Forebyg skolefravær Mette Nors
En metodebog med konkrete værktøjer til en systematisk kortlægning af skolefravær og praksisnære redskaber til at få eleverne tilbage på rette spor.
4
Forebyg skolefravær Mette Nors
Frans Hammer & Carsten Folke Møller
Mette Nors Svøm sikkert i et hav af data
Fotos
Forebyg skolefravær
iStock: omslag, s. 28, 35
En praktisk håndbog til at få mere ud af data 1. udgave, 1. oplag, 2020
Unsplash: s. 7, 11, 53
© 2020 Dafolo1. A/S og forfatterne 1. udgave, oplag, 2021 Omslagsdesign og layout: R. Lassen © 2021 Dafolo A/S Nathali og Mette Nors Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck
Omslag og indholdsdesign: Grafisk produktion: Jypa, FrederikshavnMette Plesner Forlagsredaktion: Lise Nerlov Svanemærket trykkeri 5041 0826
Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn N VA
EM ÆRK
E
T
S
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for 5041 Svanemærket trykkeri de i aftalen nævnte rammer.
0826
Tryksag 5041 0826 Scandinavian Print Group
Forlagsekspedition:
Kopiering fra denne bog kan kun finde Dafolo A/S Suderbovej 22-24
sted på de institutioner, der har indgået 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 aftale med COPY-DAN, og kun inden for Fax 9843 1388
E-mail: forlag@dafolo.dk de i aftalen nævnte rammer.
www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 7851
Forlagsekspedition: ISBN 978-87-7160-723-9 Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8083 ISBN 978-87-7324-021-0
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
Indhold Forord af Trude Havik Introduktion
5
6
1. Interventionspyramiden 2. Identifikation af tegn
12
14
3. Registrering af observerede tegn
16
4. Relationscirklen til afdækning af den professionelles relation til barnet eller den unge 5. Refleksionsspørgsmål til barnets eller den unges oplevelse af sin kontekst og sit liv 6. Refleksionsskemaer for klasseledelseskompetence og klasserumsledelse
24
7. LP-blomsten/Analysemodel til opretholdende faktorer og Caseformulering 8. Samtaleskabeloner – barnets eller den unges stemme 9. Barnets eller den unges handleplan og aftaleark 10. Signs of Safety – SoS
48
11. SMARTmål og handleplan
Referencer
54
50
46
36
31
22
20
4
Forord af Trude Havik
”
En bog om et vigtigt tema – og en håndbog, som giver gode værktøjer til at kortlægge elever med skolefravær. Værktøjerne er konkrete og godt forklaret, og bogen kan bruges som opslagsbog for lærere i skolen og andre. Den bygger på forskning og forfatterens egne erfaringer som proceskonsulent. Når vi arbejder med elever med skolefravær, ønsker vi at vide, hvad vi skal GØRE, men det vigtigste er først at kortlægge, HVORFOR en elev har udfordringer med at gå i skole. Derfor har skoler og andre brug for værktøjer til at kortlægge de komplekse forhold – i skolen, hjemme, i fritiden, med vennerne og hos eleven selv. Dette inkluderer en kortlægning af beskyttelsesfaktorer, opretholdende faktorer og risikofaktorer. Efter grundig kortlægning og analyse af data vil caseformuleringen vise gode veje til tiltag. Det er også vigtigt at kende til betydningen af en tidlig kortlægning og forebyggende indsats for at afhjælpe skolefravær – det er aldrig en god strategi at ’se tiden an’ i forbindelse med skolefravær.
Trude Havik
”
Trude Havik er førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger og forfatter til bogen Skolefravær – at forstå og håndtere skolefravær og skolevægring, Dafolo (2019).
