Skip to main content

Dansknoter 2/2021 – Kanon genlæst

Page 1

DANSKNOTER Juni · 2021 · #2

KANON GENLÆST


KANON GENLÆST Redaktion Ansvarshavende Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Kommende numre Dansknoter 1 Det nære, det intime Deadline: 10.01.21

Anmeldelser Marie Gerner-Smidt Anne Krogh Madsen

Dansknoter 2 Kanon genlæst Deadline: 05.04.21

Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C

Dansknoter 3 Sprognormer Deadline: 21.06.21

Billedredaktører Jacob Kjærgaard Line Arlien-Søborg Karen Wagner

Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com Ditte Eberth Timmermann det@aarhustech.dk Jette Sindbjerg Martinsen js@norreg.dk Jacob Kjærgaard jakj@aarhustech.dk Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@greve-gym.dk Marie Gerner-Smidt mgs@gefion-gym.dk Karen Wagner kwa@oeg.dk Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk Line Arlien Søborg las@scu.dk Hjælp til fondsansøgning: Maria Graversgaard Jørgensen Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

Dansknoter 4 Årsmøde Deadline: 18.10.21

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms. Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter. Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk. Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk. ISSN: 0107-1424 Oplag: 2.700 Printed in Denmark 2021 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Tryk Tarm Bogtryk A/S Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen.

Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

dansklf.dk/dansknoter

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk Tlf. 33 27 60 77

Forside: Rikke Villadsen

Bidrag til bladet Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer. Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com. Redaktionen vælger ud efter relevans. Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og uden for tema på 10.000. Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblad.


INDHOLD INDHOLD 5 Leder

25

6 Kunstner 7

Dansk takeaway 30 Fiktionalitet – en ny tilgang til litteratur og menneskelig kommunikation sejrer inter nationalt Af Jan Maintz, Henrik Zetterberg-Nielsen & Simona Zetterberg-Nielsen

Præsentation af tema

Tema: Kanon genlæst 8 Livet på listeform: Om Peter Seebergs sene kortprosa Af Jeppe Barnwell & Jonas Holst 13

Ludvig Holberg på sokkel? Af Tor Gunnar Jensen & Øystein Jetne

16

Blicher længe leve! Af Mette Moltesen & Dorrit Færk Møller

20

H.C. Andersens teknologisyn Af Torsten Bøgh Thomsen

08 08 Alle senværkets tre teksttyper har blivende kvaliteter og kan læses i deres egen ret. Skal man vælge, vil vi imidlertid foreslå listerne. Det var med disse, at Seeberg for alvor skabte litteraturhistorie med en ny og grænsebrydende genre, som i kondenseret form fremviser en helt anden måde at skrive prosa på i spændingsfeltet mellem det fiktive og det dokumentariske. Jeppe Barnwell & Jonas Holst

Jeg er en Salighedsbold Af Benedikte F. Rostbøll

34

Teksten i midten Af Sarah Smith Ogunbona

40

Uden for tema Ud over kanten – ned i dybet Af Inger Ravn

44

Udfordrende litteratur og udfordrede litteraturlæsere Af Mikkel Stausbøll

16 Blicher skal ikke læses, fordi han skriver den første novelle på dansk, eller sætter Jylland på det litterære Danmarkskort. Han skal læses, fordi han skriver om mennesker, som de er, og ikke som de bør være. Han er en formidabel menneskekender, der skriver det, der betegnes som psykologisk realisme. Mette Moltesen & Dorrit Færk Møller

49

Nyt fra fagkonsulenten Den reflekterende artikel: Når fagligheden næres af en personlig stemme Af Nicolai Rekve Eriksen

53

Sproget.dk Kanon kanon Af Laurids Kristian Fahl

Forskerinterview 56 Forestillingen om krigs veteranen Interview med Ann-Katrine S. Nielsen 58

Nye udgivelser

62 Din forening – Syn på kanon – Kurser 2021-2022

20 Andersen efterstræbte sin samtids romantiske idealer for kunsten. Men hans forfatterskab rummer ligeledes tekster, hvormed han forsøgte at indfange et andet aspekt af tidsånden – teknologi- og fremskridtsoptimismen. Torsten Bøgh Thomsen

20 25

16

25 I samtiden blev Bodil Bechs eksplicitte udtryk for kvindens erotiske begær set som dristige, og hun kan opfattes som en pionér på dette område. Benedikte F. Rostbøll


Nye iBøger

®

FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Dennu populære grundbog kommer i NY revideret udgave!

Grammatiknøglen iBog®

Begreb om DANSK iBog®

AF MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

AF BIRGITTE DARGER OG KASPER LEZUIK HANSEN

Ny, skarp bog til almen sprogforståelse, som både i indhold og form tilpasset læreplanerne fra 2020 og dermed skrevet ud fra det funktionelle sprogsyn. Teksterne og opgaverne lægger op til, at eleverne selv bliver aktive og lærer, hvad sprog kan, og hvad de kan med sproget. Almendelen kan bruges for sig selv på hhx.

Ny udgave af vores populære grundbog og antologi Begreb om DANSK med nyt tekstudvalg og ekstra kapitler om medier. Bogen kan bruges på alle årgange på ungdomsuddannelserne og integrerer danskfagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier. Fokus er hele tiden på teksternes anvendelse, hvad de betyder, hvilken funktion de har, og hvordan de virker.

Find bogen på: dansklf.dk/grammatiknoeglen-ibog

Find bogen på: dansklf.dk/begreb-om-dansk-ibog

UDKOMMER

1. JULI Læs mere, og se uddrag fra bøgerne på dansklf.dk/shop


Leder Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium Medlem af G-bestyrelsen for stx og hf

ET BLIK PÅ KANON ”Grev August von Schimmelmann, en tungsindig anlagt ung dansk adelsmand, som ville have set overmåde godt ud, hvis han ikke havde haft nogen tilbøjelighed til fedme, var i færd med at skrive et brev ...” Sådan indledes den første fortælling i Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger (1934) med et sjældent litterært blik på manden, nemlig kvindens. Et blik vi ikke er forvænt med i den danske litteraturkanon. Blikket er lettere fælt og detroniserende og udstiller et forældet maskulint ideal. Blixens blik på manden er ikke nødvendigvis sandere, men hun er med til at skabe et nuanceret billede af manden og ikke mindst af kvindens kritiske syn på ham. Kvindelige billedkunstnere er et sjældent syn på de danske museer. I de historiske samlinger stod kvinderne bag 3,6 % af kunsten, hvorimod kvinden figurerede som motiv i over 76 % af kunstværkerne. Man fristes til at sætte tal på vores litteraturkanon i dansk. Én kvinde ud af fjorten forfattere. Det svarer til 7,1 %! Tallene på museerne har de seneste år ændret sig drastisk, og nyerhvervelser af kvindelige kunstnere er nu 36 %. Den seneste opgørelse af bibliotekspenge viser faktisk at udlånet i et kønsperspektiv ser ud til at være nærmest lige. Hvorfor spejles dette ikke i danskfagets litteraturkanon? Et oplagt eksempel på en kvindelig repræsentant i en litterær kanon er Tove Ditlevsen. Lad os følge hendes blik på manden. For eksempel i Gift (1971). ”Jeg stirrer på hans dobbelthage, der vælter ud over knækflippens kant og altid vibrerer svagt. Jeg stirrer på hans små, spinkle hænder, der bevæger sig i korte, nervøse ryk, og på hans kraftige grå hår, der ligner en paryk, fordi det rødmossede, rynkefri ansigt burde tilhøre en skaldet.” Dette er heller ikke just et flatterende billede af manden, og der findes uden tvivl mere smigrende beskrivelser fra kvindelige forfatteres hånd. Ligesom mange mandlige forfatteres blik på kvinden som litterær figur er ganske smigrende. Hvem ser for eksempel kvinden bedre end H.C. Andersen i Historien om en moder (1847), hvor moderen på spørgsmålet om hvordan hun dog kunne nå hurtigere frem end døden, svarer: ”Jeg er en moder”. Og hvem vil ikke gerne skrives frem som Pontoppidans Jakobe i Lykke Per (1898) eller Martin A. Hansens Marie i Høstgildet (1947)? Kvinderne figurerer i vores litteraturkanon som forfatterens objekt, men ikke så meget som forfattere.

Kanondebatten for 20 år siden fremmanede litteraturens krise, og kanonen blev som redningskrans kastet ud for ikke at miste dyrebar litteratur. Nu bølger kanondebatten igen med et vigtigt fokus på kønsdebatten, og måske lige så vigtigt … fokus på elevernes dannelse. Birgitte Darger og Nikolaj Elf skriver i Information 7/11 2020: ”Vi argumenterer først og fremmest for, at der skal være frihed til valg, der kan være meningsfulde for elevers dannelse. For eksempel valg, der afslører, at kanonen er et tidstypisk billede fra en tid, hvor kvinder ikke blev synlige som forfattere – eller at kanonen er udtryk for en kønstænkning, vi måske er ved at forlade.” Den litterære kanon kan måske bruges som en rød klud der tirrer elevernes verdenssyn. Eleverne er opfostrede med at mænd og kvinder er lige, men det kompetente, innovative gymnasium anno 2021 er kanon-litterært en anakronisme. Som Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann skriver i Berlingske 2/3 2021: ”Vi kunne forstå listens kønslige bias, hvis kvinder vitterligt skrev dårligere end mænd, eller hvis kvindelige erfaringer bare var mindre relevante. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke ønsker flere kvinder i kanon, alene på grund af deres køn, men fordi listen mangler nogle af de største forfattere og bør omtænkes.” Litteratur er den nerve mange af os bygger vores undervisning på. Det primære må være at holde liv i den glød og gøde elevernes motivation for at udforske litteraturen. Derfor er det også vigtigt at det ikke kun er mandens blik der hviler på kvinden, ligesom det tydeligvis heller ikke er gunstigt hvis det bare er kvindens blik der hviler på manden. Kvindens blik kan være mindre dømmende end de ovennævnte litterære eksempler, men ikke desto mindre ret foruroligende, som Inger Christensens i sommerfugledalen (1991): ”Jeg hører godt, du kalder mig for ingen/men det er mig, der svøbt i kejserkåbe/ser dig an fra sommerfuglevingen.” Der skal altid være et blindt punkt i litteraturen, men lad flere få mulighed for at spejle sig i den og måske endda møde sit eget blik. Undervisningsministeren har, viser det sig, et afvisende syn på idéen om flere forfatterblikke i fagets litteraturkanon. Vi holder øje med regeringen og fortsætter kampen for ændringer.

Dansknoter

5


kunstner

RIKKE VILLADSEN Jeg har i 12 år arbejdet med den kunstneriske og eksperimenterende tegneserie. Jeg har fordybet mig i både skriften og mit visuelle udtryk, og jeg nærmer mig en form, hvor ordene og det billedkunstneriske bevæger sig flydende ind og ud mellem hinanden. Et sted hvor samspillet eller hybriden mellem flere kunstformer bliver et ståsted. Herfra kan stemmen boltre sig i tvivl, patos, klicheer og humor og udfordre både tegneseriemediet, bogen og læseren. I mit arbejde forsøger jeg at være bevidst om hvert billedes balance mellem modsætninger. En slags sitren mellem yderpunkter. Ifølge den kinesiske forståelse af verden gennem yin/yang findes alle størrelser med sin modsætning i sig. På samme måde synes min metode at lege med en modsætning i alt. Det ømme i det hysteriske. Det smukke i det klamme. Det sirlige inde i det grove. Jeg forsøger at tegne mig nærmere disse modsætninger, så min streg undersøger og åbner for en balance og en måde at forstå verden på. Jeg tegner det bløde og fine overfor det kantede og grimme. Klicheen lige op af nærværet. Der ligger også en modsætning mellem sproget og billedet. Der hvor ordene er konkrete, fornuftige, betydningsbærende (man kan slå dem op i ordbøger og forstå), kan billederne skabe en dybereliggende dobbelttydighed til sproget, en sanselig tilvækst af drømmerier. Udover forholdet mellem ord og billeder optages jeg af forholdet mellem virkelighed og forsimpling, funktion og symbolik, i forholdet derimellem kan der opstå disse lette bøj-

6

Dansknoter

ninger, som er det unheimliche. Det, vi kender, men samtidig er der også et lag, vi ikke kender. Opfattelsen af den konkrete virkelighed forandres. Det ser jeg komme til udtryk i mit arbejde, når stregen balancerer mellem det realistiske billede og det forsimplede/absurde billede. Jeg forsøger således hele tiden at tegne mellem det realistiske og det forskudte. Bibliografi: Rikke Villadsen (f. 1976) debuterede i 2009 med Skægmanden i Varde fulgt op af Skægmanden i Skærsilden (2010). Begge i samarbejde med Jens Blendstrup. I 2011 kom hendes første graphic novel, Ind fra Havet. Og i 2014 udkom Et knald til. I samarbejde med forfatteren Bjørn Rasmussen har hun lavet Liftet (2014) og Hesten (2015). Begge historier blev samlet i bogen 3 piger, der udkom 2018. I 2015 modtog hun litteraturudvalgets 3-årige arbejdslegat. Tatovøren og klitoris udkom i august 2019 på forlaget Fahrenheit. I 2020 selvudgav hun karantæne-skitsebogen Tuberculosis 2020, der gennem pasticher over Edvard Munchs malerier nærmer sig en stemning af sygdom og desperation. Villadsen debuterede internationalt i januar 2019 med The Sea, der udkom på det amerikanske forlag Fantagraphic. Året efter kom COWBOY, og The Clitoris kommer efteråret 2021.

Instagram: @rikkevild www.rikkevilladsen.bigcartel.com


Præsentation

KANON GENLÆST Da vi for over et halvt år siden besluttede et tema for dette nummer, kendte vi i sagens natur ikke til den kritik og debat som for nylig blussede op omkring danskfagets kanon. Når vi har kaldt nummeret for ”Kanon genlæst”, er det fordi vi både vil åbne op for en pragmatisk tilgang til undervisningen i kanonforfatterne og for en kritisk diskussion af hvordan vi går til kanonforfatterne. I temaartiklerne præsenteres tilgange, temaer og tekster som skal tjene til både inspiration og kritisk refleksion i kanonundervisningen. I den første temaartikel fokuserer Jeppe Barnwell og Jonas Holst således på Peter Seebergs underbelyste senværk og i særdeleshed hans ”lister”. Listen kan hos Seeberg fx være en gæstebog eller en samling af højttalerudkald, fælles er deres karakter af ”u-litterære fremstillingsformer” der giver stemme til personer som vi ellers sjældent møder i litteraturen. Senværket og særligt listerne kunne med fordel optage mere plads i danskundervisningen. Og fra danskundervisningen til norskundervisningen: I deres artikel ”Ludvig Holberg på sokkel?” giver Tor Gunnar Jensen og Øystein Jetne os et indblik i norskundervisningen, som ikke har en kanon indskrevet i læreplanen. De lader os vide at selvom der ikke findes en norsk kanon, så forbigås Holberg sjældent i norskundervisningen, og de præsenterer øvelser til Niels Klim og Erasmus Montanus. Også forfatterne til Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning, Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller, går praktisk til værks og præsenterer fagbegreber som kan bruges i læsningen af Blicher: ”psykologisk realisme”, ”virkelighedseffekten”, ”den personaliserede jegfortæller” og ”fabula og sjuzet”. Ikke blot fungerer begreberne som en hjælp i læsningen af Blicher, men som redskaber til elevernes litterære analyse generelt. ”Vor tid er Eventyrets tid”. Sådan beskriver H.C. Andersen Verdensudstillingen i Paris i sit eventyr ”Dryaden”, og citatet indleder Torsten Bøgh Thomsens artikel med den sigende titel ”H.C. Andersens teknologisyn”. I løbet af artiklen viser ”Eventyrets tid” sig at være et tveægget sværd hvor teknologi og naturvidenskab både er et enormt potentiale og en trussel mod den herskende åndelighed. Nummerets sidste temaartikel handler som den eneste ikke om en kanonforfatter, men en overset kvindelig forfatter, nemlig Bodil Bech. I sin artikel præsenterer Benedikte Fogh Rostbøll hoved-

temaer i forfatterskabet, som hun beskriver som ”ekstatisk digtning om eros og kosmos”. Fogh Rostbøll sætter desuden det undervurderede forfatterskab ind i sin litteraturhistoriske kontekst og foreslår undervisningsforløb hvor det læses i selskab med bl.a. Edith Södergran, surrealisterne og 80'er-digterne. Hun afrunder sin artikel ved at citere en utrolig indsigtsfuld elev i 3. g som skriver: ”Kan det virkelig passe, at man i 2021 skal undervises i kvinden, hendes seksualitet, følelsesliv, fornuft, ønsker og drømme ud fra en mands perspektiv?” I vores faste sektion ”Dansk takeaway” vendes der tilbage til Blicher. Forfatterne Jan Maintz, Henrik Zetterberg-Nielsen og Simona Zetterberg-Nielsen kommer med et bud på hvordan man kan få eleverne til at lege igennem novellen ’Skytten fra Aunsbjerg’ ved at behandle den som en 200 år gammel uløst krimigåde. Arbejdet med novellen udfoldes omkring begrebet fiktionalitet, som også introduceres nærmere i artiklen. De temarelaterede artikler afsluttes med en perspektivering til den verserende kanon-debat hvor vi har samlet en række forskeres kommentarer til kanonlisten og behovet for at opdatere den. Når man har fået dækket sit behov for nye indsigter i kanonforfatterne, kan man fordybe sig i Inger Ravns læsning af Søren Fauths langdigt Moloch, som udgør den ene af de to artikler vi bringer i ”Uden for tema”. I den anden artikel tager Mikkel Stausbøll os igennem et didaktisk forløb i hvordan man som lærer kan understøtte og styrke elevernes læsning af svære litterære tekster. Han tager bl.a. udgangspunkt i problematikken omkring den store afstand mellem elevernes og, især ældre, teksters erfaringshorisont, hvortil kan lægges sproglige barrierer. Behovet for sproglig opdatering berøres desuden i Færk Møller og Moltesens temaartikel om Blicher. Stausbølls forskning kommer derved indirekte til at belyse mindre diskuterede aspekter ved kanondebatten. ”Teksten i midten” er i dette nummer et romanuddrag af norske Sarah Smith Ogunbona, som er uddannet fra den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning. Hun debuterede sidste år med den sjove og gribende stewardesseroman Globus, som også får en varm anbefaling herfra. Redaktionen ønsker dig god læselyst!

Dansknoter

7


Jeppe Barnwell Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Medredaktør på Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa i 11 bind (DSL/Gyldendal, 2017-19). Ph.d.studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU, med et projekt om forholdet mellem Seebergs museumsarbejde og skønlitterære forfatterskab. Jonas Holst Ph.d. i idéhistorie og lektor i filosofi ved San Jorge Universitet i Zaragoza. Aktuel med bogen Beskedne betydninger: En fortolkningsnøgle til Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab. Skriver om eksistens, kunst, krop, venskab og melankoli.

Livet på listeform:

Om Peter Seebergs sene kortprosa Artiklen giver et indblik i den del af Peter Seebergs sene kortprosa, som han selv betegnede ”lister”, og som er blevet læst mindre end hans tidlige værker. Med baggrund i en udlægning af to ”lister”, der fortælle- og genremæssigt er bredere anlagt end hans tidlige romaner og noveller, argumenterer vi for, at det særligt var med denne mangetydige genre, at Seeberg skabte epoke og rejste en række aktuelle problemstillinger af æstetisk og etisk karakter.


Peter Seeberg debuterede som romanforfatter i 1956 med Bipersonerne. Året efter udkom han med Fugls føde, som sammen med Eftersøgningen og andre noveller fra 1962 er de to mest læste af hans værker både i gymnasiet og i den danske befolkning. Eftersøgningsnoveller som ”Hullet”, ”Braget” og ”Patienten” er blevet stående som repræsentative for Seebergs forfatterskab. Deres tragiske – og indimellem tragikomiske – skildringer af ensomme eksistensers storbytilværelse har en mærkbar effekt på de fleste læseres bevidsthed og siger noget væsentligt om den tid, som de er skrevet i, og er karakteristiske for den modernistiske tradition, som de indskriver sig i. Vi vil imidlertid argumentere for, at Seebergs fortællekunst, som netop er blevet genudgivet af Gyldendal i en samlet tekstkritisk og kommenteret udgave, forestået af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har andet og mere at byde på, uden at hans tidlige novellers unikke bidrag til dansk litteratur skal underkendes. Forfatterens senværk, der tager sin begyndelse med tekstsamlingen Dinosaurusens sene eftermiddag fra 1974, er langt bredere anlagt både fortælle- og genremæssigt, og kunne måske i endnu højere grad være interessant at læse med unge mennesker i dag. Med Dinosaurusens sene eftermiddag indtræffer et nybrud i Seebergs forfatterskab og i dansk litteratur i det hele taget. Samlingen markerer et epokegørende skridt væk fra den modernistiske, eksistentielle prosa, som hovedsagelig i novelle- og romanform kredser om menneskers søgen efter mening. Heroverfor peger de nyere tekster frem mod en pluralistisk, legende og langt mere detaljerig skrift, der gør brug af et væsentligt større register af genrer og måder at beskære en tekst på. Selvom flere temaer fra det tidlige værk går igen, fremlægges de på en anderledes måde, hvilket ændrer afgørende på indholdet af dem. Som Seeberg selv udlagde det med reference til den netop omtalte samling: ”Det blev en trefløjet bog med tre forskellige slags historier, men med det fælles i princippet, at de handlede om, at det man siger, det kan man ikke sige på en anden måde, så er det en anden ting” (Poulsen og Friis-Jensen 1979, s. 52). Samlingen åbner med den humoristiske kortprosatekst ”Testamente for dyrepasser ved Ålborg Zoologiske Have Eyvind Poulsen”, som foregiver at være forfattet af en skriveuvant og måske lidt ufrivilligt morsom dyrepasser, der agter at skænke sin personlige tigerhun, ”Maja”, til sin tidligere arbejdsplads ”som en tak for mange glade dage mellem tremmerne” (Dinosaurusens sene eftermiddag [1974] 2017, s. 13). Den måde, hvorpå forfatteren giver plads til en marginal eksistens som Eyvind Poulsens hakkende og til tider lattervækkende skrift, er typisk for den sene Seeberg. De tre slags historier, der ifølge forfatteren strukturerer hele samlingen – og med tilpasninger samt videreudviklinger kan siges at udfylde hele senværket –

har da også netop det tilfælles, at de fokuserer på det perifere og det udgrænsede. Blandt kortprosateksterne findes for det første en gruppe særprægede småtekster, til hvilke dyrepasser Eyvind Poulsens testamente hører. Denne gruppe betegnede forfatteren selv som ”lister”. Foruden testamentet indeholder Dinosaurusens sene eftermiddag eksempelvis en oversigt over de afdøde på en kirkegård i Provence. I Argumenter for benådning fra 1976 tager en tekst udgangspunkt i en gæstebog på et dansk provinshotel. Om fjorten dage fra 1981 præsenterer blandt andet en række højttalerudkald på en banegård. Og i Rejsen til Ribe fra 1990 kan man læse en telefax-korrespondance, som formentlig skal forestille at stamme fra en dansk kontorarbejdsplads. Der er i alle

Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa er genudgivet i et samarbejde mellem Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2017-2019). Udgavens 11 bind kan erhverves enkeltvis og indeholder foruden Seebergs originaltekster indførende noter samt efterskrifter skrevet af nogle af landets førende kendere af forfatterskabet.

disse tilfælde tale om u-litterære fremstillingsformer, der ofte ser ud til at være hentet ud af dagligdags sammenhænge, men som i kraft af at være blevet lagt til rette i et litterært medium udgør en slags ”fiktiv dokumentarisme” (Åkerlund 1980, s. 16). Den anden af de tre typer af historier består af en række impressionistiske noveller, der omhandler forskellige episoder af samvær, udflugter eller rejser, som ofte tager en uventet eller skæbnesvanger drejning. Genre- og formmæssigt er novellerne ikke nyskabende i samme grad som den første slags historier, men de har et særligt seebergsk præg i deres velvillige fremstilling af tilsyneladende uvæ-

Dansknoter

9


Peter Seeberg, som han så ud ca. 1977. Her fotograferet af datteren Ditte Marie Seeberg.

sentlige og utilpassede personer, der langsomt, som historien skrider frem, begynder at fremstå i deres eget lys og vinde en vis betydning. Den tredje slags historier, som optræder i senværket, tæller mere fabulerende fortællinger, blandt andet eventyr, legender og fabler, hvoraf de sidste særligt inddrager alt muligt kryb, såsom snegle, mus, flagermus, et firben og en ørentvist. Alle senværkets tre teksttyper har blivende kvaliteter og kan læses i deres egen ret. Skal man vælge, vil vi imidlertid foreslå listerne. Det var med disse, at Seeberg for alvor skabte litteraturhistorie med en ny og grænsebrydende genre, som i kondenseret form fremviser en helt anden måde at skrive prosa på i spændingsfeltet mellem det fiktive og det dokumentariske. Teksterne er, ligesom samlingerne i deres helheder, ganske heterogene. Nogle har en genkendelig listeform, andre skal forstås som ”lister” i mere bred forstand, men alle efterligner de eller forholder sig til en kendt ikke-litterær tekstform, det være sig en hverdagsgenre eller en anden form for dokumentarisk teksttype. At der ofte er tale om lister i udvidet forstand, får man indtryk af ved at læse kortprosateksten ”Argumenter for

