Lungetransplantationer har reddet liv gennem 30 år

TEKST METTE BERNT FOTO DAN MØLLER, LOUISE A. POULSEN, /RIGSHOSPITALET

I 1992 udførte vi i Danmark den første lungetransplantation. Hvad er der sket i de år, og hvordan har teknologi og forskning givet nye muligheder? Det fortæller overlæge på Rigshospitalet, Michael Perch, om her.

I maj 1990 blev en ti år lang offentlig debat bragt til ende, da Folketinget indførte hjernedødskriteriet i Danmark. En afgørende beslutning, der gjorde det muligt at udtage organer, inden hjertet går i stå, og dermed undgå uoprettelige skader. Det satte gang i en vigtig udvikling, og allerede to år efter begyndte Rigshospitalet at lungetransplantere patienter med livstruende lungesygdomme. I løbet af få år var man oppe på at transplantere ca. 30 patienter om året, og nu er over 800 patienter blevet transplanteret. – Dem, der startede programmet, var pionerer. De byggede på helt nye erfaringer med lungetransplantationer fra udlandet og også erfaringer med transplantationer af andre organer som hjerte og nyrer. Vores resultater i dag hviler på deres arbejde, fortæller Michael Perch, overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation. Billedet forandrer sig Siden man foretog de første lungetransplantationer, har patienter med KOL udgjort den største gruppe. – Selvom antallet af patienter med KOL, der er blevet lungetransplanteret, over tid er blevet mindre, bliver jeg bekymret, når jeg hører om antallet af unge, der ryger cigaretter eller ecigaretter. Det er vigtigt, at vi får sat ind over for dette, da det er brandærgerligt at skulle lungetransplantere nogen for en sygdom, som egentlig kan forebygges eller undgås, siger Michael Perch. Omkring 30 % af patienterne på ventelisterne har haft den medfødte og forholdsvis sjældne lungesygdom, cystisk fibrose. Disse patienter har været yngre end KOLpatienterne – typisk mellem 18 og 40 år. For nylig er der kommet nye behandlinger af cystisk fibrose, som forbedrer tilstanden for disse patienter i så høj grad, at det kan give mulighed for at udskyde tidspunktet for

transplantation, og i nogle tilfælde kan man formodentlig helt undgå en transplantation. Alfa1antitrypsin mangel er endnu en sjælden lungesygdom, man ser hos patienter på ventelisten til en transplantation. En lidelse, hvor man mangler det enzym i leveren, som hindrer, at de elastiske fibre i lungerne bliver nedbrudt, når lungerne bliver udsat for skadelige stoffer. – Også til denne sygdom er der for nyligt indført en behandling, som måske kan Dem, der startede mindske faldet i lungefunktion, hvis man programmet, var pio- starter behandlingen i tide. Det vigtigste nerer. De byggede på er dog fortsat at undgå de lungeskadelige helt nye erfaringer stoffer som dem, der fx er i tobaksrøg, med lungetransplan- siger Michael Perch. tationer fra udlandet Carsten Simonsen, som du kan læse og også erfaringer om her i magasinet, og Dorte Chabert, med transplantation- som er rådgiver hos Lungeforeningen, er af andre organer lider begge af alfa1antitrypsinmangel. som hjerte og nyrer. Derudover var Dorte udfordret af at have antistoffer i blodet. Fjerner antistoffer under operationen Antistoffer er en del af immunforsvarets virkemidler, som kroppen bruger til at bekæmpe infektioner med. I nogle tilfælde, som fx efter en graviditet, kan man danne

Michael Perch, overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation.

antistoff er, der retter sig mod en bestemt vævstype. Det gør det vanskeligt at finde et donororgan, fordi man skal undgå organer med netop denne vævstype, da antistoff erne vil sætte sig på vævstypen. Hvis det er tilfældet, vil immunforsvaret forsøge at fjerne problemet og derved ødelægge organet. – Nogle få patienter, der kommer på venteliste til transplantation, har antistoff er mod mange vævstyper og chancen for at finde et organ, der passer netop

til dem, bliver derfor meget lille, fortæller Michael Perch. Man kan fjerne antistoff erne på forskellige måder. I Toronto har de vist, at det kan lade sig gøre samtidigt eller lige inden en Nogle få patienter, operation. I juni 2020 fik der kommer på Dorte Chabert som den før venteliste til trans- ste i Skandinavien en lunplantation, har anti- getransplantation, hvor stoffer mod mange man på Rigshospitalet bevævstyper og chan- nyttede metoden fra cen for at finde et Toronto – og det lykkedes. organ, der passer netop til dem, bliver Et kig ind i fremtiden derfor meget lille. Kigger vi ind i fremtiden, peger Michael Perch på, at brugen af stamceller kan komme til at gøre en forskel. På Rigshospitalet har man et studie lige nu, hvor man undersøger, hvordan man kan anvende stamceller til at mini

Personalet på afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation.

mere den skade på lungerne, der kan opstå som følge af, at de har været uden blodforsyning i en periode under operationen.