5
Introduktion
Årsager til skolefravær Skolefravær skal altså ses og behandles som et symptom, som kræver konkret og systematisk handling for at undgå, at omfanget og konsekvenserne af fraværet øges. Men elever med problematisk skolefravær er en heterogen
Skolefraværet er foruroligende højt i de danske skoler. Skoler, forældre og
gruppe, hvor fraværet hos den enkelte elev kan have forskellige årsager og
elever føler sig magtesløse, og der er mere end nogensinde brug for et fokus
også vise sig på forskellig vis.
på, hvilke problemstillinger og udfordringer der gør sig gældende i forhold til skolefravær. Med denne bog ønsker jeg at give dig som lærer, pædagog,
Alle børn er fraværende fra skolen en gang imellem grundet sygdom eller
skoleleder, vejleder eller PPR-psykolog nogle konkrete og håndgribelige
andre legitime årsager. Denne type fravær vækker typisk ikke bekymring, da
værktøjer til kortlægning og håndtering af de komplekse problemstillinger
fraværet ikke kan tolkes som tegn på problemer i barnets eller den unges liv
og udfordringer, som er forbundet med skolefravær og skolevægring.
eller som noget, der vil få negative konsekvenser for barnets eller den unges læring og fremtidige udvikling. Men hvilken type fravær bør så betragtes
Skolefravær har konsekvenser på lang sigt
som bekymrende eller problematisk? Og hvornår har skolefravær et omfang og en karakter, hvor forældre bør søge hjælp, eller skolen må intervenere?
Rambøll-rapporten, Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud, fra 2018 påviste, hvor alvorligt det står til (Rambøll,
Nogle faktorer er relateret til barnets eller den unges psykiske og fysiske
2018). I 69 kommuner har 10-20 procent af eleverne over 10 procents fravær,
trivsel, herunder angst og depression, mobning, ensomhed, adfærdsproble-
mens 13 kommuner kæmper med højt fravær blandt mere end 20 procent
mer og kronisk sygdom. Andre faktorer har at gøre med familiesituationen,
af børnene. De nyeste fraværstal fra Undervisningsministeriet (2019/2020)
herunder opdragelse, sygdom hos forældrene og socioøkonomiske faktorer.
viser, at næsten 11 % af eleverne i folkeskolen er fraværende i over 10 % af
Ligeledes kan faktorer relateret til skolen såsom skole-hjem-samarbejde,
undervisninsgstiden (Undervisningsministeriet, 2020).
relationen til lærerne og trivslen i klassen have en indvirkning (Ingul, Havik, & Heyne, 2019; Kearney, 2008b; Lomholt, Arendt, Bolvig, & Thastum, 2019).
Vi ved, at skolegang og uddannelse er afgørende for børn og unges mulighe-
6
der på sigt, og fravær har dermed betydning for, hvor meget børn lærer, og
Det er derfor nødvendigt med en fraværsindsats, der kan være til hjælp for
om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Analyser fra Undervisnings-
så mange som muligt af disse elever, og som bygger på en grundig udred-
ministeriet viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem karakterer og
ning og forståelse af den enkelte elevs unikke problem. Mange kommuner
skolefravær: jo mere fravær, jo lavere karaktergennemsnit (Undervisnings-
og skoler har ikke på nuværende tidspunkt en systematisk proces i forhold
ministeriet, 2014). Som professor ved Psykologisk Institut i Århus Mikael
til opfølgning på elever med længerevarende fravær, som reelt ikke modta-
Thastum påpeger, viser international forskning også, at skolefravær er en
ger undervisning i lange perioder – og indsatserne over for elever med mere
risikofaktor i forhold til øget frafald senere i uddannelsessystemet, og dette
sporadisk, men stadig for højt fravær, varierer i systematik og intensitet. Der
er igen en risikofaktor for sociale, økonomiske og psykiatriske problematik-
er derfor brug for et fokus på, hvilke problemstillinger og udfordringer der
ker i voksenlivet (Kearney, 2008a).
gør sig gældende i forhold til skolefravær, og der er brug for strategier, meto-
7
der og redskaber, der har en positiv effekt i forhold til at nedbringe fraværet
Kortlægning af fraværsproblemet
og få de unge tilbage på rette spor.