10

Dansknoter

benådning” fra samlingen af samme navn. Teksten er blandt Seebergs bedste og vil være oplagt at læse med en gymnasieklasse. Den er inddelt i ni afsnit, som hver gør det ud for en henvendelse, hvor en eller flere personer anmoder en anden person eller eksempelvis en domstol om at frifinde eller benåde en medborger for en forbrydelse. Som det tidligere er blevet bemærket, er teksten modelleret over en, om end ikke ligefrem hverdagsgenre, så i hvert fald en i den vestlige verden særdeles kendt tekst, nemlig ”De ti bud” (Juhl 1999, s. 124-28). Men forbindelserne mellem anmodningerne og de enkelte bud er ikke entydige: Nogle er indlysende, andre kan være genstand for fortolkning – og i forhold til det gammeltestamentlige forlæg mangler der i hvert fald ét bud i tekstens ni afsnit. Den første anmodning angår en mand, som har myrdet en gammel kone, en skrædder og et nyfødt barn, men som af byens borgere ønskes frifundet, eftersom han er uundværlig for sin dybe sangstemme. Herefter følger anmodninger vedrørende en række øvrige lovovertrædelser gående fra de mest skændige såsom incest og falsk vidnesbyrd over gradvis mindre forseelser som ferskentyveri til en anmodning


på vegne af en tibetaner, der under Maos rædselsregime har talt systemet imod. Sådan fortsætter det indtil tekstens sidste anmodning, hvis forbrydelse aldrig bliver klar, men som formentlig er af mindre samfundstruende karakter. En mand er kommet på kant med sin kone og vil gerne gøre det godt igen. På vej hjem beder han hende om forladelse. ”Vær på stationen, så jeg kan føle mig tilgivet”, som han lidt komisk siger: ”Jeg har koteletter med hjem til alle” (Argumenter for benådning [1976] 2017, s. 22). Det enestående ved ”Argumenter for benådning” er det moralske skred, der fremstilles i løbet af teksten. Begrundelsen for at skåne den sangglade morder bærer mindelser om Herman Wessels groteske skæmtedigt ”Smeden og Bageren”, hvor en dommer på begæring af en gruppe borgere dømmer en uskyldig bager for drab i stedet for den skyldige, men uundværlige smed (jf. Hansen og Adolphsen 2005). Men hvor eksempelvis mord er indlysende utilstedeligt i et retssamfund, hører de sidste forbrydelser i Seebergs tekst måske til det, mennesker i en moderne verden bør kunne tilgive hinanden. Det afgørende spørgsmål bliver imidlertid, hvor præcis dette skred sker. Kan løgn tilgives? Kan tyveri? Og ville vi fælde samme dom, hvis anmodningerne havde været præsenteret i omvendt rækkefølge gående fra de mindste til de største forbrydelser? Teksten giver anledning til at stille en række moralske spørgsmål, og selv de allerførste og mest bestialske forbrydelser er ikke uden dilemmaer. Borgerne, som ønsker morderen benådet, fremfører blandt andet som argument, at ”musikken er større end forbrydelsen”. Udsagnet er typisk seebergsk. Umiddelbart og løsrevet fra sin kontekst kan det synes at være en ædel sandhed. Men tænker man nærmere over det i sammenhængen, er denne devaluering af et menneskeliv vel i sin substans totalitær, grænsende til det

fascistiske. Det er dilemmaer som dette, der gør teksten interessant i sin åbenhed og i sin drilske udfordring af læseren. ”Argumenter for benådning” og ”Testamente for dyrepasser ved Ålborg Zoologiske Have Eyvind Poulsen” – såvel som adskillige af de øvrige tekster i senværket – lader mennesker, der ikke almindeligvis har nogen plads i finlitteraturen, komme til orde. På forskellig måde får de os til at reflektere over almindelige menneskers betydning, hvilket var et vigtigt punkt i Seebergs syn på forfattergerningen: ”(…) jeg ser meget af en forfatters arbejde som det at beskæftige sig med mennesker, der ikke ved, at deres liv er noget værd, og via litteraturen gøre det klart, at det er det” (Kampmann 1970), udtrykte han det således selv nogle år forinden. Seebergs omsorg for at fremstille det marginale og afsidesliggende kommer klart til udtryk i persongalleriet i hans sene kortprosa. Dét at skrive en betydning frem af det umiddelbart ubetydelige var på flere niveauer en bevidst strategi fra forfatteren og er desuden et af den korte prosas væsenskendetegn: Kortprosaisten benytter sig af en antydende fortællestil til at stille skarpt på tilsyneladende betydningsløse og usandsynlige enkeltfænomener, der ad den vej pludselig kommer til at fremstå betydningsfulde og sandsynlige. Det er en præcis bestemmelse af ikke blot de seebergske lister, men overhovedet af hans erklærede intention med sit senværk (Holst 2020). Vil man forny danske gymnasieelevers interesse for en af efterkrigstidens største danske prosaister, er det vores anbefaling, at man frem for at læse Seebergs ellers fremragende eftersøgningsnoveller går på opdagelse i det endnu mere epokegørende senværk og særligt udforsker de mangetydige og underfundige ”lister”, der rejser æstetiske og etiske problemstillinger, som er aktuelle den dag i dag.

Litteratur om forfatterskabet Hansen, Allan og Peter Adolphsen: ”Udgangspunkt for omformning. Peter Seeberg og formerne”, i Maria Davidsen, Jørgen Aabenhus og Anne-Marie Mai (red.): Peter Seeberg & Hald. At åbne arkivet. Gyldendal/Syddansk Universitetsforlag, 2005, s. 108-111 Gjesing, Knud Bjarne: ”Peter Seeberg”, i Anne-Marie Mai (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bind 2. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen. Gads Forlag, 2001, s. 114-128 Holk, Iben (red.): Mytesyn. En bog om Peter Seebergs forfatterskab, Centrum, 1985 Holst, Jonas: Beskedne betydninger. En fortolkningsnøgle til Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab, Spring, 2021 Holst Sørensen, Jonas: Peter Seeberg. Æstetik, eksistensfilosofi og kulturanalyse i Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab, Multivers, 2003 Juhl, Marianne: ”Fra nåde til benådning”, i Flemming Ettrup og Erik Skyum-Nielsen (red.): Bogen eller kaos. Den Litterære Institution uss. Gyldendal, 2000, s. 279-290 Juhl, Marianne: Peter Seeberg. En monografi, Gyldendal, 1999 Kampmann, Christian: ”Dem der ikke ved, at deres liv er noget værd”, Information 27. november 1970 (interview) Rasmussen, Anders Juhl: Under stadig skælven. Peter Seebergs arkiv og værk, Syddansk Universitetsforlag, 2018 Sandstrøm, Bjarne: ”Peter Seeberg”, i Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bind 4. Fra Peter Seeberg til Elsa Gress. Gads Forlag, 1982, s. 11-28 Sandstrøm, Bjarne: ”De seebergske readymades”, i Spring. Tidsskrift for moderne dansk litteratur, nr. 15, 1999, s. 50-61 Åkerlund, Eric: ”Tänk att få skriva de nya argumenten”, i Bonniers Litteræra Magasin 1, 1980, s. 14-18 (interview)

Dansknoter

11


12

Dansknoter


Tor Gunnar Jensen Lektor i norsk og historie ved Ullern videregående skole, Oslo Øystein Jetne Lektor i norsk, samfunnskunnskap og geografi ved Ullern videregående skole, Oslo

LUDVIG HOLBERG PÅ SOKKEL?

Norge mangler en offisiell kanon, men Ludvig Holberg blir stadig lest. Sommeren og høsten 2020 pågikk det i flere vestlige land en debatt om offentlige monumenter og hvilke verdier de representerer. Et navn som i denne sammenheng dukket opp i den offentlige debatten i Norge, var Ludvig Holberg. Noen mente at Holberg ikke fortjente å stå på sokkel fordi han ”investerte formuen sin i et slavekompani” (Zahid 2020). Andre påpekte at offentlige monumenter har en dobbel historisitet. På den ene siden ærer de personen som fremstilles, men de representerer også situasjonen på den tiden minnesmerkene ble reist. Anne Eriksen, professor i kulturhistorie, påpekte for eksempel at de norske Holberg-monumentene i Oslo og Bergen ikke bare dreier seg om Holberg selv, men også om den norske nasjonsbyggingen og norske krav på en egen kulturarv. ”De ble i sin tid reist for å slå fast at den ”danske” dikteren, filosofen og opplysningstenkeren var norsk og fra Bergen” (Eriksen 2020). I denne teksten skal vi ikke diskutere Holbergs plass i bybildet. Vi vil heller ikke føre argumenter for et ensidig nasjonalt eierskap til forfatteren. Det vi vil prøve på, er å skrive litt om hvilken stilling Holberg har i norskfaget i den videregående skolen (gymnaset) i Norge. Det er ikke et entydig svar på dette spørsmålet. For en leser som ikke kjenner

litteraturundervisningen i norsk skole, kan det kanskje være nyttig å starte med et riss av hva læreplanmålene i norskfaget sier om litteratur. Litteraturundervisning i norsk skole I norskfaget har vi ingen obligatorisk kanon, slik som i den danske skolen. Vi har altså ingen liste med obligatoriske forfattere, heller ingen spesielle tekster alle elever skal ha lest i løpet av skolegangen. I Kunnskapsløftet 2006, en norsk skolereform som omfattet hele grunnopplæringen, er det et norskfaglig mål for elever på andre trinn i videregående skole at de skal ”lese et utvalg sentrale norske og noen europeiske tekster fra middelalderen til og med romantikken, sette dem inn i en kulturhistorisk sammenheng og kommentere form og innhold.” (Utdanningsdirektoratet 2013). Slik har det vært siden innføringen av Kunnskapsløftet i 2006, riktignok med litt ulike formuleringer som følge av revideringer. Poeng- et er imidlertid det samme: Det er ingen spesielle forfattere eller verk elevene skal lese. I norsk skole er vi nå i gang med en omfattende fagfornyelse, og fremdeles står tekstene elevene skal lese, i ubestemt form: Elevene skal ”lese og tolke tekster fra 1500 til 1850 i kulturhistorisk kontekst

Dansknoter

13


og drøfte hvordan de er relevante i dag” (Utdanningsdirekbøkene er bygd over samme lest: først 300 sider med teoritoratet 2019). All den tid det finnes andre forfattere som har kapitler, deretter en tekstsamling på 150 sider. I tekstsamskrevet ”norske og europeiske tekster” fra samme periode, er lingene for Vg2 har alle de nevnte forlagene valgt å innlemdet altså ikke gitt at det er Holberg som skal leses. me utdrag fra Erasmus Montanus, men også Niels Klims reise Dette kan man selvsagt mene mye om, og fraværet av en til den underjordiske verden er populær. kanon har jevnlig skapt diskusjon. Forut for implementeLærebøkenes sterke posisjon i Norge gjør det interessant ringen av Kunnskapsløftet i 2006 hadde eksempelvis avisen å se på hva slags oppgaver som følger tekstutdragene. En titt Bergens Tidende, vittig nok med tanke på at Bergen både er på to lærebøker laget for elever på studieforberedende linje Ludvig Holbergs og Niels Klims fødeby, en artikkel på trykk kan gi noen svar. I 2015-utgaven av Moment er alle tekstutsom tar opp at norske elever kan gå gjennom et helt skole- drag utstyrt med et førlesingsspørsmål, også Niels Klimløp uten en gang å måtte lese utdraget: ”Har du lest bøker tekster av Henrik Ibsen. Foreller sett filmer om trær som er fatteren Jon Fosse fant dette levende?” (Fodstad 2015, s. 356). ”veldig merkelig”, Vigdis Ystad, De tre oppgavene som er plasprofessor i nordisk litteratur sert etter tekstutdraget, bærer I Norge finnes det en ved Universitetet i Oslo, menklart preg av lesebestillinger: tradisjon for at de store forte det var ”ganske uforståelig”, Elevene blir bedt om å velge og forfatteren Dag Solstad sa: ut et sitat som kan oppsumlagene utvikler heldekkende ”Dette er en tragedie, jeg skjønmere handlingen, tegne en av ner ingenting” (Landro 2006). innbyggerne på planeten og læremidler i norsk for hvert Trøsten for Ludvig Holberg i finne innhold i teksten som årstrinn i videregående denne sammenhengen må i så kan tolkes som en kommentar måte være at heller ikke Henrik til samfunnsforholdene. Også skole. De aller fleste skoler Ibsen nevnes ved navn i den 2021-utgaven av Grip teksten norske læreplanen. har et førlesingsspørsmål har kjøpt inn lærebøker til til utdraget fra Niels Klim: elevene, enten Moment Hva, og hvordan, leser norske «Hva forbinder du med ordet videregåendeelever? ”utopi”?”. I de etterfølgende (Cappelen Damm), Grip Ikke har Norge noen litterær oppgavene utfordres elevene kanon, og ikke samler skoog blir blant annet spurt om teksten (Aschehoug) eller lemyndighetene inn opplysetnosentrisme, kulturrelatiIntertekst (Fagbokforlaget). ninger om eksaminandenes visme og hvilken rolle kjønn pensumlister. Dermed har vi spiller i arbeids- og familieliv lite sikker kunnskap om hva i Potu. Den mest omfattende som faktisk blir lest i skolen. oppgaven innebærer at elevene Lektor Sigrid Skaug intervjuet skal skrive stikkordsnotat i 2018 drøyt 150 norsklærere om hvilke skjønnlitterære tek- eller en fagartikkel om romanutdraget. Gjennom hjelpester elevene arbeidet med i avslutningsåret. I undersøkelsen spørsmål får elevene ideer til hvordan utdraget kan kobles oppgir 84 prosent av lærerne at det brukes mer tid på å lese til samfunnskritikk, satire, opplysningstid, sensur og tabuer utdrag enn på å lese hele romaner, og utdragene leses ofte for (Brunstad 2021, s. 325). å illustrere sjangrer, litteraturhistoriske perioder eller typiske forfattertrekk. Selv om undersøkelsen gjelder Vg3, og selv om Et mangfold av læremidler lærebøkene har plassert Holbergs tekster i Vg2, oppgis Niels Vi har ikke grunnlag for å påstå at norskdidaktikk i praksis Klims underjordiske reise blant de 25 mest brukte skjønnlit- skiller seg mye fra danskdidaktikk. Når vi følger spørsmål terære utdragene. Omtrent like populær er Erasmus Monta- og svar i norske og danske Facebook-grupper for morsmålsnus, men når det gjelder drama, er det Ibsen som dominerer lærere, opplever vi at diskusjonene ligner mye på hverandre. klart. På romantoppen troner Knut Hamsuns Sult, Camilla Norsklektoren Jostein Saxegaard har for eksempel delt et Colletts Amtmannens Døtre, Sigrid Undsets Kristin Lavrans- opplegg om Erasmus Montanus i gruppen ”Norsklærere 2.0”, datter og Christian Kroghs Albertine (Blikstad-Balas, 2019). og responsen tyder på at utfordrende samarbeidsoppgaver I Norge finnes det en tradisjon for at de store forlagene er etterlengtet. utvikler heldekkende læremidler i norsk for hvert årstrinn i Saxegaards opplegg innebærer at klassen deles i seks videregående skole. De aller fleste skoler har kjøpt inn læregrupper som får hvert sitt tema og noen hjelpespørsmål. bøker til elevene, enten Moment (Cappelen Damm), Grip Deretter gjennomgås oppgavene i fellesskap, slik at klassen teksten (Aschehoug) eller Intertekst (Fagbokforlaget). Lærefår undersøkt forskjellige temaer og innfallsvinkler, og slik

14

Dansknoter


at flest mulig elever får anledning til å delta i klassesamtalen med noe unikt og konstruktivt. Hvert av de seks tekstutdragene kobles til et undertema: 1) Erasmus og ridefogden (fornuft og satsning), 2) Erasmus og Per Degn – første møte (statusspråk og makt), 3) Erasmus og Per Degn – andre møte (hersketeknikker), 4) Erasmus og Jeronimus (tro og viten), 5) Erasmus og Jakob (teori og praksis; manuelt og intellektuelt arbeid), og 6) Erasmus og løytnanten (fornuft og moral). Den faglig sterke lærer har en nøkkelrolle med tanke på å samle trådene og heve nivået i diskusjonene. Stadig flere norsklærere henter lærestoff fra andre kilder enn lærebøkene. En form for digital lærebok finnes fritt tilgjengelig på ndla.no (Norsk digital læringsarena). Også her finnes korte undervisningsopplegg knyttet til Niels Klim og Erasmus Montanus, dessuten til Jeppe på Bjerget. En annen viktig kilde er statskanalen NRK, som har åpnet arkivet og lar brukere med norsk IP-adresse strømme gamle oppsetninger fra NRK Fjernsynsteatret. Skolene kan da vise gamle produksjoner som Den stundesløse (1964/1978), Den forvandlede brudgom (1965), Erasmus Montanus (1971), Barselstuen (1973) og Den vegelsinnede (1989). Tilgangen til dramatiserte Holberg-komedier er et stort pluss for skoler med stramme budsjetter, men det skal sies at elevene sjelden er vilt begeistret, for filmene er langsomme sett med dagens øyne. Videregående skoler med kort reiseavstand til de store teatrene i Oslo, Bergen og Trondheim, rydder raskt plass til et teaterbesøk hvis et Holberg-stykke settes opp. Man kan også ty til undervisningsmaterialet som teatrene publiserer, for eksempel Trøndelag Teaters moderniserte versjon av Jeppe på Bjerget, med scener i norsk og ungdommelig språkdrakt. Fram til nå har norsklæreplanene for videreågende skole sagt at elevene skal kunne ”sette opp og fremføre et avgrenset litterært program”. Tanken bak var nok å fremelske de kreative og kunstneriske sidene ved faget, og for mange elever og lærere har dette litterære programmet vært et pustehull før eksamensforberedelsene virkelig setter sitt preg på fagtimene. Nå kan imidlertid ting snu. Den reviderte læreplanen legger nemlig i større grad opp til å forberede elevene på alvorspregede akademiske studier. Ludvig Holberg på sokkel? Fraværet av en offisiell kanon og systematisk registrering av hvilke forfattere og tekster som gjennomgås i norske klasserom, gjør det vanskelig å si noe sikkert om Ludvig Holbergs stilling i skolen. I noen klasserom gås han trolig raskt forbi. Samtidig er de norskfaglige tradisjonene sterke, og Ludvig Holberg fremstår som vår tids store opplysningsforfatter (Andersen 2012, s. 137). Som vi har vist i denne teksten, er hans litteratur godt representert i læreverkenes teorideler og tekstsamlinger med tilhørende oppgaver. I Norge står vi nå overfor en omfattende fagfornyelse, og det kan argumenteres for at nytteperspektivet har vunnet frem på bekostning av dannelse. I en bred prosess ledet av Utdanningsdirektoratet har vakre ord likevel fått plass i det

som kalles norskfagets kjerneelementer. Kjerneelementet Tekst i kontekst forteller at elever gjennom hele skoleløpet ”lese tekster for å få estetiske opplevelser, bli engasjert, undre seg, lære og få innsikt i andre menneskers tanker og livsbetingelser» – og de skal lese «på svensk og dansk” (Utdanningsdirektoratet 2019). Slik sett er det åpenbart at Ludvig Holberg fremdeles har mye å by på, selv om han nok ikke lenger kan sies å stå på sokkel i norskundervisningen.

Litteraturliste Andersen, Per Thomas: Norsk litteraturhistorie, Universitetsforlaget, 2012 Blikstad-Balas, Marte & og Sigrid Skaug: ”Hele tekster versus tekstutdrag – hvilke tekster velger norsklærerne?”, Nordic Journal of Literacy Research, 1/2019 Brunstad, Endre m.fl.: Grip teksten, Aschehoug Undervisning, 2021 Eriksen, A.: ”Menn på sokkel – og de som reiste dem”, 16. august 2020 Fodstad, Lars m.fl.: Moment, Cappelen Damm, 2015 Landro, Jan H.: ”Pensum i Danmark, skubbet ut i Norge”, Bergens Tidende, 17. januar 2006 Utdanningsdirektoratet: Læreplan i norsk. 2013/2019 Zahid, Sarah: ”Viser at rasismen sitter dypt”, Dagbladet, 18. juni 2020

Dansknoter

15


Mette Moltesen (f. 1979), lektor i dansk og historie på Roskilde Gymnasium, forfatter til Mesterfortællinger Dorrit Færk Møller (f. 1961), lektor i dansk og psykologi på Birkerød Gymnasium, HF og IB, forfatter til Mesterfortællinger og medlem af Blicher-Selskabet

BLICHER LÆNGE LEVE! Et klassisk greb i en ny dansk roman om det intime og nære.

St. St. Blicher (1782-1848) er en af de største danske forfattere, og derfor er der rigtig god grund til at bruge mere end to moduler på ”Sildig opvågnen” (1828) eller et halvt på ”Præludium” (1837). Ja, faktisk fortjener hans store noveller at blive læst som egentligt værk med det antal moduler og den fordybelse, som det kræver. Blicher kan som få sætte ord på de store eksistentielle temaer, vi mennesker støder ind i, hvis man lever længe nok. Har man fordybet sig i f.eks. ”Præsten i Vejlby” (1829), så bliver den en mental følgesvend resten af livet. Det er vigtigt, at unge får lov at læse stor litteratur, så de bliver klogere på sig selv og på livet. Det er i denne optik, at kanonforfatterne har deres berettigelse. Derudover skal vi bruge (mere) tid på Blichers noveller, for har eleverne først forstået hans litterære kneb, så har de redskaberne til at læse og analysere fiktive tekster. I denne artikel vil vi introducere en række fagbegreber, der åbner det blicherske univers og litteratur i det hele taget. Vi udfolder dem på den mindre læste krimifortælling ”Præsten i Vejlby”, der fanger med sit narrative drive, og som sætter spot på temaer som skyld, hævn, straf og ansvar. For 20 år siden kunne vi læse Holberg, Blicher, H.C. Andersen og Bang, blot der var slutnoter. I dag skal der mere til. Artiklen her er skrevet på baggrund af vores bog Mesterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning (2020), hvor målet er at gøre Blicher lettere at læse, så han fortsat kan

16

Dansknoter

være en aktiv del af danskundervisningen og have sin plads i vores allesammens kanon og indre bibliotek. Hvad er det, Blicher kan? Blicher skal ikke læses, fordi han skriver den første novelle på dansk, eller sætter Jylland på det litterære Danmarkskort. Han skal læses, fordi han skriver om mennesker, som de er, og ikke som de bør være. Han er en formidabel menneskekender, der skriver det, der betegnes som psykologisk realisme. Søren Kierkegaard har på et tidspunkt hånet H.C. Andersen med ordene: ”Andersen kan skrive om Lykkens Galocher, men jeg kan skrive om Skoen, der trykker!” (Kierkegaard 1838). Det kan Blicher også! I Mesterfortællingers tre udvalgte noveller ses dette tydeligt: I ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824) møder vi den unge Morten, der drømmer om karriere og kærlighed. I ”Sildig opvågnen” (1828) er temaet, hvordan konflikter mellem norm og lyst påvirker mennesket, og i ”Præsten i Vejlby” konfronteres vi med mennesker, som ofrer alt for pligten. Kort sagt leverer Blicher et spejl for de problemstillinger, vi også i dag tumler med. Ser man på formen, så kan Blicher noget specielt, som alle litteraturhistorier også peger på: Han konstruerer sine noveller, så man kastes ud på gyngende fortolkningsgrund, bl.a. som følge af den personaliserede jegfortæller. Og ja, Blicher opfandt novellen i Danmark, men det, der viser hans genialitet,


er, at så mange forfattere har benyttet sig af hans værktøjer mht. at konstruere fortællinger. Men: Eleverne skal kunne læse Blicher, og det kan volde en del problemer.

forvirre, for så kommer man aldrig frem til en interessant samtale om litteraturen. Det er derudover helt oplagt at øve sproglig bevidsthed ved at sammenligne Blichers oprindelige sprogbrug med moderniseringen.