Derudover har man flere steder gjort forsøg med at ”dyrke” organer til transplantation ved hjælp af stamceller fra personen, der skal modtage det nye organ. I Texas, USA, har man fjernet eksisterende celler fra griselunger. Herefter har man taget stamceller fra en anden gris, som skulle have transplanteret lungerne, dyrket dem på lungeskelettet og herefter foretaget transplantationen.

I fremtiden kan det måske være muligt at anvende denne teknik på mennesker. Det vil tage et par måneder at dyrke stamcellerne, hvilket betyder, at man kan planlægge transplantationen. – Hvor patienterne i dag ikke ved, hvornår de skal være klar, vil vi kunne sige: Du skal komme onsdag kl. 10.00. Det vil øge sikkerheden og måske også mindske usikkerheden for de patienter, der står på venteliste til en transplantation. Det vigtigste er, at man ikke behøver den immundæmpende medicin, man i dag bruger for at få transplantation til at lykkedes, men som har mange bivirkninger, siger Michael Perch. Han fremhæver, at siden programmets begyndelse for 30 år siden har lungetransplantationer i Danmark tilføjet mange ekstra leveår til de berørte patienter. – Lungetransplantation er fortsat en højt specialiseret og udfordrende behandling, som vi kun kan tilbyde de få, og som fortsat er afhængig af organdonation, slutter Michael Perch.

Lungetransplantation er fortsat en højt specialiseret og udfordrende behandling, som vi kun kan tilbyde de få, og som fortsat er afhængig af organdonation. → Læs mere på www.lunge.dk/lungetransplantation

LUNGEFORENINGEN INVITERER TIL GENERALFORSAMLING

Kom til generalforsamling og frivilligmøde i København onsdag 22. juni 2022. Samme dag inviterer vi i Lungeforeningen til frivilligmøde for lokalformænd og tovholdere.

Program Glæd dig til en times tid i selskab med Lungeforeningen, vores medlemmer og frivillige. Som medlem kan du være med til at vælge, hvem der skal sidde i Lungeforeningens bestyrelse. I år er tre medlemmer på valg til bestyrelsen. Oven på et par hårde år med Covid19, der har sat os alle på prøve og udfordret vores måde at være sammen på, har vi et stort fokus på vores mange frivillige, som gør et vigtigt stykke arbejde for at arrangere træning, kor, kaffe og samvær i mange forskellige afskygninger. Derfor prioriterer vi eftermiddagen til de frivillige med fokus på alt det, der skaber sammenhold og vigtige fællesskaber lokalt og på tværs af landet.

Tid og sted for generalforsamlingen Onsdag 22. juni 2022, kl. 14:00 til 15:30

Kræftens Bekæmpelses mødecenter Strandboulevarden 49 2100 København Ø

Derefter fortsætter vi med et møde kun for Lungeforeningens frivillige lokalformænd og tovholdere.

Tilmelding I løbet af maj vil det være muligt at tilmelde sig på lunge.dk. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er onsdag 15. juni 2022.

→Læs mere om generalforsamling 2022 på lunge.dk/gf

TAK

FOTO MORTEN KNUDSEN, PEGASUS

SKOLELØBET

75.000 BØRN LØB FOR LUNGESYGE BØRN OG UNGE Der var glade smil og stolte ansigter over hele linjen, da mere end 75.000 børn fra knap 300 skoler og daginstitutioner løb, alt hvad de kunne for at vise deres støtte til lungesyge børn til Team Rynkeby Skoleløbet 2022. I år var det syvende gang, at Skoleløbet løb af stablen – og sikke en succes. For her handler det ikke bare om at aktivere skoleeleverne, men også om at skabe bevidsthed om lungesygdomme og at glæde de lungesyge børn. Og den viden og indsigt, børnene får, tager de med sig hjem og deler med familien.

I Danmark går de indsamlede midler fra løbet til Børnelungefondens livsvigtige arbejde for lungesyge børn og unge.

→Læs mere om Børnelungefondens arbejde og Team Rynkeby Skoleløbet på lunge.dk/børnelungefonden

I Odense var der højt humør, strålende sol og masser energi, da årets Team Rynkeby Skoleløb blev sat i gang!