1. Interventionspyramiden 2. Identifikation af tegn
Ledelsens ansvar i fraværsindsatsen
3. Registrering af observerede tegn
Denne bog præsenterer som nævnt en række konkrete værktøjer til kortlæg-
De første tre værktøjer benyttes som grundlæggende værktøjer til at afdæk-
ning og håndtering af skolefraværsproblematikker. Men før jeg præsenterer
ke, hvilken indsats der skal iværksættes, og hvilke af de andre værktøjer,
disse værktøjer, vil jeg gerne gøre opmærksom på det ledelsesmæssige fo-
der er hensigtsmæssige at inddrage i det fremadrettede arbejde. Start derfor
kus. Det er vigtigt, at skolens ledelse sikrer en organisatorisk systematik i
altid med at kortlægge fraværsproblemet ved hjælp af disse tre værktøjer.
afdækning, registrering og monitorering af indsatsen. De fagprofessionelle har behov for at have konkrete rammer, retning og mål – både individuelt og
Barnets relationer til andre
i fællesskabet, og det er ledelsens ansvar at skabe dette. Forskning peger på,
4. Relationscirklen
at organisationer bedst opnår den ønskede effekt af iværksatte forandrings-
5. Refleksionsspørgsmål til barnets eller den unges oplevelse af sit liv
tiltag, når der er en retningsgivende, rammesættende og værdisættende
6. Refleksionsskemaer for klasseledelseskompetence og klasserumsledelse
ledelse (Johnsen, 2002; Albrechtsen, T. R. S, 2013). Med værktøj 4, 5 og 6 fjerner vi fokus fra at finde årsager hos barnet selv
11 værktøjer til en konkret og systematisk fraværsindsats
handler dels om at afdække, hvilke relationer barnet har i fællesskabet med
Bogen rummer 11 værktøjer, som er nøje udvalgt, sammensat og bearbejdet
de andre elever, samt hvilke relationer barnet har til de fagprofessionelle og
af undertegnede. Værktøjerne er blandt andet inspireret af Trude Haviks og
omvendt. Med værktøjerne undersøger vi også, hvilken kontekst barnet er
Mikael Tastums modeller og forskning, som til dels er præsenteret i bogen
en del af i løbet af sin hverdag. Jeg opfordrer desuden de fagprofessionelle til
Skolefravær – At forstå og håndtere skolefravær og skolevægring (2019) og Sko-
sammen at undersøge egen klasseledelseskompetence og anskue, hvordan
lens fraværende børn – årsager og indsatser (2019). Jeg bygger desuden på min
de møder barnet i klassen som klasseledere. Værktøjer som disse giver os
erfaring som proceskonsulent, hvor jeg har haft dialog og samarbejde med
mulighed for at se verden fra barnets perspektiv, og herved får vi måske øje
en række professionelle og forskere på området. Jeg har også erfaringer fra
på, hvorfor det kan være vanskeligt for barnet at komme i skole/blive i sko-
egen praksis som henholdsvis skoleleder og lærer. De værktøjer, jeg præsen-
len.
terer her, har jeg anvendt på skoler, hvor jeg har hjulpet lærere og ledelse med at arbejde forebyggende og proaktivt med skolefraværdsproblematikker. Jeg har med andre ord udvalgt de værktøjer, som jeg ved fungerer i praksis.