En moderniseret Blicher I begyndelsen af Blichers novelle ”Præsten i Vejlby” skriver nyudnævnte herredsfoged Erik Sørensen i sin dagbog: ”(...) Det er ikke godt, at Mennesket er ene. Saasom jeg nu er istand til at føde en Kone, borde jeg vel see mig om efter en Medhjelp.” (Blicher 1829). Man kan, uden at anstrenge sin fantasi alt for meget, forestille sig, at mange elever snubler over sætningen ”istand til at føde en Kone” og får mærkelige billeder af reproduktion i 1800-tallet! Det kan der komme interessante snakke ud af, men man kan også forestille sig elever sukke ved udsigten til en lang novelle skrevet i 1829. Derfor har et vigtigt greb i vores bog været en sproglig modernisering, hvor samme citat lyder: Det er ikke godt, at mennesket er ene. Såsom jeg nu er i stand til at føde [forsørge] en kone, burde jeg vel se mig om efter en medhjælp. (Moltesen og Møller 2020, s. 142). Som det fremgår, er novellen ført op til moderne retskrivning, og gloserne er sat ind i teksten med mindre skrifttype og farven blå, så man lettere kan læse over dem, hvis man kender ordet. De tre noveller er blevet gloseret meget mere end de udgaver, som ligger i bogkældrene, da vi oplever et stigende behov for forklaringer på Blichers ordvalg. Skal læselysten blomstre, må sproget ikke spærre eller

Fagbegreber som krykke og springbræt At læse en kompleks forfatter som Blicher handler dog ikke kun om at forstå selve motivet i en tekst. Det handler også om at komme dybere ind i teksten. I dette afsnit vil vi beskrive nogle af de fagbegreber, som er yderst velegnede at anvende, når man arbejder med Blicher (og med litteratur i det hele taget). Fagbegreberne kan i første omgang ses som en krykke, man kan rejse sig ved, og dernæst som et springbræt, der giver mere ”energi” til læsning. Blicher skriver i 1829 Danmarks første krimi, som bygger på en sandfærdig hændelse. I 1626 blev præsten Søren Quist halshugget for et mord, han ikke begik. Blicher bruger dette autentiske motiv til at belyse temaet skyld i dets mange facetter. Først og fremmest skal man introducere begrebet psykologisk realisme, som nævnt i artiklens begyndelse, og som helt kort dækker over, at personerne er genkendelige i deres følelser. Følelserne kommer næsten uden på tøjet, når personerne sættes i svære valg. Tænk på det dilemma, Erik Sørensen står i: Skal han følge fornuften og loven og dømme sin kommende svigerfar for et påstået mord, eller skal han følge kærligheden til sin forlovede Mette Qvist, som ligger syg efter Morten Bruus’ anklage mod faren? Erik Sørensen skriver:

Derfor har et vigtigt greb i vores bog været en sproglig modernisering, hvor samme citat lyder: Det er ikke godt, at mennesket er ene. Såsom jeg nu er i stand til at føde [forsørge] en kone, burde jeg vel se mig om efter en medhjælp. (Moltesen og Møller 2020, s. 142). Som det fremgår, er novellen ført op til moderne retskrivning, og gloserne er sat ind i teksten med mindre skrifttype og farven blå, så man lettere kan læse over dem, hvis man kender ordet.

Gud give, jeg aldrig havde opnået den bedrøvelige [sørgelige] post, jeg dåre [tåbe] så ivrigt eftertragtede! Det er en tung bestilling [arbejde] den, at være dommer – gid jeg kunne bytte med en af stokkemændene! – Da denne ordets tjener [dvs. præsten] fremstilledes for mig på tinget, lænket fra hånd til fod: da tænkte jeg på vor Herre, som han stædes [blev stillet] for Pilati domstol. Og bares det mig livagtigen for [forekom], som min kæreste – Gud bedre det! hun ligger syg i Grenå – som hviskede hun til mig: ”befat [beskæft] dig intet med denne retfærdige!” Ja, Gud give, han var det! men jeg øjner endnu ikke den fjerneste mulighed. (Moltesen og Møller 2020, s. 155-156) Her er det oplagt at spørge eleverne om, hvilke afgørende situationer personerne sættes i, og hvilke personligheder/ psyker der kommer frem, når de presses. Har eleverne forstået, hvordan Blicher skaber psykologisk realisme, er de kommet langt. Et andet godt begreb er virkelighedseffekten, beskrevet af Roland Barthes i et essay om Flaubert. Barthes undersøger, hvordan realisme skabes rent æstetisk. Virkelighedseffekten er en tilsyneladende overflødig detalje, som dog har en vigtig funktion, nemlig at skabe et billede af den konkrete virkelighed. Som i Erik Sørensens domfældelse af skurken Morten Bruus, der taber sin retssag og reagerer på følgende måde:

Dansknoter

17


– Da han havde hørt dommen, kneb han øjnene og lipperne [læberne] sammen, og blev i sit ansigt som en kalket væg. Men han tvang sig og sagde, idet han gik ud, til sin vederpart [modpart]: ”til lykke med handelen, Ole Andersen! den tørvepyt skal ikke gøre mig fattig; de Ingvorstrups stude får vel det hø, de kunne æde.” – Jeg hørte ham udenfor skogre [le højt], og, medens han red bort, slå skrald på skrald med sin pisk, så det gav genlyd i skoven. (Moltesen og Møller 2020, s. 92) For Blicher er det ikke nok med Bruus’ hånlige kommentar. Vi får også en dramatisk lydkulisse til hans afsked. En viden og bevidsthed om virkelighedseffekten er brugbar både i forhold til analyse af realistiske tekster og til elevernes arbejde frem mod en ”personlig stemme”. Et tredje begreb er litteraturprofessor Søren Baggesens personaliserede jegfortæller. Der er tale om et dybt involveret jeg, som er en del af begivenhederne, og derfor både fortolker og dømmer. Dette medfører i flere tilfælde, at fortælleren kommer til andre tolkninger, end læseren gør. En vigtig pointe er naturligvis, at Blicher udstiller sine fortællere. En anden vigtig pointe kommer dog frem, når man arbejder med begrebet underfortolkning. Underfortolkning betyder, at fortælleren mangler viden, forestillingsevner eller psykologisk indsigt, der resulterer i en mangelfuld fortolkning. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at fortælleren bevidst fører nogen bag lyset. I vores bog afsluttes hvert teoretisk afsnit med et ”ekspertcitat”, hvor diverse Blicher-eksperter inddrages, som f.eks. Søren Baggesen, der skriver: [...] Det Blicher opnår ved at bruge en personaliseret fortæller i sine noveller, er at gøre dette princip til fortællekunst. Hans fortællere er alle troværdige i den forstand at de fortæller det de har set med egne øjne og selv været med til. Det fortæller de fordi det betyder noget for dem, og det er det der betyder noget for dem de fortæller. Men derved kommer de uvægerligt til at fortælle lidt mere eller lidt mindre end det de ville fortælle (...) (Baggesen 2004) Her kan man bede eleverne om at udvælge to pointer, som man synes er særlig relevante i forhold til novellen, så de øver brugen af sekundærlitteratur og bliver klogere på Blichers særegne fortæller. Som de sidste fagudtryk (inden for denne artikels længde) er fabula og sjuzet givende at arbejde med i forhold til novellernes komplekse komposition. Det russiske islæt kan måske virke skræmmende, men fanges af både 1. og 3. g’ere. Fabula er den kronologiske rækkefølge af begivenhederne i en tekst, dvs. hvad der bliver fortalt (a-b-c-d). Sjuzettet er den rækkefølge, som begivenhederne præsenteres i novellen (d-a-b-c). Vi møder med andre ord historien gennem sjuzettet og skaber på den baggrund fabulaen. I ”Præsten i Vejlby” er det hele novel-

18

Dansknoter

lens finesse, at vi gennem anden del af novellen må omskrive den fabula, som skrives af Erik Sørensen i den første del. Vi troede, at verden var på én måde – og pludselig viser den sig at være helt anderledes: Alle centrale personer i novellen dør – undtagen Morten Bruus, der af Pia Juul meget passende er blevet karakteriseret som ”Dansk litteraturhistories største skurk” (DR, P1 2017). Det er ikke for sarte sjæle – og så kan man runde sit forløb om novellen af med at inddrage nogle af nedenstående perspektivtekster og opgaver. Ligesom man kan gå ind på www.dansklf.dk/blicher og finde forløbsplaner til de tre noveller. Det mediemæssige perspektiv 1. Tænk over film, I har set, hvor der skabes spænding. Find filmcitater på YouTube, hvor der bruges kriminalistiske spændingselementer. Formuler ligheder og forskelle mellem Blichers måde at skabe spænding på og den, I finder i filmene. 2. Se Bryan Singers mesterværk The Usual Suspects (1995), som har en manipulerende fortæller, der ”afleder” vores opmærksomhed. Foretag en sammenlignende analyse til ”Præsten i Vejlby”. 3. Se første afsnit af serien True Detective (2014). Foretag en sammenlignende analyse til ”Præsten i Vejlby”. 4. Se et afsnit fra DR-serien ”Rejseholdet” (2000-2004), hvor de fleste afsnit på under en time undersøger og afslutter opklaringen af et mord. Foretag en sammenlignende analyse til ”Præsten i Vejlby”. Det litterære perspektiv 1. Læs en gyseragtig novelle af Blichers ven B.S. Ingemann: ”Glasskabet” (1847). 2. Læs en novelle af krimigenrens engelske stjerne i 1800 tallet, Edgar Allan Poe: ”Hjertet, der sladrede” (1843). 3. Læs en nyere – hurtig læst – dansk krimi, der sætter læseren på detektivarbejde: Anders Bodelsen: Den åbne dør (1998). 4. Læs en moderne dansk novelle om en nabo, der for svinder: Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005). (Moltesen og Møller 2020, s. 182)

Referencer: Baggesen, Søren: Fire veje til Blichers novellekunst, Syddansk Universitetsforlag, 2004 Barthes, Roland: Forfatterens død og andre essays. Udvalgt, oversat og indledt af Carsten Meiner, Gyldendal, 2004 Kierkegaard, Søren: Af en endnu Levendes Papirer, Hans Reitzels forlag, 1838 Moltesen, Mette og Møller, Dorrit Færk: Mesterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning, Dansklærerforeningen, 2020 DR, P1: ”Klassikere genfortalt II 6:6”, 30/6 2017


Dansknoter

19


H.C. ANDERSENS TEKNOLOGISYN Denne artikel sætter fokus på et aspekt af H.C. Andersens forfatterskab, der sjældent gives selvstændig opmærksomhed i forskning, formidling og undervisning: hans inkorporering af naturvidenskab og tematisering af teknologi i sine værker. En forfølgelse af dette tema i forfatterskabet kan imidlertid nuancere vores billede af eventyrforfatteren og vise, hvordan han forholdt sig engageret og diskuterende til samfundsmæssige udviklinger og debatter i sin samtid.

”Vi reise til Udstillingen i Paris. Nu ere vi der! det var en Flugt, en Fart, aldeles uden Troldom; vi gik med Damp i Fartøi og paa Landevei. Vor Tid er Eventyrets Tid”. (Andersen 2003, bd. 3, s. 197)1 I 1867 besøgte H.C. Andersen Verdensudstillingen i Paris. Som et monument over menneskelig formåen inden for kunst og industri, og med bidrag fra alverdens lande, satte de tilbagevendende udstillinger en scene, hvor digteren

20

Dansknoter

kunne suge den kosmopolitiske tidsånd til sig. Størstedelen af de eventyr, der havde sikret og ville sikre ham verdensberømmelse, var skrevet. Det romantiske paradigme var ved at være udspillet, og i stedet for at skue bagud imod en forgangen storhedstid, der formodedes at være bevaret i folkloren, naturen og almuen, pegede tidens tendenser imod fremtiden: teknologi, urbanitet, industri og videnskab. Som citatet ovenfor fra eventyret ”Dryaden” antyder, tilbød udviklingen rig inspiration for digterens fantasi. Fortælleren leger med de nye opfindelser inden for infrastruktur, som får det til at føles, som om den empiriske virkeligheds begrænsninger er ophævet: Man kan transportere sig fra København til Paris med samme fart som et linjeskift. Andersen efterstræbte sin samtids romantiske idealer for kunsten. Men hans forfatterskab rummer ligeledes tekster, hvormed han forsøgte at indfange et andet aspekt af tidsånden – teknologi- og fremskridtsoptimismen. Karakteristisk for Andersen er begejstringen imidlertid ikke udelt. På den ene side tilbyder tidens teknologiske udvikling nyt materiale til en samtidssvarende litteratur. På den anden side repræsenterer moderniteten en potentiel trussel imod de åndelige sider af menneskelivet. Den ambivalens i forfatterskabet vil være omdrejningspunktet i det følgende.2 Teknologi-optimisme og -skepticisme: ”Dryaden” ”Dryaden” (1868) blev skrevet på baggrund af Andersens besøg på Verdensudstillingen. Teksten indeholder lange beskrivelser, der nærmer sig reportagen. Her kunne den


Torsten Bøgh Thomsen (f. 1984), H.C. Andersen Centret, IKV, SDU. Har særligt fokus på den måde, hvorpå naturen er repræsenteret i H.C Andersens forfatterskab, og på hvordan man kan spore et skift fra en romantisk til en naturvidenskabeligt informeret naturforståelse. Denne forskning er publiceret i monografien Skyggepunkter – menneske, natur og materialitet, Forlaget Spring 2019.

Andersen efterstræbte sin samtids romantiske idealer for kunsten. Men hans forfatterskab rummer ligeledes tekster, hvormed han forsøgte at indfange et andet aspekt af tidsånden – teknologi- og fremskridtsoptimismen. danske læser opleve udstillingen på anden hånd filtreret gennem en digterisk bevidsthed. Sideløbende hermed rummer den et plot om en lille træånd, en dryade, der lever et stilfærdigt liv i sit kastanjetræ på landet og drømmer om at se Paris. I reportagedelen er hyldesten til menneskeligt fremskridt tydelig: »En Konstens og Industriens Pragtblomst«, sagde de, »er skudt frem paa Marsmarkens planteløse Sand; en kæmpestor Solsikke, af hvis Blade man kan lære Geographi, Statistik, faae Oldermands Kundskab, løftes op i Konst og Poesi, kjende Landenes Størrelse og Storhed.« – »En Eventyrblomst«, sagde Andre, »en broget Lotusplante, der breder ud over Sandet sine grønne Blade, som Fløielstæpper, skudte frem i det tidlige Foraar, Sommertiden skal see den i al dens Pragt, Efteraarets Storme vil veire den hen, der bliver ei Blad eller Rod.« [...] »Nutidens Aladdins Slot er reist!« lød det, Dag for Dag, Time for Time udfolder det meer og meer sin rige Herlighed. (bd. 3, s. 200)

Verdensudstillingen er et mikrokosmos, hvor tidslige og geografiske afstande samt grænserne imellem de forskellige videnskaber og kunstarter overskrides. Alt, hvad der tjener til menneskets forherligelse, fortættes til et blændende symbol på storhed. ”Dryadens” fortæller gengiver dette, men ikke uden en vis distance. Ved nærmere betragtning er det påfaldende, at al rosen er lagt i munden på andre. De to blomstermetaforer, pragt- og lotusblomst, tilskrives anonyme publikummer: ”sagde de”, ”sagde Andre”. Ligeledes har udråbet, der tilkendegiver, at Aladdins slot, og dermed fantasiens hjem, er rejst, ingen afsender. Det ”lød” blot ud over folkemængden. Parallelt med udstillingsbeskrivelserne løber fortællingen om dryaden, der drømmer om at se menneskenes verden. Hun advares om, at skulle hun lykkes med at undslippe sit træ og færdes frit i byen, vil hendes leveår være ”» [...] svundne ind til Døgnfluens halve Levetid, en eneste Nat kun; dit Liv pustes ud, Træets Blade visne og veire hen, komme aldrig igjen.«” (bd. 3, s. 202). Dryadens fremtid beskrives med samme ordvalg som i beskrivelsen af verdensudstillingen. Også den vil ”veire hen”. I modsætning til naturens beskedne, selvberoende bestandighed er den menneskelige sfære glorværdig, foranderlig, men domineret af flygtighed og korte tidshorisonter. Og den er potentielt skadelig. Med en tidlig fornemmelse for luftforurening beskriver fortælleren, hvordan dryadens træ graves op og køres til Paris, hvor det på en af byens pladser skal erstatte et andet træ, der er blevet dræbt af ”Gasluft, Madluft og hele den planteqvælende Byluft” (bd.

Dansknoter

21


3, s. 204). De dystre forvarsler om dryadens skæbne i byen er adskillige, og efter at hun om aftenen er sluppet fri fra sit træ og har danset hele natten, må hun derfor også gå til grunde i solopgangen. Prisen for den skønhed, livsintensitet og fremskridtstænkning, som menneskelivet indebærer, er at give afkald på naturens cirkulære tidslighed og stoiske ro. Det er en ambivalent erkendelse, Andersens forfatterskab arbejder med fra dets begyndelse til dets afslutning. Teknologi og videnskab i forfatterskabet Igennem hele sit forfatterskab viser Andersen interesse for naturvidenskab. Helt tilbage til debuten Fodreise (1829) finder vi passager, hvor naturvidenskabelig indsigt informerer teksten. Det er i et romantisk perspektiv upåfaldende. Romantikken involverede en idealistisk forestilling om, at videnskab og kunst i fællesskab skulle samarbejde om at belyse naturens mysterier. Det er en tanke, man ser hos Alexander von Humboldt, Schelling og Goethe i Tyskland og i Danmark hos naturfilosoffer som Henrik Steffens og H.C. Ørsted. Hvor førstnævnte var en stor inspiration for den tidlige romantik i Danmark, blev især sidstnævntes arbejde betydningsfuldt for Andersen. Kendskabet til Ørsteds naturfilosofi kommer til udtryk gennem gentagne referencer i værkerne. Bl.a. i romanen O.T. fra 1836, der fortæller om en gruppe studerende, som diskuterer ”den physiske Forklaring af vor Klodes Tilblivelse, saaledes som Vennerne havde opfattet den paa Ørsteds Forelæsninger.” (bd. 4, s. 415). Når Andersen i indledningen til ”Dryaden” proklamerer, at hans tid er eventyrets tid, så er det ikke uden ironi, men heller ikke uden oprigtighed. Sine forbehold til trods var han fascineret af samtidens teknologiske udviklinger og fantaserede ofte om, hvilken fremtid de ville bringe med sig. I teksten ”Om Aartusinder” (1853) forudser han således flytrafik og masseturisme som karakteristisk for de moderne

22

Dansknoter

samfund. Andersen var ligeledes blandt de første danskere, der lod sig daguerreotypere, en tidlig form for fotografi, og lod sig herefter ofte og gladeligt fotografere. Telegrafen lod han sig ligeledes begejstre over, og sidst men ikke mindst harmonerede udviklingen af jernbanen i Europa med hans store rejselyst. Det er altså teknologiske udviklinger inden for repræsentation, kommunikation og transport, der betog ham. Især sidstnævnte fik en prominent plads i flere af hans værker. Fortællingen ”Et Stykke Perlesnor” (1856) er således en hyldest til den nyanlagte jernbane, der gik på tværs af Sjælland, og de byer, den bandt sammen, men allerede i 1842, i rejsebeskrivelsen En Digters Bazar, havde han bemærket jernbanens fortrinligheder og potentiale til at inspirere digtningen. I Hamborg ser fortælleren ud over banegården og bemærker, at ”I Poesiens Rige ere ikke Følelsen og Phantasien de eneste, der herske, de have en Broder, der er ligesaa mægtig, han kaldes Forstanden, han forkynder det evige Sande, og i dette ligger Storhed og Poesi.” (bd. 14, s. 235). Menneskefornuften skaber skuer, der let kan måle sig med tidligere tiders forståelse af det sublime knyttet til natur og religion. Den treenighed, som fortælleren i En Digters Bazar fastsætter, går dog ikke friktionsløst op i harmoni. Senere i århundredet, i 1850’erne, resulterer spændingerne imellem kristne og naturvidenskabelige verdensforståelser i konflikt. De såkaldt tyske materialister begynder at advokere for en sekulariseret verdensforståelse, hvor menneskefornuften har overtaget, hvilket er en filosofisk udvikling, Andersen ikke bifaldt. Her fulgte han fortsat Ørsted, der med udgivelsen Aanden i Naturen (1850) forsøgte at gentænke det romantisk-naturfilosofiske projekt i en moderne retning. I rejsebeskrivelsen I Sverrig (1851) indgår således kapitlerne ”Tro og Videnskab (Prædiken i Naturen)” og ”Poesiens Californien”, som bygger på Ørsteds naturfilosofi og fastslår, at i kraft af


Undersøgelser af de måder, hvorpå teknologi og videnskab repræsenteres i Andersens forfatterskab, viser således en anden side af den kendte eventyrforfatter, hvor hans begejstring for, men også kritiske stillingtagen til sin samtids teknologiske udviklinger kommer til syne.

at sandhed ikke kan stride imod sandhed, så må religionen og videnskaben naturligt samarbejde om at vise mennesket verdens mysterier. Teksten går endda så vidt som til at hævde, at i kraft af, at skaberværket er det mest uspolerede udtryk for skaberen, må man også via naturvidenskabelig viden kunne komme til erkendelse af Gud. Naturvidenskaben udråbes til det nye ”Poesiens Californien”, et uopdaget land for digtningen. Samme tanke går igen i romanen At være eller ikke være (1857), der går for at være forfatterskabets mest filosofisk ambitiøse værk, men samtidig også et af de mindst vellykkede som roman betragtet. Her tager Andersen livtag med konflikten mellem tro og videnskab og melder sig ind i tidens religionskritiske debatter. Velsignelsens Midgaardsorm Moderne teknologi kan altså ses ambivalent tematiseret i forfatterskabet fra dets tidligste til dets sidste tekster: Den repræsenterer både menneskets storhed og dets potentielle fald. I den sene tekst ”Den store Søslange” (1871) introduceres læseren således for et fiskesamfund, der lever på Atlanterhavets bund. En dag synker en lang ting ned på havbunden, som fiskene stiller sig undrende over for. Senere forklares det, at det drejer sig om et af de telegrafkabler, der nedsænkedes mellem Europa og USA i 1850’erne. Efter en humoristisk skildring af fiskenes reaktion på kablet tager fortælleren over og slutter historien:

På overfladen er afslutningen en lovprisning af mennesketankens opfindsomhed. Men metaforerne peger i andre retninger. Det er en modsigelse at kalde kablet en velsignelsens Midgårdsorm, da denne i nordisk mytologi ikke repræsenterer en velsignelse, men tværtimod et varsel om Ragnarok. Ligeledes henviser passagen til en anden mytologisk orm, slangen i Paradiset, der lokker Adam og Eva til at spise af kundskabens træ, hvilket vil gøre dem i stand til at kende forskel på ”Godt og Ondt” ligesom Gud. Her skurrer forholdet mellem tro og videnskab uden at blive harmoniseret. Mistanken er, at mennesket med sine teknologiske frembringelser kan være på vej ind i hybris, en søgen ud over sine begrænsninger, hvilket kan få fatale konsekvenser for det selv og dets omverden. Det er det filosofiske dilemma, teknologien stiller mennesket i, og som forfatterskabet med varierende betoninger arbejder med. Undersøgelser af de måder, hvorpå teknologi og videnskab repræsenteres i Andersens forfatterskab, viser således en anden side af den kendte eventyrforfatter, hvor hans begejstring for, men også kritiske stillingtagen til sin samtids teknologiske udviklinger kommer til syne.

Noter:

Dybest nede strækker sig Slangen, en Velsignelsens Midgaardsorm, der bider i sin Hale, idet den omslutter Jorden; Fisk og Krybdyr løbe med Panden imod, de forstaae dog ikke den Ting ovenfra: Menneskehedens tankefyldte, i alle Sprog forkyndende og dog lydløse Kundskabsslange paa Godt og Ondt, den vidunderligste af Havets Vidundere, vor Tids den store Søslange. (bd. 3, s. 295)

1 Alle henvisninger til forfatterskabet er til H.C. Andersens samlede værker, bind 1-18, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus P. Mortensen, København: Gyldendal, 2003-2005. 2 Denne artikels argumenter og analyser lægger sig i forlængelse af min forskning i forfatterskabet fra monografien Skyggepunkter – menneske, natur og materialitet i H.C. Andersens forfatterskab, Forlaget Spring, 2019.

