 19.15 inkom den tioåriga dottern Susanna till polisen och uppgav att modern satt på en stol och blödde ur munnen. Hon svarade ej på tilltal.

PROMEMORIA POLISEN YSTAD 74.05.22 (FAMILJEN ALAKOSKI) Onsdagen den 22 maj 1974 klockan 19.15 anmälde en dotter (Susanna) till familjen Alakoski att det var slagsmål mellan far och mor. Dottern var mycket uppriven och grät.12 Skillnaden mellan Svinalängorna och Oktober i Fattigsverige är emellertid inte att hemskheterna och brutaliteten har förmildrats i fiktionen. Däremot får den där samsas med andra element, som förskönar helheten och gör skildringen något mer melodramatisk men också mer möjlig för den utomstående läsaren att leva sig in i. Alakoski funderar själv kring orsaken till försköningen: ”Det är konstigt, jag skrev Svinalängorna utan att läsa biografin, den låg inte på golvet framför mig då som den gör nu. Och fram växte en berättelse om tre flickor som överlever tillsammans. Skrev jag min dröm om att överleva? Behövde Leena Riitta och Åsa, en fiktiv trio, för att klara sig?”.13 Ju mer vi som läsare förväntar oss att författaren/ berättarrösten talar inifrån en egen erfarenhet, desto mer melodramatik kan vi tåla. Därför avfärdades Selma Lagerlöfs Sicilienskildring som alltför operamässig, trots att den inte är ett dugg mer melodramatisk än vad

Oktober i Fattigsverige är emellertid inte att hemskheterna och brutaliteten har förmildrats i fiktionen. Däremot får den där samsas med andra element, som förskönar helheten och gör skildringen något mer melodramatisk men också mer möjlig för den utomstående

”

läsaren att leva sig in i.

såväl Grazia Deleddas Sardinienskildring som Lagerlöfs egen Värmlandsskildring Gösta Berlings saga är.

Susanna Alakoski talar om sina tre funktionshinder arbetarklass, invandrare och kvinna. Men när det gäller att ge hennes berättelse trovärdighet, blir funktionshindren till fördelar. Det handlar helt enkelt om att kunna framstå som autentisk utan att fördenskull bli förminskad i betydelsen uppfattad som omedveten, det vill säga ursprunglig i en naiv och obildad mening.

Romanen förskönade verkligheten och hon funderar på om det berodde på om den trösten behövde skrivas in för att rösten skulle kunna överleva sin berättelse. Så är det nog, inte minst för romanens egen del, för levandegörandets och inlevelsemöjlighetens skull.

Noter 1 Se till exempel antologin Intersektionalitet. Kritiska reflektioner över (o)jämlikhetens landskap, red. Paulina de los Reyes & Diana Mulinari, Liber, Malmö 2005.

2 Selma Lagerlöf, Brev II (1903-1949), red. Ying Toijer-Nilsson, Gleerups, Lund 1969, s. 253.

3 Grazia Deledda, ”Selma Lagerlöf”, Corriere della sera den 23.11.1928, översättning av och i Margherita Giordano Lokrantz, Selma Lagerlöf ur italienskt perspektiv, Lagerlöfstudier 1990, Selma Lagerlöf-sällskapet, Sunne 1990, s. 52.

6 Selma Lagerlöf, Antikrists mirakler, Bonniers, Stockholm 1897, s.

300.

7 Grazia Deledda, Murgrönan, översättning Ernst Lundquist, förord Anders Österling, Bonniers, Stockholm 1926, s. 88.

8 Lagerlöf, Antikrists mirakler, s. 308.

9 Deledda, Murgrönan, s. 39.

10 Susanna Alakoski, Oktober i Fattigsverige, Bonniers, Stockholm 2012, s. 225-226.

11 Susanna Alakoski, Svinalängorna, Bonniers, Stockholm 2006, s. 209.

4 Georg & Edvard Brandes, Brevväxling med svenska och finska författare

12 Alakoski, Oktober i Fattigsverige, s. 59.

och vetenskapsmän II, utgiven av John Landquist under medverkan

13 Alakoski, Oktober i Fattigsverige, s. 306.

av Morten Borup, Bonniers, Stockholm 1942 s. 237.

5 Bengt Ek, Selma Lagerlöf efter Gösta Berlings saga. En studie över genombrottsåren 1891-1897, Bonniers, Stockholm 1951, not 78, s.

341.

Tema: Narrativ Norden

Nettet som nordisk mødested i danskundervisningen Med udgangspunkt i observationer af undervisning og elevkommunikation i udviklingsprojektet GNU (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning) vil jeg i denne artikel diskutere nogle af de læringsmuligheder og barrierer, der knytter sig til netbaseret klassesamarbejde.

De beskrevne forløb er fra folkeskolen, men perspektiverne er også relevante for gymnasiets danskundervisning.

De nordiske sprog og den store vide verden Vi lever i en tid præget af sproglig og kulturel udveksling på tværs af nationale grænser. Det må nødvendigvis ændre den måde, vi tænker fag og undervisning på.

Debatten om, hvordan danskfaget aktivt kan bidrage til elevernes forståelse af sig selv som deltagere i både nationale, regionale og internationale fællesskaber er kun lige begyndt. I formålet for norsk i grundskolen beskrives senmodernitetens vilkår for modersmålsfaget således: ”Norsk språk og kultur utvikles i en situasjon preget av kulturelt mangfold og internasjonalisering, i samspill med nordiske nabospråk og minoritetsspråk i Norge og med impulser fra engelsk. I dette språklige og kulturelle mangfoldet utvikler barn og unge sin språkkompetanse” (Kunnskapsløftet, 2007).

Oversat til danske forhold er der ingen tvivl om, at teksten fra Kunnskapsløftet overbetoner nabo- og minoritetssprogenes position som kulturelle medspillere, mens indflydelsen fra engelsk nedtones. For selvom sproglig og kulturel mangfoldighed er en realitet, orienterer samfundet som helhed og de unge i særdeleshed sig naturligt nok mod de(t) sprog, som de kan se er forbundet med status og magt. Det er eksempelvis helt almindeligt, at internationaliserings- og profileringstiltag i uddannelsessystemet har et ensidigt fokus på engelsk. Derved bidrager også skolen – måske nogle gange ureflekteret – til at forstærke tendensen til sproglig og kulturel ensretning (Risager 1999). Hvis vi derimod ønsker, at eleverne skal udvikle en nuanceret forståelse af deres egen sproglige og kulturelle identitet og respekt

16 DANSK NOTER

for andres, er det vigtigt, at vi også engang imellem tør udfordre doxa og åbne perspektivet mod den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som også er en del af dagens orden.

Den konkrete baggrund for mit arbejde med nabosprogsundervisning er udviklingsprojektet GNU (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning)1, hvor folkeskoleklasser i Danmark, Norge og Sverige samarbejder på internettet i en række fag, bl.a. dansk, norsk og svensk.

Jeg har observeret undervisning og netbaseret kommunikation i primært tre danske klasser. I det følgende vil jeg skitsere og diskutere nedslag i to undervisningsforløb fra 8. klassetrin, der efter min vurdering også har interessante perspektiver i forhold til gymnasiets danskundervisning.

Nettet som katalysator for sprog- og kulturmødet Ideen med at integrere venskabsklassekommunikation i undervisningen er ikke ny – heller ikke i dansk. Med sociale medier og internettet har vi bare fået mulighed for at gøre sprogmødet mere nærværende. I e-læringsteorierne fremhæves gerne de sociale mediers mulighed for deling, samarbejde, produktion og dialog som noget nyt i forhold til mere traditionelle kommunikationsformer. Eleverne kan fx producere tekst sammen i Google Dokumenter, kommentere hinandens blogindlæg, chatte eller tale sammen i videokonferencer.

En særlig fordel i forhold til nabosprogskommunikation er, at nettets mange muligheder for at kombinere og veksle mellem forskellige repræsentationsformer som lyd, skrift og billede kan lette sprogforståelsen.

Noget af det interessante at iagttage i det netbaserede elevsamarbejde er netop, hvordan eleverne forvalter de

Af Tom Steffensen, lektor, UCSJ; ph.d.-stud., RUC

kommunikative muligheder, de har, og om de er i stand til at aktivere og tilegne sig de sproglige ressourcer, der skal til, for at kommunikationen kan lykkes. Samtidig vil nogle af elevernes stereotype forestillinger om de skandinaviske nabolande blive aktiveret og forhåbentlig også udfordret i mødet. Eleverne skal altså både tilegne sig ny sproglig og kulturel viden, samtidig med at de skal få kommunikationen til at lykkes. Det er en avanceret læreproces, som kræver omhyggelig tilrettelæggelse, hvis den skal blive en succes.

de samme tekster. Især var eleverne positivt stemt over for de norske elevers fortolkninger, som lå tæt op ad deres egne læsninger, mens de var uenige i svenskernes forståelse flere steder. Om disse forskelle har noget med sprog eller kultur at gøre, er svært at sige noget om i denne sammenhæng.

Et gennemgående træk i elevernes afsluttende skriftlige evalueringer er, at de oplever, at de er blevet bedre til at læse nabosprogene, men at de samtidig efterlyser mere mundtlig kommunikation. Den svenske lærer sammenfatter sine elevers holdning således: ”De svenska eleverna tycker att det har varit roligt att arbeta tillsammans med de danska och de norska eleverna (…)

Eleverna tycker även att det har varit synd att de inte har haft mer mundlig kontakt med varandra. Dette är något som de önskar till nästa projekt”.

Nordisk kortprosa – fortolkninger på nettet Det første eksempel på en vellykket tilrettelæggelse, jeg vil trække frem, er fra forløbet ”Nordisk kortprosa”, hvor tre skandinaviske klasser samarbejdede om læsning, fortolkning og produktion af kortprosa på nettet.2 Især forståelsen af de svenske tekster var en udforElevinterview på nabosprog dring for de danske elever, mens de fleste erfarede, at Den danske og svenske klasse, vi mødte i ovenstådet er relativt let at læse norsk. Når eleverne stødte ende afsnit, fulgte deres samarbejde op med et forløb på ukendte ord, benyttede de ofte en kombination af om journalistik og avisens genrer, hvor den synkrone kontekstbaseret gættelæsning og Google Oversæt. Mens kommunikation havde en central placering. Det fælles nogle af eleverne blev fanget af oversættelsesarbejdet, sigtepunkt var produktion af en netbaseret elevavis var der også elever i den danske 8.-klasse, som havde med artikler på begge sprog. svært ved at se lighederne mellem dansk og svensk for Elevernes hovedopgave blev at interviewe hinanden bare forskelle. En af de danske elever oversatte således under overskrifter som ”Skolen”, ”Musik” og ”Fritidsud fra en ren grafembaseret gættestrategi det svenske interesser” på nabosprog. Som medie brugte nogle af ”kärleken” med ”kakerlak”. Det siger noget om, hvor eleverne chat, mens andre kastede sig ud i den mere lidt sproglig variation der nogle gange skal til, før det, udfordrende kombination af chat og mundtlig kommuder ligner, opleves som fremmed. nikation, typisk i Skype. Kun en gruppe valgte at mødes Da den basale tekstforståelse var på plads, arbejdede visuelt i en videokonference. Selvom eleverne i mange eleverne med forskellige tekstanalytiske opgaver stillet tilfælde havde svært ved at forstå hinandens talesprog af hhv. den danske, norske og svenske lærer i projektet. og måtte supplere eller præcisere den mundtlige komOpgaverne blev besvaret skriftligt, og eleverne udveksmunikation med chat-beskeder, lede deres fortolkninger af blev disse samtaler helt andernabolandenes tekster på ledes dynamiske – kendetegnet nettet. Herefter fik de som For selvom sproglig og kulturel af bl.a. uddybende spørgsmål opgave at vurdere hinandens fortolkninger, som de mangfoldighed er en realitet, ori- og digressioner – end de rent chat-baserede dialoger, der ofte i parentes bemærket ikke havde særlig svært ved at enterer samfundet som helhed og fik en mere stiv form. I en af de observerede grupper, hvor både læse og forstå. Denne øvelse blev for flere af de danske de unge i særdeleshed sig natur- tale og chat blev benyttet, fik eleverne spontant den ide at udelever en anledning til at reflektere over, at en litligt nok mod de(t) sprog, som de veksle links til musikvideoer på YouTube, som de hørte sammen terær tekst har forskellige og kommenterede. Nogle af elefortolkningsmuligheder, og kan se er forbundet med status verne virkede tydeligvis pressede at forskellige læsere lægger af kravet om at skulle forstå og vægt på forskellige træk ved og magt ...

”

”

DANSK NOTER 17

Model Study 15, 2004, 80x63 cm. From the series Model Studies.

18 DANSK NOTER

”En af de danske elever oversatte således ud fra en ren grafembaseret gættestrategi det svenske ”kärleken” med ”kakerlak”. Det siger noget om, hvor lidt sproglig variation der nogle gange skal til, før det, der ligner, opleves som fremmed.

”

kommunikere med svenske elever på nabosprog, og i de rent synkrone dialoger opstod der flere gange potentielt ansigtstruende situationer, når forståelsen svigtede eller gentagelser og reparation af samtalen var nødvendig (jf.

Börestam 1994). Alligevel lykkedes det stort set alle at gennemføre interviewet og få den information, der var nødvendig for at skrive artikler efterfølgende.

Artikelskrivningen blev en eksemplarisk øvelse i vinkling af det i flere tilfælde omfattende stof og gav eleverne anledning til at reflektere over kulturelle stereotyper og forskelle og ligheder mellem de to lande.

En del grupper hæftede sig ved de mange ligheder.

Således sammenfattede en dansk gruppe deres betragtninger i en artikel med overskriften: ”Er der egentlig så stor forskel på Danmark og Sverige, som der generelt er på lande? Har vi mere tilfælles med Sverige end med andre lande som f.eks. England?” Artiklens svar er, at Danmark og Sverige på en række grundlæggende områder som fx uddannelse og velfærd er meget ens.

Andre grupper var mere optaget af kulturelle forskelle.

En af de svenske grupper skrev således en artikel med overskriften: ”Danmark och Sverige är faktiskt inte så lika som vi faktiskt tror”.

Indtrykkene fra det sproglige møde er generelt set fraværende i artiklerne, men kommer til udtryk i slutevalueringen. Eleverne skelner efterhånden skarpt mellem læse- og lytteforståelsen. De fleste har fået positive oplevelser med den skriftlige kommunikation. En elev skriver i sin evaluering: ”Men det skriftlige gik super godt, og det er lige før jeg kan læse svensk nu, ligesom hvis det var dansk.” Den mundtlige kommunikation har imidlertid været en stor udfordring for mange.

Flere elever anfører dårligt fungerende teknik og støj som medvirkende årsag. Nogle elever har dog også haft gode oplevelser med mundtlig kommunikation. En af drengene skriver: ”Det mundtlige har også været meget sjovt, hvis man ikke lige forstod det, så gik man ind på Google Translate og oversatte det.”

Afrunding I det netbaserede samarbejde er der mange muligheder for at sætte danskfagets discipliner i spil på nye måder og samtidig udfordre elevernes sproglige og kulturelle horisont. Erfaringerne fra GNU-projektet viser imidlertid også, at netbaseret samarbejde er en avanceret undervisningsform, som stiller store krav til alle deltagere – især til de elever, der har begrænsede sproglige ressourcer at trække på. Nabosprogskommunikation er ikke noget, eleverne bare kan, fordi de taler dansk (jf.

Delsing & Lundin 2005), men noget, de skal lære. I mødet med nabosprogene skal elevernes sproglige ressourcer aktiveres på en anden måde, og de skal være mere bevidste om kommunikative strategier, end de ellers er.

Det kræver bl.a., at læreren bruger tid på at forberede det sproglige møde. Mit gæt vil være, at mulighederne for vellykket klassesamarbejde er endnu bedre i gymnasiet, hvor eleverne må formodes at have større sproglig viden på forhånd. Der er efterhånden flere steder på nettet3, der formidler klassekontakter, så opfordringen til at give danskundervisningen et nordisk perspektiv er hermed givet videre.

Udvalgte referencer Bourdieu, P. (1992). Language and Symbolic Power. Polity Press.

Börestam, U.U. (1994). Skandinaver samtalar. Uppsala Universitet.

Delsing, L.O. & Lundin, K.L. (2005). Håller språket ihop Norden? I: TemaNord.

Henriksen, T. (2011). “En ny tilgang til nabosprogsundervisningen”. I: Sprog i Norden 2011. Foreningen Norden.

Madsen, L. (red.) (2004). Nabosprogsdidaktik. Dansklærerforeningens Forlag.

Risager, K. (1999). ”Globalisering og internationalisering – venner eller fjender?”. I: Sprogforum, nr. 13, vol. 5.

Zeevaert, L. (2004). Interskandinavische Kommunikation. Verlag Dr. Kovac.

Noter 1 Udviklingsprojektet GNU er forankret hos UC Sjælland. En stor tak til de medvirkende lærere og elever.

2 Forløbet er mere udførligt beskrevet i: T. Sebro & T. Steffensen (2013). ”Læseoplevelse og læseforståelse – i et nabosprogsperspektiv”. Viden om læsning, nr. 14.

3 Oplagte mødesteder er: eTwinning (www.etwinning.net) og Norden i Skolen (www.nordeniskolan.org).

DANSK NOTER 19

Tema: Narrativ Norden

Findes de islandske sagaer i det hele taget?

I 2014 udkommer de berømte islandske sagaer for første gang i en samlet nyoversættelse til dansk. Men har vi overhovedet brug for nyoversættelser? Hvad er det egentlig, vi nyoversætter? Og ikke mindst: Forstår vi i grunden de tekster, der bliver nyoversat?

De islandske sagaer – Nordens eneste originale bidrag til verdenslitteraturen, som den svenske litteraturhistoriker Peter Hallberg i sin tid beskrev dem – har aldrig været oversat til dansk i en samlet udgivelse. Det rådes der nu bod på. Foråret 2014 udkommer der for første gang en samlet nyoversættelse af alle islandske sagaer på dansk.