8
for i stedet at rette blikket mod, hvilke relationer barnet har til andre. Det
Barnets generelle livsbetingelser
Disse tre værktøjer er nogle af de allervigtigste, fordi de understøtter, at vi
7. LP-blomsten /Analysemodel til opretholdende faktorer og Case
som fagprofessionelle inddrager og hører barnets stemme. Når vi anerken-
formulering
der, at menneskers oplevelser er unikke, så anerkender vi også barnets egen oplevelse af situationen. Det er så vigtigt at tage barnets følelser, tanker og
LP-blomsten stammer fra Hansen og Nordals LP-analyseværktøj (2009).
svar alvorlige. Fisker og Rønne skriver, at ”i mange tilfælde sidder børnene selv
LP-blomsten anvendes til at undersøge, hvilke opretholdende faktorer, der
med nøglen til en forbedring af situationen” (2019).
muligvis har indflydelse på barnets skolefravær og skolevægring. Ved hjælp
Herunder finder du en kort præsentation af de tre værktøjer.
af LP-blomsten kan de professionelle sammen danne sig et overblik over barnets forskellige livsbetingelser og den kontekst barnet færdes i. Formå-
8. Barnets eller den unges stemme består af syv samtaleskabeloner, der
let er at blive klogere på, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte ind i
bidrager til at afdække barnets eller den unges perspektiv på eget liv og de
forhold til skolefraværet. De professionelle gives samtidig mulighed for at
kontekster, det befinder sig i. Med et blik på både det der udfordrer, og det
anerkende, at der kan være nogle opretholdende faktorer, som man som
der lykkes, vil dialogen kunne bidrage med at rette opmærksomhed på gode
fagperson ikke selv har bemyndigelse til at forandre.
tiltag. Barnet eller den unge tænkes altså som ekspert i eget liv og som en vigtig spiller i arbejdet med at skabe en positiv forandring.
På baggrund af analysen identificerer de professionelle, hvilken særlig problemstilling der er relevant at anvende til den efterfølgende caseformule-
9. Barnets eller den unges handleplan og aftaleark gør det tydeligt for
ring. Sidstnævnte bruges til at målrette de prøvehandlinger, som besluttes
barnet, forældrene og de professionelle, hvilke handlinger og aftaler der er
på baggrund af LP-analysen.
indgået. Aftaleark og handleplan udfyldes af den fagprofessionelle sammen med barnet, og efterfølgende bør forældrenes perspektiv også høres.
Begrebet prøvehandling skal forstås som en konkret handling, man beslut-
Barnet har i dialog med den fagprofessionelle aftalt, hvilke handlinger der
ter at afprøve. Ud over at prøvehandlingen skal være konkret, skal den være
er realistiske at arbejde med. Både barnet og forældrene bliver inddraget og
let at udføre, målbar og af kortere varighed. Som udgangspunkt udspringer
er medbestemmende i de aftaler, der træffes, og dermed i løsningen af de
den af de professionelles iagttagelse af en udfordring. De professionelle
udfordringer, der er. Aftaleark og handleplan understøtter, at der arbejdes
identificerer behovet for en prøvehandling og formulerer derpå prøvehand-
systematisk og fremadrettet med skolefraværet. Det gælder både for aftaler
lingen. På denne måde bringes de professionelles idéer, viden og erfaringer
om, hvad skolen, forældrene og barnet kan gøre for at ændre på den uhen-
aktivt i spil (Pedersen, Jensen, Astrup, 2015).
sigtsmæssige situation.
Barnets eller den unges oplevelse af situationen 8. Barnets eller den unges stemme 9. Barnets eller den unges handleplan og aftaleark 10. Signs of Safety – SoS
9
10. Signs of Safety – SoS er en alternativ samtaleskabelon, hvor der sættes
Opmærksomheder i forhold til GDPR
fokus på det, der lykkes, både for barnet, barnets familie og netværket. Sam-
I forbindelse med brug af værktøjerne bør der være en opmærksomhed på
tidig hjælpes barnet, familien og netværket til at identificere de forskellige
GDPR-reglerne. I en række af fraværsværktøjerne kan fremgå følsomme og
opmærksomhedspunkter, der er i barnets kontekst og hos barnet selv.