Dansknoter

23


24

Dansknoter


Benedikte F. Rostbøll Ph.d. i nordisk litteratur og lektor ved Rysensteen Gymnasium. Forfatter til bl.a. Skrevet med blod, 2008, om Edith Södergrans digtning

JEG ER EN SALIGHEDSBOLD

Artiklen præsenterer Bodil Bech som en overset lyriker i det tyvende århundrede. I periferien af den danske litteraturhistorie om det tyvende århundredes lyrik kan man støde på en dramatisk udseende boheme med skælmske øjne, klokkehat, pagehår og prikket tørklæde. En skikkelse, der ud fra fotografier og med sin ekstatiske digtning om eros og kosmos giver associationer til Willumsens stolte bjergbestigerske, og som giver indtryk af at være en dansk, lidenskabelig vierge moderne efter sit store forbillede Edith Södergran. Hendes navn er Bodil Bech (18891942). Inddrager man hendes biografi, får man også indtryk af et forkomment englebarn. Hun debuterede som 45-årig og udgav fem digtsamlinger og en roman i en poetisk raptus fra 1934 til 1942. Hun døde dybt forarmet allerede som 53-årig under et besøg på Bornholm hos sin ven kunstneren Oluf Høst. Hun var godsejerdatter fra Fyn, uddannet koncertpianist og havde studeret i New York. Hun gennemlevede to korte ægteskaber, det sidste med kunstskribenten Poul Uttenreitter, med hvem hun delte en stærk optagethed af malerkunst. Hun ernærede sig nødtørftigt som journalist og oversætter. I sine sidste år levede hun en forhutlet tilværelse, hvor hun i selskab med sin veninde og samtidige, digteren Tove Meyer, kunne finde på at gå rundt ved gadedørene og faldbyde sine bøger, som udkom i meget små oplag. I sin samtid fik hun generelt rigtig gode anmeldelser og opnåede en vis anerkendelse. I dag er hun stort set glemt. Det kan undre af flere grunde. Bodil Bech var i den grad

med til at tegne det kunstneriske miljø i de første årtier af det tyvende århundrede. Hun færdedes i toneangivende kunstnermiljøer, først på Fyn, i kredsen omkring Fynbomalerne, og senere, i 1930’erne, var hun med i kredsen omkring de surrealistiske tidsskifter konkretion og linien sammen med bl.a. Gustaf Munch-Petersen og sin sjæleven August Schade. Og først og fremmest: Hun var en del af et lyrisk, modernistisk nybrud i 1930’erne, hvor en serie digtere, bl.a. også Hulda Lütken, tematisk åbnede sig mod det subjektive, kropserfaringerne og sjælelivets dybder og formmæssigt forsøgte at vriste sig fri af et senromantisk formsprog. I sin debutsamling Vi der ejer Natten (1934) er Bodil Bech radikalt formeksperimenterende med frie vers uden interpunktion og med eksempler på syntaksopløsning. I samtiden blev Bodil Bechs eksplicitte udtryk for kvindens erotiske begær set som dristige, og hun kan opfattes som en pionér på dette område. For enkelte kritikere i samtiden blev det en tand for ekstatisk, fx mente Otto Gelsted, at der var en ”mænadeagtig Vildskab” på færde i Bodil Bechs univers (Bech 1941, s. 62). Hun skrev fx uforglemmelige vers som disse: ”Det er/ som boede der to Fugle/ bag mine spændte Bryster – gylden Sødme stiger og falder, / naar jeg trækker Vejret” (Bech 1938, s. 18). Stærkt bemærkelsesværdigt er også det hyppigt citerede digt ”Brombær”, hvor en for samtiden sjældent set nydelsesfuld oplevelse af mandens krop er i fokus i fortættede, flertydige billeder.

Dansknoter

25


Plakat fra poesiplakater.dk.

Forfatterskabets receptionshistorie er interessant og kan give nogle idéer om, hvilke in- og eksklusionsmekanismer der gør sig gældende i forhold til anerkendelse i forskellige litterære perioder og dermed også muligheden for kanon-status. Indtil 1960’erne blev Bodil Bechs forfatterskab mødt med tavshed, men i dette årti påpegede både Torben Brostrøm og Hans-Jørgen Nielsen, at hun på nogle måder kunne ses som en overgangsfigur til 60'er-modernismen. De tilkender hende begge en plads i litteraturhistorien, dog ”bedømt med en kunstnerisk alen en beskeden plads”

26

Dansknoter

(Brostrøm 1962, s. 95) og udstyret med ”et pinligt lavt abstraktionsniveau” (Nielsen 1981 (1967), s. 81). I 1981 fik forfatterskabet igen opmærksomhed, idet Bodil Bech blev fremhævet som en vigtig arvtager til den tidlige finlandssvenske modernisme, uden at det dog for alvor betød øget kendskab til digteren. Bodil Bech lider også den skæbne at blive omtalt i samleartikler med Hulda Lütken eller Tove Meyer – eller dem begge. Således i 1981 i Lise Loeschs psykoanalytiske, feministiske artikel i Danske digtere i det 20. århundrede og i Anne-Marie Mais ”Södergrans danske døtre” i Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1996. Først i 2002 fik Bodil Bech et selvstændigt forfatterportræt, skrevet af Peter Christensen, i en ny udgave af Danske digtere i det 20. århundrede. Også de seneste årtier har der været enkeltstående forsøg1 på at trække Bodil Bech ud af selskabet af glemte danske digtere. I 2004 markerede det lille forlag Bebop 70-året for udgivelsen af Vi der ejer Natten, og i en positiv anmeldelse noterer Tue Andersen Nexø, at samlingen synes ”at holde sig bedre end mange kanoniserede bøger fra mellemkrigstiden”, og værket udnævnes til at være en ”næsten klassiker i dansk litteratur” (Andersen Nexø 2004). Det er ikke meningsfuldt at opdele Bodil Bechs forfatterskab i skarpt adskilte faser, men der en tendens til, at det


Södergrans magtfulde identitetsformel ”Jeg er” genfindes hos Bodil Bech, og identitetsmulighederne skifter undervejs i forfatterskabet. Jeget identificerer sig som ”Jordens datter”, ”Profet”, og det lyder ”Jeg er Ildpigen”, ”Jeg er en Salighedsbold” og ”Jeg er en ensom/ skridtende mig frem/ i strid Vind”. Og også hos Bodil Bech synes selve det selvhævdende og besværgende JEG ER at være vigtigere end det efterfølgende identitetsforslag. Begge forfatterskaber rummer en vision om at rumme et stort register af identiteter i sig.

erotiske fylder mest i de første samlinger, mens en mytologisk-profetisk tone og en religiøs mysticisme slår igennem i den sene del af forfatterskabet. Især den første digtsamling er centreret om det feminine identitets- og skabelsesdrama, der falder i tre akter: Pige – Gudinde – Kvinde. Digtenes jeg er spændt ud mellem en række poler: ekstase og tomhed, håbefuld længsel og pinefuld afhængighed af et mandligt du, tvivl på digtergerningen og forløsning i skriften og en dyb naturforbundethed. Fra Bodil Bechs anden digtsamling, Ildtunger danser (1935), søges frigørelsen og forløsningen i den digteriske skabelse og i fantasier om at svinge sig op i himmelrummet sammen med den elskede eller i en storslået transcendens. Der er også et hverdagsspor i store dele af forfatterskabet med sporvogn, avis og tomme stuer. De to sidste digtsamlinger har taget indtryk af anden verdenskrig, hvilket sætter en følelse af at være fremmed i verden: ”Vi er Børn, /faldet ud af Himmelporte, / Gæster i en umild verden” (Bech 1941, s. 7). Indflydelsen fra Edith Södergran er markant i hele forfatterskabet2, men mest tydelig i de sidste to samlinger. Formmæssigt genfinder man Södergrans hyppige brug af apostrofen, af selvrettelser, spørgsmål, tankestreger og exclamatio. En række elementer fra Södergrans faste billedinventar går også igen hos Bodil Bech, bl.a. ilden, ørnen, blodet, solen, panden og alteret.3 Södergrans magtfulde identitetsformel ”Jeg er” genfindes hos Bodil Bech, og identitetsmulighederne skifter undervejs i forfatterskabet. Jeget identificerer sig som ”Jordens datter”, ”Profet”, og det lyder ”Jeg er Ildpigen”, ”Jeg er en Salighedsbold” og ”Jeg er en ensom/ skridtende mig frem/ i strid Vind”. Og også hos Bodil Bech synes selve det selvhævdende og besværgende JEG ER at være vigtigere end det efterfølgende identitetsforslag. Begge forfatterskaber rummer en vision om at rumme et stort register af identiteter i sig.

Som Södergran er Bodil Bech soldyrker, og de deler en grandios omgang med himmellegemerne, hvor jeget ønsker sig kys på panden af solen og har kræfter til at kvæste kloden med hænderne: ”Aa, jeg elsker, […] / se jeg kunde favne Kloden, / kryste den som Barnet Bolden, / sende den i lange Kast mod Solen” (Bech 1940, s. 71).4 Södergrans sanselige kropsmetaforik, hvor det ene led i metaforen udgøres af en kropsdel, genfindes hos Bodil Bech, fx i titlen Ildtunger danser (1935) og i den originale metafor ”Æterfingre” i et meget smukt digt, hvor jeget har taget skikkelse af et fyrretræ: ”Jeg er et grønt Spiger/ i Jordens roterende Kugle/ Æterfingre reder mit filtrede Haar” (Bech 1934, s. 67). To andre inspirationskilder er ekspressionisme og surrealisme. Bodil Bechs henførte sprog, voldsomme oplevelsesstyrke og kraftige subjektive udladninger har rødder i en ekspressionistisk æstetik, og det samme har hendes gestaltninger af visioner og syner i dynamiske, ekspansive billeder. Fra surrealismen henter Bodil Bech bl.a. sin farveskala af sort, blå, brun og grøn.5 Et ekko fra surrealismens opgør med mellemkrigstidens borgerlige samfund høres også i digtet ”Ophør”, hvor det resolut erklæres: ”Jeg vil ikke blive ved med at leve/ Jeg vil ikke blive ved at tjene Penge/ tjene Penge bare for at leve/ leve bare for at længes/ sønderslides/ græde” (Bech 1934, s. 65-66). Surrealismens interesse for psykiske mellemtilstande er også tydelig hos Bodil Bech.6 I et af hendes bedste digte med den karakteristiske titel ”I Halvsøvne” (1934)7 skabes den frugtbare mellemtilstand af en række umiddelbare sansninger, helt overvejende lyde, der fremstår som hentet direkte op fra underbevidstheden. Jegets tilstedeværelse strejfes blot til allersidst. Værd at bemærke er den gennemførte udnyttelse af lydkvaliteter knyttet til bogstaverne s og ø:

Dansknoter

27


Sommernat paa Altanen Kastanjens grønne Fingre spiller i Vinden En overflødig Latter raa fra Struben Slaar op mod den blaasorte forundrede Himmel Togene mumler paa Skinnerne Den røde Søjle flimrer med stumme Dampe om sig Løven vaander sig bag Søndermarken Gud den underfulde sender mig Søvnen (Bech 1934, s. 13) Man kan inddrage Bodil Bechs forfatterskab i undervisningen på en række måder. I et forløb om surrealistiske tendenser i mellemkrigstiden kan man læse hende i forbindelse med Gustaf Munch-Petersen, med hvem hun deler associationsteknik, og i sammenhæng med hendes muse August Schade og hans kosmiske surrealisme og naivisme. Oplagt kan man læse svenske digte af Södergran, måske helt specifikt hendes programlignende anafordigt ”Vierge moderne” (1916), og sammenligne med Bodil Bechs formsprog og identitetsafprøvning. Der findes i hele Bodil Bechs forfatterskab en særegen motivisk sammenstilling af kvinder, heste og eros,8 som kan lægge op til en sammenligning med Tom Kristensens brug af en lignende billeddannelse i digtet ”Nat i Berlin” (1927).9 Man kan også inddrage Bodil Bechs digte i et forløb

om firserdigterne og deres fokus på kroppen. Her springer særligt Pia Tafdrup i øjnene, og hvis man medtænker et lidt større tidsperspektiv, også fx Pia Juul og Mette Moestrup. De skriver alle nyskabende erotiske digte, men ved at inddrage Bodil Bech kan man vise, at det er ikke første gang, kvinder skriver eksplicit om lyst og begær. Digte af Sappho kan også medtænkes her. Og hvad er der sket med kvinders (og mænds!) måder at digte om det erotiske på? Der skal nok være en gymnasieelev, der kan blive provokeret over disse vers hos Bodil Bech: ”lad mig leve i din Nærhed/ jeg vil netop hvad du vil og intet kræve” eller ”Gud giv mig Lov at blive en Mands elskede Kvinde/ Min Favn er en sødmefyldt Grube rede til Elskeren”. For nylig skrev mine 3. g’ere opgave om køn og den nuværende litteraturkanon. En af eleverne skrev: ”Kan det virkelig passe, at man i 2021 skal undervises i kvinden, hendes seksualitet, følelsesliv, fornuft, ønsker og drømme ud fra en mands perspektiv?” Fra Dansklærerforeningen udgår et forslag om en ny tilgang til kanon i form af en bruttoliste på fx 30 forfattere i stedet for den nuværende, der som bekendt består af 13 mandlige og én kvindelig. Bodil Bech er med sine billedstærke, sanselige digte en oplagt kandidat til en sådan bruttoliste. Tiden er inde til, at hun rykker fra periferien til et mangfoldigt hovedspor i den danske litteraturhistorie.

Noter: 1

I 2016 valgte Jakob Hansens Litteraturfestival Bodil Bech som genius. En række digtere, bl.a. Pia Tafdrup, Thomas Boberg og Olga Ravn, skrev i den forbindelse hen over og rundt om Bodil Bechs suite ”Gudhjem” fra Ildtunger danser, 1935. Forlaget Arena udsendte den 7. maj et udvalg af Bodil Bechs digte ved Nanna Storr-Hansen under titlen Æterfingre reder mit filtrede hår.

2 Bodil Bech rejste i 1938 til den afdøde Edith Södergrans hjem i Raivola på Det Karelske Næs i Finland og fik mirakuløst Södergrans gamle mor i tale. Bodil Bech skrev et portræt af Edith Södergran i et rejsebrev, ”I Digterinden Edith Söder grans Hjem paa Det Karelske Næs”, Berlingske Søndags Magasin, 30.11.1941. 3 Jf. Mai 1996, s. 315. 4

I digtet ”Sol” fra Framtidens skugga, 1920, skriver Södergran: ”(…) Det är som hölle jag solens disk i mina händer, / blott för att krossa den”. Udtrykket ”solens disk” giver solen materialitet som et stykke legetøj, som det grandiose jeg kan holde i sine hænder og udøve sin magt i forhold til.

5 Jf. Christensen 2002, s. 395. 6 Jf. Kjældgaard 2006, s. 178 ff. 7 Jf. Mai 1996, s. 315. I netudgaven The History of Nordic Women's Literature understreges det, at Bodil Bechs store interesse for billedkunst fornemmes i digtenes opstilling af figurer. Denne sikre omgang med opstilling af digtets figurer er også tydelig i ”I Halvsøvne”. Nordisk kvindelitteratur: https://nordicwomensliterature.net/ da/writers/bech-bodil-3/. (besøgt 31.3.2021).

28

Dansknoter

8 Se fx digtet ”Tre Kvinder” og kortprosateksten ”Vildhest”, begge i Granit og Dugg (1938). 9 Jf. Christensen 2002, s. 393. Litteratur: Andersen Nexø, Tue: ”Med en flyver fra fortiden”, Information, 18. marts 2004 Bech, Bodil: Vi der ejer Natten, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1934 – Ildtunger danser, Gyldendal, 1935 – Granit og Dugg, Jespersen og Pios Forlag, 1938 – Flyvende Hestemanker, Jespersen og Pios Forlag, 1940 – Ud af Himmelporte, Martins Forlag, 1941 Brostrøm, Torben: Poetisk Kermesse. Veje gennem dansk modernisme, Gyldendals Uglebøger, 1962, s. 87-95 Christensen, Peter: ”Bodil Bech”, i Mai, Anne-Marie (red.): Danske Digtere i det tyvende århundrede, Gads Forlag, 2002, s. 392-399 Kjældgaard, Lasse Horne: ”Orientering mod det subjektive”, i Mortensen, Klaus P. og May Schack (red.): Dansk litteraturs historie 1920-1960, bd. 4, Gyldendal, 2006, s. 176-182 Mai, Anne-Marie: ”Södergrans danske døtre. Om Hulda Lütken, Bodil Bech og Tove Meyer”, i Jensen, Elisabeth Møller (red.): Nordisk Kvindelitteraturhistorie, bd. 3, Rosinante, 1996, s. 305-318 Nielsen, Hans-Jørgen: ”Eksperimenter i subjektivisme”, i Hertel, Hans (red.): Tilbageblik paa 30’erne, Stig Vendelkærs Forlag (1967), 1981, s. 77-88


Dine grundbøger Udkommer august 2021

Dansk i tiden er et komplet, gennemdidaktiseret og nytænkende grundbogsmateriale, som dækker dansk i gymnasiet fra første modul i grundforløbet og frem til studentereksamen. Til den trykte bog kan tilkøbes en digital antologi med bl.a. alle de primære tekster, der kommer i spil i grundbogen.

Litteraturens genveje fortæller litteraturens historie kort, fordi den skal bruges til undervisning. Den skyder genveje gennem litteraturens mange landskaber, som de tager sig ud fra 2021perspektiv.

Af Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup

Af Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen

iBog® Bog

iBog®

danskitiden.systime.dk Udkommer som trykt bog juni 2021

litteraturensgenveje.systime.dk

Udkommer som iBog® og trykt bog august 2021

Fagpakke til dansk Opdateres

Vi markerer en klassikers sølvbryllup med en ny opdateret udgave. Særligt kapitlerne fra 1960’erne og frem er blevet revideret, og kapitlet om den nyeste tids litteratur er helt nyskrevet. Af Johannes Fibiger og Gerd Lütken

iBog®

litteraturensveje.systime.dk

Udkommer som iBog® og trykt bog juli 2021

– 47 iBøger®

Fagpakken til dansk giver dig og dine elever adgang til alle iBøger® fra Systime og Gyldendal. Med fagpakken kan du skabe en varieret undervining og bl.a. bygge undervisningsforløb med indhold fra flere udgivelser i Forløbsbyggeren. NYHED: Kan nu købes i klassesæt for 125,- pr. elev. Litteraturportalen kan tilkøbes for 25,- pr. elev. Læs mere på systime.dk


Dansk takeaway Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning. Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk.

Dansk Takeaway

Fiktionalitet – en ny tilgang til litteratur og menneskelig kommunikation sejrer internationalt Lige nu går en ny teori om tekster og menneskelig kommunikation international sejrsgang gennem vestlige universiteter og litterære forskningsmiljøer. Den er et opgør med et halvt århundredes nykritisk dominans, og den vil genskabe opfattelsen af litteratur og tekster som kontekstbestemte og som udtryk for intentioner. Teoriens kernebegreb er fiktionalitet, og teorien gør spørgsmålet om fiktionalitet til et spørgsmål om kommunikation og retorik frem for alene at forholde sig til fiktion som et spørgsmål om genre. Om få måneder udkommer bogen Fictionality in Literature på Ohio State University Press. Bogen, som Henrik og Simona er medredaktører af og bidragydere til, rekonceptualiserer en lang række kernebegreber inden for litteraturteori som author, narrator, character osv. ud fra en retorisk fiktionalitetsteori. I bogen Fiktionalitet i litteratur, sprog og medier, som nyligt er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag, går

30

Dansknoter

vi endnu bredere og mere elevrettet til værks og beskriver fiktionalitet i både litteratur og utallige andre genrer og medier. Vi begynder med at gennemgå en potentiel dag for en almindelig gymnasieelev og viser, hvordan den fra morgen til aften er fyldt med fiktionalitet. Det gælder både i og uden for gymnasiet – og på tværs af fagene. En let og sjov øvelse med dette er at bede eleverne om igennem en specifik dag i deres eget liv at nedskrive lignende eksempler på fiktionalitet, som de støder på i alt fra busbannere til tv-nyheder og på sociale medier. Eksemplerne kan så holdes op imod den i bogen begrundede definition på fiktionalitet som ”intentionelt signaleret påfund i kommunikation”, så man kan tale om, hvorvidt og hvordan og hvorfor det i forskellige kontekster signaleres, at en fortælling eller andet skal opfattes som opfundet, og hvorfor sådanne signaler i andre sammenhænge kan være fraværende, hvis fortællingen netop ikke ønskes


Jan Maintz underviser i dansk, filosofi og samfundsfag på Virum Gymnasium og skribent på Dagbladet Information; Henrik Zetterberg-Nielsen, professor, leder af Center for Fictionality Studies og Narrative Research Lab; og Simona Zetterberg-Nielsen, lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet

opfattet som opfunden (det kunne være i vidnesbyrd, religiøse tekster eller selvbiografier). Og man kan tale om, hvordan løgn, bedrag, fake news og misinformation er en helt tredje kategori, der hverken er sandhed eller fiktion, men som netop i modsætning til fiktionen skjuler, at den ikke er sand. Bogen er resultatet af ny international forskning, og vi mener, at den kan være med til at gøre elever til endnu bedre tekstlæsere og give undervisere endnu flere argumenter til at begrunde analysernes baggrund og relevans. Tilgangen har således betydning for forståelsen og analysen af fiktionalitet uden for fiktion og giver samtidig nye grunde til og forståelse af, hvorfor og hvordan det i dag også er vigtigt at læse og analysere fiktion. Blandt andet på grund af nykritikkens enorme indflydelse på litteraturteori har litteratur i mange af de sidste årtiers grundbøger i dansk været afkoblet fra konteksten, forfatteren og kommunikationssituationen. Vores bog er både kontekstorienteret og nærlæsningsorienteret. De mange analyser af politiske taler, musikvideoer, satirisk fake news, kampagner, reklamer, dokumentarer og selvfølgelig litteratur tager udgangspunkt i den antagelse, at læsere og modtagere i alle tilfælde søger at forstå og skabe kohærens i kommunikationen; en kohærens, som kun kan forklares ved at tage teksten som udtryk for en intentionelt skabt ikke-tilfældig struktur. Øvelse: ”Skytten paa Aunsbjerg” Et eksempel, som er lige til at overtage og bruge i undervisningen, er ”Skytten paa Aunsbjerg”, som vi foreslår, at man kan få eleverne til at lege igennem som en 200 år gammel, uløst krimigåde. Allerede Kierkegaard sagde, at Blichers digtning griber læseren, måske fordi den gør læserens etiske stillingtagen til en del af den konflikt og etik, fortællingen omhandler. Også ”Skytten paa Aunsbjerg” aktiverer læseren på denne måde. Vi foreslår, at man tager udgangspunkt i den helt fundamentale egenskab ved Blichers novelle, at den er opfundet; altså i dens fiktionalitet. Det betyder helt simpelt, at det, som i en virkelig, ikke-fiktiv fortælling kunne være udtryk for et rent tilfælde, her også kan være udtryk for en bevidst konstruktion fra forfatterens side. Netop hvis vi som læsere forstår, at det, vi læser, ikke er virkeligt og kontingent, men et intentionelt resultat af en forfatters omhyggelige konstruktioner, så kan vi føle os inviterede til at fortolke

og skabe sammenhæng, og så bliver begivenhederne til elementer, som vores fortolkning kan bygge på, præcis i det omfang den som fortolkning behandler dem som intentionelle opfindelser. Opgaven lyder: Du er efterforsker og har de oplysninger, som teksten giver, til din rådighed (novellen står bagerst i vores bog, i antologidelen s. 225 ff.). Vær meget opmærksom på, hvem der siger hvad. Læg mærke til, hvilke udsagn der potentielt kan være fejlagtige eller løgnagtige. Du har fået en mistanke om, at alt ikke er, som det skal være, og at det ikke er tilfældigt, at Vilhelm er omkommet netop på dette tidspunkt. Du ønsker at søge nøglen til hans død i begivenhederne omkring Mettes graviditet. Se nærmere på det korte afsnit, hvor hendes graviditet opdages, og arbejd dig frem mod en mulig løsning ved at prøve at besvare alle spørgsmålene ud fra teksten. Det helt overordnede mysterium er altså: Er det et tilfælde, at skytten dør så kort tid efter, at han påtager sig faderskabet til Mettes barn, eller bliver han myrdet eller sendt i døden og af hvem? Antag, at Blicher intentionelt har givet dig de spor og oplysninger, som du behøver for at kunne skabe sammenhæng i teksten. Antag samtidig, at han har brugt fiktionalitet, og at mysteriet ikke er uløseligt, som det ville kunne være i virkeligheden. Samtidig er det også en antagelse af fiktionalitet, at vi ikke (kun) får tilfældige og overflødige oplysninger, men derimod netop de oplysninger, som vi har brug for, hvis vi er gode nok til at afkode dem. 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8)

Hvorfor er fruen forfærdet: ”’Mette er selvanden [gravid], fik hun med Møje og Forfærdelse frem”? På denne oplysning reagerer etatsråden temmelig mærkværdigt ved med eftertryk at påstå noget, som turde være selvindlysende: ”’Saa har hun, sandt for Herren!’ (det var hans eneste Eedsformular) ’været ved Mandfolk.’” Hvorfor siger han det? Fruen bliver sur over, ”at Han havde ladet sin Søn give mit Fornavn.” Hvorfor er hun vred? Fortælleren forstår det ikke. Hvem er kilden til vores viden om Mettes graviditet? Hvornår siger etatsråden, at hun bliver gravid? (Hint: Se beskrivelsen af en lystig pinse). Hvornår føder Mette? Hvornår bliver Mette gravid? (Hint: Prøv at regne bagud fra den årstid, hvor hun føder). Kan det være en ren tilfældighed, at Vilhelm, efter ti år

Dansknoter

31


Dansk Takeaway

Vores evne til at både anvende og analysere brugen af denne

i familiens tjeneste, har en endog meget specifik mistanke om, at der kan ske ham noget lige netop den dag, hvor han rider i døden? Han siger: ”’dersom der idag eller en anden Dag skulde tilstøde mig Noget […]’”. 9) Hvor sender etatsråden Vilhelm hen og hvorfor? (Hint: Se efter et helt bestemt sted, hvor han beder ham tage på jagt). 10) Hvem sendte Urias på en uriaspost og hvorfor? 11) Hvem siger etatsråden er far til Mettes barn, og hvilke begrundelser giver han for det? 12) Hvem er far til Mettes barn? 13) Kan det være Mette, der har forført herremanden eller i hvert fald er gået med til det, når vi tidligt i fortællingen klart får at vide, at Mette ikke lader sig forføre, og at hendes anstændighed bekræftes af alle? Fiktionalitetstilgangen kan forklare, hvorfor vi som læsere skaber kohærens i fiktive tekster på en måde, som vi ikke ville gøre med virkeligheden. Det gælder både på meget overordnede niveauer som med at konstruere, hvad der egentlig kan være sket i ”Skytten på Aunsbjerg”, og på lokale niveauer, hvor vi fx kan tage en persons halten i en fiktiv tekst som invitation til at undersøge, om han også på andre måder kunne dele skæbne med Ødipus, hvilket naturligvis ville være absurd uden for fiktion, men som fiktionsteori tidligere ikke har haft en teoretisk funderet begrundelse for. Ligeledes kan vi nu forstå, hvorfor vi anser bestemte analytiske udsagn som potentielt gyldige. Fx: ”Liljerne i novellen bliver et symbol på, hvordan døden på én gang repræsenteres og fortrænges”. Det skyldes, at man ikke i al almindelighed tænker, at det giver mening at sige sådan om blomster eller om en bestemt havestil, men at man tager liljernes placering i den specifikke kontekst som udtryk for, at forfatteren inviterer til en række antagelser og analyser af personers motiver og tanker og verdensbillede og sammenhænge mellem deres handlinger, interaktioner og udsagn. Meddigtning og creative writing Fiktionalitet-tilgangen er også meget velegnet i forhold til creative writing, idet den inviterer til refleksioner over hvert enkelt valg, inklusive brugen eller udeladelsen af fiktionalitet i forskellige sammenhænge. Fx kan man få

32

Dansknoter

kommunikationsform gør os til bedre og mere kritiske og nærlæsende analytikere og forsyner eksisterende læsepraksisser med et teoretisk fundament, som nykritikken og andre skoler ikke kan levere ...

mange humoristiske resultater ud af at bede elever om at omskrive nyheden ”Bono styrter på cykel i Central Park, og U2 må aflyse”, https://politiken.dk/kultur/musik/ art5552840/Bono-styrter-p%C3%A5-cykel-i-Central-Park-ogU2-m%C3%A5-aflyse, ved at fiktionalisere den. Det gør det meget synligt, at fiktionalitet kan generalisere det partikulære eller bruges til moralisering. Mange besvarelser går fx i retning af ”verdensfreden aflyst pga. punktering” eller kobler på anden vis det alt-for-menneskelige uheld til grandiose bestræbelser. Den anden vej kan man bede eleverne se en kort valgvideo som fx denne: https://www.youtube.com/ watch?v=XkRRdth8AHc og beskrive, hvordan og hvorfor der bruges fiktionalitet, samt overveje, hvordan de samme budskaber ville lyde uden fiktionalitet, hvilket gør racismen meget åbenlys og igen demonstrerer, at fiktionalitet i sig selv hverken er godt eller dårligt, men et mangefacetteret redskab. Vores evne til at både anvende og analysere brugen af denne kommunikationsform gør os til bedre og mere kritiske og nærlæsende analytikere og forsyner eksisterende læsepraksisser med et teoretisk fundament, som nykritikken og andre skoler ikke kan levere – samtidig med at den skaber kontinuitet mellem beskæftigelsen med litteratur og æstetik og en bred, kritisk og opmærksom forståelse af andre former for strategisk kommunikation i kampagner, politik m.m. Vi håber, at I vil finde fornøjelse i takeaway-øvelserne ovenfor såvel som i bogens gourmet-menu.