I forbindelse med en så omfattende nyoversættelse kunne man stille spørgsmålet: Er det overhovedet nødvendigt at nyoversætte de islandske sagaer? Inden det spørgsmål besvares, kan man dog stille to andre lige så væsentlige spørgsmål: 1 Findes de islandske sagaer i det hele taget?

2 Forstår vi egentlig de islandske sagaer?

At man kan stille det første spørgsmål, skyldes, at vi i dag ved, at der ikke er bevaret én eneste original af de islandske sagaer! De islandske sagaer, som oprindeligt blev nedskrevet i perioden ca. 1200-1350, er i dag kun overleveret til os gennem afskrifter og afskrifter af afskrifter. Da begreber som copyright og ophavsret ikke eksisterede i middelalderen, var det helt legitimt, at en afskriver ændrede i sit forlæg. På den måde kan en såkaldt ’original saga’ fra 1250 måske være overleveret til os gennem fem afskrifter, hvor der for hver afskrift blev foretaget større eller mindre indgreb i forlægget. At dette faktisk fandt sted, ved vi fra teksterne selv.

Njals saga antages at være skrevet omkring 1280.

Originalen er som sagt tabt, men håndskriftforskere har fastslået, at to afskrivere af Njals saga, der levede i henholdsvis 1300- og 1400-tallet, ikke har kunnet modstå fristelsen til at udvide sagaens beskrivelse af skurkene med henholdsvis ”horeunger” og ”æreløse sinker”.

20 DANSK NOTER

Et andet illustrativt eksempel udgør et håndskrift af Grette den Stærkes saga fra begyndelsen af 1500-tallet. Originalen menes at stamme fra første halvdel af 1300-tallet. I den omkring to hundrede år yngre afskrift afsluttes sagaen på følgende måde: ”Men det, der ikke er blevet nedskrevet, kan de, som kender til det, indsætte, og skrabe det her bort.”

Da vi ingen originaler har, kan vi principielt ikke vide ret meget om, hvor stor en ændring en afskrift har været udsat for i forhold til den såkaldte original. Svaret på det første spørgsmål indeholder derfor et paradoks: Både ja og nej! De islandske sagaer findes, men kun på anden, tredje og fjerde hånd.

Forstår vi så de islandske sagaer? Ja, det kan vi hurtigt forvisse os om. Lad os springe ind midt i Njals sagas beskrivelse af branden på Bergtorshvol (kap. 129).

Kvinder og børn har fået lov at forlade det brændende hus, og en af Njals sønner, Helge, forsøger at snige sig med ud forklædt som kvinde. Han afsløres, trækker sit sværd, som han havde skjult under kappen, og hugger en mand ned. Derefter står der: ”Þá kom Flosi að og hjó á hálsinn Helga, svo að þegar tók af höfuðið. Flosi gekk þá að dyrum og mælti … (da.: ”Da kom Flose En moderne læser skal til og huggede Helge over halsammentænke fire sen, så hovedet straks røg af. Da betydninger for at gik Flose hen til døren og sagde kunne forstå, hvilken …”). Vi forstår udmærket ordene type tekst en islandsk og den situation, de beskriver. saga er

”

”

Af Kim Lembek, cand. mag. og oversætter

Ordene forstår vi også i en af de mest berømte scener i Njals saga, nemlig den, hvor Halgerd nægter at give sin mand, Gunnar, to lokker af sit hår, så han kan få snoet en ny buestreng. Spørgsmålet er, om vi også forstår indholdet! ”Gunnar sagde til Halgerd. ”Giv mig to lokker af dit hår og sno en buestreng til mig sammen med min mor.” ”Gælder det noget for dig?” sagde hun. ”Det gælder mit liv,” sagde han, ”for så længe jeg kan bruge buen, får de aldrig fat på mig.”

”Nu skal jeg så”, sagde hun, ”huske dig den lussing, du gav mig, og jeg er fuldstændig ligeglad med, om du forsvarer dig i længere eller kortere tid.” ”Enhver får sin form for berømmelse,” sagde Gunnar, ”og jeg skal ikke længere bede dig om noget.””

Den traditionelle forståelse af denne scene har forudsat, at Gunnar og Halgerd tror, at man kan sno en buestreng af hår. Scenen skal altså forstås helt bogstaveligt. Halgerd udfører sin hævn, når hun afslår sin mands anmodning. Nu forholder det sig sådan, at man ikke kan fabrikere en buestreng af hår fra et menneske.

Model Study 21, 2007, 40x50 cm. From the series Model Studies.

DANSK NOTER 21

En Mand, som hed Maard, med Tilnavnet Gige, en Med udgangspunkt i det faktum er der blevet foreslået Søn af Sighvat den Røde, boede paa Gaarden Vold i en alternativ forståelse af scenen, der tager udgangsRangaavolde. (N.M.P.) punkt i, at Gunnar og Halgerd udmærket ved, at GunPaa Gaarden Vold i Rangaavolde boede en Mand ved nars anmodning er umulig at imødekomme. Gunnars Navn Maar, kaldet Gige, en Søn af Sighvat den Røde. ønske er fremsat som en hårdkogt bemærkning af en (L.H.) dødsdømt mand, et stiltræk, vi ofte ser i Njals saga og En langt mere tekstnær oversættelse ville lyde sådan: andre islandske sagaer, og som i 1600-tallet var grundMørd hed en mand, som blev kaldt Gige. Han var lag for det, man kaldte den nordiske dødsforagt. Scenen søn af Sigvat den Røde. Han boede på Vold på Ranbør altså opfattes ironisk, Gunnar og Halgerd opfører et gåsletten. (K.L) indbyrdes spil i dødens stund, og i stedet for at hævne Den afgørende forskel på de to ældre oversættelser sig, tilgiver Halgerd i realiteten Gunnar hans lussing. og den nye er, at originaltekstens tre korte hovedsætMen faktisk er et enkelt lille, men meget vigtigt, ord ninger og en enkelt bisætning er blevet forvandlet til nok til at anskueliggøre problemet omkring forståelse, én lang, blød sætningshelhed hos de to tidligere overnemlig ordet saga. Omkring år 1200, da islændingene sættere. Den nye oversættelse er mere kongenial, fordi begyndte at nedskrive islandske sagaer, indeholdt det de tre korte hovedsætninger effektfuldt slår sagamenlille ord mindst fire forskellige betydninger, som tanneskets vigtigste orienteringspunkter fast: Individet, kevækkende nok ofte indgår i den samme islandske slægten og gården! Form og indhold smelter således saga. sammen i sagaens sprog, et træk, de to gamle overSaga har med verbet ”segja” at gøre og betyder sættelser ikke gengiver. Endvidere kan man muligvis oprindeligt ”det sagte, det fortalte”. I middelalderen opfatte originalens syntaks som en reminiscens af en kunne ordet for det første betyde noget historisk korbagvedliggende mundtlig fortælleform, mens de to ælrekt. For det andet noget fiktivt, for det tredje noget dre oversættelser er udtryk for en skriftkulturs litterære mundtligt og for det fjerde noget skriftligt. En moderne smag i 1800- og 1900-tallet. læser skal i princippet sammentænke alle disse fire I Njals saga mødes Gunnar og Halgerd første gang betydninger for at kunne forstå, hvilken type tekst en på det årlige Alting. Dette møde har en islandsk kritiker islandsk saga er – en ikke helt let øvelse. Men middelalbeskrevet på følgende måde: ”Her mødes skønhedsderens islændinge har kunnet. dronningen og den professionelle fodboldspiller på Svaret på det andet spørgsmål udgør derfor også et Altinget, som to påfugle, der spejler sig i hinanden. paradoks: Både ja og nej!

Vi mangler kun Se og hør!” Da dette ægteskab skal Er det så nødvendigt at nyoversætte de islandske bringes i stand, frarådes det af en af sagaens kloge og sagaer? Her kan vi droppe alle paradokser og utvetydigt forudseende personer, som beskriver ægteskabet med svare: Ja! Jeg skal afslutningsvis begrunde det med tre ordet ”girndarráð”. Ordets første led girndar- betyder at eksempler, der angår syntaks, ordforråd og den særlige begære noget voldsomt, at attrå noget lakoniske sagastil. med stærk erotisk lyst. Andet led beHvordan skal for eksempel indledningen på den berømte Njals Her mødes skønheds- tyder ægteskab, giftermål. I moderne sprogbrug ville man kalde det ”et saga lyde på dansk? På oldislandsk ægteskab baseret på sex”. De to ældre lyder sagaens begyndelse på følgende dronningen og den oversættelser af Njals saga gengiver måde: ikke originalens signal om, at Gunnar Mörðr hét maðr er kallaðr var professionelle fodog Halgerds ægteskab udelukkende gígja. Hann var sonr Sighvats hins rauða. Hann bjó á Velli á boldspiller på Altinget bygger på en ydre fascination af udseende og klædedragt og et voldsomt Rangárvöllum. erotisk begær: I de to eneste tilsyneladende …

N.M. Petersen (1841): ”… higer komplette oversættelser af Njals saga, efter dette giftermål.”

N.M. Petersens fra 1841 og Ludvig Vi mangler kun Ludvig Holstein (1930): ”… opsat Holsteins fra 1930, lyder sagaens på dette giftermål.” begyndelse sådan her: Se og hør.

”

”

22 DANSK NOTER

Model Study 14, 2004, 70x49 cm. From the series Model Studies.

DANSK NOTER 23

”Njals saga indeholder mange forskellige stillag …

dem sagde: ”Nu leger jeg Mørd En langt mere tekstnær oversættelse af tekstens ”girndarráð” lige fra det mest høviske og og lægger sag an og tager din kone fra dig, fordi du har den ville f.eks. være lystægteskab. fejl, at du ikke kan få stukket Njals saga indeholder mange til det mest vulgære. den ind.” Det, der her gengives forskellige stillag og mange med ”få stukket den ind”, er det former for sprogbrug, lige fra det oldislandske verbum ’serða’ (pule), der i øvrigt er ét mest høviske og til det mest vulgære. Det er dog ikke af tre oldislandske ord, som den gamle islandske lov det indtryk, man får, når man læser de to ældre overudtrykkelig tillader hævndrab for. Ordet er normalt sættelser. Det virker unægtelig, som om oversætterne er stærkt seksuelt ærekrænkende, dvs. når det benyttes i styret af deres veneration for den islandske saga, når de en voksenverden, men her bruges det jo netop af børn, for eksempel skal gengive de mere eller mindre obskøne der ikke ved bedre (jf. af børn og fulde folk ...). Og hvad vendinger i Njals saga. siger ubetænksomme børn i sådan en situation? Måske I en morsom scene i sagaens begyndelse møder “stikke den ind” eller “bolle”. I N.M. Petersens og læseren tre børn, to drenge og en pige, der parodierer Ludvig Holsteins oversættelser bliver drengens udtalelse et tidligere optrin mellem nogle voksne: ”De [dren‘serða hana’ (pule hende) gengivet henholdsvis ”æggene] knevrede løs, for de var ikke klogere. Den ene af

”

Model Study 7, 2004, 80x113 cm. From the series Model Studies.

24 DANSK NOTER

Portrait of a couple, 2007, 105x127 cm. From the series Artist and her model.

teskabelig Omgang med hende” og ”ligge ved hende”.

Men sådan taler legende børn med garanti ikke! Her har de to oversættere i misforstået ærbødighed for den islandske saga ofret den sproglige prægnans og komiske effekt på selvcensurens alter.

Da forfatteren Gunnar Gunnarsson (1889-1975) i 1930 oversatte Grette den Stærkes saga, var det ham magtpåliggende, at læseren virkelig forstod sagateksten.

Sagalæsning kan være en vanskelig øvelse blandt andet på grund af det, man kunne kalde tekstens nøgenhed.

Der stilles ofte store krav til læserens medskabende rolle. Dette arbejde påtog Gunnarsson sig i stor udstrækning for læseren, da han i sin oversættelse af sagaen så at sige klædte den nøgne tekst på. Lad os tage et eksempel fra kapitel 38: “Þeir höfðu sest til drykkju og voru tólf saman ... og var borinn í húsið hálmur mikill. Eldur var og mikill á gólfinu.”

“I øjeblikket sad de og drak, tolv lystige svende. På gulvet midt imellem halmdyngerne, de sov i om natten, havde de tændt et drabeligt bål at varme sig ved.”

(G.G.) ”De havde sat sig til at drikke og var tolv i alt … og

der var båret meget halm ind i huset. Der brændte også et stort bål på gulvet.”

(K.L.) Jeg har understreget de steder, hvor Gunnarsson udvider beskrivelsen. Man kan se, hvordan originalens korte sætninger forlænges, så oversættelsen som en hjælp til læseren angiver formålet både med halmen og ilden. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er en hjælp og ikke snarere fjerner fokus fra det væsentlige.

Af det videre forløb fremgår det nemlig, at halmen og ilden nævnes, fordi huset skal brænde ned, og ikke fordi halmen og ilden skal bruges til at sove i eller varme sig ved. Desuden indsætter Gunnarsson for egen regning en mængde ord i sin oversættelse, som tenderer til at gøre Grettes saga udelukkende til en burlesk roman, hvor hele sagaens tragiske dimension næsten er forsvundet. To eksempler på det er ”lystige svende” og ”drabeligt” i citatet ovenfor.

De anførte eksempler viser med al tydelighed, at de islandske sagaer faktisk trænger til at blive nyoversat.

Om nyoversættelserne så kan siges at udgøre de islandske sagaer eller kan hævdes at være en korrekt forståelse af de islandske sagaer, ja, svarene på det er og bliver – et paradoks!

DANSK NOTER 25

Tema: Narrativ Norden

Myten om den goda litteraturen Barns och ungdomars läsförmåga försämras, och intresset för skönlitteratur sjunker i många grupper. En mängd läsfrämjande insatser planeras nu i Sverige och andra länder.

Att skönlitteraturen är viktig, håller alla med om, men samtidigt råder en stor osäkerhet om varför vi egentligen skall läsa litteratur.

teraturen. Det innebär inte att idéerna om läsningens Svaren på frågan varför man skall läsa – eller studera – värden nödvändigtvis är falska, men att de vilar på för litteratur, är inte längre självklara. Litteraturläsningen givet tagna ”sanningar” snarare än kritisk granskning i skolan har drabbats av en legitimitetskris. Dess roll och argumentation. Låt oss titta på några av mytens som privilegierat bildningsmedel ifrågasätts av elever vanligaste komponenter. Jag menar nämligen att men också av lärare. På ett annat sätt än tidigare måste alla former av litteraturförmedling och läsfrämjande litteraturen just legitimeras, och dess ”nyttovärde” exinsatser måste känna till myten och försöka undvika en plicit förklaras. Men trots osäkerheten kring meningen del av dess värsta fallgropar. Annars kommer man inte med litteraturläsning finns det fortfarande en utbredd att vinna några nya läsare. och närmast religiös tro på att den goda litteraturen Litteraturen är både överlägsen och hotad. I handskapar goda människor. Denna paradox kanske kan böckerna i konsten att läsa odlas denna idé flitigt. förklara varför en mängd oväntade aktörer nu gör sig Den amerikanske litteraturprofessorn Harold Bloom till talesmän för och uttolkare av läsningens värden. är tydlig på den punkten. Idealet är poeten Shelleys Det kan handla om alltifrån politiker och hälsoforskare föreställning om det poetiskt sublima, där läsning ses till terapeuter och snabbmatsföretag (den svenska som en förmåga att aktivt välja den ideella läsfrämjande föreningen svårtillgängliga ordkonsten. Detta Läsrörelsens omtalade samarbete innebär enligt Bloom att mera med McDonald’s). När den lit- Föga förvånande upp”lättsmälta” nöjen som film, teve terära institutionens egna aktörer och dataspel måste väljas bort. (författare, kritiker, svensklärare, fattas litteraturens värden Men, konstaterar han uppgivet, litteraturvetare, bibliotekarier det är inte det vi ser hända. med flera) får svårare att leverera alltid som positiva Ungdomar väljer konsekvent de de tunga argumenten för litteranyare medierna och följden blir turen, så finns det andra som står dramatisk: ”Läsningen går i kvav, och därmed förskingberedda att fylla läsningen med mening och värden. ras en stor del av jaget”.

Jag har i det nyligen avslutade forskningsprojektet Liknande tankegångar gör sig påminda i de läs”Myten om den goda litteraturen” undersökt vilka värfrämjande kampanjerna. Som nytillträdd läsambasden som tillskrivs litteratur och läsning i vår tid. Resulsadör med uppdraget att öka barns och ungdomars intaten redovisas i Den goda boken. Samtida föreställningar tresse för skönlitteratur skrev författaren Johan Unenge om litteratur och läsning (2012). Exemplen är brokiga en debattartikel som gavs den ominösa rubriken ”Om och hämtade från en mängd olika sammanhang, skola tio år läser barn inga böcker längre” (Svenska Dagblaoch högre utbildning givetvis, men också läsfrämjande det 22/9-2011). Trots att Unenge resonerar nyanserat kampanjer, handböcker i konsten att läsa litteratur, kaom förhållandet mellan litteratur och nyare medier nondebatter och självhjälpslitteratur. Föga förvånande finner han det nödvändigt att göra en skarp markering: uppfattas litteraturens värden alltid som positiva. Mera ”Även om läsning är vanebildande, har det inte den överraskande är att det på tvärs av alla skillnader finns där narkotiska effekten som vissa elektroniska tidsförvissa ständigt återkommande tankefigurer som gör det driv”. Också hos de senaste två decenniernas kanske befogat att tala om en mytbildning kring den goda lit-

”

”

26 DANSK NOTER

Af Magnus Persson, professor i litteraturvetenskap med didaktisk inriktning vid Malmö högskola

Le vélo volé du curé, 1999, 80x102 cm. From the series Suites françaises 2.

mest uppmärksammade och hyllade läsfrämjare, det vill säga Läsrörelsen, märks samma svartvita världsbild.