fortrolige oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt. De følsomme og fortrolige oplysninger er i denne sammenhæng defineret som oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
Mål og handleplan for indsatsen 11. SMARTmål og handleplan
Hovedreglen er, at fortrolige og personfølsomme oplysninger ikke bør
SMARTmålet sætter fokus på overskrifterne: Specifikt, Målbart, Accepteret,
opbevares i fysisk form. Dog er der en række omstændigheder, der kan ar-
Realistisk og Tidsbestemt. Med dette værktøj kan vi konkretisere, systema-
gumentere for, at det midlertidigt er nødvendigt at opbevare oplysningerne
tisere og skalere vores arbejde og udvikling med forebyggelse af skolefra-
på denne måde. Rent konkret er det for eksempel nødvendigt fysisk at have
vær og skolevægring. Når I bruger SMARTmålet systematisk, vil I opleve,
dialogskemaerne i værktøj 8, da det er et centralt element i samtalen, at
at jeres forebyggende arbejde kan være målrettet og systematisk, fordi alle
man mødes om et fælles, fysisk tredje, nemlig skemaet, som udfyldes sam-
fagprofessionelle omkring barnet har været sammen om at identificere og
men med barnet undervejs i samtalen. Skemaet gemmes kun i fysisk form,
formulere deres næste fagprofessionelle indsats i forhold til at forebygge
så længe det er nødvendigt og på en sådan måde, at uvedkommende ikke
skolefravær og skolevægring.
kan få adgang til dokumentet. Efterfølgende gøres det digitalt og arkiveres et sikkert sted, der lever op til reglerne for GDPR-sikkerhed. Når skemaet er
De professionelles arbejde med SMARTmål følges op af en handleplan, hvor
digitaliseret, destrueres det fysiske dokument på sikker vis ved makulering
de besluttede prøvehandlinger og hvem der har ansvaret for dem er beskre-
eller lignende.
vet. Dafolo henstiller til, at brugere af bogens værktøjer til enhver tid følger de gældende I denne bog har jeg valgt at benytte SMARTmål som styrings- og evalue-
retningslinjer for GDPR og de retningslinjer, der er på den enkelte skole/institution.
ringsværktøj for, men det er naturligvis muligt at benytte andre styrings- og
10
evalueringsværktøjer. Det centrale er, at der arbejdes systematisk, refleksivt
God fornøjelse med værktøjerne!
og dataorienteret med indsatserne.
Pædagogisk konsulent Mette Nors
11
Skolefravær og skolevægring er en betydelig udfordring i de fleste danske skoler. Forældre og skoler står ofte magtesløse i forhold til at tackle de elever, der er udfordret i forhold til at komme i skole og tage del i skolens akti viteter og sociale fællesskab. Kommuner og skoler har derfor brug for at etablere en systematik i forhold til at håndtere de komplekse problemstillinger og udfor dringer, der ligger til grund for, at nogle elever har sporadisk eller langvarigt skolefravær. Denne bog giver lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere og PPR-psykologer konkrete værktøjer til at kortlægge og håndtere de udfordringer, som ligger til grund for skolefravær og skolevægring. Fraværsindsatsen bør tage udgangspunkt i en systematisk kortlægning og forståelse af den enkelte elevs unikke problem – for dernæst at rette fokus mod metoder og redskaber til at få de unge tilbage på rette spor. Mette Nors er uddannet folkeskolelærer med PD i Ledelse af forandringsprocesser. Hun har 22 års erfaring i folkeskolen som lærer, pædagogisk leder og skoleleder. De sidste 6 år har hun arbejdet som pædagogisk udviklingskonsulent med et skarpt fokus på didaktisk og pædagogisk kompetence- og kvalitets udvikling samt ledelse heraf i folkeskolen. Mette har god erfaring med at afholde kompetenceudviklings forløb og oplæg om forebyggelse af skolefravær og skolevægring. ISBN 978-87-7234-021-0
Varenr. 8083