Dansknoter

33


34

Dansknoter


Teksten i midten Sarah Smith Ogunbona (f. 1989) Kommer fra Oslo og bor i Göteborg. Hun afsluttede sin kandidatuddannelse i litterär gestaltning ved Göteborgs Universitet i foråret 2020. I efteråret 2020 debuterede hun med romanen Globus på Forlaget Oktober.

Synne hadde ringt meg. Jeg tok meg i å tenke at hun kanskje hadde ringt noen andre først, noen som ikke svarte, at jeg kanskje var nummer to. Men hun hadde ringt meg, med et utgrått barns stemme, helt svak og overgitt, sagt er du hjemme, han vil ikke være sammen med meg mer, kan du komme. Jeg ankom leiligheten som man ankommer et åsted, fullstendig uforberedt på hva som ventet. Bare utstyrt med kamillete og et brett valium, som jeg innbilte meg utgjorde ytterpunktene for kjærlighetssorg. Jeg satte meg ved soveromsdøren og lot den stå på gløtt, så jeg kunne se når hun våknet. Hun lå urørlig på ryggen med én arm hengende ned fra sengekanten, jeg så underarmen hennes. Den var full av ferske, overfladiske kutt og gamle, bleknede arr. Da hun ringte, var det ikke dette jeg hadde forventet. At jeg skulle vente og vake, over henne, soverommet og leiligheten. I vinduskarmen på soverommet lå siste nummer av Pastisj. De hadde intervjuet henne på sensommeren. Selv om jeg allerede hadde lest intervjuet, ville jeg lese det igjen. Jeg strakte meg over sengen etter avisen. Luften der var mettet av sorg og alkohol og lå som en presenning over henne. Jeg satte meg utenfor soverommet igjen og åpnet avisen på oppslaget med det store bildet av Synne på venstre side. Hun likte ikke å fremkalle bilder i mørkerom. Å dyppe fotopapiret i fremkallingsvæske minnet om husarbeid, som hun heller ikke likte, for husarbeid minnet henne om moren. En gang hadde hun tilbragt hele dagen i sengen fordi hun hadde avrimet fryseren dagen før. Hun hadde ligget på knærne og hakket hardpakket snø av fryserveggene med en stekespade, og, det er jo problemet med å avise fryseren, hun hadde ikke kunnet slutte når hun først hadde begynt, men hun ville slutte, for hun hadde sett moren gjøre det samme. Hun hadde sett moren gå fra vaskerommet til kjøkkenet med kluter og kjøkkenhåndklær, og fra vaskerommet til lintøyskapet, og når hun gjorde det samme, så hun seg selv som et bilde, fremkalt fra et negativ som ikke var hennes, men morens.

Dansknoter

35


Teksten i midten 36

Dansknoter

Midt imot meg sto kjøleskapet og duret. Det var altfor nytt til ikke å være frostfritt. Jeg bestemte meg for å tømme det for sånt man ikke spiser om man er alene: fine oster og tomatmarmelade, røkelaks, et lammelår som lå til tining, sånt skulle hun slippe å se når hun våknet. Madeiraen hadde hun allerede tømt selv. Flasken sto limt til kjøkkenbenken i en klissete dam av søt vin som hadde rent nedover de hvite kjøkkenskapene og koagulert før den nådde gulvet. Synnes katt smøg seg utålmodig mellom bena mine, gned seg innyndende mot meg, og så fort jeg så ned på den, sprang den bort til en tom matskål og en tørr vannskål. Jeg forsto aldri hvorfor de hadde skaffet seg den katten, hvordan de kunne være kattemennesker. Jeg ville stenge den inne på et rom, jeg ville ikke at hun skulle se den heller. En påminnelse om hvor ensom hun var. En hund hadde vært noe helt annet, en hund elsker ubetinget, og stiller opp når du trenger det. Et sånt dyr er bra å ha i en krise. En hund kan man tråkke på foten, og den vil logre med halen i et forsøk på forsoning. Katten, derimot, elsker deg bare om du har noe å tilby, om du er noen katten får noe ut av å være sammen med. Men dersom katten ikke har noe å tjene på relasjonen, vil den gå fra deg, et kattemenneske kan til og med skryte av det, katten min er borte flere dager i strekk, og når den kommer hjem, ser den ikke på meg en gang. De skryter av det fordi de innbiller seg at det viser hvor selvstendige de selv er. At de har valgt å bli valgt bort. Jeg syntes synd på henne og stakk hånden i lomma. Trykket en valiumstablett ut av brettet, holdt den i hånden som et ladet våpen. Det var kanskje for tidlig å peke på et mønster, men hun hadde faktisk valgt en mann man ikke kan forvente annet enn å bli forlatt av. En som bare tatoverer seg på halsen og på hendene, et sånt menneske kan åpenbart ikke forplikte seg. Og hun hadde valgt en katt. Et dyr som heller ikke er i stand til å forplikte seg. Jeg fortsatte å lese Pastisj ved kjøkkenbenken. Hun sa ikke mye om fotografiene sine, men hun snakket mye om leiligheten. Om at kjøkkenet var leilighetens hjerte, og hun visste det var en klisje, men hun tilbragte mye tid der fordi hun likte å lage mat. Og på kveldene er det tross alt her vi samles, sa hun, som om de hadde vært en hel familie. Hun hadde ikke noe imot at det var lytt. At naboene hadde pusset opp i flere måneder. Sånn som de kranglet, sånn som de skrek om natten, smalt i dører, gråt og forlot hverandre, kunne hun ikke la seg irritere av at de pusset opp på dagtid. Tvert imot fant hun det inspirerende, at de tross alt sto opp hver dag, etter bare et par timers søvn, og fortsatte å bygge hva det nå enn var de bygde, noe som skulle være en del av deres felles fremtid. Jeg er svak for mennesker som ikke gir opp, sa hun. Åpenbart er det ikke dyrene i seg selv man diskuterer, hvilke som er best på hva det nå enn er de konkurrerer i, når man diskuterer katter og hunder. Det er egenskapene man forbinder med deres væremåte: lojalitet, nåde og ubetinget kjærlighet satt opp mot selvstendighet og integritet. Det er derfor jeg ikke kan forstå kattemennesker. At de med hud og hår kan forsvare integriteten til et vesen som åpenbart ikke elsker dem for noe annet enn maten det får, beviser at kattemennesker, i likhet med hunden, elsker betingelsesløst. Altså elsker de ikke katter fordi de identifiserer seg med katter, men fordi de selv i sin natur er hunder. Hundemennesker derimot, som ikke har det minste problem med å la hunden sin være alene mens de er på butikken, selv


om den reagerer som om de skulle ha vært borte en evighet når de kommer tilbake, elsker ikke ubetinget. De elsker hunden fordi den lar dem leve ut deres ultimate fantasi: å være noens alt, deres lys, deres sol. Hunden er som månen, og lyser kun når man lyser mot den, ellers er den bare en form, en figur, en ansamling av pels i en hundeseng, en grå sten. Katten er som solen, den er likeglad med hvem den lyser på, men den slutter aldri å lyse. Den holder på for seg selv, den leker, holder pelsen ren, lyser. Filmdrasjeen på valiumen hadde smeltet bort. Jeg skrudde på vasken for å skylle hendene, og katten kom løpende, med høy hale og smale øyne, og mjauet. Det finnes hunder og katter i enhver relasjon. I relasjonen mellom Synne og Daniel var han katten, og hun den som lå igjen i leiligheten, skar opp armene i fortvilelse og lengtet. I relasjonen mellom meg og Synne var hun katten og jeg den som kom når hun ropte, som var glad for å bli tilkalt. Jeg skrudde på vannkokeren og satte frem en tekopp, kamilleteen og valiumen. Så gikk jeg inn på soverommet, la meg ved siden av henne, holdt rundt henne helt uvitende om at hun snart skulle lære meg at sorgen i virkeligheten ikke har ytterpunkter eller bunn, men at medlidenhet og lojalitet definitivt har det: grenser. Katten hoppet også opp på sengen, la seg inntil meg og malte desperat, men jeg hadde ingen planer om å fylle matskålen. Den kunne godt få kjenne på hvordan det var å være den som elsket og ventet for en gangs skyld, vi skulle ligge der alle tre, som de hundene vi var, overgitt i kjæledyrslimbo.

Dansknoter

37


38

Dansknoter


Dansknoter

39


uden for tema

UD OVER KANTEN – NED I DYBET 244 siders lyrik – og hver en muskelfiber er spændt hele vejen! Hvad er grænserne for, hvad vi rent menneskeligt kan overleve? Hvornår er vi ude over smertegrænsen? I sit langdigt Moloch – en fortælling om mit raseri går Søren Fauth hele vejen i sin undersøgelse, ikke kun til grænsen, men ud over grænsen, ud over kanten. Velkommen til en tur i dybet!

Digtsamlingens første del beskæftiger sig med den gradvise opløsning af et menneske: Hustruens utroskab er katalysator, men ophobningen af bagvedliggende traumer er medspillende årsager. Relationen til forældrene og ungdommen præget af usikkerhed og selvdestruktiv adfærd (som Fauths digtsamling Digt om Døden, 2018 optrevler), samt en overvældende beskyttertrang i forhold til børnene, sætter den skrøbelige identitet på prøve. Det i undertitlen nævnte raseri er konsekvensen af magtesløshed, skyldfølelse og deraf følgende skamfuldhed. I anden del er jeget taget til Spanien for at skrive, oversætte og cykle. Han forfølges af de atomiserede fragmenter af livet derhjemme, grundlaget for hele hans selvforståelse og identitet. Da dette liv nu er afsløret som blændværk og illusion, bliver også jegets tilkæmpede selvforståelse og identitet sat på spil: ”… her gik man og troede/ at man havde gennemskuet alt som tyveårig/ og så finder man pludselig ud af/ at der var én illusion/ én drøm/ ét slør for mit blik/ som jeg ikke kunne tåle at få flået af”. (Moloch, s. 103)

40

Dansknoter

Herefter følger en rasende kamp for overlevelse: Jeget er ligeledes atomiseret, og der er ikke nogen motivation for at opretholde livet. Jeget er fanget i frygten for og længslen efter sammenbruddet, men det trækker ud. Midt i det hele møder vi alligevel, i små brudstykker, den pludselige og frigørende oplevelse af at være ude over sig selv. På cyklen og i skrivningen indfinder det selv-løse menneske sig med momentvis lise og hvile. Formmæssigt afspejles den rasende kamp og de små glimt af forløsning i en vekslen mellem lange og korte strofer. I de lange lyriske passager gøres hyppig brug af gentagelsen, de samme få temaer gentages og sammenflettes: indre film, der fremviser billeder af hustruen i passionerede øjeblikke med elskeren; med pornografisk vulgaritet kører de for hanrejens indre blik. Endeløse cykelture, op ad bjerge, ned ad bjerge, i ring. Sammenhængen synes at være, at de indre billeder får jeget til at cykle, hele tiden på flugt fra de martrende film og hele tiden på jagt efter et forløsende øjeblik. Samtidig bliver selve cykelrytterens foroverbøjede position en metafor for den indre sammenkrumning, et selv, der er blevet så såret, at den fosteragtige stilling tjener som beskyttelse af de vitale organer.


Inger Ravn f. 1970, cand.mag. i litteraturvidenskab og engelsk, speciale i Maurice Merleau-Ponty, Hans-Jørgen Nielsen og Jørgen Leth. Har udgivet ”Zen og kunsten at opløse sit selv” i Synsvinkler. Lektor ved Campus Vejle/HF-afdelingen.

Uhørte mængder friske figner, mad og is indtages og kastes op igen: Jeget kaster sig over alt spiseligt i et forsøg på at dæmme op for længslen og ensomheden. Kroppen reagerer som på en forgiftning: Den kærlighed, jeget længes tilbage mod, er allerede ved at gå i forrådnelse.

Uhørte mængder friske figner, mad og is indtages og kastes op igen: Jeget kaster sig over alt spiseligt i et forsøg på at dæmme op for længslen og ensomheden. Kroppen reagerer som på en forgiftning: Den kærlighed, jeget længes tilbage mod, er allerede ved at gå i forrådnelse. Gentagelsen af disse elementer viser os et jeg, hvis tanker kører i det samme lukkede kredsløb: Gearene ændres, som det ene tema tvangsmæssigt følger det andet, men kæden vedbliver at være den samme. Mens tankerne kører i hovedet på jeget, tvinges læseren til at følge med, for tråddet er sat, rytmen angivet, og sproget stopper ikke. I denne føring er opremsningerne et centralt virkemiddel, hypnotiserende, som rytteren ”en danseuse1” op ad et bjerg: giv mig fred./ Jeg øver mig i spanske stednavne/det går udmærket/bliver en slags poetisk underlægningsmusik til filmen i mit hoved:/Vêlez-Málaga/ Canillas de Aceituno/ Colmenar/ Comares/ Cómpeta/ Alhams de Granada/ Sedella/ Salares/ Ronda Moloch. (Moloch, s. 103) Opremsningerne er sindbillede for det lyriske jeg og rytmisk underlægningsmusik til den kropslige udfoldelse. Formen får en særlig funktion: Udtryk hænger sammen med indhold, som kropslighed hænger sammen med tanke. Blandt de overvældende katastrofescenarier og forsøgene på at cykle fra disse får enkelte ultrakorte strofer funktion af at frigøre jeget. Man kan se det som små gennembrud, revner

i en lufttom glasklokke. Positionen under de halsbrækkende nedkørsler genererer fx en følelse af en hidtil uset mulighed: ”Det er tanken om børnene/den konstante vægtforskydning/positionen på overrøret/en helt ny frekvens/ en helt ny lyd/der holder mig fast”. (Moloch, s. 126) Beskrivelsen er en art synæstesi mellem lyd og balance, der både frisætter det ødelagte jeg og etablerer et nyt i sin spædeste form. Jeget folder sig ud af fosterstillingen, sammenkrumningen. Formen, med dens gentagelser og rytmiske fremdrift, viser, hvor låst jeget er i tanke- og handlemulighed. Alt er forudbestemt – af arv, miljø og af omverdenens handlen. En endeløs kausalkæde, der betyder, at jeget ikke er et frit eller selvforvaltende individ. Det er fanget i en cirkelslutning. Gentagelserne, der dominerer denne del af samlingen, anspores af de indre film, der viser hustruen i erotiske scener med elskeren og diverse volds- og lemlæstelsesfantasier af skiftevis elskeren og jeget selv. I jegets mange gentagne fantasier ses dets mislykkede ødipale overgang: En gennemgående fantasi etablerer hustruen som en moderfigur, hvor brystet er blevet overtaget af elskeren – og jeget dermed forvist. De mange figner, jeget spiser, finder han på sine lange cykelture, og de flettes sammen med hustruen, da han sidst i digtet beskriver fignerne i haven hjemme i Danmark: ”jeg har spist de sidste figner fra denne have/store søde bristefærdige figner//som en åben/mørkviolet vagina”. (Moloch, s. 242) Som nævnt: Fignerne symboliserer den seksualitet, der er blevet giftig, dødbringende. Koblingen mellem figner og seksualitet slutter ikke der. I endnu en ødipal kobling beskrives fignerne som øjne, der er gået itu: ”de sødeste figner/bristefærdige figner med revner i skallen/enkelte af dem har åbnet sig helt/de ligner øjne som er gået itu.” (Moloch, s. 219) Den symbolske kastration, som Ødipus påfører sig selv, er for jeget konsekvensen af hustruens utroskab. Han er fanget i en evig længsel efter sammenbruddet.

Dansknoter

41


Et sammenbrud, der får alt til at ophøre, et sammenbrud, der flår alting fra hinanden, men det bliver ved med ikke at komme. ”en livløs krop ligger på vejen foran mig/ansigtet er uden øjne/øjnene er revet ud/næsen er fuldstændigt smadret/kindbenene knust/splintrede knogler stikker ud gennem huden/den knuste kæbe ligger som en klæg uformelig masse på vejen./ Det hele er smurt ind i blod/midt på vejen ligger et lysende grønt øje”. (Moloch, s. 219) I en hallucination møder det lyriske jeg sig selv – et andet selv: et selv, med øjnene revet ud, symbolsk for den blindhed, han levede i pga. hustruens bedrag, et selv, der er ødelagt til ugenkendelighed: ansigt, køn og krop. I stedet er der et lysende øje, et blik, der ser tilbage på det lyriske jeg: et dobbeltgænger-øje-blik, hvor ét jeg træder ud, et andet ind, men fordi de er væsensforskellige, er der ingen bevidst genkendelse eller erkendelse. Det lyriske jeg taler tidligere om ”mit næste øjeblik”: ”Måske er dette mit næste øjeblik/hvor alt slår om/dette slag/når den hårde kraftige trækvind/et sted/lukker noget åbent i” (Moloch, s. 211) Det blinde jeg lukker i, et seende jeg dukker op. Et metalyrisk jeg. Erkendelsen gryr i mødet med kunsten på Picassomuseet i Malaga. Her sker der noget, et jordskred: ”det har været tilstrækkeligt at rive masken af mig selv. [...] kvindeansigterne river mig i stykker/jeg falder i staver/står længe og kigger på den siddende Jacqueline [...] Se dig selv i spejlet/se ind i dit mørke/ se det ene øje/ se det andet/ hvad er et ansigt/ når alt kommer til alt?/Hvad er forsiden?/Hvad er bagsiden – og hvad med resten?”. (Moloch, s. 227) Picassos billede viser det samme kvindeansigt fra to forskellige vinkler, hvorved en dobbelthed kommer til syne: dobbeltgængermotivet. Endvidere griber citatet her tilbage til indledningen: ”der var […] ét slør for mit blik/ som jeg ikke kunne tåle at få flået af”. Et slør for blikket bliver flået af, og en maske rives af jeget: en dobbelt erkendelse. Han ser sig selv i et spejl, men ser det også udefra: ser sig selv se sig selv i spejlet. Det lyriske jeg er den, der kigger i spejlet, i spejlet kigger den forsmåede ægtemand tilbage, det metalyriske jeg betragter situationen.

42

Dansknoter

Selv i splittelsen mellem det lyriske jeg og ægtemanden er der et metalyrisk jeg, der registrerer og samler, skaber sammenhæng og helhed. De sidste vers i denne del af digtsamlingen er således metapoetiske, en klagesang for det svundne og selve digtets fødsel: ”da det for længst er for sent/ indser jeg/ at dette er en klagesang/ at jeg glemte den mulighed det er/ som stenhuggeren/ /hårdt at forvandle sig i ord.” (Moloch, s. 229) Digtsamlingens eksistensberettigelse er ikke den hudløst ærlige udlevering af raseriet og sorgen og kærligheden, martrende og medrivende beskrevet, som det er. Det, der gør digtsamlingen enestående i nyere dansk lyrik, er dels indholdssiden: dens kompromisløse undersøgelse af grænserne for og overskridelsen af grænserne for, hvilke handlinger vi kan overleve med vores menneskelighed intakt. Men også udtrykssiden, hvor sammenfletningen af temaer med sproglig rytme og musikalitet giver et unikt bud på, hvordan krop og tanke hænger sammen, og hvordan sprogligt udtryk og indhold former bevidsthed og mulighed. Søren Fauth tager os i Moloch med ud over kanten af den bestående verden og fører os ind i en anden, hvor alt ligner den gamle, men er noget helt andet. Et menneske er forsvundet, et andet trådt i stedet.

I stedet er der et lysende øje, et blik, der ser tilbage på det lyriske jeg: et dobbeltgænger-øje-blik, hvor ét jeg træder ud, et andet ind, men fordi de er væsensforskellige, er der ingen bevidst genkendelse eller erkendelse.

––––– Søren R. Fauth: Moloch, en fortælling om mit raseri, Vandkunsten, 2020


Dansknoter

43


uden for tema

– Erfaringer fra et didaktisk specialeprojekt om stilladseret litteraturlæsning

UDFORDRENDE LITTERATUR OG UDFORDREDE LITTERATURLÆSERE I gymnasiets litteraturundervisning møder eleverne sværere og anderledes tekster ift. hvad de er vant til fra grundskolen og fra deres egen hverdag. Mange elever har vanskeligt ved at læse, forstå og arbejde med disse tekster. Denne artikel handler om disse udfordringer og hvordan man som lærer kan skabe nogle rammer der støtter elevernes læsning og styrker deres litterære læsekompetencer.

”Jeg er igennem årene blevet mere og mere bevidst om hvor svært det er for vores elever at læse, og hvor svært det er for dem at læse [fx] ældre litteratur […] Det sprog de møder i teksterne, er som et fremmedsprog for dem.” ”[Eleverne] kommer med nogle helt andre forudsætninger [for] og indstillinger til litteratur end dem som jeg og mine kollegaer […] har taget for givet.” (Fra interviews med dansklærere) Mikkel Stausbøll f. 1995, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet med specialet: Stilladseret litteraturlæsning i dansk: Et koncept for en stilladserende og inkluderende tilgang til læsningen af litterære tekster i gymnasiets danskfag.

44

Dansknoter

Ovenstående udsagn stammer fra to dansklærere der i efteråret 2020 blev interviewet i forbindelse med et specialeprojekt om gymnasieelevers læsning af litteratur i danskfaget. Lærerne beskrev at mange elever mangler de rette forudsætninger for selvstændigt at kunne læse litterære tekster på et tilstrækkeligt højt niveau. Dette skyldes at mange elever starter i gymnasiet uden mange litterære erfaringer – i hvert fald hvad angår den type tekster og på det niveau der forventes af dem i gymnasiet. Eleverne vil i litteraturundervisningen i høj grad opleve en kløft mellem den tekstvirkelighed og læsepraksis der er deres egen, og den de forventes at leve op til i gymnasiet. Dette udgør ikke bare en stor faglig udfordring for eleverne, men også en didaktisk udfordring for læreren.