Den goda, överlägsna, men hotade boken ställs mot de onda och allestädes närvarande medierna.

Det starkaste fästet för myten om den goda litteraturen är skolan. I kursplanen för ämnet svenska för grundskolan från år 2000 sägs följande om läsningens värden och effekter (samma tankegång finns i den nya

kursplanen från 2011): ”Skönlitteratur, film och teater ger möjligheter till empati och förståelse för andra och för det som är annorlunda och för omprövning av värderingar och attityder. Därigenom kan motbilder formas till exempelvis rasism, extremism, stereotypa könsroller och odemokratiska förhållanden.” De värderingar som skall bekämpas finns alla utanför litteraturen, i världen. Det är utanför litteraturen vi finner

DANSK NOTER 27

”

extremismen, sexismen och och vuxna nu uppmärk- Jag menar nämligen att alla forså vidare. Litteraturen själv sammas på bred front. formar motbilder mot det är positivt att en mer av litteraturförmedling och läs- Det onda och är i sig själv god. mängd läsfrämjande Det starkaste indiciet på nu sjösätts. Om främjande insatser måste känna till projekt att skolans svenskämne är dessa lyckas undvika fångat i myten om den goda en del av de värsta myten och försöka undvika en del litteraturen, är kanske ändå fallgroparna i myten om av ett indirekt slag. Det är den goda litteraturen, av dess värsta fallgropar. Annars nämligen slående att det är mycket vunnet. inte i någon av de senaste Men det finns tyvärr kommer man inte att vinna några femtio årens kursplaner i illavarslande tecken. svenska sägs att litteraturen Läsfrämjandet riskerar nya läsare. skall läsas kritiskt. Allt annat att motverkas av starka skall enligt kursplanerna utbildningspolitiska läsas kritiskt: massmedierna, reklamen, propagandan. vindar. Vindar som prioriterar ständigt testande och Men inte litteraturen. Min tes är att det just beror på att mätande av läsandet. I somras läste jag en spännande man tänker sig att litteraturen i sig är god, och att man och skrämmande bok av en amerikansk high schoolgenom att läsa den blir en god människa. lärare som heter Kelly Gallagher. Boken heter Readicide Synen på hur människor tillägnar sig litteratur och och undertiteln är ”How Schools are Killing Reading kultur är minst sagt förenklad i myten. Läsarna är and What You Can Do About it”. Gallaghers dom passiva mottagare som måste skyddas från omoraliskt över läsundervisningen i de amerikanska skolorna är innehåll. Och endast genom att exponera subjekten mycket hård – och tyvärr finns det många likheter med för den goda litteraturen kan den dåliga fördrivas. Två utvecklingen i Sverige. Gallagher menar att man har starka tankefigurer i myten blir här synliga: idén att glömt något fullständigt grundläggande: Läsningen den goda litteraturen har (automatiskt) goda verkmåste vara lustfylld. Men istället för att fostra livslånga ningar (och att den onda har onda effekter), samt att läsare skapar man elever som skall bli bra på att klara det är litteraturens uppgift att utsätta läsaren för etisk en uppsjö av prov och tester som prioriterar ytförståoch ideologisk disciplinering. else. Läsningen fragmenteras även på lektioner och i Finns det någon väg ut ur myten om den goda läromedel – som hela tiden avbryter läsandet med nya litteraturen? Det är tveksamt. Alla de författare och kontrollfrågor. strömningar som under moderniteten attackerat Gallagher slår ett slag för den frivilliga, lustfyllda idén om den goda litteraturen, från surrealisterna till och ostörda läsningen av hela texter i klassrummet. postmodernisterna, är med kultursociologen Pierre Denna skall balanseras och kombineras med gemensam Bourdieus underbara formulering i ”objektiv maskopi” läsning och lärarledda litteratursamtal. Litteraturen med myten. I litteraturen finns bara positiva värden. handlar om livet och angelägna frågor – och det borde Det gäller oavsett om du älskar böcker av Astrid Lindlitteraturundervisningen också göra. Det är lätt att gren eller Markis de Sade. Men det är och förblir ändå instämma. Det unika med läsning av skönlitteratur är i skönlitteraturen själv man kan hitta de bästa arguenligt min mening att den både är extremt lustfylld menten för läsning. Där litteraturen är öppen, nyfiken och extremt nyttig – på en och samma gång. Man sugs och mångfaldig riskerar försvarstalen för den att bli in i andra världar och blir känslomässigt berörd samtiförutsägbara, tvärsäkra och digt som man tränar nostalgiska. I litteraturen kan perspektivskiften och - Den goda, överlägsna, men hotade myten utmanas och sättas på utvecklar sitt språk. spel. Det är en viktig lektion Men tar man bort luboken ställs mot de onda och alleför alla läsfrämjare. sten, försvinner också Det är positivt att läsninnyttan. städes närvarande medierna. gens betydelse för barn, unga

”

”

”

28 DANSK NOTER

Model Study 23, 2008, 50x46 cm. From the series Model Studies.

DANSK NOTER 29

Tema: Narrativ Norden

Nordisk kriminalfiktion i ett genreperspektiv Deckaren är den dominerande fiktionsgenren i dagens västerländska samhälle. Här presenteras kriminalfiktionens olika subgenrer (t.ex. polisroman, pusseldeckare, hårdkokt deckare, thriller) och den roll dessa har spelat och spelar idag i det nordiska sammanhanget.

Det senaste decenniet har deckaren, krimien, blivit den dominerande fiktionsgenren i Norden, liksom i stora delar av västvärlden. Inte minst har den Nordiska kriminalfiktionen ökat i popularitet. I den engelskspråkiga världen talas det om Nordic Noir och Scandinavian Crime Fiction, i Tyskland pratar man om Schwedenkrimi – ett begrepp som ofta innefattar alla nordiska deckare – och i Frankrike talas det om le polar polaire. Författare som Stieg Larsson, Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen, Arnaldur Indriðason, Henning Mankell och Camilla Läckberg säljer idag i enorma upplagor utomlands. De svenska deckarna bidrar till Sverigebilden utomlands i en utsträckning som nog bara IKEA kan konkurrera med, och på samma sätt – om än i något mindre skala – ser det ut även i de övriga nordiska länderna.

De nordiska deckarframgångarna speglas även på tvfronten, där det i stor utsträckning rör sig om nordiska eller nordisk-tyska samproduktioner. Medan Sverige

”I den engelskspråkiga världen talas det om Nordic Noir och Scandinavian Crime Fiction, i Tyskland pratar man om Schwedenkrimi – ett begrepp som ofta innefattar alla nordiska deckare – och i Frankrike talas det om le polar

”

polaire.

30 DANSK NOTER

varit starka på filmatiseringar av romaner – till exempel de olika Wallander-serierna och Beck-serien – har danskarna varit mest framgångsrika med originalproduktioner för tv. De har även fått ett större genomslag internationellt med exempelvis Forbrydelsen, Anna Pihl, Rejseholdet, Livvagterne och Den som dræber. I det här sammanhanget ska man naturligtvis inte heller glömma den dansk-svenska Bron/Broen, som 2012 belönades med Prix Europa för bästa tv-serie. Från Norge är det Varg Veum, film-serien som bygger på Gunnar Straalesens romaner, som rönt störst framgångar.

Orsaken till de nordiska deckarnas internationella framgångar kan sammanfattas i ett stort mått samhällskritik, starka kvinnogestalter, skicklig miljöskildring och förmågan att skriva den typ av anglo-amerikanskt influerade deckare som värderas högt internationellt.

Stieg Larssons framgångar har också bidragit till att internationella läsare och förläggare fått upp ögonen för nordiska deckare.

Deckaren som genre kan delas in i många olika subgenrer, präglade av olika särdrag och konventioner. Några av de viktigaste är: pusseldeckaren, den hårdkokta deckaren, polisromanen och thrillern.

Pusseldeckaren, puslespilskrimien, är en subgenre där kvinnliga författare varit särskilt framträdande, exempelvis Agatha Christie och Dorothy L. Sayers som var verksamma under genrens internationella Guldålder under 1920- och 30-talen. I Sverige är det Maria Lang och i Danmark Else Fischer och Kirsten Holst som varit genrens främsta kvinnliga företrädare. På engelska kallas pusseldeckare ofta för whodunit, en term som beskriver den centrala problematiken: Vem är mördaren?

Pusseldeckaren fungerar som ett spel mellan författaren och läsaren, där läsaren idealt ska få alla ledtrådar och

Kerstin Bergman, docent i litteraturvetenskap, Lunds universitet

ha en teoretisk möjlighet att lösa brottet innan romanens detektiv gör det.

Centralt för konstruktionen av pusseldeckarens logiska pussel är att det finns ett begränsat antal misstänkta, ofta presenterade i en lista i början av boken. Även miljön i en pusseldeckare är oftast begränsad och för att underlätta för läsaren infogas gärna kartor. Det är vanligt att pusseldeckaren utspelas på landsbygden, exempelvis på något avlägset beläget slott eller gods. I tv-serier utnyttjas ofta en mindre landsby, som i Midsomer Murders och Murder She Wrote. I Sverige talar man om en guldålder för pusseldeckaren ungefär 1945–65, med författare som Lang, Stieg Trenter och H.-K. Rönblom, och även i övriga nordiska länder är pusseldeckaren populär under perioden. Idag är det relativt ovanligt med renodlade pusseldeckare, men ett bra nor-

diskt exempel är norska Anne Holts 1222 (2007), där ett antal människor fått evakueras från ett tåg under en snöstorm och blir isolerade på ett ensligt fjällhotell,

”De svenska deckarna bidrar till Sverigebilden utomlands i en utsträckning som nog bara IKEA kan konkurrera med, och på samma sätt – om än i något mindre skala – ser det ut även i

”

de övriga nordiska länderna.

I hate sex, 1998, 80x110 cm. From the series Das Mädchen sprach von Liebe.

DANSK NOTER 31

”Orsaken till de nordiska deckarnas internationella framgångar kan sammanfattas i ett stort mått samhällskritik, starka kvinnogestalter, skicklig miljöskildring och förmågan att skriva den typ av anglo-amerikanskt influerade deckare som värderas högt internationellt.

”

där mord snart börjar begås. Ofta blandas dock element från pusseldeckaren med andra deckargenrer, som när Stieg Larsson i den första delen av Millennium-trilogin låter en flicka försvinna från ett överklasshem på en isolerad ö.

Den hårdkokta deckaren uppstod i USA under mellankrigstiden och fick sedan sin storhetstid under 1950-talet. Medan pusseldeckaren främst skildrade överklassmiljöer, visade den hårdkokta deckaren upp ett bredare socialt spektrum. De hårdkokta författarna – exempelvis Raymond Chandler och Dashiell Hammett – skildrade ett samhälle styrt av korruption och girighet, och de lät ofta brottslingarna tillhöra samhällets rika och mäktiga. Dessa deckare var hårdkokta på många sätt: Språket var kargt och kortfattat; miljöerna var hårda, mörka och urbana – alltid storstadsmiljöer, då man ville skildra det moderna samhället; våldet var brutalt och rikligt förekommande; och de hårdkokta hjältarna både utövade och blev utsatta för det råa våldet. Huvudpersonerna var manliga privatdetektiver, ensamvargar styrda av en personlig etik som de oftast satte över lagen. I allmänhet fungerade de också som jag-berättare, och I:et i PI syftar således både på den subjektiva synvinkeln (I/eye) och på yrket som privatdetektiv (private investigator). Från och med andra hälften av 1940-talet uppstod också genrens filmiska motsvarighet: film noir. Ofta handlade det om filmatiseringar av de hårdkokta författarnas romaner, kännetecknade av regniga och mörka stadsmiljöer där röken vilar tung.

32 DANSK NOTER

Även om noir-begreppet ursprungligen bara användes om film, inkluderar det idag ibland också litteratur, som i fallet med Nordic Noir. Kvinnorna i de hårdkokta deckarna porträtterades ofta som farliga och vackra femmes fatales, som med sin sexualitet utgjorde ett hot mot männen och den manliga världen. Den hårdkokta deckaren förblev en extremt manlig genre ända till 1980-talet, då författare som Sara Paretsky och Sue Grafton började skriva romaner med tuffa kvinnliga privatdetektiver i huvudrollen.

I Danmark har Dan Turèll varit den store företrädaren för den hårdkokta genren, men i Norden har subgenren annars haft starkast ställning Norge, där en av de mest kända privatdetektiverna idag är Gunnar Straalesens Varg Veum. Man kan också se tydliga spår av den hårdkokte privatdetektiven i exempelvis Jo Nesbøs Harry Hole-gestalt - som trots att han är polis uppvisar många av den ensamme, hårdkokte privatdetektivens egenskaper - och i Stieg Larssons Lisbeth Salander-gestalt. Salander är en enstöring, tvekar aldrig att ta till våld när det behövs, hyser ett förakt för överklass och korrupta myndigheter och agerar hela tiden från en personlig etik som hon sätter framför lagen. Även svenske Jens Lapidus har anammat den hårdkokta stilen i sin Stockholm noir-trilogi, trots att han inte använder sig av privatdetektiver. Lapidus huvudpersoner är alla mer eller mindre kriminella, och många av dem kommer från Stockholms invandrartäta förorter. Även språkligt är Lapidus inspirerad av den hårdkokta, korthuggna prosan hos de amerikanska förebilderna, och hans böcker tillhör något av det mest nyskapande på den svenska deckarscenen just nu.

Den nordiska deckargenren framför alla andra är dock polisromanen, som uppstod i England och USA under 1950-talet, starkt inspirerad av den hårdkokta deckaren, med amerikanske Ed McBain som en av de viktigaste företrädarna. I den klassiska polisromanen följer man en grupp poliser som samarbetar och löser brott tillsammans, och fokus ligger på själva arbetsprocessen, något som på engelska avspeglas i genrebeteckningen police procedural. Ett centralt författarskap inom polisgenren är svenska Maj Sjöwall och Per Wahlöö, som 1965–75 skrev serien om Martin Beck och hans poliskollegor i Stockholm. Man brukar säga att Sjöwall och Wahlöö politiserade polisgenren, och de blev väldigt inflytelserika både i Norden och internationellt.

Storstaden var den huvudsakliga miljön även för polisromanerna, och liksom de hårdkokta deckarna prägla-

Teksten i midten Fotograf: Khashayar Naderehvandi

– Athena Farrokhzad

Her på Dansk Noters midtersider præsenterer vi helt ny og ikke tidligere udgivet litteratur under titlen ”Teksten i midten”.

svenske forlæggeres pris. Bogen er nomineret i kategorien ”Årets svenske skønlitteratur” sammen med bøger af blandt andre Katarina Frostenson og P.O. Enquist.

Introduktion til Athena Farrokhzad Athena Farrokhzad kommer fra Göteborg og har tidligere udgivet en kollektiv digtsamling i poesigruppen G = T = B = R = G samt en kollektiv digtsamling med Tova Gerge. ”Vitsvit” er hendes solodebut, og den 21. oktober blev den nomineret til den svenske Augustpriset, der er de

Ved siden af Athena Farrokhzad digte på originalsproget, står de i Kamilla Löfströms danske oversættelse. Kamilla Löfström er litteraturanmelder ved Information og underviser i dansk på Malmö Borgarskole samt i ”Anmelderi” på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Hvid suite

af Athena Farrokhzad 2013 Min familj anlände hit i en marxistisk idétradition

Min familie ankom hertil i en marxistisk idétradition

Min mor fyllde genast huset med prydnadstomtar Vägde plastgranens för- och nackdelar mot varandra som om problemet vore hennes

Min mor fyldte straks huset op med julenisser Afvejede plastikjuletræets for- og bagdele mod hinanden som om det var hendes problem

På dagarna skiljde hon mellan långa och korta vokaler som om ljuden som kom ur hennes mun kunde tvätta olivoljan ur huden

Om dagen skelnede hun mellem lange og korte vokaler som om lyden der kom ud af hendes mund kunne vaske olivenolien af huden

Min mor lät blekmedlet rinna genom syntaxen På andra sidan skiljetecknet blev hennes stavelser vitare än en norrländsk vinter

Min mor lod blegemidlet løbe gennem syntaksen På den anden side af skilletegnet blev hendes stavelser hvidere end en nordlandsk vinter

Min mor byggde oss en framtid av livskvantitet I förortsvillans källarförråd radade hon upp konservburkar som inför ett krig

Min mor byggede os en fremtid af livskvantitet I forstadsvillaens viktualiekælder stillede hun konservesdåser op på række som før en krig

På kvällarna letade hon recept och skalade potatis som om det var hennes historia som fanns chiffrerad i Janssons frestelse

Om aftenen ledte hun efter opskrifter og skrællede kartofler som om det var hendes historie der kunne dechifreres ud fra Janssons fristelse

Tänk att jag sög på de brösten Tänk att hon stoppade sitt barbari i min mun

Tænk at jeg suttede på de bryster Tænk at hun puttede sit barbari i min mund DANSK NOTER 33

Min mor sa: Det verkar som att det aldrig föresvävat dig att det är ur ditt namn civilisationen stammar

Min mor sagde: Det virker som om det aldrig har foresvævet dig at det er fra dit navn civilisationen stammer

Min mor sa: Mörkret i min mage är det enda mörker du behärskar

Min mor sagde: Mørket i min mave er det eneste mørke du behersker

Min mor sa: Du är en drömmare född att vrida raka ögon sneda Min mor sa: Om du kunde betrakta omständigheterna som förmildrande skulle du låta mig komma lindrigare undan

Min mor sagde: Du er en drømmer født til at vride lige øjne skæve Min mor sagde: Hvis du kunne betragte omstændighederne som formildende ville du lade mig slippe lempeligere

