I en tid præget af mistrivsel, konflikter og manglende arbejdsglæde kan begejstring virke som en mangelvare. Men som mennesker rummer vi et enormt potentiale for at begejstres og begejstre andre – en kraft, der kan styrke både livsglæde, relationer og arbejdsfællesskaber.
Denne bog revitaliserer begrebet begejstring og viser, hvorfor det er værd at sætte på dagsordenen – også på arbejdspladser, i uddannelser og i hverdagslivet.
Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå og arbejde med begejstring som en drivkraft i både professionelle og private fællesskaber – fx ledere, undervisere, pædagoger, konsulenter, studerende og andre, der interesserer sig for trivsel, læring og samarbejde.