Formålet med specialeprojektet ”Stilladseret litteraturlæsning i dansk” der blev gennemført i efteråret 2020, var at undersøge hvilke udfordringer der kan præge elevernes læsning af litteratur, og hvordan man kan tilrettelægge en stilladserende undervisning der støtter og styrker elevernes litterære læsning. Det mere konkrete mål var at udvikle et koncept for en stilladserende undervisningspraksis. Elevernes mange udfordringer – iagttagelser og pointer fra projektet I gymnasiets litteraturundervisning er elevernes læsning ofte præget af en lang række forskellige udfordringer. I de gennemførte interviews beskrev lærerne at mange elever: – – – – –

lider under manglende motivation og læselyst. har et utilstrækkeligt ord- og genrekendskab. har svært ved at koncentrere sig om læsningen og hurtigt giver op. har vanskeligt ved at fordybe sig i teksterne og mangler en sans for hvordan de kan forstå og forholde sig til dem. ikke er klar over hvad man kan gøre når der opstår udfordringer undervejs i læsningen.

Elevernes udfordringer kan opdeles i to overordnede kategorier, nemlig en kategori der angår teksternes sproglige og indholdsmæssige tilgængelighed, samt en kategori der angår måden teksterne skal læses på. Den første kategori af udfordringer bunder i at mange af de litterære tekster for mange

elever er fremmede i både sprog, form og emne. Dette gælder fx ældre tekster hvor der vil være en stor afstand mellem tekstens og elevernes erfaringshorisont, og hvor eleverne undervejs i læsningen skal håndtere en lang række forståelsesmæssige barrierer for at kunne opnå bare en grundlæggende forståelse af teksten. Den anden kategori knytter sig til det at litterære tekster i særlig grad inviterer læseren til via et aktivt infererende tolkningsarbejde at være aktivt meningsskabende i læsningen. Mange elever har svært ved at læse mellem linjerne, danne indre forestillingsbilleder af tekstindholdet og på engagerende vis udforske og tilegne sig teksternes verden. Eleverne skal med andre ord lære hvad det vil sige at læse litteratur og anvende en litterær læseform. Begge de beskrevne kategorier understreger en vigtig pointe angående formålet med danskfagets litteraturundervisning: Læreren kan i undervisningen ofte ikke nøjes med at fokusere på at styrke elevernes evner til at analysere og fortolke litterære tekster og arbejde med dem på et højt forståelsesmæssigt niveau. Eleverne har også brug for hjælp til at blive bevidste om hvordan de kan håndtere teksternes forståelsesmæssige barrierer, og om hvordan litterære tekster i det hele taget kan læses, forstås og gribes an. Til at vurdere hvilke aspekter af elevernes læseforudsætninger det især vil være relevant at arbejde med for at kunne bruge en given tekst, kan man bruge følgende model der i projektet blev udviklet i et forsøg på at illustrere de mange forskellige faktorer af betydning for elevernes læsning:

Dansknoter

45


Stilladseret litteraturlæsning – et bud på en didaktisk tilgang De mange udfordringer gør at det er afgørende som lærer at forholde sig til elevernes forudsætninger for læsning, og tilrettelægge undervisningen og elevernes læsning med afsæt heri. I en traditionel lektieforberedt undervisning vil aktiviteterne i klassen typisk bestå af analyserende og fortolkende arbejde med teksten. Dette arbejde forudsætter at eleverne på egen hånd har læst teksten hjemme med en god forståelse, og dét er problematisk for de udfordrede elever der ikke er i stand til det. Dels fordi de ikke er i stand til at deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever, dels fordi de ikke får den hjælp de har brug for til at udvikle deres

Fakta Projektets udarbejdede koncept, ’Stilladseret litteraturlæsning’, baserer sig på nyere læseforskning og litteraturdidaktisk teori. Konceptet er udviklet specifikt til arbejdet med de tekster hvor eleverne især er udfordrede, fx ældre litteratur, og er udarbejdet med inspiration fra metoden ’stilladseret læsning’ (Bremholm, Buch & Lützen 2020) og KiDM-projektets undersøgelsesorienterede litteraturdidaktik (Hansen & Gissel 2021). Undervejs i projektet blev konceptet afprøvet i praksis i en 2. g-klasse. Afprøvningen viste at alle eleverne – og ikke bare de udfordrede læsere – havde gavn af tilgangen. Materiale fra projektet, herunder et inspirationshæfte der introducerer konceptet, kan anskaffes ved kontakt til mikkel.stausboell@gmail.com. Inspirationshæftet indeholder en præsentation af konceptet og dets vigtigste principper og metoder samt et eksempel på hvordan konceptets tilgang kan omsættes til praksis i arbejdet med Thomas Kingos ”De Fattige udi Odense Hospital”.

46

Dansknoter

litterære læsekompetencer. En traditionel undervisningspraksis risikerer dermed at cementere de udfordrede læseres utilstrækkelige læseforudsætninger (jf. fx Beck & Paulsen 2013). Der er med andre ord brug for en tilgang til litteraturundervisningen der støtter og styrker elevernes læsning, og hvor også de udfordrede læsere får mulighed for at blive bedre litteraturlæsere. Dette er det udarbejdede koncept et bud på. Først og fremmest må undervisningen understøtte alle læsningens processer og faser, særligt faserne før og under læsningen. Dette gælder især hvis teksternes sprog og indhold er langt fra elevernes egen verden og virkelighed. Her kan det være en fordel at starte med en ’indledende foræring’ (Lützen 2016, s. 54) hvor man før læsningen etablerer en fælles forståelsesramme som eleverne efterfølgende kan knytte deres egen forståelse an til. Læreren kan fx hjælpe eleverne med at forstå tekstens svære ord, give et referat af teksten eller udpege bestemte ting som eleverne kan være ekstra opmærksomme på under læsningen. Dette giver eleverne en grundlæggende forståelse som gør at de i læsningen har større kognitivt overskud til at udforske teksten på egen hånd, håndtere eventuelle udfordringer og arbejde med den på et højere forståelsesmæssigt niveau. Samtidig skærpes elevernes opmærksomhed og nysgerrighed fordi de på forhånd får færten af noget interessant i teksten. I konceptet fremhæves fordelene ved at integrere læsningen i undervisningen og gøre den til en kollektiv aktivitet med rammesatte dialogiske læse- og tolkningsfællesskaber. Pointen er ikke at al elevernes læsning nødvendigvis skal foregå i undervisningen, men blot at man som underviser må sikre at eleverne har de rette forudsætninger for at kunne læse og arbejde med teksterne på egen hånd. For mange elever vil det ikke være en naturlig ting at stoppe op ved en svær tekstpassage og slå et ord op i en ordbog, eller at bearbejde forståelsen ved at formulere det læste med egne ord. Det er derfor vigtigt med et fagligt rum hvor disse strategier italesættes. Et eksempel på dette kunne være en lærermodelleret fælleslæsning hvor små udvalgte tekstbidder læses højt på klassen og bearbejdes af lærer og elever i fællesskab. Her vil man som lærer kunne sætte sine egne evner som erfaren læser på spil og demonstrere hensigtsmæssige strategier og kvalificerede tolkninger. Herved får eleverne værdifulde erfaringer med hvordan de selv kan gribe læsningen an. I denne sammenhæng er det en vigtig pointe at lærer og elever som udgangspunkt er ligestillede i læsningens oplevelsesaspekt, men at læreren når det kommer til læsningens forståelsesaspekt (både på et grundlæggende niveau og et mere analytisk og fortolkende niveau), har et større repertoire at trække på end eleverne. Derfor bør undervisningen bære præg af en ’styret åbenhed’ der veksler mellem at ramme-


For mange elever vil det ikke være en naturlig ting at stoppe op ved en svær tekstpassage og slå et ord op i en ordbog, eller at bearbejde forståelsen ved at formulere det læste med egne ord. Det er derfor vigtigt med et fagligt rum hvor disse strategier italesættes.

sætte og frisætte elevernes læsning (Hansen & Gissel 2021, s. 243). En grundtanke er at mange forskellige tolkninger og læsninger kan være gode og relevante, men ikke alle. Derfor må eleverne guides til en kvalificeret læsning. Det er helt afgørende at elevernes læsning foregår indenfor en motiverende og meningsfuld ramme med mulighed for hjælp når det er nødvendigt. I projektet fortalte de interviewede lærere at eleverne ofte mangler en tro på at de er i stand til at læse teksterne med et godt udbytte. De mangler, med den amerikanske læringsteoretiker Albert Banduras begreb om mestringsforventning (’self-efficacy’), en forventning om at de kan mestre den givne opgave, og at den giver mening af udføre. Begrebet knytter elevers motivation til deres tro på egen formåen: Jo større tro en elev har på at noget lykkes, jo mere energi vil eleven lægge i at nå det (Bråten 2008, s. 75). Det gælder med andre ord om at tilbyde eleverne nogle rammer så de går til læsningen med en tro på

at de kan håndtere udfordringerne i læsningen og få en god læseoplevelse. Afrunding Det at læse og fordybe sig i litteratur er for mange elever en komplet fremmed verden. Det er ganske enkelt noget mange af dem har brug for at lære – også i gymnasiet. Derfor er det risikabelt hvis de under store dele af deres læsning er overladt til sig selv uden mulighed for at få den tilstrækkelige vejledning og støtte. I hvert fald er det afgørende at eleverne – og især de udfordrede læsere – får mulighed for at udvikle deres litterære læsekompetencer og opbygger en tro på at de godt kan få noget ud af de udfordrende litterære tekster, også selvom det kan være svært. Uden gode og meningsfulde litterære erfaringer i undervisningen risikerer vi at de helt mister troen på at kunne få succesfulde oplevelser med litteratur, både i og uden for skolen.

Referencer: Beck, S. og M. Paulsen: ”Lektier – idealer, realiteter, handlemuligheder”, i Hansen, D.R. & S. Beck: Frihed og styring – en antologi om læringskulturer i forandring. Syddansk Universitetsforlag, 2013, s. 269-300 Bremholm, J., B. Buch og P.H. Lützen: Bedre tekstlæsning på ungdomsuddannelserne, Dafolo, 2020 Bråten, I. (red.): Læseforståelse, Forlaget Klim, 2008 (2007) Hansen, T.I. og S.T. Gissel: Tilbage til teksten, Hans Reitzels Forlag, 2021 Lützen, P.H.: ”Læs bedre, men mindre – erfaringer fra et hf-projekt”, i Dansknoter, december 2016, s. 52-55 Stausbøll, M.: Stilladseret litteraturlæsning i dansk: Et koncept for en stilladserende og inkluderende tilgang til læsningen af litterære tekster i gymnasiets danskfag, Aarhus Universitet, 2021


H an ah ol m en

16 ku ltu -1 rc en 8. 9. ha trum 20 na fö ho r Sv 21 lm erig en e o .fi ch Fin lan d

NORDSPRÅKS HÖSTKURS 2021 i Helsingfors för lärare som undervisar i nordiska språk som modersmål, som främmande språk eller som det andra inhemska språket

–

GRÄNSEN SOM MÖJLIGHET ELLER BEGRÄNSNING

I dagens globala värld, där människorna ofta reser och flyttar från ett land och språkområde till ett annat, kan gränserna öppna nya möjligheter eller stänga dörrar. Teman för höstkursen är gränser, begränsningar, tolerans, möjligheter, kulturella likheter och olikheter, nordiska språk och nordisk litteratur.

.

T BL.A

MME ROGRA

IP

AR ÄSNING Finland) rrar FÖREL EN ( som öppnar nya dö N O T II S a adörern ● JAAsN kambass rige) gränser om prå VIC (Sveom att överträda E S E B k) ttare MIR (Danmar IR ● ZULsvenskbosnisk förfa T T O - en JANSD ssar A KRISvTisningsmaterial parund R Ó H T g r G k e rnas und lturell ba ● BER skolo an ku om hur ner med en ann o s r e anmar kr)änserna för p ENO (D T mg S IA to k E M niversitetsle r o N N A u ● e och författar och i samhället. s s o m o in

öarna) INSLAG AN (Fär V G MUSIK JÓ ch BORG o ● ELIN a om t i får hör TER G, där v llan öst och väs K R Y L O F B T A U me SVE t rldsarve

en på gräns

alleri

ria o vä nalg ● Unesncds spännande histo UM, Finlands natio

U in ppd fo at r no mati ering rd on o ar av sp ch pr ra anm ogra k. äln mm co ing et m på ,

●

Finla ATENE isning på Guidad v

Pris: I varje pris ingår föreläsningar och utflykter samt de måltider som hör till programmet. 2600 DKK i enkelrum (med frukost och morgonbastu) på Hanaholmen 1800 DKK i dubbelrum (med frukost och morgonbastu) på Hanaholmen 1350 DKK utan logi Hanaholmen

48

Dansknoter

Hotell Hanaholmen

Sveaborg


Nyt fra Fagkonsulenten

Nicolai Rekve Eriksen Fagkonsulent i dansk stx og hf

Den reflekterende artikel

NÅR FAGLIGHEDEN NÆRES AF EN PERSONLIG STEMME I midten af marts havde jeg den store fornøjelse at være med på Dansklærerforeningens kursus om skriftlighed, eksamensgenrer og votering. Over 300 dansklærere havde fundet vej til et møde der bl.a. bød på læsning, vurdering og drøftelse af 4 stile fra sidste års skriftlige stx-eksamen. Undervejs var der mange relevante og gode spørgsmål, diskussioner og refleksioner som jeg efterfølgende har forsøgt at give mæle i mit nyhedsbrev. I denne artikel vil jeg indstille sigtet på én af de tre eksamensgenrer, den reflekterende artikel, og tage livtag med nogle af de spørgsmål der blev rejst på mødet. Fiktionalisering og troværdighed En type indledning vi meget ofte finder i elevernes reflekterende artikler, bygger på denne treleddede formel: 1) Der opbygges et narrativ, en genkendelig hverdagssituation, 2) vi bevæger os videre til en præsentation af opgaveforlæggets hovedtekst, og 3) der foretages en afgrænsning af artiklens emne. I eksamensstilen vi læste på skriftlighedskurset, så vi det udmøntet på denne måde:

”Jamen det kan ikke være rigtigt, du lovede det jo, ej altså, faaar” Sådan lyder det fra DR 1 kanalen, lørdag aften, kl 20:21. Der bliver vist en film, som jeg ikke finder spor interessant og jeg vælger at zappe videre. Jeg sidder i min sofa, med en kop kamillete og kan høre regnen ramme den hårde asfalt, uden for vinduet, og det er koldt i november måned. Jeg sidder og zapper forbi de forskellige kanaler, i mit Smart - Tv, som forresten er købt i Elgiganten til overpris, og som sædvaneligt er der intet interessant at finde. Så som en hver anden typisk teenager, i det senmorderne samfund, så vælger jeg at hoppe ind på netflix. Jeg finder en film, som handler om en teenagepige der falder for en fyr, der er drama, de finder sammen, happy ending og slut. Ja det er den rene kliché må man sige. Men undrende nok, finder jeg den ikke interessant, hvorfor tænker jeg? Måske er det fordi, at den er så klichéfyldt. Man kan ved blot et blik, på filmens trailer, gennemskue hele slutningen og det synes jeg gøre den mindre spændene, eller måske passer den bare ikke til mine filmpræferencer. Jeg kommer i det øjeblik, til at tænke på en podcast af Molly Steengaard, som jeg faldt over for et par dage siden. ”Ping Pong” hed den. Molly Steengaard og Ellen Hillingsø snakkede

Dansknoter

49


om, hvad den gode historie var og sjovt nok som titlen på podcasten hedder, ’ping ponger’ med hinanden. En sådan narrativ rygrad finder vi også i langt de fleste ’rigtige’ essays, og ja: Det er naturligvis fuldt legitimt at mime den teknik i en reflekterende artikel. Under den fælles drøftelse var der imidlertid flere ting der påkaldte sig vores professionelle opmærksomhed. Som en øvelse kunne man (fx sammen med en klasse) understrege de ting i indledningen der ikke er relevante i forhold til emnet, og som ikke lægger op til danskfaglige refleksioner. Er det nødvendigt med oplysningerne om kamilleteen, regnen på den hårde asfalt uden for vinduet, at det er november og koldt, og at elevens smart-tv er købt i Elgiganten til overpris? En sådan øvelse ville illustrere den vigtige pointe: Eksempler og anekdotiske indslag skal have et formål og være en naturlig ingrediens i de danskfaglige refleksioner og i den samlede artikel. Hvis prisen på et fjernsyn er irrelevant i forhold til emnet og undersøgelsen, er den også irrelevant for læseren. Og så bør den slettes. Det fører frem til den næste øvelse der indkapsler fagligheden: Understreg de ting der bygger på (dansk)faglig viden, og som kunne danne afsæt for lødige, fagligt funderede og emnerelevante refleksioner. Det kunne fx være det senmo(r)derne samfund, det klichéfyldte Hollywood-drama eller den

På kurset samlede en stor del af opmærksomheden sig især omkring den fiktionalisering vi finder i formuleringen: ”Jeg kommer i det øjeblik, til at tænke på en podcast af Molly Steengaard, som jeg faldt over for et par dage siden. ”Ping Pong” hed den.” omstændighed at man ”ved blot et blik på filmens trailer” kan gennemskue hele handlingen. Her har vi tre potentielle indgangsportaler til nysgerrige og fagligt interessante overvejelser over den gode fortælling. Eleven åbner selv én af dørene på klem med det retoriske spørgsmål: ”undrende nok, finder jeg den ikke interessant, hvorfor tænker jeg?” På kurset samlede en stor del af opmærksomheden sig især omkring den fiktionalisering vi finder i formuleringen: ”Jeg kommer i det øjeblik til at tænke på en podcast af

50

Dansknoter

Molly Steengaard, som jeg faldt over for et par dage siden. ”Ping Pong” hed den.” Intentionen er klar nok, nemlig at skrive præsentationen af hovedteksten organisk sammen med artiklens gennemgående narrativ. I denne sammenhæng virker det imidlertid (for) utroværdigt. Som forfatter til et essay (eller en reflekterende artikel) skal man forsøge at skabe en illusion hos læseren af at være vidne til refleksionsog skriveprocessen, altså at være med ’i maskinrummet’. Problemet med elevens iscenesættelse af refleksionsprocessen er at den skrives i datid og henlægges til stuen en novemberaften kl. 20.21. På den måde adskilles refleksionsog skriveprocessen hvilket er problematisk af tre grunde. For det første rokker det ved troværdigheden: Kendte eleven allerede den pågældende episode af Ping-Pong? Kom hun virkelig til at tænke på præcis dét uddrag som 7 måneder senere var en del af opgaveforlægget til den skriftlige eksamen? Brugte hun en lørdag aften på at sidde i sofaen og reflektere? For det andet gør adskillelsen det endnu sværere for eleven at ”skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces”. For det tredje mimer det ikke den skrivestil vi som oftest finder i autentiske essays. Problemet kunne let have været undgået med et tempusskift: ”Jeg kommer i dette øjeblik, til at tænke på Molly Steengaards podcast Ping-Pong”. Stadig lidt forceret måske, men hvad så med: ”Præcis denne problemstilling kaster Molly Steengaards podcast Ping-Pong lys over”. Eller (hvis man vil skrue lidt på fiktionaliseringsknappen): ”De spørgsmål som voksede frem mens jeg sad i det lyserøde skær fra endnu et klichéfyldt Hollywood-drama, står jeg ikke alene med. En anden der har funderet over hvornår en fortælling er god, og hvornår den blot er en tom og letkøbt kliché, er Molly Steengaard. I sin podcast Ping-Pong …”. Tænk selv videre, eller bedre endnu: Få eleverne til at tænke med og selv formulere forslag til hvordan tekstpræsentationen og tankeog skriveprocessen kunne gøres meningsfuld, troværdig og både stilistisk og fagligt stærkere. At skrive med faglig og personlig stemme Et af de mest centrale kendetegn ved den reflekterende artikel er vekselbevægelsen mellem konkrete eksempler og mere abstrakte overvejelser. Denne bevægelse skal føre frem mod en gradvist større forståelse af opgavens faglige problemstilling, og artiklens undersøgelse skal således ideelt set forme sig som en art erkendelsesproces med en iboende progression fra undren til en vis grad af afklaring – en proces drevet af det nysgerrige og fagligt funderede møde med en række relevante eksempler. Og nej: Det er nok ikke den måde man skal introducere genren på. Mere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt vil det være at tage afsæt i elevens iscenesættelse af sit møde med fx et litterært teksteksempel: Hvad


ser du i teksten? Hvordan oplever du mødet med teksten? Hvordan kan du bruge din danskfaglige viden i mødet med teksten? Hvad kan du (og læseren) få ud af mødet med teksten, m.a.o.: Hvordan kan mødet med teksten gøre os klogere og bringe undersøgelsen et skridt videre? Som led i sommerens reflekterende artikel Den gode fortælling kunne eleverne inddrage Den gyldne nøgle af Brdr. Grimm. En elev valgte at inddrage det korte eventyr på denne måde: I ’Den gyldne nøgle’ finder en fattig dreng en nøgle og en jernkasse med et lille nøglehul, nøglen passer og han åbner den, men fortællingen når at slutte inden vi finder ud af hvad der var i den. Man bliver som læser her engageret i kassens indhold især når selve nøglen er guld, så må indholdet af kassen have endnu større værdi og det får fantasien til at løbe løbsk, som får folk til at fortolke hvad der skete efter den åbne slutning. Så for at lave en god fortælling skal man for det første have en god forståelse om hvad det er for en genre eller hvor godt man følger skabelonen altså hvor godt man skriver historien. Det andet er hvor godt man skiller sig ud fra mængden og skaber engagement og interesse hos publikum, ved at ændre på formularen, eller bare lave noget helt nyt, bare sådan så fortællingen ikke minder om de andre. I en gymnastiksal et andet sted i landet iscenesatte en elev mødet med Den gyldne nøgle sådan: Med et klassisk ”Der var engang” begynder den, som så mange andre fortællinger, med et udramatisk anslag, inden den langsomt giver sig til at snige sig op ad berettermodellens spændingskurve. En fattig dreng i sneen, et uventet fund af en gylden nøgle. Der må være en lås, tænker drengen. Han leder. Point of no return. Spændingen stiger. Hvad sker der nu? Associationerne til de utallige eventyr, man fik læst højt som barn, hviler roligt i baghovedet og forsikrer om det klimaks, der må vente blot få linjer fremme. Alle gode historier har et klimaks, siger de. Nøglehullet er fundet, nøglen i hullet, drengen drejer den, luften er tung af suspense og så! Og så… ingenting. Fortælleren afslutter sin fortælling: ”(…) og nu må vi vente, til han har låset helt op og fået låget af, så får vi at vide, hvad for dejlige sager der lå i kassen.”(l. 9-11). Hvilken skuffelse. Hvor frustrerende at fortællingen bare sådan slutter før den skulle.i Der er nogle markante forskelle i de to måder at skrive det litterære eksempel frem på. Hvor det første eksempel er en kort parafrase efterfulgt af overvejelser, er det andet eksempel formet som en rejse ind i Den gyldne nøgle. For at sikre at læseren er med på rejsen, bruges der retorisk spørgsmål og en syntaks og rytme der elegant afspejler spændingskurven i eventyret – og som forsøger at fastholde læseren i samme jerngreb som man er i når man læser Brdr. Grimms korte tekst. Denne sproglige og stilistiske bevidsthed er en stor

kvalitet, og den næres yderligere af en billedrig og original iscenesættelse hvor eleven gavmildt, men velovervejet og effektfuldt, bruger virkemidler som personificering (eventyret der ”giver sig til at snige sig op ad berettermodellens spændingskurve”), metaforer (”luften er tung af suspense”), allitteration (”Spændingen stiger”), dramatiserende tegn og rytmebrud (”og så!”) og velvalgte adverbier og adjektiver der maler eventyret frem på læserens nethinde (”langsomt”, ”uventet”). Eksemplerne fra sommerens eksamen viser os to forskellige måder at bruge stemmen på. Det er indlysende at stemmen i det sidste eksempel er mere personlig end i det første eksempel, og at det farverige, levende og formidlingsbevidste sprog i højere grad formår at etablere et rum hvor elev-jeget, læseren og teksteksemplet kan mødes i en frugtbar dialog. I modsætning hertil er det første eksempel klinisk renset for sproglige og stilistiske virkemidler, og læseren holdes på behørig afstand med den massive brug af det upersonlige pronomen ’man’. Her kommer en vigtig pointe: Den sproglige bevidsthed er også udtryk for en faglig bevidsthed. Dels viser den at eleven er fortrolig med den reflekterende, essayistiske genre, dels vidner ordvalget og tilgangen til eventyret om solide analytiske evner og danskfaglig viden. Den måde eksemplet skrives frem på, følger kongenialt berettermodellens kurve, og fagligheden ekspliciteres med begreber som ’associationer’, ’spændingskurve’, ’point of no return’, ’suspense’ og ’klimaks’. Med denne kunstfærdige, men fagligt rodfæstede udlægning af Den gyldne nøgle som springbræt løfter eleven i den videre artikel blikket fra eksemplet og skriver sig frem til at: Man kan sammenligne slutningen på Den Gyldne Nøgle med et fade-out på en sang. Fortællingens ubesvarede spørgsmål fortsætter inde i hovedet. Hvad var der i kassen? Spørgsmålet dukker op igen og igen, man grubler løs under bruseren. Fortællingens åbne slutning bliver det, der holder den i live. Organisk bevæger vi os fra det konkrete eksempel til en mere universel, abstrakt refleksion der ikke blot forholder sig til Den gyldne nøgle, men til den gode fortælling. Og herfra kan refleksionerne og rejsen fortsætte …

i: Dette eksempel blev også brugt i Et reflekterende blik på den danske stil fra Dansknoter #3, 2020.