Min mor sa: Underskatta aldrig vilka besvär människor gör sig för att formulera sanningar som är möjliga för dem att uthärda Min mor sa: Du var inte livsduglig ens från början

Min mor sagde: Undervurder aldrig hvilken umage mennesker gør sig for at formulere sandheder som er mulige for dem at udholde Min mor sagde: Du var ikke engang levedygtig i begyndelsen

Min mor sa: En kvinna grävde ut sin mors ögon med fingrarna så att modern skulle slippa se dotterns förfall

Min mor sagde: En kvinde gravede sin mors øjne ud med fingrene for at moderen skulle slippe for at se datterens forfald

Min far sa: Du har en dragning åt metafysik Ändå skolade jag dig i produktionens beskaffenhet när dina mjölktänder var intakta

Min far sagde: Du har en dragning mod metafysik Alligevel lærte jeg dig om produktionens beskaffenhed da dine mælketænder var intakte

Min mor sa: Din far levde för den yttersta dagen Din mor likaså, men hon tvingades till andra ambitioner

Min mor sagde: Din far levede for den yderste dag Din mor ligeså, men hun blev tvunget til andre ambitioner

Min mor sa: I din fars sömn blir ni avrättade tillsammans I din fars dröm bildar ni en genealogi av revolutionärer

Min mor sagde: I din fars søvn bliver I henrettet sammen I din fars drøm danner I en genealogi af revolutionærer

Min far sa: Din mor matade dig med importerade silverskedar Din mor var överallt i ditt ansikte kammade frenetiskt ut lockarna

Min far sagde: Din mor madede dig med importerede sølvskeer Din mor var overalt i dit ansigt redte frenetisk krøllerne ud

34 DANSK NOTER

Min mor sa: I en livstid avundades jag din fars trauman tills jag insåg att mina egna var långt mer anmärkningsvärda

Min mor sagde: I et helt liv var jeg misundelig på din fars traumer indtil jeg indså at mine egne var langt mere bemærkelsesværdige

Min mor sa: Jag har spenderat en förmögenhet på dina pianolektioner Men på min begravning kommer du att vägra spela

Min mor sagde: Jeg har brugt en formue på dine klavertimer Men til min begravelse vil du nægte at spille

Min mor tog drömmen ur min fars hand och sa: Du blir inte sötare av allt socker Gå ett varv kring huset innan du tar insulinsprutan

Min mor tog drømmen ud af min fars hånd og sagde: Du bliver ikke sødere af sukker Gå en runde omkring huset inden du tager insulinsprøjten

Min far sa: Jag har levt mitt liv, jag har levt mitt liv jag har gjort min beskärda del Nu återstår intet av ungdomens sötebrödsdagar

Min far sagde: Jeg har levet mit liv, jeg har levet mit liv jeg har gjort det der var mig beskåret Nu er der ikke noget tilbage af ungdommens hvedebrødsdage

Min mor sa till min bror: Ta dig i akt för främlingar Minns att du ingenting har att återvända till om de skulle bli fientliga

Min mor sagde til min bror: Tag dig i agt for fremmede Husk at du ikke har noget at vende tilbage til hvis de skulle blive fjendtlige

Min bror sa: Jag hade en så underlig dröm Att gryningen dog i mina ögon innan sömnen skingrats En mänsklighet av socker och slakt När jag tog farväl av ljuset visste jag allt

Min bror sagde: Jeg havde sådan en underlig drøm At morgengryet døde i mine øjne før søvnen spredte sig En menneskelighed af sukker og slagtning Da jeg sagde farvel til lyset vidste jeg alt

Min mor sa: Ur cellernas delning ur ett genetiskt material ur din fars huvud Men inte ur mig

Min mor sagde: Af cellernes deling af et genetisk materiale af din fars hoved Men ikke af mig

Min far sa: Ur civilisationernas kamp ur en grundläggande antagonism ur mitt trötta huvud Men inte ur henne

Min far sagde: Af civilisationernes kamp af en grundlæggende antagonisme af mit trætte hoved Men ikke af hende

DANSK NOTER 35

Min far sa: Om det gick att tävla i martyrskap skulle din mor göra allt för att förlora Min mor sa: Hjärtat är inte som knäet som kan böjas av fri vilja Min far sa: Även den tupp som inte gal får se solen stiga Min mor sa: Men om hönan inte värper serveras hon själv till middag Min far sagde: Hvis man kunne konkurrere i martyrskab ville din mor gøre alt for at tabe Min mor sagde: Hjertet er ikke som knæet der kan bøjes af fri vilje Min far sagde: Selv den hane som ikke galede får solen at se Min mor sagde: Men hvis hønen ikke lægger æg, bliver hun serveret til middag

Min far sa: Din bror rakade sig innan skägget börjat växa Din bror såg terroristens ansikte i spegeln och önskade sig en plattång i julklapp

Min far sagde: Din bror barberede sig før skægget begyndte at gro Din bror så terroristens ansigt i spejlet og ønskede sig en fladtang i julegave

Min bror sa: Någon gång vill jag dö i ett land där människor kan uttala mitt namn

Min bror sagde: Engang vil jeg dø i et land hvor folk kan udtale mit navn

Min bror sa: Tro inte att det star i din makt att erbjuda mig något

Min bror sagde: Tro ikke at det står i din magt at tilbyde mig noget

Min far sa: Vems far är det du skildrar Min mor sa: Vems mor är det du skildrar Min bror sa: Vilken bror är det som åsyftas Min mormor sa: Om du inte hackar klart grönsakerna snart blir det ingen middag Min far sagde: Hvis far er det du skildrer Min mor sagde: Hvis mor er det du skildrer Min bror sagde: Hvilken bror er det der hentydes til Min mormor sagde: Hvis ikke du snart hakker grøntsagerne færdige bliver der ingen middag

Min far sa: Åt de som har ska vara givet och från de som saknar ska ännu mer tas Min mor sa: Ta lite mer mjölk innan den härsknar

Min far sagde: Til de som har skal gives og fra de som intet har skal endnu mere tages Min mor sagde: Tag lidt mere mælk inden den bliver sur

Min mor sa: Visst vore det underligt att känna en enda natt som denna mitt språk i din mun

Min mor sagde: Vist var det underligt at mærke en eneste nat som denne mit sprog i din mund

36 DANSK NOTER

des de av realistisk samhällsskildring och samhällskritik. Idag finns dock även många landsbygdsdeckare inom subgenren, inte minst i Sverige och i England. I Sverige blev Henning Mankell en föregångsgestalt för denna utveckling när han 1991 inledde sin Wallanderserie om polisen i Ystad på Sveriges sydkust.

Sedan Sjöwall och Wahlöö har polisromanen dominerat i Sverige och under flera decennier skrev i princip alla svenska deckarförfattare med ambitionen att bli framgångsrika just polisromaner. Först efter Stieg Larsson har den totala dominansen börjat brytas, och idag blandas även polisromanen upp med inslag från andra deckargenrer. Nu gör man ofta en eller två poliser till huvudpersoner, medan de övriga får agera bakgrundsfigurer. Vanligt är också att man kombinerar en polis och en amatördetektiv, som när Marie Jungstedt och Camilla Läckberg kombinerar sina polishuvudpersoner med en journalist respektive en författare. Även inom film och tv är det polisgenren som varit starkast i Norden på senare år.

Thrillergenren uppstod redan i början av 1900-talet, med starka rötter i 1800-talets äventyrsromaner, kärleksromaner och gotiska romaner. Medan andra deckare främst brukar handla om att lösa brott, skildrar thrillerns berättelse snarare en kamp mot en fiende.

De många thrillervarianterna kan samlas i två huvudkategorier: Den politiska thrillern och den psykologiska thrillern. I den politiska thrillern är det ofta hela världen som måste räddas, medan den psykologiska thrillern snarare handlar om individer i fara.

Den politiska thrillern följer samhällsutvecklingen, så under kalla kriget var det ryssarna som var skurkar, medan det idag ofta handlar om terrorister från Mellanöstern eller om multinationella företag som förstör miljön. Den politiska thrillern är en väldigt manligt dominerad genre, även om det idag finns enstaka kvinnliga författare och huvudpersoner i genren. Den psykologiska thrillern har däremot alltid präglats av kvinnodominans, och skildrar individer, gärna kvinnor, som fruktar för sitt liv. Ofta finns även gotiska och romantiska inslag, men sällan lycklig kärlek utan ofta katastrofala förhållanden som gått fullständigt snett.

I Norden har den politiska thrillern framförallt varit populär i Danmark, där inte minst Leif Davidsen och Jan Stage bidragit genrens ställning. I Sverige är Jan Guillou närmast ensam som betydande politisk thrillerförfattare, och på Island är det framförallt den ”kulturella” thrillern av Dan Browns typ som fått fäste

med författare som Óttar M Norðfjörð. Den psykologiska thrillern har däremot rönt större succé i Norge och Sverige. I Norge har mästaren länge varit Karin Fossum, medan Inger Frimansson och Karin Alvtegen tillhör de viktigaste svenska namnen. Både den politiska och den psykologiska thrillern är på frammarsch idag, även i kombination med andra genrer. På film och tv-sidan förekommer också thrillerinslag i många av de nordiska produktionerna. Vanligast idag är just att man blandar olika deckargenrer, och typexemplet är Stieg Larsson vars Millennium-trilogi är en genrehybrid som kombinerar element från bland annat ungdomsdeckaren, pusseldeckaren, rättegångsromanen, polisromanen och seriemördarthrillern.

Några ytterligare trender på den nordiska deckarscenen just nu är: landsbygdsdeckare som uttrycker konservativa värderingar och där samhällskritiken är relativt frånvarande; samhällskritiska deckare med fokus på europeiska och globala brott och perspektiv; deckare som även innehåller inslag av exempelvis skräcklitteratur, fantasy och kärleksroman; och deckare som skildrar samhället ur ett ”underifrånperspektiv” där huvudpersonerna ofta är kriminella. Man kan också konstatera att barn blir allt vanligare som brottsoffer, att seriemördarna ökar i antal, att gängkriminaliteten ökar, och att huvudpersonerna blir allt mindre lika Martin Beck och Kurt Wallander och istället allt mer udda och/eller excentriska, och att den organiserade brottsligheten i nordiska deckare idag ofta har rötter i Östeuropa.

Deckargenren dominerar fortfarande bestsellerlistorna och så länge det finns efterfrågan kommer man att fortsätta att skriva och publicera nya nordiska deckare.

Flera av de bästa nordiska författarna har precis börjat komma ut på engelska och många återstår fortfarande att översätta. Deckarintresset – inte minst intresset för de nordiska deckarna – kommer därmed med all sannolikhet att hålla i sig ett bra tag ännu.

Litteratur: Bergman, Kerstin och Sara Kärrholm: Kriminallitteratur. Utveckling, genrer, perspektiv. Studentlitteratur 2011.

Bergman, Kerstin: Swedish Crime Fiction. The Making of Nordic Noir.

Mimesis 2014.

DANSK NOTER 37

Tema: Narrativ Norden

Millennium.

Nye retninger i nordisk litteratur Hvad rører sig i den nyeste nordiske litteratur lige nu? De vigtigste ligheder og forskelle i disse år bliver i denne artikel præsenteret af Mads Bunch og tager sit afsæt i bogen Millennium

Under en seminarrække om skandinavisk litteratur i foråret 2010 i Beograd, Wien og Frankfurt gik det op for mig, hvor mange parallelle udviklinger, der egentlig havde været i de skandinaviske landes litteraturer de sidste ti-femten år. Hvad der også gik op for mig var, hvor lidt jeg egentlig vidste om litteraturen i vores nabolande. Samtidig kunne jeg også se, at mange af de tendenser, jeg havde udpeget i dansk litteratur 1994-2008 i bogen Samtidsbilleder, der udkom på Dansklærerforeningens Forlag i 2009, også havde gjort sig gældende i de andre nordiske lande, men at der samtidig også var nogle markante forskelle. Det blev til bogen Millennium. Nye retninger i nordisk litteratur, der udkom på Forlaget Spring i april 2013.1 Bogen er skrevet af femten forskellige forskere fra ni universiteter

”Et helt afgørende træk i perioden, som flere af artiklerne udpeger, er en stærk realismestrømning i 2000’erne, der gør op med 1990’ernes postmodernisme, ironi og formfokusering til fordel for en mere omverdensvendt realisme …

38 DANSK NOTER

”

i syv lande, der tilsammen har bidraget med tretten artikler om nordisk samtidslitteratur – enten i form af litteraturhistoriske oversigtsartikler, der udpeger nye og væsentlige retninger i de forskellige lande og områders litteraturer omkring årtusindeskiftet (2000-2012) – eller i form af lidt smallere gennemgange, der stiller skarpt på enkelte, fremtrædende og nyskabende, nordiske forfatterskaber såsom fx Helle Helle og Kirsten Hammann (Danmark), Jonas Hassen Khemiri og Stieg Larsson (Sverige), Kari Hotakainen og Monika Fagerholm (Finland), Karl Ove Knausgård og Øyvind Rimbereid (Norge), Sjón og Gyrðir Elíasson (Island), Jóanes Nielsen og Tóroddur Poulsen (Færøerne) og Hans Jakob Helms (som er dansker, men har skrevet en roman om Grønland). I denne artikel vil jeg kort uddrage essensen af de indsigter, artiklerne har givet mig angående væsentlige ligheder og forskelle inden for nordisk litteratur i perioden 2000-2012.

Fællestendenser i nordisk litteratur 2000-2012 Et helt afgørende træk i perioden, som flere af artiklerne udpeger, er en stærk realismestrømning i 2000erne, der gør op med 1990’ernes postmodernisme, ironi og formfokusering til fordel for en mere omverdensvendt realisme, der har som mål at beskrive individet og dets interaktion med omverdenen i en bestemt historisk kontekst og socialt miljø – altså en mimesisorienteret litteratur med den stigende individualisering som hovedtema. I Danmark kan nævnes Jan Sonnergaard, Jakob Ejersbo og Katrine Marie Guldager, i Norge Johan Harstad, Trude Marstein og Carl Frode Tiller, i Sverige Susanna Alakoski, Jonas Hassen Khemiri og Henning

Mads Bunch. Mag. art. i nordisk litteratur.

Ekstern lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS), Københavns Universitet

Mankell, i Finland Sofi Oksanen, Kari Hotakainen og Anja Snellman, på Færøerne Kim Simonsen, Sissal Kampmann og Vónbjørt Vang, i Island Andri Snær Magnason og Hallgrímur Helgason, og i Grønland Hans Jakob Helms. Denne drejning hen imod en historisk funderet og socialt orienteret realisme kan på et helt overordnet plan ses som en konsekvens af, at vi i 2000’erne kom til at leve i en globaliseret verden i rivende forandring, hvor globale problemer også for al-

vor gik hen og blev lokale problemer (økonomi, klima, terror), som specielt Kim Simonsen påpeger i sin artikel om færøsk litteratur. 2000erne må netop betegnes som et specielt turbulent årti. Velfærdssamfundets gamle og solide fællesskaber (fagforening, partitilhørsforhold, kernefamilie) forduftede i løbet af mindre end et årti og blev afløst af et nyt samfund baseret på individualisme i stedet for kollektivisme og en familiestruktur baseret på enlige forsørgere og delte familier på bekostning af

Chalon-sur-Saône 7, 1999, 70x90 cm. From the series Suites françaises 2.

DANSK NOTER 39

”En anden væsentlig tendens inden for den nordiske samtidslitteratur blev

fakta og fiktion i narrativet, hvilket den traditionelle kernefamilie. Når kan forstås som en måde at opføre verden forandrer sig hurtigt, bliver den fornyede interesse og iscenesætte den stærkt medialiden også automatisk interessant virkelighed, vi lever i, med kunstnerisk materiale og dermed for historien, slægten og serede nye medier som internet, Facebook, attraktiv for forfatterne at skrive om YouTube og digitalt tv med ubeog – ej at forglemme – spændende og fortiden. grænset adgang til programmer givende for læserne at læse om, og inden for genrerne docusoap og det er bl.a. én af grundene til, at den reality-tv, der på overfladen postulerer virkelighed, men første bølge af litteratur inden for realismestrømningen som er fiktionaliserede i en sådan grad, at det ikke er i starten af 2000’erne blev den stærkeste, vi har set i muligt for tilskueren at afgøre, hvad der er virkelighed, Norden (og resten af den vestlige verden) siden det moog hvad der er planlagt, opstillet og manipuleret. Anno derne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, og klart 2013 er det meget svært for det enkelte menneske stærkere end 1960’ernes (danske) ny-realisme. at finde ud af, hvad der egentlig er virkelighed i den En anden væsentlig tendens inden for den nordiske uendelige strøm af fiktionaliseret2 kommunikation (og samtidslitteratur blev den fornyede interesse for historien, slægten og fortiden. I Norden så vi i 2000’erne en om der i virkeligheden er nogen), vi bombarderes med stor gruppe af yngre forfattere, der skrev slægtsromaner, og selv er en del af, hvorfor der netop opstår en stærk hvoraf påfaldende mange havde anden verdenskrig virkeligheds- og autenticitetshunger. som omdrejningspunkt, i Danmark bl.a. Henriette E. Og det er her, autonarrationen kommer ind. Den Møller (f. 1976), Julia Butschkow (f. 1978) og Kim Blæsforsøger – modsat autofiktionen – at insistere på virkebjerg (f. 1974) og i Finland bl.a. Sofi Oksanen (f. 1974), ligheden, det partikulære og referentielle for at skrive Jenni Linturi (f. 1979) og Essi Tammimaa (f. 1981) (bølsig gennem fiktionerne (fx norske Karl Ove Knausgård og gen virker mindre stærk i Norge og Sverige, det vender Thomas Espedal, svenske Stig Larsson og Lars Norén og jeg tilbage til). Denne fornyede interesse for slægten og senest danske Pablo Llambias med Hundstein). Teksterfortiden blandt den yngre generation kan ses som en ne er kun fiktionaliserede i det omfang, at det er romakonsekvens af opløsningen af de traditionelle fællesskanens (eller digtets) æstetiske form og greb, der bruges ber, dvs. som en reaktion på en horisontal forvirring og (og der er kun en synsvinkel, dvs. fortælleren giver ikke følelsen af identitetstab, hvorfor man forsøger at række sig selv lov til at udtale sig med autoritet om, hvordan vertikalt bagud i tiden i søgen efter forankring, forklade andre karakterer tænker og føler), men alt, hvad der ring og identitet (jf. for eksempel tv-programmet ”Ved skrives om, er foregået i virkeligheden. Det er virkeligdu hvem du er?” der har kørt på DR i efteråret 2013, heden, der hives ind i et romanlandskab, og det er at og som er en del af samme trend). Samtidig insisterer vende det aristotelistiske paradigme direkte på hovedet, slægtsromanerne på, at den sociale arv – forstået som ift. hvad Aristoteles betegner som historieskrivning, vores fortid og familiehistorie – spiller en stærk rolle i og hvad han betegner som fiktion. Autonarrationen3 dannelsen af vores identitet og har stor indflydelse på insisterer altså på, at alt, der skrives om, faktuelt set er vores fremtidsmuligheder i livet. sket og kan fact-tjekkes, hvilket på en gang giver en Den tredje og sidste overordnede samlende tendens fascinerende nærværseffekt og hudløs ærlighed, som i nordisk litteratur i perioden er det, som med en bred vi sjældent som mennesker er i stand til at leve op til i betegnelse kaldes ”Litterær selvfremstilling”. Dette vores omgang med os selv og andre mennesker – endda overbegreb dækker over betegnelserne: autofiktion, vores allernærmeste – hvorfor denne afart af litterær autonarration og performativ biografisme, som har selvfremstilling har fået speciel tiltrækning og opmærkén afgørende ting til fælles: Der er navnesammenfald somhed og ofte giver læsere i alle aldre og af begge køn mellem den empiriske forfatter, fortælleren og hoveden stor læseoplevelse. Undergenren kan simpelthen personen, samtidig med at der står ”roman” på titelblanoget helt specielt i, fordi den ved sin formmæssige det (eller andre former for klare fiktionsmarkører, fx måde at behandle individ, historie og autenticitet på ”digte”). Autofiktionen (fx danske Peter Høeg og Knud kan skabe en intimitet, som autofiktionen ikke kan (og Romer og svenske Maja Lundgren og Sara Stridsberg) ledybest set ikke vil – eller er interesseret i). ger bevidst med læserens forventninger, ift. hvad der er Den performative biografisme er derimod meget

”

40 DANSK NOTER

Model Study 10, 2004, 70x83 cm. From the series Model Studies.

mere medieorienteret og performativ i den forstand, at den empiriske forfatter selv bliver fiktion (fx danske Claus Beck-Nielsen), hvilket vi jo i højere og højere grad også selv bliver som individer, fordi vi er nødt til at ”skabe” (eller fiktionalisere) os selv gennem fx Facebook og andre digitale medier. Det er den nye individualiserede og digitaliserede verdenstilstand, som er

blevet det nye eksistentielle grundvilkår for mennesket fra tiden omkring det nye millennium og frem, og som de nordiske (og andre vestlige) forfatterne efterligner, leger med, stiller spørgsmålstegn ved og forsøger at gennembryde ved at benytte disse forskellige former for litterær selvfremstilling op gennem 2000’erne. Narrativer, der – ej at forglemme – har haft stor succes – fordi

DANSK NOTER 41

de netop spejler læsernes egne vilkår, forvirring og fascination af denne opløsning af skellene mellem virkelighed og fiktion anno 2013. Tendensen er endvidere uden tvivl også en konsekvens af individualiseringen, hvor også forfatterne må træde ind på virkelighedens scene i forhold til deres egne bøger og gøre opmærksom på, at jeg er også et individ og ikke bare skrift i en bog. Og oftere og oftere faktisk bliver nødt til at gøre det for at promovere deres værker og skabe opmærksomhed i det turbulente og omskiftelige mangesidige medielandskab.

Dette har bl.a. været med til at skabe en ny ”dobbeltkontrakt” mellem forfatter og læser, for at bruge den danske litterat Poul Behrendts begreb, hvor forfatterne bevidst skaber usikkerhed om, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion i deres egne værker: ”Dobbeltkontrakten er forfatternes reaktion på, at forfatteren i den moderne medievirkelighed er en uundgåelig del af en bogs tilblivelse. Så snart en bog udkommer, skal forfatteren være der, og hvis han ikke er der, bliver det til begivenheden.

Uanset om forfatterne vil eller ej, bliver de inddraget. Det spiller de også med på, men de sørger samtidig for, at man ikke kan fange dem på de præmisser.”4 På baggrund af de mange artikler i antologien, der på forskellig vis forholder sig til autofiktion, autonarration og andre former for litterær selvfremstilling, må det konkluderes, at den samlede tendens i litteraturen, vi med overbegrebet kalder ”litterær selvfremstilling,” har været det måske vigtigste nye paradigme inden for

”… må det konkluderes, at den samlede tendens i litteraturen, vi med overbegrebet kalder ”Litterær selvfremstilling,” har været det måske vigtigste nye paradigme inden for både prosa og lyrik i hele Norden op gennem 2000’erne

42 DANSK NOTER

”

”Sverige placerer sig anderledes end Danmark og Norge, selvom visse af de overordnede tendenser er de

”

samme.

både prosa og lyrik i hele Norden op gennem 2000’erne.5 Det er samtidig her, forfatterne på det formmæssige plan har formået at udvikle nye sofistikerede fortælleformer i forhold til individet og størrelserne upålidelighed/pålidelighed, der samtidig tematiserer grundlæggende eksistentielle vilkår, der handler om, hvordan vi som mennesker og individer forholder os til størrelser som fakta/fiktion, det partikulære/det universelle og det private/offentlige. Ligesom den magiske realisme fornyede og revitaliserede romanformen i 1970’erne og 1980erne, således har autofiktionen i 2000’erne spillet en tilsvarende central rolle som en helt vital fornyer og videreudvikler af romanen på både det formmæssige og tematiske plan – på globalt, såvel som regionalt nordisk niveau.

Væsentlige forskelle i nordisk litteratur 2000-2012 Efter at have set på nogle af de samlende tendenser de nordiske lande imellem skal nogle afgørende forskelle også fremhæves. Det fremstår mere og mere tydeligt, at udviklingerne i Danmark og Norge, og den måde, litteraturen og den litterære offentlighed hænger sammen på, ligner hinanden ganske meget. Danmark og Norge har altid haft en stærk fælles kulturel og sproglig baggrund, og norske forfattere har orienteret sig mere mod Danmark end mod Sverige, bl.a. med forlaget Gyldendal som vigtigt bindeled (helt tilbage til Ibsen).

Derfor ligner dansk og norsk litteratur faktisk hinanden temmelig meget.

Sverige placerer sig anderledes end Danmark og Norge, selvom visse af de overordnede tendenser er de samme. Sverige er først og fremmest et meget større land med flere indbyggere, hvor hovedstaden Stockholm ikke spiller den samme afgørende rolle som litterært centrum, som Oslo og København gør det i Norge henholdsvis Danmark. Det betyder, at Sverige har en mere heterogen litteratur, der ikke er så afhængig af ”parnasset” i hovedstaden og dets meninger og æstetiske værdidomme. Samtidig skabte den åbne indvan-

Green lake, 2007, 80x97 cm/105x128 cm . From the series Artist and her model. dringspolitik og den officielle indstilling, at Sverige skal være et multikulturelt samfund, allerede i 1980’erne og 1990’erne grobund for en stærk strømning af litteratur skrevet af de nye svenskere med arabisk baggrund, der specielt fra omkring år 2000 og frem har spillet en særdeles fremtrædende rolle i landet som forfattere, skuespillere og filminstruktører. En udvikling, som i Danmark, Norge og Finland først er kommet i gang langt senere. Finske Ranya ElRamlys succesdebut Auringon asema fra 2003 (sv. Där solen står högst, 2004) blev af de finske kritikere (på flere måder dog fejlagtigt) udråbt til Finlands første ”postkoloniale” roman, men i Danmark skal vi helt frem til 2009 og Lone Aburas’ debut Føtexsøen for at finde en prosaforfatter med blandet

dansk-arabisk baggrund, som beskriver erfaringen med at vokse op mellem to forskellige kulturer i Danmark.

Flere stemmer er dog nu kommet til, senest Tarek Omars novellesamling MuhameDANEREN fra 2011, Hassan Preislers roman Brun mands byrde (2013) og den nyslåede attenårige debutant og nu (allerede efter 14 dage!) kontroversielle lyriker Yahya Hassans digtsamling ”Yahya Hassan” (bemærk den autonarrative markør i titlen), men det er altså en udvikling, der i forhold til nabolandet Sverige er næsten ti år forsinket.

En anden vigtig tendens, der skiller Sverige ud fra resten af Norden, er den stærke tradition for kriminallitteratur, der begyndte med Maj Sjöwall og Per Wahlöös succes i 1970’erne, og som op gennem 2000’erne blev

DANSK NOTER 43

”Sidst men ikke mindst spiller moderne finsk litteratur stadig en særlig rolle som nationsbygger i forhold til den unge nation, hvor også den finlandssvenske litterære tradition har en unik stilling inden for det nordiske område.

”

stærkere end nogensinde og medførte, at en hel række af svenske krimiforfattere fik internationale gennembrud, bl.a. Henning Mankell, Jan Guillou, Liza Marklund og Stieg Larsson. Tendensen spredte sig relativt hurtigt til resten af de nordiske lande, og bølgen fik også relativt hurtigt international opmærksomhed under samlebetegnelsen ”Scandinavian Crime Fiction”, som peger på skandinavisk krimilitteratur som en særlig samfundsbevidst afart af genren med menneskelige relationer, kønsroller og sociale forhold som de primære fokuspunkter. Bølgen blev også i udpræget grad stærk i Island, hvor en række forfattere også fik internationale gennembrud, fx Arnaldur Indriðason, Árni Þórarinsson og Yrsa Sigurðardóttir, hvilket også var tilfældet for enkelte forfattere fra de andre nordiske lande, fx norske Jo Nesbø og danske Jussi Adler Olsen, selvom epicenteret uden tvivl lå i Sverige. I Danmark ser det ud til, at vores krimisucces i 2000’erne hovedsageligt har ligget inden for tv-serie-genren med afgørende (og Emmy-vindende) produktioner som fx Rejseholdet, Ørnen, Forbrydelsen og senest Broen).

Bølgen af magisk-realistiske slægtsromaner, der ramte Danmark meget markant i perioden 2005-2009, og som specielt tiltrak en række mandlige forfattere, såsom Morten Ramsland, Kim Blæsbjerg og Dennis Gade Kofod, ser ikke ud til at have været lige så stærk i Sverige og Norge i perioden, selvom Mikael Niemis (f. 1959) Populärmusik från Vittula tilbage i 2000 var et væsentligt værk i begyndelsen af perioden. Dette har formentlig at gøre med, at formen allerede blev benyttet i Sverige og Norge op gennem 1980’erne og 1990’erne af en række prominente forfattere, der fik stor succes med deres nordiske versioner af den magisk-realistiske roman, fx de svenske forfattere Göran Tunström (1937-2000), Peter Nilson (f. 1937) og Majgull Axelsson (f. 1947) og nordmændene Kjartan Fløgstad (f. 1944), Dag Solstad

44 DANSK NOTER

(f. 1941) og Jan Kjærstad (f. 1953), hvorfor pladsen inden for dette litterære felt allerede var besat i Sverige og Norge, men stadig åbent i Danmark og derfor attraktivt at bevæge sig i for de yngre danske forfattergenerationer i 2000’erne.

Sidst men ikke mindst spiller moderne finsk litteratur stadig en særlig rolle som nationsbygger i forhold til den unge nation, hvor også den finlandssvenske litterære tradition har en unik stilling inden for det nordiske område, hvor en problematisering og forhandling af internordiske identiteter fortsat finder sted. Denne problematisering ser vi bl.a. også humoristisk skildret hos den finske forfatter Miika Nousiainen (f. 1972) i hans Vadelmavenepakolainen 2007 (sv. Hallonbåtsflyktingen, 2009), om en svensk mand fanget i en finsk mands krop. En diskussion og reformhandling af historie og national identitet spores også i færøsk og islandsk litteratur, om end knapt så fremtrædende som i Finland, medens den er stort set fraværende i dansk, svensk og (til dels) norsk litteratur.

Mange andre forskelle og ligheder kan drages mellem de nordiske landes litteraturer på kryds og tværs, men det er håbet, at denne bog kan tjene som inspiration til fremtidige udforskninger af forbindelserne mellem de nordiske landes litteraturer. Også i gymnasieskolen.

Noter 1 Der findes mere information om artiklerne, forfatterne samt et længere uddrag, der giver et overblik over, hvad de enkelte artikler i bogen handler om på Forlaget Springs hjemmeside: www.forlagetspring.dk/rapidcart-119/index.html 2 Begrebet ”fiktionalitet” er behandlet indgående af den engelske narratolog Richard Walsh og beskriver det fænomen, at alle narrativer – også fx taler, sagprosa og reportager – besidder fiktionelle kvaliteter, der på forskellig vis forsøger at interessere, engagere, forføre og overbevise modtageren. Ideen er bl.a. præsenteret i bogen The Rhetoric of Fictionality (2007).

3 Begrebet er beskrevet i dybden af Poul Behrendt i artiklen ”Autonarration som skandinavisk novum. Karl Ove Knausgård, Anti-Proust og nærværseffekten”, i tidsskriftet Spring 31-32 (2011).

4 Poul Behrendt i et interview i Politiken 22.3.2006.

5 Se specielt Stefan Kjerkegaard og Anne Myrup Munks artikel: ”Litterær selvfremstilling og autofiktion i en skandinavisk optik.”

Le Reflet, 1999, 70x56 cm. From the series Suites franรงaises 2.

DANSK NOTER 45

· v l s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · l D o k p æ · v l s o k r n p p s e a o r n D p ox a æ x · l D o k p · v l s o k r n p p s e a o x r n DårsmødekilMalmø: p a æ x · vo G-sektionens D o p · v s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · Norden. v Narrativ l Undervisning D i nabosprog o k p · v s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x l -v pop · D o k · v s r n p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k r p · v s e o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k p · v s er o r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o æ x · l -v pop D o k r · v s e r r n p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ l s -v pop · ox k r v s e r r n o e a p æ x r l x D o k æ o · v l s v k r p s r e o e r n o p r a p æ x l æ x D o l nsk ærer-v pop · Dansk rer-vo p x l æ x · o l k o v k s p v s r n o r n e p e r a x r D p æ o l æ x · v l k o k s r p an klære voxpo · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p ox klæ ære x · Da Voxpop

Ivar Lærkesen Campus Bornholm

Voxpop, Christian H. Mohn Herning Gymnasium

Man kan jo blive helt svedt ved tanken om at man ”også” skal undervise i nabosprog. Danskfaget er rigelig stort i forvejen. Jamen, lad os vende det om og se nabosprog som et tilbud i arbejdet med dansk sprog. De regionale varianter i dansk forstås bedre på baggrund af den fælles nordiske sprogudvikling. Arbejdet med variationer i sproget bliver i det hele taget meget mere perspektivrigt. Tænk på den meget store sprogbevidsthed og sproglige tolerance i Norge som resultat af sprogkampen i modsætning til de meget små sprogører vi har fået her til lands på grund af en usædvanlig sproglig ensretning. Faktisk tror jeg at det sproglige i sig selv er vejen til at styrke nabosprogsforståelsen, og netop det område er jo vældig populært hos vores elever. Under alle omstændigheder skal de tekster man læser, være funktionelle. De skal ikke læses fordi ”vi jo også skal læse noget norsk og svensk”, men fordi vi skal læse tekster som giver mening. Her er nettet en stor hjælp. Der ligger så meget velegnet materiale på nettet som kan bruges i undervisningen. Det er en ganske anden sag at undervise i nabosprog i dag hvor man kan høre og se andre levende nordiske mennesker. Og så er det egentlig ikke vældig vanskeligt at undervise i nabosprog; men mange savner nok de rigtige greb, så lidt efteruddannelse i nabosprogsdidaktik vil nok gøre underværker. Det vil heller ikke være af vejen at området fremhæves ved næste læreplansrevision som det er sket i folkeskolens styredokumenter.

Jeg har kun i meget begrænset omfang inddraget nordiske sprog i undervisningen.

Det har egentlig primært været for at opfylde bekendtgørelseskravene. Jeg kan ikke finde på anden forklaring, end at det måske hænger sammen med min egen usikkerhed inden for det nordiske område. Når jeg bliver bedt om at tænke over det, giver det faktisk ikke meget mening, for det er egentlig gået fint, når jeg har taget hul på det hidtil.

Det norske er primært blevet afviklet i forbindelse med et forløb om ”Det moderne gennembrud”, hvor det er kommet af sig selv at læse norske tekster. Det har bl.a. været Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson, som vi har læst med fokus på tematikkerne i ”Det moderne gennembrud”. Et digitalt eksamenssæt lagde for et par år siden op til at læse uddrag af Knut Hamsuns ”Sult” og sammenligne det med et uddrag af en filmatisering, så den tog jeg fat på for at få tjekket af i bekendtgørelseskravene.

Fra Sverige har jeg læst ”Att döda ett barn” af Stig Dagerman, fordi jeg havde et par lektioner i min vejleders klasse i pædagogikum, så det skulle være en kort tekst. Den læste klassen og så en kortfilm over historien, og så talte vi om temaerne i teksten – og der var meget at tage fat på, og det gav anledning til en rigtig god diskussion, da de først havde overgivet sig og læst den på svensk.

På den non-fiktive side har vi kigget på retoriske virkemidler i Stoltenbergs tale efter Utöya-tragedien.

Det synes jeg fungerede godt som noget relevant, eleverne kunne forholde sig til.

Jeg kunne godt tænke mig at gøre lidt mere ud af at arbejde med sproget, så det måske kunne virke mere naturligt at inddrage vores nabosprog i andre forløb, hvor de kunne gavne. På DLF’s årsmøde ”Narrativ Norden” fik jeg en masse inspiration med hjem, som forhåbentlig bliver til et forløb inden alt for længe.

46 DANSK NOTER

x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo · klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x l s -v pop · o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k r p v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x l s o k r n Da klære voxpop · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v l s v k r n p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l p · Dansk rer-vo pop · D nsklæ r e a æ x · r l D o k p æ · v l s o k r n p s e a o r r n D p e a æ x · r l D o æ l op Dansk rer-v pop · k s n e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Ina-Maria Nielsen Nørre Gymnasium

Dorthe Antonsen, Århus Statsgymnasium

FØR: Jeg plejer traditionelt at tage to værker fra det moderne gennembrud enten i uddrag eller hele teksten, der som regel er Ibsens ”Et dukkehjem” og August Strindbergs ”Fröken Julie”.

Alternativt kan jeg finde på at tage to ekspressionistiske digte af henholdsvis Pär Lagerkvist og Edith Södergran.

Generelt har jeg lagt vægt på de forskellige forfatteres betydning i perioden og litteraturhistorien. Det sproglige har været et underordnet mål.

Jeg har i de seneste år, hvor kravene til inddragelse af norske og svenske tekster har været meget små, sandt at sige ikke gjort meget ud af den side af faget. Jeg har nok tænkt, at vi i forvejen har så få timer, og at de gamle danske tekster er alt svære nok for eleverne. I flere år har det nordiske indslag i min undervisning derfor været begrænset til en tekst af Amalie Skram, Naiv.Super af Erlend Loe og en tekst af Pär Lagerkvist.

Men nu synes jeg, at jeg har fået mod på det nordiske igen. Dels er jeg med i et lærerudvekslingsprojekt i Oslo, hvor formålet er at mindske afstanden mellem de to lande/sprog hos eleverne. Eleverne har reageret meget positivt på at møde norske lærere/undervisning på norsk, og det har været en fin øjenåbner både for dem og for mig.

Og dels har det kursus, vi lige har været på, været vældig inspirerende. Jeg har fået mange ideer til at arbejde med vores nabosprog og de tekster/film, de giver adgang til. Jeg fik gennem Kerstin Bergmans oplæg om nordisk kriminalfiktion lyst til at lave et medieforløb med en sammenligning af amerikanske og skandinaviske tv-krimier. Og oplægget med Lis Madsen gav mange gode, konkrete ideer til, hvordan man kan overskride både egne og elevers barrierer mod at beskæftige sig med nabosprogene.

Jeg synes helt overordnet, at det er en pointe at henlede elevernes opmærksomhed på de muligheder, der er både studiemæssigt og arbejdsmæssigt i de øvrige nordiske lande. At støtte deres orientering mod nord som en modvægt mod den herskende orientering mod syd og mod det mere eksotiske. Der ligger jo en stor (for de fleste) uudnyttet ressource i at have to sprog, der ligger så tæt på vores eget. da@aasg.dk

EFTER: Efter årsmødet kunne jeg forestille mig, at nabosprog kunne være en del af et alment sprogforståelsesforløb, som vi typisk lægger i første halvdel af 1. g, eller at nabosprog kunne udgøre et selvstændigt sprogligt forløb.

Et overordnet formål er, at eleverne skal forstå talt og skrevet svensk og norsk, og en sidegevinst skulle gerne være, at eleverne opdager, at nabosprogene ligner det danske sprog, og at de derfor allerede har nabosprogskompetence.

For at gøre forløbet endnu mere fokuseret kunne man nøjes med et sprog. Eksempelvis kunne man undersøge journalistiske tekster og nyheder fra nettet fra henholdsvis Danmark og Sverige.

I øjeblikket er fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic meget populær eller meget omtalt for sin opførsel og sin opvækst. Hvad fortæller nyheder på nettet om fodboldspilleren? Er der forskelle i de to landes billede af ham, eller er der ligheder? Samtidig kan eleverne arbejde med de fælles gloser (transparente ord) og forskelle i sproget. En anden mulighed er at arbejde med et uddrag af Zlatans selvbiografi, som er oversat til dansk: ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic”, Gyldendal 2012. Den vakte stor opsigt.

Jeg tror, det kan blive rigtig spændende at fokusere lidt mere på sproget end det litterære. På den måde bliver det sproglige centralt, og den litterære gennemgang af ”Fröken Julie” kan vi så tage en anden gang.

DANSK NOTER 47

Din forening TAG OG LÆS! – LATTER

Medlemmer af Dansklærerforeningen får 20 % rabat på litteraturseminaret TAG OG LÆS! – LATTER på Testrup Højskole den 5.-11. januar 2014 Medlemmer af Dansklærerforeningen får 20% rabat på litteraturseminaret TAG OG LÆS! – LATTER på Testrup Højskole den 5.-11. januar 2014 Vi fortsætter det gode samarbejde med Testrup Højskole om at vores medlemmer får rabat på deltagelse i litteraturseminaret Tag og læs!

Vi fortsætter det gode samarbejde med Testrup Højskole om at vores medlemmer får rabat på deltagelse i litteraturseminaret Tag og læs!

Tag og læs! afholdes hvert år i januar måned, og kurset afsluttes med uddeling af en af de største litterære priser i Danmark, Montanas Litteraturpris

på 100.000 kr.

Tag og læs! handler denne gang om latter og litteratur. Hvad er sjovt at læse, og hvorfor er det sjovt, hvad ler vi af, og hvad betyder det? Er der forskellige måder at le på, forskellig slags latter, mørk, ond, lys, kynisk, manisk, nervøs, kærlig etc.?

Du kan møde Pia Juul, Jokum Rohde, Lars Bukdahl, Per Stounbjerg, Lilian Munk Rösing, Peter Borum og mange, mange flere.

Læs mere, og tilmeld dig på Testrup Højskoles hjemmeside - Husk at skrive på tilmeldingen hvis du er medlem af Dansklærerforeningen.

Tag og læs! afholdes hvert år i januar måned, og kurset afsluttes med uddeling af en af de største litterære priser i Danmark, Montanas Litteraturpris på 100.000 kr.

Tag og læs! handler denne gang om latter og litteratur. Hvad er sjovt at læse, og hvorfor er det sjovt, hvad ler vi ad, og hvad betyder det? Er der forskellige måder at le på, forskellig slags latter, mørk, ond, lys, kynisk, manisk, nervøs, kærlig etc.?

Du kan møde Pia Juul, Jokum Rohde, Lars Bukdahl, Per Stounbjerg, Lilian Munk Rösing, Peter Borum og mange, mange flere.

Læs mere, og tilmeld dig på Testrup Højskoles hjemmeside - Husk at skrive på tilmeldingen hvis du er medlem af Dansklærerforeningen.

Ny bestyrelse i arbejdstøjet fra årsskiftet Sektionen for stx og hf har som det fremgår af dette nummer af Dansk Noter, holdt årsmøde og generalforsamling. På generalforsamlingen blev der valgt ny bestyrelse som trækker i arbejdstøjet fra årsskiftet. De nye arbejdsivrige bestyrelsesmedlemmer er Maja Wester (Stenhus Gymnasium & HF), Christian Mohn (Herning Gymnasium), Signe Højholt (Københavns VUC), Mette Clausen (Roskilde Gymnasium) og Kathinka Skriver. Derudover består bestyrelsen fra årsskiftet af 5 genvalgte medlemmer: Birgitte Darger (Det Frie Gymnasium), Sissel Worm Glass (Sønderborg Statsskole), Mette Møller Jørgensen (Gefion Gymnasium), Jette Sindbjerg Martinsen (Nørre Gymnasium) og Camilla Aaquist (Tornbjerg Gymnasium).

48 DANSK NOTER

Tak til Claus Nielsen I det på mange måder skelsættende år 2005 blev der valgt ny bestyrelse som tiltrådte i begyndelsen af 2006. Formand blev Claus Nielsen fra Nørre Sundby, kendt inden for Dansklærerforeningen som regionsrepræsentant for det daværende Nordjyllands amt, som redaktionsmedlem i Dansk Noter og som bestyrelsesmedlem fra o.

2003.

Det var en stor opgave den ny bestyrelse havde at forholde sig til: den gymnasiereform som måske betød allerstørst forandringer netop for faget dansk.

Claus har bidraget med et åbent syn på det reformerede danskfag. I centrum har stået vores, dansklærernes, ret til at forholde os tolkende til læreplanens tekst. Det der giver mening, det der skaber fordybelse og læring, har været Claus’ udgangspunkt når faget skulle vurderes, og han fik bestyrelsen med som en vigtig medspiller da læreplanen skulle revideres og blev slanket i 2010. Helt centralt for Claus står dannelsen og litteraturens rolle i faget som bidrag til den dannelse der rækker ud over nytteværdi for et omskifteligt erhvervsliv.

Claus har været optaget af at vi udarbejder gode læremidler til det nye danskfag. Et særlig godt eksempel på det er Begreb om dansk som han udarbejdede sammen med Birgitte Darger og Kasper Lezuik Hansen. Denne indføring i danskfagets tre stofområder henvender sig især til hf, men har vist også fundet anvendelse på stx.

Som mødeleder er Claus åben for den frie debat, men også mand for at opsummere debatterne på en klar måde så man kan komme frem til konkrete beslutninger. Dertil skal lægges Claus’ sans for humor og poesi.

På vegne af Dansklærerforeningens gymnasiesektion vil vi takke Claus for godt samarbejde, åbenhed, målrettethed og for et poetisk blik på verden. Tak for turen!

Bestyrelsen

– nu også som app

En ”dåbshandling” kaldte digteren Niels Lyngsøe det arrangement med efterfølgende reception der den 5. september blev afholdt i Karen Blixen-salen på Det Kongelige Bibliotek i København. Det var det nyeste skud på Den Danske Ordbogs stamme der skulle fejres, for Den Danske Ordbog (DDO) har fået en sidegren – en app, lige til at downloade på smartphonen.

Ret beset har appen eksisteret siden slutningen af maj, men nu da den foreligger i en udvidet version hvor også udtalefunktionen er tilgængelig, mente Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) at tiden var inde til at invitere til ”fest”.

Appen er i sagens natur en mindre udgave af DDO, men ikke desto mindre giver den adgang til alle opslagsordene i DDO, blot i en visning der er specielt tilpasset skærmen på mobiltelefonen. Det betyder at appen har et enklere design end netversionen, og den viser kun de vigtigste oplysningstyper. Forsiden er således helt enkel: et søgefelt hvorfra man kommer direkte til opslagsordet og her naturligvis får en betydningsforklaring og et citat der viser ordet brugt i kontekst, men også basale oplysninger om ordklasse, bøjning m.v. Yderligere detaljer kan man altid få ved at gå til netversionen blot ved at klikke på linket ”vis på ordnet.dk”, som findes i bunden af hvert opslag.

Hvis man er blevet afhængig af ”Dagens ord” på netversionen, vil man desuden kunne glæde sig over at den også er i appen – på forsiden, simpelthen. I undervisningssammenhæng er det også værd at minde om at DDO – og altså også appen – opdateres løbende og er i overensstemmelse med de seneste ændringer i dansk retskrivning og således kan bruges som retskrivningsordbog.

Med over 40.000 daglige besøg og over 100.000 daglige sidevisninger er Den Danske Ordbogs netversion allerede en etableret succes, og DSL’s forventning er – næppe ubegrundet – at ordbogen med appen vil få en endnu større brugerskare.

Lægger man dertil at den oven i købet er gratis, kan man, som DSL’s direktør, Lasse Horne Kjældgaard, gjorde ved receptionen, tale om public service når det er bedst, og om teknologi der på ingen måde ødelægger sproget, men tværtimod kan være med til at højne kvaliteten.

De nordiske tidsskrifter: Vi bringer en oversigt over de modersmålstidsskrifter som udkommer i Norden. De fleste kan læses direkte på nettet. Det svenskfinske Arena må man bestille. Det islandske Skima kan man kun læse hvis man kan (lidt) islandsk.

Norsklæreren – Landslaget for norskundervisning : http://www.norskundervisning.no/index. php?option=com_co ntent&view=cate gory&id=50:norsklaereren-32011&Itemid=27&layout=default

Svenskläraren Svensklärarföreningen: http://www.svensklararforeningen.se/viewNavMenu.do?menuID =10&shownumber=tru e&oid=748

Arena – Svenska Modersmålsföreningen i Finland http://www.smlf.fi/ arena/ (tidsskriftet kan ikke læses på nettet)

Skima - Samtök modursmalskennare http://www.modurmal.is/skima/46/174-fra-ritstjorum'

Dansk – Dansklærerforeningen/F http://dansklf.dk/Grundskole/Tidsskrifter/DANSK DANSK NOTER

September 2013

dansklf.dk/Dansk_N

oter

DANSK 3 –– 2013 medlemsblad DANSK / magasinet for foR dansklæReRfoReninge danskærere i folkeskolen #4 september ns folkeskolesektion 2011

Den Danske Ordbog

dansk 1 3 / 2013

teMa

VidebegæR kan danskfaget BrÆnde?

LITTeRATUR I SOLeN – OG I SKOLeN

3 Dansk Noter – Dansklærerforeningen/G http://dansklf.dk/ Ungdomsuddannelse/ Tidsskrifter/Dansk_Noter

Litteratur på scenen

DANSK NOTER 49

teM

Din forening

Regionalmøde/kursus – Region Syd Region Syd tilbyder i år to muligheder for at komme til regionalmøde/kursus – hvor der er et fællesindslag, men også to forskellige faglige indlæg. Der er frit valg mellem de to kurser – du er altså ikke bundet af geografiske hensyn, ja, du er også velkommen begge dage!

1. MØDE/KURSUS: Tirsdag den 25. februar 2014 kl. 13.00-ca. 16.30 Kurset foregår på Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, Odense.

INDHOLD: Lektor Jon Helt Haarder, SDU: Performativ biografisme – En hovedstrømning i århundredeskiftets skandinaviske litteratur.

De sidste årtier er det blevet mere og mere almindeligt at forfatterne – og dem de kender – dukker op i det forfatterne skriver. Hvad der før var enten roman eller biografi, løber sammen i noget nyt. Dette noget har en tendens til at skabe sager og ballade, ligesom vi læsere kan have svært ved at finde ud af hvordan vi skal forhold os til Leth-affæren eller Knausgård-balladen. I forelæsningen ”Performativ biografisme” navngives et fascinerende fænomen i samtidslitteraturen, og det indsættes i en større litterær og kulturel sammenhæng.

Pris: 450,- kr. inkl. kaffe/te.

Tilmelding: Senest den 31. januar 2014 via Dansklærerforeningens hjemmeside – dansklf.dk.

2. MØDE/KURSUS: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 13.00-ca. 16.30 Kurset foregår på Kolding Gymnasium, Skovvangen 10, Kolding INDHOLD: Fagkonsulent Sune Weile: Mød din nye fagkonsulent.

Sune Weile holder oplæg om de nyeste tiltag i danskfaget og besvarer spørgsmål om danskfagets nuværende og kommende position.

Desuden et fagligt oplæg om enten et sprogligt orienteret eller medieorienteret emne ved SDU-forsker. (Meddeles senere på foreningens hjemmeside).

Pris: 450,- kr. inkl. kaffe/te.

Tilmelding: Senest den 31. januar 2014 via Dansklærerforeningens hjemmeside – dansklf.dk.

SÆRTILBUD: Ønsker du at overvære begge de faglige indlæg (og fagkonsulenten 1 eller 2 gange), kan dette lade sig gøre for en samlet pris af 700,- kr. (inkl. 2 gange kaffe/te) SÆRTILBUD Ønsker du at gøre brug af dette særtilbud, bedes du tilmelde dig direkte til kursusleder Morten Mikkelsen via mail: mm@fredericia-gym.dk.

Der vil begge dage blive afholdt et kort regionalmøde med valg af regionssekretær på dagsordenen.

50 DANSK NOTER

Regionalkursus, Midtjyllland:

”Mød din nye fagkonsulent, fiktionaliteten og singlen” Mød din nye fagkonsulent Sune Weile, og hør to spændende oplæg. Sune Weile giver en statusopdatering på faget.

Professor Henrik Skov Nielsen præsenterer et retorisk fiktionalitetsbegreb hvor fiktionalitet ses som en egenskab der ikke bare findes i fiktion som eksempelvis romaner og spillefilm, men som også viser sig og kan studeres i eksempelvis politiske taler, dokumentarprogrammer og Facebook-opdateringer. Journalist Hakon Mosbech fortæller praksisnært om hvordan du kan anvende den nye journalistiske genre singlen i undervisningen.

Tilhørerne bliver inddraget via konkrete, praktiske øvelser.

Tid og sted: 21. januar 2014, kl. 09.00-15.30, Silkeborg Gymnasium Tilmeldingsfrist: Senest 5. januar, 2014, på Dansklærerforeningens hjemmeside, hvor du også kan se et detaljeret program.

Pris: 500 kr.

Kursusudbyder: Dansklærerforeningen for STX & HF. Kontaktperson: Regionsrepræsentant Lars Granild, lg@silkeborg-gym.dk

Generalforsamlingen i Dansklærerforeningen/G

Status på Danskfaget Formandens mundtlige årsberetning 2013

Det er 8. – og også sidste gang – at jeg står på årsmødet for Dansklærerforeningens gymnasiesektion og holder formandsberetning. Jeg skal dog nok spare forsamlingen for alt for mange sentimentale og nostalgiske tilbageblik og refleksioner.

Vi befinder os i Malmø – Sverige – og som sagt i starten af årsmødekurset har hensigten været at sætte fokus på det nordiske – primært forholdet mellem det svenske, norske og danske.

Vi vil gerne forsøge at sætte fokus på svensk og norsk i danskundervisningen. Det vil vi ikke af nostalgiske eller romantiske grunde.

Den tid hvor man kunne tale om broderfolk og skandinavisme, er forbi – hvis den nogensinde har eksisteret. (Ifølge Uffe Østergaard bestod den vist mest af nogle halvfulde studenter i midten af 1800-tallet). Vi synes at man i højere grad bør søge at inddrage svenske og norske tekster af andre og flere grunde. Det giver helt enkelt adgang til flere spændende tekster. Og det kan være med til at skærpe en sproglig opmærksomhed. Mange synes nok at især svensk er svært at forstå. Men hvis man læser i kontekst, er der en del ord man forstår. Og det kan som sagt hjælpe med til en bredere fornemmelse for sproget.

Endvidere kan det være med til at højne en sproglig tolerance. Som det vist er bekendt, er Danmark et af de mest intolerante lande rent sprogligt. Der slås hårdt ned på sprogfejl – eller det man opfatter som sprogfejl.

Og det er ikke særligt befordrende for sproglig kreativitet, sproglyst og sprogleg. Uffe Østergaard talte om de fælles sprog som en nyttig ressource vi har mistet. Lad

os prøve at generobre denne nyttige ressource og bruge den.

Desværre er der en del der tyder på at det ikke står så godt til med forholdet mellem de nordiske sprog. Den 11. september i år offentliggjorde Politiken en artikel om sprogsituationen mellem svensk og dansk. Baggrunden er en undersøgelse der konkluderer at svenske og danske gymnasieelever synes at de har svært ved at forstå hinanden. Forskerne er Robert Zola Christensen fra Danmark og den svenske Mari Bacquin, begge fra Centre of Scandinavian Studies ved universitetet i Lund (vi bemærker naturligvis den engelske titel på centeret).

Forskerne foreslår at ”det er værd at diskutere om de nordiske sprog, som i dag er indlemmet i den almindelige modersmålsundervisning i skolen, skal fastholde deres særstatus som ”nabosprog.” Man foreslår at definere sprogene som fremmedsprog. ”I stedet for at man forventer, at man skal forstå hinanden fra begyndelsen, skal man indføre tanken, at det er et sprog, som er fremmed, men er let at lære. Det handler om at vende det til noget positivt”, siger Mari Bacquin. Robert Zola Christensen tilføjer: ”Vi lancerer det her som en kæp i myretuen for at se hvad der sker, hvis vi indfører nye perspektiver. Det er nu, vi skal tage stilling til, om vi f.eks. skal have – eller måske netop ikke skal have – obligatorisk svensk i skolerne. Jeg konstaterer bare, at det er sådan, det er, og så må politikerne tage stilling til, om man skal gøre noget ved det.” Jeg har ikke indsigt nok i disse ting til at kunne afgøre om det er en god ide at gøre svensk (og norsk?) til et fremmedsprog. Men jeg

DANSK NOTER 51

”Som det vist er bekendt, er Danmark et af de mest intolerante lande rent sprogligt.”

synes i hvert fald at det ikke kun er politikerne der skal tage stilling. Det bør vi som dansklærere og Dansklærerforening også gøre. Det vil være interessant at høre bud fra generalforsamlingen på dette spørgsmål. Og i Dansklærerforeningen vil vi forsøge at gøre noget for at fremme forståelsen mellem nabosprogene – eller de nært beslægtede fremmedsprog. Bl.a. vil vi medvirke til udviklingen af en uddannelse som sprogpiloter i de nordiske sprog. Der findes en sprogpilotuddannelse

52 DANSK NOTER

for folkeskolelærere. Nu vil vi være med til at lave en uddannelse også for gymnasielærere. Vi har også planer om en undervisningsbog i de skandinaviske sprog.

Det viser sig i øvrigt at mange af de debatter og problemfelter vi tumler med i Danmark, også er noget der er i fokus i Norge og Sverige. Vores tidsskrift Dansk Noter har paralleller i Norge og Sverige – Norsklæreren og Svenskläraren. Og det er interessant at se hvordan de samme temaer ofte går igen i de tre tidsskrifter. Det kan der gives en række eksempler på. Et enkelt er at nr. 4 af Svenskläraren sidste år havde genrer som tema. Præcis det samme havde Dansk Noter med årsmødenummeret ”Rod i genrerne?”.

I Norge har man haft et stort reformkompleks – det såkaldte ”Kundskabsløftet”. Dette var et meget stort og ambitiøst reformkompleks der indbefattede hele det norske skolesystem. Noget af det centrale her var ”skriftkyndighed” – som er det norske ord for literacy.

Den norske reform er direkte blevet kaldt en literacyreform. Der er meget inspiration at hente i dette norske reformkompleks. Bl.a. er literacy vist nok et begreb der – endnu? – ikke rigtigt er slået an i Danmark. Reformen i Norge har imidlertid også været så omfattende at det har været svært at få den til at slå igennem helt ud i det lange land. Man er derfor i gang med en læreplansrevision for norskfaget. Jeg skal ikke her kaste mig ud i en beskrivelse af ideerne til revision. Men for mig at se er det interessant at nogle kæmper for at litteraturen skal have en mere markant plads i norskfaget. I Norsklæreren nr. 1, 2013 hedder det i artiklen ”Litteraturens plass i kommunikasjonsfaget norsk” bl.a.: ”Vår bønn til læreplangruppen er at det faglige arbejdet med skjønnlitterature i skolen synliggjøres som integreret del av det helhetlige kommunikasjonsfaget norsk.” Både i Norge og Sverige har man i de senere år debatteret litteraturens plads i modersmålsfagene, i dannelsen og i kulturen generelt. Det er også en debat der har foregået i Danmark, og som – efter min mening – bør fortsætte.

I 2007 udgav Magnus Persson Varför läsa litteratur? hvor han gentænker spørgsmålet om hvorfor man egentlig skal læse skønlitteratur. I 2012 udgav Persson Den gode bog, der undersøger forestillinger om læsning og litteratur. (Efter planen skal disse bøger efterfølges af en undersøgelse af passion for læsning). Og i 2009 udgav Atle Skaftun i Norge Litteraturens nytteværdi hvor han konstaterer at skønlitteraturens plads i skolen er under pres, og hvor han gerne vil berede vejen for at skønlitteraturen får en fornyet plads i undervisningen. Nu står vi nok ikke lige foran en læreplansrevision for danskfaget. Men jeg synes godt at man kan skele til f.eks.

Norge og overveje om skønlitteraturen har den plads i danskfaget den bør have.

For 8 år siden var vi en ret ny bestyrelse der holdt årsmøde. Det var i 2006, som var året efter at gymnasieformen var sat i værk, og på årsmødet forsøgte vi med titlen ”Herfra hvor vi står” at gøre status. Set fra i dag var det nok noget tidligt. Forandringerne var langt større end man lige kunne ane. Og hvis vi holder os til danskfaget, var det så store forandringer at vi må konstatere at vi har fået et helt andet danskfag i forhold til før 2005. Mange vigtige, relevante og spændende

elementer er kommet ind i faget. Om det så er blevet til kommunikationsfaget dansk, vil jeg lade stå åbent.

Imidlertid er der med reformen ikke kun tale om at noget gammelkendt er ført up-to-date. Der er med det dobbelte reformkompleks (hvor selvejet fra 2007 indregnes) tale om en kvalitativt anden måde at drive uddannelse, skole og fag på. Dette behandles i den uhyre spændende og interessante artikelsamling Der styres for vildt (red. Katrin Hjort m.fl.) fra 2012. I artiklen ”Hvilken viden er værd at dele?” vises hvor kompleks og udfordrende hele uddannelsessystemet er blevet: ”Den forandring som den dobbelte gymnasiereform bevirker, forekommer derfor særlig komprimeret. Vi hæfter os ved tre aspekter af forandringspresset: Uddannelsens kompetenceorientering, en decentralisering af styring samt – sammenflettet med decentraliseringen – en fornyet centralisering. Vi viser hvordan et fagligt rationale, et markeds- eller forretningsmæssigt rationale og et forvaltningsrationale sættes i spil, hvilket betyder, at dynamik ikke blot er et overgangsfænomen, der kan knyttes til reformimplementeringen. I princippet er der tale om en permanentgørelse af dynamik, en dynamisering.” (s.162). Man kan også omskrive beskrivelsen af forandringen til at man nu skal kunne agere i kaos. I Magnus Perssons oplæg talte han om lignende forhold i Sverige og talte om ”reform-vanvid”. Oven i dette kommer OK13, som jeg nok skal lade være med at udbrede mig om, men der er ingen tvivl om at overenskomsten har stor betydning for vores arbejde. Hvad gør alt dette ved den litteraturlæsning der vel bør have fordybelse, den langsomme refleksion og tænksomhed som grundlag? Også dette spørgsmål lader jeg stå åbent.

Fagkonsulenten Den 1. maj stoppede Susan Mose som fagkonsulent for dansk efter at have varetaget posten siden 2007. Susan

”… jeg synes godt at man kan skele til f.eks. Norge og overveje om skønlitteraturen har den plads i danskfaget den bør have.

”

DANSK NOTER 53

Mose har fået job som rektor på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Jeg vil ikke her udbrede mig om Susan Moses mange fortjenester. Jeg vil henvise til lederen i Dansk Noter nr. 2 fra i år. Jeg vil dog notere mig at samarbejdet mellem Dansklærerforeningen og fagkonsulenten i Susan Moses embedsperiode har været nærmest forbilledligt. Susan Mose har været meget åben, og vi har i Dansklærerforeningen/G oplevet at hun har været særdeles god til at lytte og indgå i dialog. Endvidere har vi på en række punkter indgået i et direkte samarbejde.

Det er naturligvis særdeles vigtigt for en faglig forening at der er et godt forhold og samarbejde med fagkonsulenten.

Ny fagkonsulent pr. 1. maj er Sune Weile. Sune er en gammel bekendt af bestyrelsen for gymnasiesektionen idet han i en årrække sad i vores bestyrelse.

Sune stoppede først bestyrelsesarbejdet da han overtog jobbet som fagkonsulent. Faktisk var der noget arbejde i foreningen Sune gjorde færdig selv om hans embedsperiode som fagkonsulent var startet. Det vidner om arbejdsomhed og pligtfølelse. Og det er kvaliteter der også bliver vigtige som fagkonsulent.

Vi kender Sune som en vidende, arbejdsom og kreativ fagperson. Sune har været med til at redigere Dansk Noter, og han har været med til at arrangere en række kurser. Vi kender Sune fra bestyrelsesmøderne som en person der er gået ind i diverse fagpolitiske og faglige diskussioner med stort engagement og ildhu. Også det er naturligvis kvaliteter der er vigtige som fagkonsulent.

Vi ser derfor frem til at vores tætte og givtige samarbejde med fagkonsulenten fortsætter. Og at vi som faglig forening fortsat bliver taget med på råd og er sparringspartner i diverse danskfaglige sammenhænge. Det er en af de vigtigste funktioner for en faglig forening – og en stor del af den faglige forenings berettigelse. Jeg og bestyrelsen ønsker Sune tillykke med det nye job, og vi ser frem til samarbejdet.

Samarbejde med Systime Som jeg orienterede om på sidste årsmøde, har Dansklærerforeningens Forlag indgået et samarbejde med forlaget Systime med henblik på danskfaglige udgivelser. Baggrunden for dette er at Dansklærerforeningens forlag i 2011 undersøgte hvad det ville koste at investere i udgivelser af i- og e-bøger. Den videre baggrund var at diverse prognoser viste at salget af papirbøger daler samtidig med at stadig flere uddannelsesinstitutioner går over til i- og e-bøger. Konklusionen var at Dansklæ-

54 DANSK NOTER

rerforeningens Forlag ikke selv kunne bekoste sådanne udgivelser. Forlaget indgik derfor i et samarbejde med Systime med henblik på at udgive undervisningsbøger til det danskfaglige område. Det sker under navnet Dansklærerforeningens Forlag / Systime. I samarbejdet er en række bøger fra Dansklærerforeningen blevet konverteret til i-bøger.

Imidlertid er der ingen tvivl om at samarbejdet har rummet en del flere udfordringer end vi i Dansklærerforeningen har kunnet forudse. I virkeligheden er der nok ingen i samarbejdet der helt har været klar over udfordringerne. Dansklærerforeningens Forlag og Systime er to meget forskellige produktionskulturer, og samarbejdet med Systime har betydet at medarbejderne i Dansklærerforeningens Forlag har brugt meget tid på at sætte sig ind i Systimes produktionssystemer. Det har videre haft den konsekvens at produktionen af bøger til det gymnasiale område har ligger underdrejet. Der er helt enkelt ikke kommet gymnasierettede bøger det sidste år (Hybriddigte fra 2012 er vel en af de

sidste udgivelser). Det er en skidt situation, og det er noget vi i gymnasiesektionen er meget opmærksomme på. Det er også noget man i Dansklærerforeningens forretningsdel har meget fokus på, og der arbejdes på højtryk på at få rettet op på det. Som vores direktør – Morten Stig Andersen – udtrykker det: ”Der skal varer på hylderne”. Morten er fra forretningsverdenen og udtrykker sig naturligvis sådan. Vi andre vil nok understrege at det er vigtigt at vi holder fast i og fortsætter arbejdet med at udgive bøger der er relevante og vigtige for dansklærere på det gymnasiale område. Vi opfatter det som en vigtig del af vores berettigelse og vores identitet.

Desværre har den redaktør i Dansklærerforeningens Forlag der havde med bøger til det gymnasiale område at gøre, Kirsten Nordentoft, sagt op her i september.

Det sætter os naturligvis under et endnu større pres med hensyn til at udgive gymnasierettede bøger. Kirsten var en særdeles kompetent, vidende og omhyggelig redaktør. Det er meget vigtigt for os at vi dels finder

DANSK NOTER 55

en der kan overtage Kirstens position, og dels at vi opprioriterer det redaktionelle arbejde med at udvikle undervisningsbøger til gymnasieområdet.

I den forbindelse vil vi gerne høre generalforsamlingen hvad man siger til at Dansklærerforeningen udsender en bogpakke med danskbøger fra Systime. Vi har diskuteret det i bestyrelsen, og der er både noget der taler for, og noget der taler imod. For taler at man som medlem af Dansklærerforeningen får en bogpakke.

Imod taler at en sådan bogpakke ikke vil rumme bøger der er udviklet af Dansklærerforeningen. Vi synes at vi befinder os i et dilemma, og har derfor brug for at høre hvad vores medlemmer mener. Personligt er jeg heller ikke sikker på at papirbogen er på vej ud lige med det samme. Det er naturligvis en fornemmelsessag. Men det vil også være interessant at høre medlemmernes

56 DANSK NOTER

holdning til udgivelser af papirbøger. I bestyrelsen overvejer vi at arbejde på at lave en bogpakke med ”Classic”-udgivelser fra Dansklærerforeningen. Er det en god ide? Og er det vigtigt for medlemmerne at vi udgiver bøger der har Dansklærerforeningens aftryk?

Foreningen Man kan spørge hvorfor man skal være medlem af en faglig forening som Dansklærerforeningen. Helt grundlæggende mener jeg at det er vigtigt for at styrke den faglige identitet, de faglige debatter og den faglige udvikling. En af vores fremmeste opgaver er at holde liv i danskfaglige debatter. Hvor er vi nu med faget, hvor er vi på vej hen, hvad er fagets kerne osv.? Der er ingen tvivl om at mange vil noget med danskfaget. Man kan i den offentlige debat høre udsagn som: ”Nu går den

ikke længere med de unge der ikke kan stave, ikke sætter kommaer og ikke ved hvad pli er”. Men er det også noget vi som dansklærere er enige i, og er det vigtigt i en større danskfaglig sammenhæng? Vi har naturligvis ikke patent på faget, men det er os der i dagligdagen udøver det. Og dermed har vi naturligvis erfaringerne med faget. Men vi har også ambitioner med faget – der er en grund til at vi i sin tid valgte at læse dansk. I forlængelse af dette udvikler vi i Dansklærerforeningen kurser vi mener der er behov for blandt dansklærerne.

Det er for en stor dels vedkommende kurser man ikke kan få andre steder. I vores selvforståelse er det en meget vigtig rolle vi har her. I det sidste år har vi haft 1200 kursusdeltagere på vore kurser. Og det bekræfter for mig at se vores vigtige rolle på kursusmarkedet.

Dansk Noter Endnu en vigtig grund til at være medlem ad, Dansklærerforeningen er vores tidsskrift Dansk Noter. Som ofte nævnt er det Dansk Noters ambition at være både et medlemsblad for medlemmer af Dansklærerforeningen og et tidsskrift der holder læseren ajour med hvad der foregår inden for det danskfaglige felt – i bred forstand.

Vi er stolte over Dansk Noter der i de senere år har fået et redaktionelt og layout-mæssigt løft. Det var ansvarshavende redaktør Sophie Holm Strøm stærkt medvirkende til. Sophie stoppede som redaktør d. 1. januar da hun fik et lederjob. Sophie skal have mange tak for arbejdet med Dansk Noter. Ny ansvarshavende redaktør er Jette Sindbjerg Martinsen. Jette overtog posten efter blot at have siddet i bestyrelsen i halvandet år, og Jette er straks gået ind i arbejdet med stor ildhu. Det skal Jette have mange tak for. Udover Jette består Dansk Noters redaktion også af Anne Mette Finderup, Ditte Timmermann, Ivar Lærkesen, Kurt Christensen, Lisa Kaas, Birgitte Elkjær Lamb og Lars Dalum Granild – der på imponerende vis står for den nye sektion ”Boglisten” der giver en orientering om og vurdering af relevante bøger for dansklæreren. Bortset fra Jette og Ivar er det alle eksterne redaktører i forhold til bestyrelsen. Det er særdeles vigtigt at vi således får tilført arbejdskraft udefra. Alle skal have mange, mange tak for dette arbejde, der er et frivilligt ulønnet arbejde. Og i disse OK13-tider er det mildt sagt ikke nemt at finde tid og kræfter til sådan et arbejde.

Bestyrelsen Det samme gælder bestyrelsesarbejdet. Vi har i foråret

diskuteret vilkårene for fagpolitisk arbejde i lyset af OK13. Mange har direkte fået udmeldt at de skal regne med at skulle arbejde mere. Og vi har da også jævnligt oplevet at det har været svært at samle hele bestyrelsen til møde, og at vores arbejde har været direkte ramt.

Ved sidste års generalforsamling supplerede vi os med to nye medlemmer. Det var Camilla Aaquist og Steen Skou Petersen. Desværre har Steen været så OK13-ramt at han nu har orlov. Camilla har imidlertid gået ind i bestyrelsesarbejdet med stort engagement. Mange tak for det, Camilla. Også resten af bestyrelsen skal have mange og oprigtige tak for endnu et års arbejde i Dansklærerforeningen. Det er som nævnt et frivilligt ulønnet arbejde der varetages ud over et fuldtidsjob, og det er et arbejde der forhåbentligt er til gavn og glæde for faget og for dansklærere på hf og stx rundt i landet.

DANSK NOTER 57

Bestyrelsen består af næstformand Birgitte Darger, Ivar Lærkesen, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass, Mette Møller Jørgensen, Jette Sindbjerg Martinsen og Camilla Aaquist.

Ivar og Liselotte stopper som undertegnede med bestyrelsesarbejdet med årets udgang. Begge har i en årrække ydet et stort, væsentligt og engageret arbejde i Dansklærerforeningen. Mange tak for dette til begge. Økonomi Regnskabet viser stort set kun udgifter da hovedparten af indtægter, nemlig kontingenter, ligger i det samlede regnskab for hele Dansklærerforeningen. Alligevel er det naturligvis vigtigt for medlemmerne at vide hvad vi i bestyrelsen bruger kontingentmidlerne til.

Hovedposterne er: bestyrelsesmøder, rejseudgifter, deltagelse i kurser og udgivelse af Dansk Noter. I det fælles er der endvidere udgifter til hjemmeside og sekretariat.

Et medlemskab koster 475 kr. om året. Vi er ca. 1800 medlemmer, og det giver en indtægt på 855.000 om året.

Afsluttende Jeg vil slutte af med et par tekster som jeg synes viser en del af vigtigheden ved danskfaget. Jeg starter med Halfdan Rasmussen ”I Forbudtland må man ikke gøre ting som er forbudt, Ikke hoste, ikke hikke, ikke sutte på sin sut.

Ikke gynge. Ikke hoppe.

Ikke synge. Ikke soppe.

Selv den sjoveste badutmand har det rædsomt i Forbudtland.

Denne anarkistiske, oprørske og muntre tekst kan og bør også være et billede på dele af danskfaget. Legen med sproget, rim og rytme, sproglig spændstighed og nydannelser. Al tid og alle kræfter skal ikke bruges på kanonforfattere og det man kan opfatte som nødvendigt pligtstof. Læreplanerne kan og bør være et Mågodtland hvor Brorson, Bang og Brandt (Steffen) møder Per – Højholt og Vers, hvor gys, grin og gru spiller sammen med Andersen, Jensen og Kristensen.

Jeg synes at vi skal aflaste vores fagkonsulent og lade være med at sende læssevis af mail med forespørgsler om man må det ene og det andet. Gå selv ind i det tolkningsrum læreplanerne også er, og tolk løs.

Til sidst et digt af en af mine yndlingsforfattere. Et digt der viser hvad sproget kan når det får lov til at folde sig ud: Vejret nu Som vejret arter sig nu, med striber af regn der får udsigten til at ligne gamle film, mætter det med lugte: Varmt tag, vådt græs, em som honnings fra en udsprungen hæg.

Et granmøl flakser knastørt mellem dråberne, magen til dødsforagt! Som hvis en musik…

Med styrtregn og en udsigt som en gammel film sidder jeg omsnust nu af nutid, hvad jeg husker ligger på gulvet foran mig, jeg har spyttet det ud, det smagte af vand, en fad regn blomstrende i mundhulen! Som sagt: jeg spyttede det ud, det smagte ilde, nu kan det ligge der på gulvet og trives og blomstre til kompost! Det lækker ind ved det åbne vindue: Hvor nuets dufte dog er langsomme, så længe om at favne mig, men der er tid nok, miraklers tid …

(Per Højholt: Praksis, 9: Det gentagnes musik, 1989)

I Mågodtland må man gerne gå og gøre hvad man vil, danse hopsa og moderne, grise sko og strømper til.

Slå på tromme. Slås med pløre.

Hyle. Brumme. Klatre. Køre.

Selv en grå og trist kalotmand har det herligt i Mågodtland.

Hokus pokus og andre børnerim, 1969.

58 DANSK NOTER

Med disse ord sætter jeg den mundtlige årsberetning til debat. Og jeg minder om at bestyrelsen gerne vil høre tilkendegivelser fra generalforsamlingen ang. rene Systime-bøger i en bogpakke. Jeg synes – når nu vi befinder os i Sverige – at vi skal drøfte danskfagets forhold til nabosprogene eller de nære fremmedsprog. Og så kunne jeg personligt godt tænke mig en diskussion af litteraturens position i danskfaget netop nu.

Generalforsamlingen i Dansklærerforeningen/G

Referat fra generalforsamling i Dansklærerforeningen/G Valg af dirigent Morten Mikkelsen blev valgt til dirigent og sikrede sig som sin første handling at alle tilstedeværende var medlemmer af Dansklærerforeningen, og konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Som referenter valgtes Ivar Lærkesen og Anne Mette Finderup fra Dansk Noter. Som stemmetællere valgtes regionsrepræsentanten for Kbh/Bornholm, Karen Wagner, og Gunver Severinsen Formandens beretning bringes på side 51f i dette nummer af Dansk Noter Debat om beretningen Claus Nielsen aflagde sin ottende (og sidste) formandsberetning. Der var ingen spørgsmål fra forsamlingen til formandens beretning; men i regioner debatteredes de spørgsmål som formanden lagde op til. Debatten kan sammenfattes således: Bogsamarbejdet med Systime: Der var et fælles ønske om en bogpakke. Stor tilslutning til ideen om en Dlf Classics. Desuden var man også interesserede i at modtage udgivelser fra Systime, men man ville ikke have hvad som helst fra Systime, så en afstemning/tilmelding ville være ønskelig.

Marianne Brandt: Det virker som en rodet forretningsmodel. Dlf skal koncentrere sig om at være en stærk interesseorganisation og om at lave et godt blad, men lade Systime om bogudgivelser. Dette synspunkt vandt ikke megen genklang.

Solveig Christensen foreslog oprettelse af en byttecentral hvor man kan efterlyse gamle udgivelser.

Morten Mikkelsen præciserede at der på alle fremtidige udgivelser vil stå Dansklærerforeningen/Systime. Birgitte Darger: Hvis der i fællesredaktionen er uenighed, kan Dlf gå solo – ligeledes kan Systime. I øvrigt opererer forlaget med print-on-demand. Gunver Severinsen: Det har jo vist sig at unge faktisk ikke ønsker kun at have i-bøger. Karen Wagner: Ønske om at

DANSK NOTER 59

kunne plukke bidder af bøger og korte licenser. Ønsket videresendes til Systime.

Litteraturens plads – ganske kort behandling. Dansklærerne syntes at litteraturen plads er trængt, men væsentlig.

Formandens beretning blev herefter enstemmigt vedtaget.

Indkomne forslag: Ingen Opstilling og valg af kandidater til foreningens bestyrelse Ifølge vedtægterne består bestyrelsen af 10-12 medlemmer.

Birgitte Darger, Sissel Worm Glass, Mette Møller Jørgensen, Jette Sindbjerg Martinsen, Camilla Aaquist genopstillede og blev genvalgt.

Nyvalgt blev: Christian Mohn, Herning Gymnasium,

60 DANSK NOTER

Maja Wester, Stenhus, Katinka Skriver, Gribskov, samt Mette Clausen, Roskilde Gymnasium, og Signe Højholt, Kbh. VUC. Som suppleant valgtes Helle Trier, Gribskov.

Bestyrelsen kan desuden udvide op til 12 medlemmer hvis de finder det nødvendigt.

Eventuelt Formanden takkede de nye bestyrelsesmedlemmer og de afgående: Liselotte Henriksen og Ivar Lærkesen. Tak til dirigenten.

Birgitte Darger takkede den afgående formand Claus Nielsen for hans arbejde for et åbent formandskab med plads til fortolkninger!

Referat Anne Mette Finderup Ivar Lærkesen

E-sektionens Årsmøde

Reportage fra E-sektionens Årsmøde Af Ditte Eberth Timmermann, Lise Fuur Andersen og Jørn Schmidt I dagene op til efterårsferien, d. 10.-11. oktober, mødtes dansklærere på erhvervsgymnasierne til et spækket årsmøde-program i Aarhus under overskriften ”Det formidlende danskfag”. Rammen for årsmødet var kultursteder i byen: Torsdag befandt vi os i Aarhus Teaters smukke lokaler og fredag i Den Gamle By. Begge institutioner har meget at byde på i forhold til danskfaget som formidlingsfag og som dannelsesfag.

Således fik vi torsdag efter en inspirerende rundvisning på Aarhus Teater et lille oplæg ved Morten Daugbjerg, pressechef ved teateret, om Aarhus Teaters pædagogiske program med henblik på at få fat i kommende generati-

oner af teatergængere. På forskellig vis arbejder teateret på at gøre huset til et interessant og nødvendigt sted på linje med biograferne, hvor unge gerne skulle finde levende og relevant drama. Om aftenen så vi teaterforestillingen ”Kvinde, kend din krop” ved Mungo Park.

Fredagen indledtes med et oplæg af Peter Lautrup fra IT-firmaet Cordura, der gav et indblik i samarbejdet mellem museumsformidlere og interaktionsdesignere i Den Gamle Bys nye udstilling fra 1974. Senere fik vi en rundvisning i udstillingen, hvor vi bl.a. besøgte kollektivet, kernefamilien, den enlige skoleinspektør, frøken Sneum, og den gynækologiske klinik.

DANSK NOTER 61

Oplevelse og sansning Pauline Asingh, udstillingsleder på Moesgaard Museum, der også blev kendt som Grauballemandens mor, da hun i 2001 var indlagt med ham i to døgn under hans undersøgelse på Skejby, indledte torsdagens program med sit fængslende oplæg om en ny form for formidling på det kulturhistoriske museum, genstandsformidling. Det handler om at opleve historien.

På det traditionelle museum er fokus på det materielle, og man kan ikke mærke funktionen ved udstillingen.

Som Asingh tørt bemærkede, er det nok i virkeligheden kun Rifbjerg, der kan lade sig besjæle af en stenøkse på Nationalmuseet. På det nye Moesgaard Museum har de med et udstillingsareal på 3.000 m2 gjort en dyd ud af

at bevæge sig væk fra kunstmuseernes minimalisme.

Det er ikke kedeligt at gå på kulturhistorisk museum, hvis man som publikum kan mærke menneskene eller komme ud i landskabet. Museumsgæsten skal ikke læse sig til historien, men opleve den og sanse den. Som Asingh pointerede, handler det om at få fat i mennesket – det levende menneske.

Moesgaard har allieret sig med teatrets folk, således at bl.a. teaterdramatikeren og scenografen sørger for sansebombardementet, mens arkæologerne sørger for, at historierne eller oplevelserne overholder de historiske tidskrav. Som museumsbesøgende følger vi fx Dronning Tove, Harald Blåtands kone, der rejser til Mecklenborg, og handelsmanden Arne, der rejser til

Pauline Asingh fortæller engageret i Salonen på Aarhus Teater om genstandsformidling på det nye Moesgaard Museum

62 DANSK NOTER

Charlotte Weitze fortæller om at lave research til sin nyeste roman, Harzen-sanger

York. Personernes historier sættes ind i deres sammenhæng i forsøget på at give genstanden identitet på en måde, så vi får en oplevelse af rent faktisk at have været i vikingetiden. Asingh trak tråde til Orhan Pamuks Uskyldighedens Museum i Istanbul, hvor essensen af hvert kapitel i hans roman The Innocence of Objects på fortryllende vis er blevet iscenesat i hver sin montre.

På samme måde har man på Moesgaard taget fx en urne eller knogler og arrangeret og iscenesat for at få mennesket frem. Museumsgæsten skal flyttes til stedet, som Alphonse Daudet kan gøre det i Lettress de mon moulin med stemningsbilleder og beskrivelser af Provence. Som museumsbesøgende skal man ikke zappe, men heller ikke omklamres. Der skal veksles mellem det dramatiske og fordybelse. Med den genstandsformidlende tilgang vil man kunne røre ved historien.

Oplevelsen var også altafgørende i Lise Vandborgs

oplæg om levendegørelse af litteraturen på bibliotekernes litteratursite, Litteratursiden.dk, som hun selv er redaktør for.1 Med performance og oplæsning kan der åbnes op for litteraturen, ligesom eleverne kan debattere på sitet og afprøve journalistiske genrer som blogindlæg og anmeldelser. Ifølge Vandborg kan den sanselige del give noget mere og åbne for teksten. Hun introducerede til forfatteren og performeren Eva Tind Kristensen, hvis oplæsning ikke blot er en oplæsning af en tekst, men i lige så høj grad et nyt værk omhandlende identitetsproblematikker. Vi havde heldigvis fornøjelsen af selv at opleve Eva Tind Kristensen senere på torsdagen. Med en videoinstallation som baggrund læste hun uddrag af egne digtsamlinger. I digte og performance undersøger Tind Kristensen med baggrund i sig selv som adopteret fra Korea begreberne identitet og kultur. Efter sin optræden fortalte Tind Kristensen om,

DANSK NOTER 63

hvordan hendes faglige baggrund som arkitekt smitter af på opbygningen af et værk.

Folkloristik og masterclass Med smagsprøver fra sin seneste roman Harzen-sanger (2013) fortalte forfatteren Charlotte Weitze om sit forfatterskab og sin interesse for det eventyrlige og magiske. Weitze gav tilhørerne et indblik i, hvordan hun med sin baggrund i folkloristik bruger eventyret til at se verden på ny, undre sig og åbne det gådefulde i tilværelsen. Undervejs i skriveprocessen udforsker hun forholdet mellem drømmen og fantasien på den ene

side og virkeligheden på den anden. Gennem fokus på sproget arbejder Weitze med intuition, stemning og musikalitet. Weitze afslørede bl.a. sin reference til yndlingseventyret Rottefængeren fra Hammeln, og at processen med at skrive Harzen-sanger også udviklede sig til en undersøgelse af kvinden som spændt ud imellem rollerne mor – kæreste – kunstner. Her hjalp et fokus på plottet forfatteren frem til, at drivkraften er kærligheden. Inspirationen og motoren for skrivearbejdet finder Charlotte Weitze i at skrive den historie, hun selv har mest brug for at høre.

Jørn Schmidt introducerer til Tine Nygaards spændende og meget inspirerende masterclass

64 DANSK NOTER

Tine Nygaard, kunstformidler og udviklingschef ved Museum Sydøstdanmark, præsenterede først en årrække af eksempler fra sit ”laboratorie-”, workshop- og casebaserede udviklingsarbejde med unge. Den visuelle side af foredraget gav os et skønt udvalgt materiale af elevarbejder, street art og postmoderne kunst. Tine Nygaard har arbejdet på steder som eksempelvis Arkens skoletjeneste og som leder af Ulk, Unges laboratorium for kunst, på Statens Museum for Kunst. Som noget centralt i dette arbejde fremhæver hun dialogen med de unge, hvor den traditionelle lærerrolles autoritet baseret på viden træder i baggrunden til fordel for en motiverende og imødekommende facilitatorrolle. I en masterclass med lærerne agerende som elever konfronterede hun gruppen med en polsk musikvideo, der gennem sit udfordrende indhold, sin dekonstruerende

narration, uforståelige sprog og sin sammenstykkede drømmeagtige form kunne virke både inviterende og frastødende. Masterclassen viste deltagerne en helt ny og meget effektiv måde, kilemetoden, at arbejde med kunst i undervisningen på. Der afsluttedes med en diskussion om metodens anvendelsesmuligheder i ungdomsuddannelsernes pensum- og eksamensrettede undervisningsforløb.

Noter 1 Lise Vandborgs oplæg er omsat til artiklen ”Oplev litteratur på scenen - også på Litteratursiden.dk” bragt i Dansk Noter 3 2013.

DANSK NOTER 65

L’Etang, 2012, 90x113 cm. From the series 12 ans après.

66 DANSK NOTER

G-bestyrelsen

Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3. th.

2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st. th.

2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4b 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf: 2294 6592 ca@tornbjerg-gym.dk Suppleant Steen Skou Petersen Brændkjærgade 37 6000 Kolding Tlf. 6040 3548 sp@koldinghfogvuc.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Regionsrepræsentanterne

(Koordinator står først)

København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th.

1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk

Skolebaserede kurser Ivar Lærkesen Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Hjemmeside Ivar Lærkesen Repræsentant i PS Claus Nielsen Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen Det nordiske redaktørsamarbejde Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn Ivar Lærkesen Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger

Karen Wagner Luganovej 30, 3. th.

2300 Kbh. S Tlf.: 5093 1459 kwa@oerestadgym.dk Sjælland Christian Højgaard Mohn Maribo Gymnasium Jernbanegade 12 1. tv.

4930 Maribo Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Ledig

Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen

Fagkonsulent Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf. 2557 4154 weile@galnet.dk

DANSK NOTER 67

IDNR 46586