Dansknoter

51


52

Dansknoter


KANON KANON homonym, substantiv, intetkøn dannet af græsk homos ’sammenhørende’ og onyma, variant af onoma ’navn’ ord der staves eller udtales på samme måde som et eller flere andre ord, men betyder noget andet – fx er sky ’sky på himlen’ og sky ’kødsaft fra stegt kød’ homonymer kanon1, substantiv, fælleskøn 1. tungt skydevåben med langt rør til affyring af granater eller projektiler i en forholdsvis flad bane kanon2, substantiv, fælleskøn 1.a mindre samling af almendannende kulturelle værker, fx inden for litteratur eller musik, udvalgt af et til formålet sammensat ekspertpanel kanon3, adjektiv 1. overordentlig god, dygtig, dejlig eller på anden måde positiv Den Danske Ordbog

Laurids Kristian Fahl

Der findes to forskellige slags homonymer: homografer og homofoner. Homografer staves ens men udtales forskelligt (sidsteleddet -graf afledt af græsk graphein ’skrive’, egentlig ’indridse’), fx verbet lime ’sammenføje vha. lim’ i forhold til citrusfrugten lime. Homofoner, derimod, udtales ens men staves eller betyder noget forskelligt (sidsteleddet -fon afledt af græsk phone ’lyd’), fx lege i forhold til leje. De to ord som har fået lov at danne titel til denne lille klumme, Kanon kanon, og som i denne sammenhæng kan læses som en ’overordentlig god samling af almendannende kulturelle værker’, ligner til forveksling hinanden og er således homografer. Men da de udtales forskelligt, [kaˈnoˀn] [ˈkæːnʌn], er de således ikke homofoner. Den Danske Ordbog har i alt registreret knap 1.900 forskellige homografer. Heraf består langt størstedelen af to opslagsord, fx substantivet fad (’genstand af porcelæn, metal el.lign. der har en forholdsvis stor oval, rund eller firkantet bundflade og evt. en vis dybde, og som typisk bruges til at servere mad på eller tilberede mad i’) og adjektivet fad (’uden smag eller styrke’), og langt de fleste af disse udtales tilmed ens og er derfor også homofoner, fx substantivet spise (’noget der kan spises’) og verbet spise (’tilføre kroppen (nødvendig) næring gennem mund og hals’). Andre igen består af tre eller flere opslagsord, fx substantiverne bande1 (’(mindre) gruppe mennesker der sammen begår kriminalitet eller øver vold, hærværk el.lign.’) og bande2 (’kant eller lodret flade der afgrænser fx et billardbord eller en ishockeybane’) samt verbet bande (’bruge bandeord for at udtrykke en stærk følelse’). Ordet bakke er i den sammenhæng suverænt den homograf der har flest forskellige opslag knyttet til den samme stavemåde, nemlig hele syv: bakke1, sb: bakke2, sb: bakke3, sb:

jævnt stigende forhøjning i landskabet bestående af jordmasser flad plade med lav kant der er lavet af træ, metal, plastic el.lign., og som fx bruges til at bære genstande (især kopper og andet service) på hver af to metaldele på en skruestik el.lign. der kan gribe om og fastholde genstande

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Dansknoter

53


bakke4, vb: bakke5, vb: bakke6, vb: bakke7, vb:

bakke op: støtte; forsvare lade et køretøj køre baglæns suge (gentagne gange) på en pibe bakke snagvendt: snakke bagvendt (for sjov), dvs. bytte rundt på bogstaver eller stavelser i ord

Blandt de ord som i Den Danske Ordbog er forsynet med udtale, finder man godt 1.700 udtaler som hver især fordeler sig på to eller flere opslagsord. Langt de fleste på to, som fx [ˈsbiːsə] i spise og spise, eller [ˈsgεlˀ] i substantiverne skel (’skarp grænse, adskillelse eller forskel’) og skæl (’lille flage af tør hud som dannes, især i hovedbunden, og siden falder af’). Men den samme udtale kan også findes i tre eller flere opslagsord, fx den fra undervisningen i r-problemer nok så bekendte udtale [ˈlεːʌ], som fordeler sig på substantivet lære (’sammenhængende system af tanker, teorier, regler m.m. der søger at forklare en del af virkeligheden’), verbet lære (’tilegne sig kundskaber eller færdigheder’) og substantivet lærer (’person der underviser andre’). Tre homofoner topper listen med hele fem opslagsord til én og samme udtale: [ˈhεlə] helle1, udråbsord: bruges når man i en leg, en konkurrence el.lign. vil sikre sig et fristed, beskytte sig mod andres indblanding eller hævde rettigheden til noget helle2, sb: fristed; tilflugtssted helle3, sb: forhøjning på en meget trafikeret vej, omkranset af (kant)sten og anlagt for at begrænse bilernes passage eller for at beskytte fodgængerne mod den øvrige trafik helle4, sb: glat, flad sten eller klippeflade hælde, vb: lade en væske eller andet strømme eller glide langsomt ud af en beholder over i en anden eller ud på en overflade [ˈkɑːdə] karde, sb: = kardon: tidsellignende kurvplante hvis blad ribber bruges som madvare karte1, sb: hvert af de to redskaber der bruges parvis til at løsne, rense og udrede uldfibre med før spinding, bestående af en træplade forsynet med håndtag og med lange, tætsiddende, tynde pigge karte2, sb: følgedokument der ledsager en postforsendelse, med en oversigt over antallet af postsække og værdiforsendelser karte3, vb: løsne, rense og udrede uldfibre ved hjælp af karter før spinding karte4, vb: karte rundt: bevæge sig hurtigt og hektisk rundt [ˈluːə] lue1, sb:

54

flamme fra noget der brænder

Dansknoter

lue2, sb: lue3, vb: luge1, sb: luge2 vb:

strikket (bonde)hue brænde og udsende flammer lille dør eller plade der dækker for en åbning fjerne ukrudt fra et stykke dyrket jord

Langt de fleste homofoner er som nævnt også homografer (spise/spise), men naturligvis ikke alle, som man fx ser det i jul/hjul eller maile/mægle. Når tre eller flere opslagsord har samme udtale, så staves flere af homofonerne dog typisk ens, sådan som man også ser det i de tre eksempler ovenfor. I den forbindelse er udtalen [ˈviˀ] en iøjnefaldende undtagelse med hele fire forskellige opslagsord med hver deres stavemåde: hvi, adv: vi1, sb: vie, vb: vig, sb:

hvorfor fritliggende sted som i den gamle nordiske religion blev brugt som helligdom og offersted indstifte ægteskab mellem to personer ved en kirkelig eller borgerlig ceremoni vandområde der danner en buet indskæring i en kyst

Som regel er man – hverken i tale eller på skrift – i tvivl om hvordan et homonym skal afkodes i en given kontekst, dvs. hvilken betydning det har. Således vil en (konstrueret) sætning som En fyr fælder fyr til sit fyr normalt ikke volde besvær at afkode (en ung mand fælder et nåletræ til sit varmeanlæg). Men i visse tilfælde kan de naturligvis give anledning til misforståelser og kalder dermed på en præcisering, som fx i dette (absolut konstruerede) eksempel fundet på Wikipedia under opslagsordet homonym, hvor man kan læse den homonyme sætning Bar barbar-bar-barbar bar bar barbar-bar-barbar, som – hvis man holder tungen lige i munden – kan læses som ’En nøgen barbar som gerne besøger barer for barbarer, gik omkring bærende på en anden nøgen barbar-bar-barbar’.


Homonymquiz

CK

L

MA

TTE

R

Gæt hvilke homografer betydningerne dækker over A1. tung metalkrog der sidder for enden af en kæde eller et tov A2. stor beholder der indeholder fx øl eller vin B1. kortvarig og let søvn B2. i færd med at vente på nogen på et skjult sted B3. hornlignende blæseinstrument fra bronzealderen C1. stykke stof der bruges til at dække og pynte en bordplade C2. vanddråber der udskilles på afkølede overflader udendørs D1. person som modigt og tappert udfører store eller farlige bedrifter D2. op til 70 cm lang sølvblank laksefisk med slank kropsform D3. bruges for at understrege noget; i en vis eller temmelig høj grad Gæt hvilke homofoner betydningerne dækker over E1. sejlskib med to fuldriggede master E2. lille, oftest rundt eller figurformet stykke træ, plastic el.lign. F1. han hos gæs F2. let, løstvævet stof der især bruges til forbinding af sår G1. sølvmønt der blev brugt i Danmark fra middel alderen til slutningen af 1700-tallet G2. af farve som fx sne eller salt G3. evne til at udtrykke sig vittigt og rammende på et højt plan H1. vadefugl med forholdsvis lange ben H2. skaffe godkendelse af nogen eller noget

Litterære temaer

Race og diskrimination i amerikansk litteratur Og mange flere, fx:

Svar på homonymquizzen

Køn og seksualitet Demokrati og samfundsformer Forfattere på film Autofiktion 1990’erne

Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

A BL

S IVE

H. klire / cleare

D. helt

G. hvid / hvid / vid [ˈviðˀ]

C. dug

F. gase / gaze

B. (på) lur

E. brig / brik

A. anker

Homofoner

Homografer

[ˈkliːʌ] [ˈgæːsə] [ˈbʁεg]


forskerinterview Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk.

FORESTILLINGEN OM KRIGSVETERANEN

Interview med Ann-Katrine S. Nielsen, ph.d., videnskabelig assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Hvad går din forskning ud på? I efteråret 2020 forsvarede jeg min afhandling Hjemsøgt af krig, som handler om de forestillinger, der knytter sig til veteranfiguren i den danske medieoffentlighed og samtidskunst. Mit afhandlingsarbejde fokuserer på perioden fra 1992 til 2020, så jeg har altså grundlæggende undersøgt, hvordan der i medierne og kunsten tales og skrives om de danske krigsveteraner i en periode, hvor dansk militærdeltagelse igen normaliseres, og hvor mere end 39.000 danske soldater vender tilbage fra bl.a. krigene på Balkan og i Afghanistan og Irak. Min undersøgelse peger på, at de danske medier og en stor del af den danske kunstscene primært skildrer den danske krigsveteran som en plaget mand, der hjemsøges af krigens traumatiserende oplevelser. Et for mange velkendt eksempel finder man i tv-serien Herrens veje, hvor feltpræsten August drager i krig. I en presset kampsituation skyder og dræber han en kvinde, og da han kommer hjem til Danmark, hjemsøges han ikke bare af skylds- og tvivlsspørgsmål men helt bogstaveligt talt af kvindens spøgelse. Hjemsøgelsen ender med at drive ham til selvmord. Den dystre fremstilling af den traumatiserede og hjemsøgte veterans undergangshistorie sat i en kulisse præget af vold, misbrug og social isolation er typisk for mediernes og kunstens udprægede fokus på krigens psykologiske konsekvenser for det enkelte individ. Sideløbende med denne dominerende veterandiskurs, som jeg kalder ”psykopatologisk”, findes der dog også forsøg på at formulere andre former for veteranfortællinger og -erfaringer i det danske kultur- og kunstlandskab. Eksempelvis skriver Mikkel Brixvold primært om krigen som en vedvarende kropsligt påtrængende oplevelse i

56

Dansknoter


digtsamlingen Så efterlades alt flæskende, mens veteranfigurens kritiske potentialer og politiske aspekter bl.a. behandles af billedkunstner Simone Aaberg Kærn og dokumentarist Nagieb Khaja. Hvad er din empiri og analysemetode? Mit arbejde angår veteranen som kulturel figur. Jeg fokuserer derfor på repræsentationerne af de danske veteraner i alt fra avisartikler, litterære værker, film, tv-serier og dokumentarer til YouTube-vlogs, sangtekster, drama og billedkunst. Jeg har på baggrund af et indledende kortlægningsarbejde udvalgt og gennemlæst en større mængde avisartikler – mere end 470 – fra landsdækkende aviser. Ved siden af denne mediedækningsanalyse har jeg udformet en oversigt på 56 værker, der alle beskæftiger sig med veteranfiguren. Mit analysearbejde trækker på diskursanalysen, der som bekendt er en velafprøvet metode i kortlægningen og optegningen af sociale betydningsmønstre og -strukturer. Jeg supplerer denne med et såkaldt ’hauntologisk’ analysefokus. ’Hauntologi’ er et af Derridas ordspil og relaterer sig begrebsmæssigt og lydligt – på fransk i hvert fald – til ontologien ved at betegne en slags studie af det ikke-værendes påvirkning af det værende. Jeg anvender og videreudvikler i afhandlingen denne tænkning for at undersøge, hvordan de danske veterantekster på forskellig vis anskueliggør fortiden som noget, der vender tilbage og påvirker nutiden. Kan du give et eksempel på et fund, du har gjort? Det har overrasket mig, at fortællingen om den psykisk plagede og hjemsøgte veteran er så stærk i en dansk kontekst. I de medietekster og kulturprodukter, som jeg har undersøgt, er der eksempelvis næsten ingen anslag til de patriotiske heltefortællinger og -forestillinger, som vi kender fra andre landes veterankulturer. Undersøgelser, der følger op på de danske veteraners psykiske velbefindende, peger samtidig på, at det (heldigvis!) ikke er nær ved størstedelen af de danske veteraner, der faktisk diagnosticeres med PTSD eller andre psykiske mén. Det kan derfor virke paradoksalt og problematisk, at journalister og kunstnere gang på gang vender tilbage til denne grundforestilling. Naturligvis skal medierne undersøge og bidrage til den offentlige samtale om krigenes psykologiske konsekvenser, men et ensidigt fokus på den traumatiserede veteranfigur har også en række andre virkninger, som vi må holde os for øje. Først og fremmest risikerer det at bidrage til en stigmatisering af veteranerne som social gruppe. Derudover er det også med til gang på gang at dirigere offentlighedens opmærksomhed og medfølelse i retning af veteranerne og væk fra eksempelvis de fjerne, men lige så menneskelige lokale ofre. Dermed bliver krigenes konsekvenser også først og fremmest et sundheds- og velfærdspolitisk spørgsmål frem for et udenrigs- og udviklingspolitisk og etisk ditto i den danske medieoffentlighed.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning? Den danske krigsdeltagelse i 90’erne, 00’erne og 10’erne og de menneskelige konsekvenser heraf er et oplagt tema i danskundervisningen såvel som i tværfaglige forløb. En lang række danske forfattere som eksempelvis Lars Husum, Sanne Søndergaard, Kaspar Colling Nielsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Dy Plambeck, Mikkel Brixvold og Daniel Dencik har udgivet værker, der tager livtag med krigserfaringen og veterantilværelsen. Værkerne er alle mulige at læse med en gymnasieklasse og åbner for et væld af interessante spørgsmål: Hvordan påvirker krig det enkelte menneske og det krigsførende samfund? Hvilke roller spiller kunsten i krigs- og konfliktsituationer? Hvordan behandler litteraturen og kunsten samtidens ofte geografisk og eksistentielt fjerne krige? Hvad er forskellene og lighederne mellem den måde, krigserfaringen skildres på i dag og op gennem litteraturhistorien? Jeg vil derudover også anbefale, at man bruger tid på at se journalist Nagieb Khaja og veteran Martin Tamm Andersens rejse tilbage til Afghanistan i dokumentaren Fjendeland, hvor Afghanistankrigens konsekvenser dokumenteres fra flere forskellige perspektiver. Mødet mellem Andersen og hans tidligere fjende, en Talebankriger, kan danne afsæt for mange gode diskussioner i klasseværelset. Hvordan endte du som forsker på det institut, du er tilknyttet? Jeg har studeret nordisk sprog og litteratur på AU og forsvarede mit speciale om behandlingen af fortids- og forsoningsspørgsmål i grønlandske online offentligheder og samtidskunst i 2015. Samme år så jeg den kritikerroste forestilling I føling på Aarhus Teater, hvor tre danske veteraner fortæller deres historier. Forestillingen gjorde, at jeg fik øjnene op for den danske krigsveteran som en interessant og underbelyst kulturel og æstetisk figur, og jeg ansøgte derfor om og fik tildelt et ph.d.-stipendie ved AU. I dag underviser jeg på Nordisk og Medievidenskab på AU.

Udvalgte publikationer Hjemsøgt af krig. En hauntologisk undersøgelse af veteranfiguren i danske medier og samtidskunst fra 1992 til 2020, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2020 ”Facing War: On Veterans, Wounds, and Vulnerability in Danish Public Discourse and Contemporary Art”, i Adriana Margareta Dancus, Mats Hyvönen & Maria Karlsson (red.): Vulnerability in Scandinavian Art and Culture. Cham: Palgrave Macmillan, 2020 ”Home, Away, Home: Remoteness and Intimacy in Contemporary Danish Veteran Literature”, i Rebecca Adelman & David Kieran (red.): Remote Warfare. Minneapolis: University of Minnesota Press, 2020 ”Krigen, kunsten og hjemsøgelsen: En analyse af hjemsøgelse i dansk veterankunst og -litteratur”, i Passage, nr. 80, 2018

Dansknoter

57


UNDERVISN LITTE

ANMELDELSER

PROFESSIONSRETTET NOVELLELÆSNING Sara Tanderup, Frederikssund Gymnasium

”Letlæselig, sjov og lige til kaffepausen, en fantastisk samling af noveller!” Sådan skrev én af mine hf-enkeltfagselever i sin anmeldelse af Mælkekassetårn. Jeg selv er også begejstret – måske allermest for elevernes reaktion og sekundært for novellernes litterære kvalitet. Selv fredag i 4. modul hører jeg eleverne ivrigt forsvare den unge mor i Sanne Munk Jensens ’Sidste dag’, når hun kejtet forsøger at navigere i sin nye forældrerolle, hvor hun bl.a. skal leve op til vuggestuens stramme sukkerpolitik (og må slæbe de dyre Kinderæg hjem igen). De hepper også på den unge pædagogmedhjælper i Laila Ingrid Rasmussens ’Heavy Metal’, fordi han med sin legende tilgang og sine lange heavy-lokker på rekordtid høster børnenes tillid – til stor frustration for de garvede pædagogkollegaer. Og både kommende pædagoger, sygeplejersker og sælgere nikker genkendende til arbejdspladsens heftige magtkampe i den særligt medrivende ’Knivprojekt’ skrevet af Stine Askov. Den og mange andre noveller afføder fine diskussioner om det gode børneliv.

Mælkekassetårn – daginstitutionsnoveller Af Christian Aabro & Julie Top-Nørgaard (red.) Forfattere: Sanne Munk Jensen, Tomas Lagermand Lundme, Maja Elverkilde, Stine Askov, Laila Ingrid Rasmussen, Lars Frost, Hanne Højgaard Viemose, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Sebastian Bune, Nicole Boyle Rødtnes Akademisk Forlag, 2020 Sider: 171

INGER CHRISTENSENS ALFABET FINDES Cathrine Ryggard Rasch, Gladsaxe Gymnasium Min bedste bogkælderven Benny har lavet et 10 m langt print af Inger Christensens mesterværk Alfabet (1981) til mig og mine elever, som jeg får printet igen og igen. I kan forestille jer vækstprincippet eksplodere visuelt, eksplosionen er næsten fysisk, bare helt stille på det store papir, som de kan gå på, se på og tegne på. Alfabet er uden tvivl verdens fineste værk, og også verdens fineste værk at arbejde med – der er alle bogstavrimene, det tydelige Fibonacci-system, som alligevel bliver komplekst i de mindre fraktaler, forholdet til naturen og det store system, der omgiver os, menneskets (lille) plads i verden, og kortlægningen af verden i det hele taget, for hvad er det egentlig, der

58

Dansknoter

findes? Teksten er så svær og dog så enkel, og eleverne forstår langsomt ikke at være bange for den, selvom den næsten er levende. Jeg har anvendt den i SRO med en dygtig matematiklærer, der forstod, som almindeligt værk, som uddrag i modernisme-forløb, og den bliver mere og mere guddommelig, siger jeg uden at blinke, selvom det er et vildt adjektiv. Inger Christensens guddommelighed findes, er vi enige, som eleverne siger :) Alfabet Af Inger Christensen Gyldendal 1981


UDGIVELSER

VIDEN

NING ERATUR

NYE UDGIVELSER

Så skrivefrøene – Dyrk din personlige stemme 1 Af Camilla Aaquist & René A. Christoffersen Dansklærerforeningens Forlag

Undergange – Apokalypser i litteratur og medier Af Sune Weile & Mia Bang Nedergaard Dansklærerforeningens Forlag

Forbudt litteratur Af Christina Holst Færch & Troels Solgaard Andersen Systime

Den undersøgende journalistiks metoder Af Lene Rimestad & Jannie Møller Hartley (red.) Samfundslitteratur

Leg & Litteratur Af Herdis Toft & Karin Esmann Knudsen (red.) Syddansk Universitetsforlag

Grammatiknøglen – Almen sprogforståelse (vendebog) Af Maren Aarup Schjørning & Ellen Rønhede Hansen Dansklærerforeningens Forlag

Spring – tidsskrift for moderne dansk litteratur nr. 48. Tema: Øjebliksbilleder fra genforeningsåret 1920 Spring

Beskedne betydninger. En fortolkningsnøgle til Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab Af Jonas Holst Spring

Voksenfobi – og andre kulturelle diagnoser i skandinavisk samtidslitteratur Af Camilla Schwarz Spring

Dansknoter

59


60

Dansknoter


Dansknoter

61


DIN FORENING Nyt center til forskning i Henrik Pontoppidan I september 2020 åbnede Pontoppidan Centret ved Syddansk Universitet. Centret, der ledes af professor Nils Gunder Hansen, vil være træfpunkt og samtalestation for den mangesidede interesse i et af dansk litteraturs helt store forfatterskaber. Pontoppidan Centret vil blive opbygget af tre (samarbejdende) søjler som alle vil rumme dimensioner af både forskning og formidling: Første søjle: Pontoppidan genfortolket (i nyere litteratur- og kulturvidenskab). Anden søjle: Pontoppidan materialiseret (i samlinger, digitalisering og digital analyse). Tredje søjle: Pontoppidan omsat (i nye formidlingsformer og nye undervisningsmaterialer til uddannelsesverdenen).

Formidlingsdysten 2021

NYT til dig og din klasse

Tema: Podcast om den oversete forfatter Et nyt konkurrencekoncept til faglig formidling i dansk starter i efteråret 2021. Eleverne skal lave en podcast, hvori de formidler deres faglige viden om en forfatter og begrunder, hvorfor hun eller han bør være en del af kanon i ungdomsuddannelserne. Tilmeldingen er gratis. Deadline er 1. oktober 2021. Læs mere, og tilmeld din klasse på www.formidlingsdysten.dk.

Indkaldelse til generalforsamling i sektionerne for ungdomsuddannelserne Der afholdes ordinær generalforsamling i: Dansklærerforeningens sektion for stx og hf (også kaldet G-sektionen) Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud (også kaldet E-sektionen).

Læs videre på sdu.dk/da/pontoppidan. Kursus i samarbejde med Dansklærerforeningen Centret samarbejder med Dansklærerforeningens sektioner om kurser. Den 31. august 2021 på Odense Katedralskole afholdes kursus om læsninger af Pontoppidan.

62

Dansknoter

Begge generalforsamlinger afholdes d. 7. oktober 2021 Comwell Køge Strand om eftermiddagen (kl. 15.20-16.45). Forslag til dagsorden skal være sektionens bestyrelse i hænde senest en måned før.


Forslag til vedtægtsændringer Morten Mikkelsen, dirigent gennem mange år på generalforsamlingen for G-sektionen for stx og hf, motiverer vedtægtsændringerne som vil blive fremsat på generalforsamlingen 7. oktober 2021. E-sektionen har et lignende forslag til vedtægtsændringer, som ligeledes vil blive fremlagt på E-sektionens generalforsamling. Af Morten Mikkelsen, Fredericia Gymnasium, Regionsrepræsentant i Syddanmark

Hvad skal en forening og dens generalforsamling? Nu så kom, tag fat på en frisk debat! Nu er vor generalforsamling sat lyder det i Hostrups Genboerne fra 1844, hvor Vækkerselskabet skal diskutere anvendelsen af selskabets alt for fyldte kassebeholdning, og netop debat er hvad en generalforsamling blandt andet skal anvendes til. I enhver forening er der et sæt vedtægter med retningslinjer for formål, daglig ledelse og medlemmernes beslutningskompetence. I vedtægterne fremgår også retningslinjer for generalforsamlingen – typisk foreningens øverste myndighed. Dansklærerforeningen – hvis historie kan læses på foreningens hjemmeside: https://dansklf.dk/dansklærerforeningen/om_foreningen/foreningens_historie – blev stiftet i 1885 og er således en af de ældste (om ikke den ældste?) faglige forening i Danmark og har i alle årene samlet dansklærere på tværs af skole- og uddannelsesformer med det formål at fremme fagets interesser på mangfoldige områder. Forslag til vedtægtsændringer på generalforsamlingen i efteråret 2021: Primært så en række uhensigtsmæssigheder elimineres, sekundært fordi ”tidsånden” nødvendiggør en ændret praksis, fremsætter bestyrelsen forslag til ændringer. På generalforsamlingen vil G-sektionens medlemmer (og E-sektionens medlemmer på deres generalforsamling) skulle tage stilling til disse vedtægtsændringer:

– – – – –

Ændring af tidsrummet hvor generalforsamlingen afvikles, til mellem 1. september og 15. november, hvilket vil gøre placering af årsmødekurserne mere fleksibelt. Som følge af den kønspolitiske diskurs foreslås det endvidere at formand ændres til forperson – hvilket betyder ændring af mindst 8 paragraffer. Coronatiden har vist at det er hensigtsmæssigt med en bestemmelse om at bestyrelsesmøder kan foregå virtuelt, så derfor foreslås en sådan indført. Desuden er der enkelte mindre præciseringer som tydeliggør den enkelte paragraf, eksempelvis om nedlæggelse af sektionen. Det mest vidtgående ændringsforslag drejer sig om valg til bestyrelsen. Hidtil har alle bestyrelsesmedlemmer været på valg samtidigt – i ulige år og med et bestyrelsesfastsat antal medlemmer (10-12). Det er ikke holdbart at en bestyrelse kan fastsætte medlemstallet efter den aktuelle situation, så derfor foreslås det nu at bestyrelsen består af 12 personer der vælges for 2 år. Af hensyn til kontinuiteten er det ikke hensigtsmæssigt at alle medlemmer er på valg samtidigt, og derfor foreslås det at der er valg til bestyrelsen hvert år – med 6 medlemmer på valg hver gang.

Samlet er der således tale om ændringer der på en og samme tid gerne skal afspejle 2021-tidsånden, men også være ”holdbare” pænt ud i fremtiden. Vedtægterne er udarbejdet med hjælp fra en advokat og samstemt med Dansklærerforeningens fælles vedtægter. Som følge af Dansklærerforeningens struktur skal vedtægtsændringer først godkendes af foreningens repræsentantskab inden de kan vedtages af sektionens medlemmer. Godkendelsen er i hus – men det er vigtigt at sektionens medlemmer mener at vedtægterne er fornuftige, og at de ser det som ”deres foreningsvedtægter”. Så også derfor er det vigtigt at deltage i generalforsamlingen i 2021 – og husk at det ikke er en betingelse for deltagelse at man også deltager i årsmødekurset – så kom, tag fat på en frisk debat!

Dansknoter

63


DIN FORENING

Skal danskfagets litteraturkanon opdateres? Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelserne har haft foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget der valgte at indstille bestyrelsernes forslag om en opdatering af kanonlisten til ministeren. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviste desværre forslaget. Siden har der været en del opmærksomhed om kanon og foreningens forslag, og debatten i medierne har givet spændende perspektiver på betydningen af litteratur, litteraturlæsning og danskfaget. Bestyrelserne har startet

en underskriftsindsamling for at appellere til at ministeren tager sagen op igen. Under temasiden ”Kanon til diskussion” på foreningens hjemmeside kan man holde sig opdateret på indlæg i debatten. Dette nummer af Dansknoter har temaet Kanon genlæst. Derfor har vi valgt også at trykke synspunkter på sagen. Først ministerens svar og dernæst en række citater fra litteraturforskere som bestyrelserne har henvendt sig til for at få deres besyv med.

Mischa Sloth Carlsen Ditte Eberth Timmermann

Svar på henvendelse om kanon Pernille Rosenkrantz-Theil

Kære Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann Mange tak for jeres henvendelse vedrørende Dansk litteraturs kanon. Da kanonudvalget i 2004 fremlagde deres forslag til en dansk litteraturkanon var det med en intention om at sikre, at eleverne stifter bekendtskab med centrale danske forfatterskaber gennem tiden. I den forbindelse skrev udvalget, at de udvalgte forfattere er værdifulde vidnesbyrd om de historiske veje, ad hvilke vi er kommet til vores nutid. Samtidig vurderede kanonudvalget, at forfatterne i kanonen var særligt vigtige og udviklende for eleverne at få med i bagagen. På baggrund af udvalgets vurderinger ønsker jeg at holde fast i kanonlisten og dens indhold, og den er samtidig med til at sikre en national standard for, hvad en gymnasieelev på tværs af årgange har stiftet bekendtskab med i sin gymnasietid. Dermed ikke sagt, at man ikke kan undervise med afsæt i andre forfattere. Som I ved er der i danskfagets læreplan krav om at læse tekster fra bestemte perioder, der bevæger sig udover kanonlisten. Det betyder, at det står den enkelte lærer frit for at inddrage andre relevante tekster fra periodens forfattere, der ikke indgår i kanonen. Herunder både kvindelige og mandlige forfattere. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil

64

Dansknoter


SYN PÅ KANON

”Kanonsystemet trænger til et grundigt eftersyn. Listen er helt ude af trit med nutidens litteraturforskning, når den lægger op til, at man skal frem til det 20. århundrede, før der er enkelte kvinder, som er kanon-værdige. En sådan tankegang har forskningen for længst forladt. For mig handler det om, at undervisningen skal give elever indsigt i den allerbedste danske litteratur. Den nuværende kanonliste egner sig ikke særlig godt til at opfylde det formål. Der er brug for en nytænkning, der anerkender de kvindelige forfatteres kvalitet og betydning. I Danmark har vi ikke råd til at lade store dele af vores kulturarv gå tabt.” Anne-Marie Mai, professor, SDU

”Kanonlisterne er fra 2004, og den blev revideret for grundskolen i 2015, hvor blandt andre Tove Ditlevsen kom med, men ikke på det gymnasiale område. Det er meget mandsdominerede lister, også mere end de behøver at være. Der er blevet argumenteret fra Dansklærerforeningen og andre, både principielt og konkret, for ændringer i den nuværende liste for gymnasieskolen, og man må spørge, hvis ikke nu, hvornår så?” Mads Rosendahl Thomsen, professor, AU

”Danskfaget må ikke gå i stå, for så dør det. Derfor er det også nødvendigt, at kanonlisten genovervejes med jævne mellemrum. Det er bestemt ved at være på tide – og på høje tid, at man overvejer rimeligheden af den markante kønsskævhed, som listen i øjeblikket repræsenterer.” Lasse Horne Kjældgaard, professor, SDU

”I flere omgange har litterære (mandlige) smagsdommere ment, at det at skrive selvbiografisk var et (kvindeligt) svaghedstegn ved et litterært værk. Men det er jo en besynderlig fordom om og misforståelse af selvbiografisk skønlitteratur, og vel til dels derfor at vi først nu for alvor kan se de litterære kvaliteter ved flere af Tove Ditlevsens værker, ikke mindst de sene værker hvoraf nogle af dem er hovedværker i det 20. århundredes danske litteratur. Heldigvis lærer vi så noget andet af den nye danske litteratur, fx når Olga Ravn skriver om at være kvinde, forfatter, nybagt

mor og det at læse Mary Shelleys Frankenstein. Jeg synes, at man bør revidere kanon i takt med, at vi bliver klogere på, hvordan opfattelsen af køn udøver indflydelse på vores kvalitetskriterier.” Stefan Kjerkegaard, lektor, AU

”Et primært kriterium for en kanon i danskfaget må være litterær kvalitet. Af samme grund er det set fra mit faglige perspektiv uforståeligt, at fx Inger Christensen og Tove Ditlevsen ikke optræder på kanonlisten. De er litterære stjerner. Man kunne også fremhæve Leonora Christina. Hvorfor er hun ikke en del af den danskfaglige kanon i 2021?” Svend Skriver, lektor, KU

”Kanon fattes kvinder. Det har den gjort lige fra den blev konciperet i 2004. Historie er ingen statisk størrelse, men noget man skriver og genskriver og omskriver. Det er på tide at omskrive den mærkværdige historie om at der i Danmark stort set ikke skulle have eksisteret kvindelige forfattere af betydning. Det er et vrangbillede at videregive til vores børn og unge, både drenge og piger. Og så tror jeg i øvrigt dårligt mine øjne hver gang jeg forgæves leder efter Kierkegaards og J.P. Jacobsens navne på kanonlisten.” Lilian Munk Rösing, lektor, KU

”Jeg har ikke noget problem med en kanon som sådan, heller ikke i undervisningssystemet, problemet er at gøre en smal og en-gang-for-alle færdig kanon baseret på hvad man forestiller sig er nærmest universelle æstetiske værdier til lov og til og med til symbol på en national kultur. At kvinderne skal fylde mere på listen, giver sig selv. Det er, hvad det angår, pinligt som den kanon ser ud i dag.” Dan Ringgaard, professor, AU

”Det er interessant, at fortalerne for kanon kun ser den som en redskab til, at gymnasieelever skal kende den nationale fortids store forfatterskaber, og synes at se stort på, at gymnasieelevers læsning af kanonværker rækker ind i fremtiden. Således kan den desværre virke negativt ind på

Dansknoter

65


DIN FORENING kvinders mulighed for at se deres egen kreativitet som en integreret del af en fælles historie. Kvinder begynder i de formative år med andre ord på bar bund i hver ny generation, og mænd får en meget begrænset indsigt i kvindelige forfatteres værker og perspektiver. Sagen er, at der faktuelt har været mange kvindelige forfattere af stor litterær og historisk betydning, men når det drejer sig om den nationale kanon er de retoucheret bort – tilsyneladende på kønnets alter. Hvis kanon skal bibeholdes må kvinders prægninger med. Det undrer mig f.eks., at Rifbjerg er med, når Suzanne Brøgger ikke er. De har begge haft stor samtidshistorisk betydning, men deres romaners kønsperspektiver og rækkevidde er væsensforskellige. Andre oplagte kandidater foruden Inger Christensen, Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er Karin Michaëlis og Amalie Skram. Og desuden findes der i høj grad format i et væld af nulevende kvindelige forfatteres værker – til en bedre kønsmæssig balance i fremtidens litterære kanonlister.” Bodil Marie Stavning Thomsen, professor, AU

”Med klasseundervisning i et pensum valgt fra en bruttoliste kan man som lærer involvere eleverne i diskussionen om kanon: hvorfor vælger vi at læse vi lige denne kombination af tekster, hvorfor er disse tekster gode, hvorfor er de klassikere – hvordan bestemmer vi kvalitet, i forhold til hvad? Tradition og national relevans, samfundsrelevans, historisk relevans, global relevans, kønsrelevans, æstetisk aha-oplevelse, åbning af nye tankeuniverser? Er der en eviggyldig kvalitetspyramide? Nej, der altid en given tekst og en ny læser, det drejer sig ikke kun om den blåstemplede tekst i dens vakuum. Det er os her og nu, der sætter teksten i spil. Åbning af den debat om kanon viser ud over konsensus og sætter tanker i gang om, hvad litteraturen kan, kunne, måske også hvad den ikke kan.” Marie-Louise Svane, lektor emeritus

Tilbud til medlemmerne af Dansklærerforeningen Tegn abonnement på ÆRA eller RÆSON og vælg en gratis bog fra RÆSONS FORLAG “Nyt dansk historiemagasin rammer plet” ♥♥♥♥♥♥ “ÆRA adskiller sig markant fra samtlige andre historiemagasiner – først og fremmest fordi det er størrelse LARGE, både i højde, drøjde og imponator-effekt [...] Udstyret er ikke det eneste, der overrasker ved ÆRA. Allerede fra begyndelsen fornemmer man, at redaktionen bag er fast besluttet på at give danskerne en helt ny type historiemagasin, der i virkeligheden er en hybrid mellem bog og blad. Kvaliteten af artiklerne er tårnhøj – det er nogle af Danmarks bedste historikere, kunsthistorikere og arkæologer, der bidrager til første nummer.” – anmeldelse i dagbladet Politiken

ÆRA nr. 1 (144 sider) af bl.a. Jeanette Varberg, Bo Lidegaard, Karin Frei og Uffe Østergaard

Vælg fx den nye udgave af “Verdens Magter”, der udgives senere i år (af Lykke Friis, Niels Bjerre-Poulsen m.fl.). Normalpris: 399 kr. RÆSONs vinternummer 2020

Se mere på: www.raeson.dk/dansk

”Historiens lys er langt, dens slagskygge er det samme. Det seneste år har vi diskuteret, hvordan historien repræsenteres i det offentlige rum, herunder senest den mærkværdige (u)balance mellem utallet af statuer af store mænd over for et yderst ringe antal af betydningsfulde kvinder. Den samme ubalance gælder monument-listen i danskfagets obligatoriske litterære kanon på 13 mandlige og 1 kvindelig forfatter. Kunne vi nu se at få opdateret denne ’nationale standard’ til en verdenslitterær standard med en række danske forfatterskaber? Det er ikke specielt woke, det er bare oplyst. Jeg nævner lige igen Inger Christensen, Tove Ditlevsen, det moderne gennembruds kvinder, det folkelige gennembruds kvinder, Charlotte Dorothea Bihl, Leonora Christina – man kan selv fortsætte. Husk, at verdens første kendte forfatter var digterinden Enheduana, som for 4.300 år siden manede: ”Nu har jeg født dig en sang: Det, jeg sagde til dig i nattens mulm og mørke, vil en sanger gentage ved højlys dag” (Dronning over verdens magter, da.overs. Sophus Helle, 2020). Man kan jo håbe! Marianne Ping Huang, lektor, AU


UNIGYM-netværket Historien bag et snart 30 år gammelt netværk I 1994 tog Dansklærerforeningens G-sektion initiativ til at samle undervisere fra universiteternes dansk-/nordisk-institutter for med bestyrelsen, fagkonsulenterne (dengang var der nemlig to) og regionsrepræsentanter at undersøge mulighederne for samarbejde omkring efter- og videreuddannelse. Mødet blev en succes, forstået på den måde at der blev udbudt en række efteruddannelseskurser, men det viste sig også at dække et behov for gensidig erfaringsudveksling og sparring omkring danskfagets udvikling. Møderne er gentaget næsten ubrudt frem til i dag under betegnelsen UNI-netværket. Mødeindholdet er i dag centreret om den gensidige sparring om faget og ”institutionaliseret” under betegnelsen UNIGYM-netværket. Hvem er med, og hvordan foregår møderne? Netværket er en meget demokratisk ”institution” bestående af de aktuelle G- og E-bestyrelser, de aktuelle fagkonsulenter for STX/ HF og HHX/HTX/EUX/EUD, de aktuelle regionsrepræsentanter samt lokalt udpegede repræsentanter fra dansk-/nordisk-institutterne ved de fem universiteter, DPU og IKV ved SDU. Desuden er Dansklærerforeningens forlagsredaktør med. Der afvikles ét møde pr. år, mødestedet går på skift mellem de fem universiteter som sammen med foreningens lokale regionsrepræsentant(er) står for mødeledelsen. UNIGYM-netværksmødet i marts 2021 I år blev mødet for første gang afviklet virtuelt – arrangeret af SDU/region Syddanmark – og det er muligt, om end ikke hensigtsmæssigt. Dansklærerforeningen fik ideer til nye efteruddannelsesområder, og i særlig grad blev ”undersøgende litteraturundervisning” og ”Uses of Literature” drøftet. Mødet viste at der blandt andet er spændende forskning i ”oplæsningens betydning for såvel forfattere som tilhørere” og i ”passende passageropførsel” på vej. UNIGYM-netværkets uformelle rum er givtigt og frugtbart for alle parter, og i næste led for medlemmerne af Dansklærerforeningen, som får glæde af udgivelser, kursusoplæg og artikler i Dansknoter genereret af det årlige møde.

Af Morten Mikkelsen, Fredericia Gymnasium, regionsrepræsentant i Syddanmark i samarbejde med Mette Clausen, bestyrelsens ansvarlige for UNIGYM-netværket.

Nyt fra forlag og forening på @danskfagligt På en ny Instagramprofil samarbejder Dansklærerforeningens Forlag med G- og E-bestyrelsen om at formidle nyheder om bestyrelsernes aktiviteter og forlagets udgivelser til ungdomsuddannelserne. Følg @danskfagligt


DIN FORENING De brølende 20’ere – dengang og nu Årsmødekursus 2021 Comwell Køge Strand, d. 7. -9. oktober 2021 ”Ja, men jeg må foretage mig noget. Jeg må have det tomme rum fyldt med noget, med erotik ... med eksplosioner, hvis flammer blænder mig og opsuger alt det overflødige sjæl, jeg skvulper over af, ellers bliver jeg gal af svimmelhed.” Romanfiguren Jørgen Baumann i Tom Kristensen Livets Arabesk, 1921 Tom Kristensen indfanger stemningen af opbrud, kaos og brølende dekadence i 1920'ernes København. Det er årtiet hvor Wilhelm Reich skriver Orgasmens funktion, André Breton Det surrealistiske manifest. Hvor Bauhaus-skolen dyrker animisme og okkultisme mens Tristan Tzara klipper cut-up-digte. Hvor la garçonne med pagehår og cigaretrør danser charleston i Scala mens lange køer venter foran biograferne på Charlie Chaplin og Greta Garbo. Årtiets kultur og tidsånd vokser ud af krig, værdisammenbrud, pandemi og moralisme. Ikke så langt fra den baggrund 2020'erne er rundet af. Kunne vores fascination af tv-serier som Babylon Berlin og De visionære tyde på et slægtskab mellem de to perioder? Og bliver nærværende årti mon et fyrværkeri af hedonisme og nye kunstneriske eksperimenter når vaccinen har vundet krigen mod corona? Kom med, og hør og oplev Modernismens ansigter. Lyt til sange fra forestillingen Jagten på det gode menneske om Karin Michaëlis. Få viden om Edith Södergran, og om ekspressionisme, Neue Sachlichkeit og det ’optisk ubevidste’ i 1920’ernes tyske film, og deltag i en af de 4 workshopper. Du inviteres til kabaret, og programmet slutter af med et besøg af forfatteren Kristina Stoltz der vil tale om sit værk Cahun.

Torsdag den 7. oktober 11.00-11.30: Ankomst, kaffe, frugt og sandwich 11.45-12.00: Velkomst 12.00-13.30: Modernismens ansigter: Peer E. Sørensen 13.30-13.50: Pause 13.50-15.05: Ekfraser og instagram og krop: Camilla Skovbjerg Paldam 15.05-15.20: Pause med kaffe 15.20-16.45: Generalforsamling i E (hhx, htx, eux og eud) og G (stx og hf) 16.45-18.00: Pause og indkvartering 18-20: Middag 20-21: Katinka – sange fra forestillingen ”Jagten på det gode menneske” om Karin Michaëlis

Fredag d. 8. oktober 7.30-9.00: Morgenmad 9.00-10.15: Edith Södergran: Benedikte Fogh Rostbøll

68

Dansknoter

10.30-12.00: Workshopper – lav undervisning i: a. MANIFESTÉR JER!! ved Jette Sindberg Martinsen Workshoppen interesserer sig for alle tiders kampskrifter mod den herskende orden, mod det stillestående og mod det apatiske sprog. b. Androgynitet på tværs ved Camilla Schwartz Med udgangspunkt i Ida Holmegaards anmelderroste hybridværk Look (2019) vil oplægget undersøge forbindelser mellem vor tids androgyne modetendenser og 20’ernes la garçonne. c. Skrøbelig maskulinitet og voldstematikker hos den tidlige Tom Kristensen ved Torben Jelsbak I denne workshop inviteres til en diskussion af udfordringer og muligheder ved at læse og undervise i Tom Kristensens forfatterskab i dag. d. Pandemier i litteraturen ved Peter Graarup Westergaard Gennem et kort oplæg og efterfølgende øvelser om emnet klædes deltagerne på til selv at undervise i emnet og trækker linjer til nutidens coronalitteratur.


KURSER 2021-2022

Kurser i august 2021 Tilmeld dig gerne før sommerferien.

Regionale temakurser 17. august kl 11.30-16.00, Risskov Gymnasium: Talen som redskab til social forandring. Derefter møde med fagkonsulenten. 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.00: Nyt fra fagkonsulenten: Nicolai Rekve Eriksen, stx og hf Søren Husted-Pedersen, hhx, htx og eux 14.00-14.15: kaffepause 14.15-15.45: Ekspressionisme, Neue Sachlichkeit og det ’optisk ubevidste’ i 1920’ernes tyske film: Bodil Marie Stavning Thomsen.

25. august kl. 13.00-16.15, Sct. Knuds Gymnasium: Oplæg om ”Det sociale teater – Underklassen som underholdning”. Derefter møde med fagkonsulenten.

15.45: Her slutter kursus for dem der har 1 overnatning 16.00: Under planlægning, evt. mulighed for enten vandretur eller museums besøg 18.15-19.45: Festmiddag 20.00-21.30: Kirsten Astrup – filmvisning og oplæg om brug af kabaret

Nye didaktiske og forskningsmæssige tilgange til Henrik Pontoppidans forfatterskab.

Lørdag d. 9. oktober

For de øvrige regioners kurser se nyhedsmails fra Dansklærerforeningen og tjek foreningens hjemmeside. Tilmelding på www.dansklf.dk

Fællesarrangement mellem Pontoppidan Centret og Dansklærerforeningen Kanonisk forfatter i en opbrudstid

Tirsdag d. 31. august kl. 9.00-15.30 på Odense Katedralskole. Forskere med tilknytning til Pontoppidan Centret vil på kurset udsætte Pontoppidan for tværfaglige inspirationer og aktualiseringer hentet fra samfundsvidenskab, historie, filosofi, religion, køns- og kærlighedsteori. Dagen starter med workshopper hvor deltagerne diskuterer Pontoppidan-tekster og didaktiseringer af det kanoniske forfatterskab. Tilmelding på www.dansklf.dk

Kurser i januar 2022

7.00-9.00: Morgenmad 9.00: Forfatterbesøg: Kristina Stoltz om sit værk ”Cahun”. Moderator: Kamilla Löfström Årsmødet slutter ca. 11.00

Nye fagdidaktiske vinkler

Priser og tilmeldingsfrist: https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/kurser.

Indhold: Oplæg om klimalitteratur ved gymnasielærer Thor Gustafsson, om nyhedsformidling ved Henrik Poulsen og om sorglitteratur ved Stefan Kierkegaard. Der bliver givet eksempler på undervisning i skriftlighed og personlig stemme. I en workshop kan du enten fokusere på undersøgende tilgange til undervisningen i litteratur eller på tendenser i det danske podcastmarked. Fagkonsulent Nicolai Rekve Eriksen fortæller om nyheder i danskfaget. Og så kan du møde to nye danske forfattere og en hel masse kolleger i faget.

Onsdag den 26. januar til torsdag den 27. januar 2022, Comwell Middelfart Kurset opdaterer den erfarne dansklærer med nye fagdidaktiske vinkler på undervisningen.

Pris og tilmelding: https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/kurser.

Skolebaserede kurser Kursusprogram udsendes til skolerne i august.

Dansknoter

69


70

Dansknoter


E-bestyrelsen Forperson Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Astrid Hellerup Madsen

Næstforperson Christina Reeder Ryborg Jørgensen EUC Sjælland, Køge htx og eux chrj@eucsj.dk

Repræsentant i PS: Lise Fuur Andersen

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lise Fuur Andersen IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk Henning Nyegaard Holm Vejle Tekniske Gymnasium hnh@sde.dk Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk Astrid Hellerup Madsen Aarhus Tech ashm@aarhustech.dk Anne Haugaard Thomsen Aarhus Handelsgymnasium anov@aabc.dk Suppleant: 1. Suppleant Anette Düring Nielsen Aarhus Handelsgymnasium ring@aabc.dk 2. Suppleant Gitte Lautrup Tradium gl@tradium.dk Fagkonsulent Søren Husted-Pedersen soren.husted-pedersen@ stukuvm.dk

Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann Lise Fuur Andersen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

G-bestyrelsen Forperson Mischa Sloth Carlsen Aurehøj Gymnasium msc@aurehoej-gym.dk Næstforperson Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf fgakm@frsgym.dk Jens Dahlmann Breindahl Århus hf og VUC jdb@aarhushfogvuc.dk Mette Clausen Rysensteen Gymnasium mclausens@gmail.com Karen Wagner Ørestad Gymnasium kwa@oegnet.dk Henrik Nyvang Silkeborg Gymnasium nyvanghenrik@hotmail.com Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com

Maren Miltersen Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Mette Clausen

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk

Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen

Miriam Kruse Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk Suppleanter Nynke Birgitte Genee Roskilde Gymnasium Nynke.Birgitte.Genee@ roskilde-gym.dk Michael Møller Mulernes Gymnasium mm@mulerne-gym.dk Fagkonsulent Nicolai Rekve Eriksen Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Skolebaserede kurser: Nina Sofie Llorente Munck Maren Miltersen Pilgaard Nynke Genee Claus Petersen Regionskurser: Miriam Kruse Internatkurser: Mette Clausen Karen Wagner Jens Breindahl Repræsentant i PS: Maren Pilgaard Mischa Sloth Carlsen Nordisk Udvalg: Anne Krogh Madsen Lotte Prætorius Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn: Claus Petersen

Repræsentant i Fagligt Forum: Mischa Sloth Carlsen Medlem af Dansknoters redaktion: Karen Wagner Birgitte Darger Anne Krogh Madsen

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Loa Schmidt Jensen Det frie Gymnasium lsj@detfri.dk Mathilde Lund Sinding Det frie Gymnasium mls@detfri.dk Sjælland Sille Gyllenborg Næstved Gymnasium & HF gb@ngh.nu Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk Nordjylland Claus Nielsen VUC & HF Nordjylland cni@vucnordjylland.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook