Literacydidaktik - elever i literacyvanskeligheder

I

F O K U S

en fjerde i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, læringsmål i indskolingen og Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet. Alle bøger, hvor er i fokus.

L Æ R I N G

I

F O K U S

CYDIDAKT R A ENE I K AG PÅ MELLEMTRINNET I UDSKOLINGEN

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb entere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dorte er fagansvarlig for Danskvejlederuddannelsen. Hun er uddannet cand. pæd. i didaktik med sær lig henblik på dansk og har undervist mange år som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.

vender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og dere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

å seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i

orm af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning m.m.

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (Red.) ISBN 978-87-7160-744-4

ISBN 978-87-7160-744-4

9 788771 607444

”En fantastisk bog om literacybegrebet, som introduceres med en grundig indføring i begrebets betydning. En anden styrke er alle de konkrete eksempler på en gennemført undervisning på baggrund af literacydidaktikken. Der er en del skemaer og modeller, som generelt supplerer til en god forståelse og giver et godt overblik over teoriens tanker, betydninger og anvendelsesmuligheder.” Dansk Bibliotekscenter F O K U S

troducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisning og didaktik net, dvs. på 3.- 6. klassetrin. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan orstås og praktiseres til gavn for alle elever. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og betydningsskabende i deres læring. tter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og kommunikative g på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en mangfoldighed af teksttyper i edier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, når de deltager i læringsfælforhåbentlig udvikler de større self-efficacy. Det vil denne bog meget gerne bidrage til.

tredje i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse og æringsmål i indskolingen.

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, g ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb tere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

L I T E R A C Y

O G

L Æ R I N G

I

F O K U S

CYDIDAKT R A ENE I K AG

LITE IF

I

LITERACYDIDAKTIK I FAGENE PÅ MELLEMTRINNET

L Æ R I N G

PÅ MELLEMTRINNET

I

F O K U S

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i Læsningens Didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dorte er fagansvarlig for Danskvejlederuddannelsen. Hun er uddannet cand. pæd. i didaktik med sær lig henblik på dansk og har undervist mange år som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.

e i literacy er meningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange r i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i sfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

nder sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og re, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

Denne bog udfolder og diskuterer literacybegrebet i forhold til elever i literacyvanskeligheder. Hvad vil det sige at være i literacyvanskeligheder? Er det det samme som at være i læse- og skrivevanskeligheder? Hvad er det særlige ved begrebet literacyvanskeligheder? Bogen giver et bud på dette, og peger på, hvordan et fokus på literacyvanskeligheder kan bidrage til en literacydidaktik til gavn for alle elever – også elever i egentlige literacyvanskeligheder.

I bogen stiller forskere og praktikere skarpt på de forskellige dimensioner i literacybegrebet og relaterer dem til literacyvanskeligheder. Der præsenteres cases og ideer fra pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende både receptivt og produktivt.

Elever udvikler deres literacy gennem deltagelse i betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster – også når de er i literacyvanskeligheder. Sidstnævnte gruppe har imidlertid brug for en eksplicit undervisning, som trygt guider dem og stilladserer deres læring og literacy. Det ønsker denne bog at bidrage til.

Bogen er den femte i serien Literacy og læring i fokus. Øvrige titler er Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen, Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet og Literacydidaktik i fagene i udskolingen.

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i

m af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning mm.

782

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (Red.)

ISBN 978-87-7160-590-7

9 788771 605907

”En betydningsfuld bog, der kommer omkring næsten alle dele af undervisningen. Der er et godt samspil mellem teoretisk input og mange praksiseksempler.

Bogen er velskrevet med mange afsnitsinddelinger, skemaopsætninger og illustrationer, der er med til at give et godt overblik.” Dansk Bibliotekscenter

Det centrale i literacy er menings- og betydningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne sprog, alene eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange modaliteter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i det meningsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

L I T E R A C Y

O G

L Æ R I N G

I

F O K U S

DIDAKT Y C A I R

- ELEVER I LITERACYVANSKELIGHEDER

Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

På www.dafoloforlag.dk finder du downloads, filmklip, links m.m.

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (red.)

ISBN 978-87-7160-761-1

9 788771 607611

Varenr. 7876

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i Læsningens Didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

K

7865

O G

L Æ R I N G

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i læsningens didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

ale i literacy er meningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne e eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange ter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i ngsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

I T E R A C Y

O G

LITE

L Æ R I N G

O G

LITE IF

O G

LITERACYDIDAKTIK I FAGENE I UDSKOLINGEN

I T E R A C Y

introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i udskopå 7.-10. klassetrin. Der gives forskellige bud på en literacydidaktik til gavn for alle elever. pitler deler forskere og praktikere deres bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her r på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, okus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende i deres læring. ætter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og betydningsg kommunikative processer i og på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en hed af teksttyper i forskellige medier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, kritiske refleksioner og kreativitet udfordres. Det vil denne bog meget gerne bidrage til, ligesker at bidrage til en sprogbaseret didaktik i alle skolens fag.

L I T E R A C Y

L I T E R A C Y

LITERACYDIDAKTIK - ELEVER I LITERACYVANSKELIGHEDER

I serien er tidligere udkommet:

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen og vidensmedarbejder i Forskningsenheden, Københavns Professionshøjskole. Hun er uddannet cand.pæd. i didaktik med særlig henblik på dansk og har i mange år undervist som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.

CYDIDAKT A R

IK

LITE

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (Red.)

ELEVER I LITERACYVANSKELIGHEDER

Helle Bonderup, Minna Nørgaard Bruun, Rikke Vang Christensen, Kirsten Friis (Red.), Nina Berg Gøttsche, Helle Hallenberg Hansen, Birgit Dilling Jandorf, Lone Nielsen, Christina Holm Poulsen, Lis Pøhler, Gitte Skipper, Marianne Køhler Skov, Christina Staalgaard, Helle Bundgaard Svendsen, Dorte Østergren-Olsen (Red.) Literacydidaktik – elever i literacyvanskeligheder 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Forlagsredaktion: Lise Nerlov Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn

Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafolo-online.dk Varenr. 7876 ISBN 978-87-7160-761-1

INDHOLD Forord

5

Guide til bogens indhold Af Kirsten Friis

7

Kapitel 1 Når literacyvanskeligheder forstyrrer elevens læring og udvikling Af Kirsten Friis

13

Kapitel 2 Min egen kamp – et elevperspektiv på læseforståelsesvanskeligheder i litteraturundervisningen Af Nina Berg Gøttsche

29

Kapitel 3 Inklusion af elever med og i literacyvanskeligheder fra et børne- og et elevperspektiv Af Helle Bundgaard Svendsen og Christina Holm Poulsen

39

Kapitel 4 Livskvalitet og fremtidsdrømme også for elever i skriftsprogsvanskeligheder Af Gitte Skipper

47

Kapitel 5 Psykologiske konsekvenser i forhold til læse- og skrivevanskeligheder – og hvordan de kan forebygges Af Helle Bonderup og Marianne Køhler Skov

55

Kapitel 6 Lad en voksen tage ansvaret for den samlede indsats Af Minna Nørgaard Bruun

65

Kapitel 7 Erfaringer med Ordblinderisikotesten og Ordblindetesten Af Christina Staalgaard

75

Kapitel 8 ”Det går ikke uden afkodning” Af Birgit Dilling Jandorf

83

Kapitel 9 Med teksten i fokus Af Lis Pøhler

93

Kapitel 10 Stilladsering og greb i skriveprocessen – et inspirationsforløb om gys Af Dorte Østergren-Olsen og Lone Nielsen

103

Kapitel 11 Elever med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser – og læseforståelsesvanskeligheder Af Rikke Vang Christensen og Helle Hallenberg Hansen

119

Forfatterne bag kapitlerne

129

Stikord

137

Forord Denne bog er den femte i serien Literacy og læring i fokus, som formidler og diskuterer forskning og praksis om literacy. Bogen har specielt fokus på undervisning, læring og literacy i forhold til elever, der af forskellige grunde oplever literacyvanskeligheder primært i grundskolen. Der kan drages paralleller til såvel dagtilbuddet som til ungdoms- og voksenuddannelserne. Bogens titel Literacydidaktik – ­elever i literacyvanskeligheder understreger det didaktiske blik og viser, hvordan literacy er et element i alle skolens fag og i alle elevens handlinger i og uden for skolen. I bogen gives ideer til praksis, ligesom det at være i literacyvanskeligheder eksemplificeres gennem elevcases på især mellemtrinnet, da en tidlig og forebyggende indsats er vigtig.

Bogen præsenterer forskellige tilgange til en literacydidaktik, hvor elever mødes som de unikke og alsidige individer, de er, og hvor der tages hånd om deres læreprocesser gennem tydelige læringsintentioner og stilladserende undervisningsprocesser. I bogens kapitler gives der eksempler på dette, idet de enkelte kapitler hver især sætter fokus på forskellige dimensioner af literacybegrebet og peger på en literacydidaktik med blik for, at elever i literacyvanskeligheder lærer og støttes i at udvikle sig.

Lærere og pædagoger må støtte eleverne i at se sammenhæng mellem det, de gør i undervisningen, og det, der er intentionen med læringen. Vi håber således, at denne bog – og de andre bøger i serien – vil inspirere til udvikling af pædagogisk praksis i skolen på tværs af indsatsområder og fag(områder). Med stor tak til de mange bidragydere ønsker vi jer en rigtig god literacylyst.

Dorte Østergren-Olsen og Kirsten Friis København, december 2020

5

Guide til bogens indhold Af Kirsten Friis

Denne bog består af elleve kapitler, som stiller skarpt på bogens overordnede tema ’literacyvanskeligheder, og hvordan de kan tackles didaktisk i skolen’. Kapitlerne fordeler sig i tre kategorier.

De første fem kapitler beskriver, hvordan literacyvanskeligheder kan gribe om sig i en elevs hverdagsliv og påvirke elevens livskvalitet her og nu – og på sigt. Kapitlerne giver desuden forslag til, hvordan literacyvanskelighederne kan begrænses og forebygges i praksis.

I kapitel tre til og med kapitel syv sættes fokus på, hvordan lærere og læsevejledere kan stilladsere elevens læring gennem et metaperspektiv på literacyvanskeligheder, diagnosticering og screening.

I den sidste kategori, kapitel seks til og med elleve, fokuseres på specifikke indsatser i fagene for elever i literacyvanskeligheder. Det drejer sig fx om kompetencer til afkodning og læseforståelse, skrivestrategier og sproglige forudsætninger.

Alle bogens kapitler formidler aktuel forskning, som kan knyttes til ’literacyvanskeligheder’, og giver forslag til, hvordan denne viden kan sættes i spil i undervisningen. Dette sker gennem cases og anbefalinger til praksis. Da en tidlig og forebyggende indsats er væsentlig og nødvendig for elever i literacyvanskeligheder, er cases og anbefalinger ofte knyttet til mellemtrinnet i grundskolen – men der kan let laves en transfer til udskolingen samt ungdoms- og voksenuddannelserne, hvor de samme literacyvanskeligheder er i spil.

Bogens kapitler kan læses i sammenhæng med kapitlerne i bøgerne Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen, Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet og Literacydidaktik i fagene i udskolingen. Det er bøger i samme serie og med samme perspektiv. Literacybegrebet er gradvist udviklet og præciseret igennem bøgerne, og jeg vil specielt anbefale dig at læse kapitel 1 i Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet og i udskolingen. Her kan du blandt andet læse om, hvordan elevens lyst til at engagere sig, kommunikere og bruge sin kreativitet er vigtige elementer for udvikling af literacy – også når det gælder elever i literacyvanskeligheder.

Det er således denne bogs intention at inspirere til og give argumenter for en literacydidaktik i alle fag og i hele uddannelsessystemet – også for elever i literacyvanskeligheder. UNESCO peger netop på mangfoldigheden og dynamikken i et literacyfællesskab/-samfund, hvor der er plads til, at alle kan udveksle ideer og engagere sig i debatter med viden fra diverse medier og ved brug af mange teknologier.

Kapitel 1 I Når literacyvanskeligheder forstyrrer elevens læring og udvikling stiller Kirsten Friis Larsen spørgsmål til, hvad vil det sige, at en elev er i literacyvanskeligheder, hvordan literacyvanskeligheder kan forstås, og hvordan literacyvanskeligheder kan påvirke elevens læring i skolen og elevens personlige og alsidige udvikling. Kapitlet indkredser først literacybegrebet, og med afsæt i denne definition gives dernæst et bud på, hvordan literacyvanskeligheder kan forstås. Kapitlet giver desuden forslag til undervisningsstrategier, som lærerne kan anvende for at stilladsere elevens læring og udvikling i alle fag. Literacyvanskeligheder forstås som mere end skriftsproglige vanskeligheder. Teori og eksempler

7

fra praksis flettes løbende sammen i kapitlet, så læseren kan reflektere over sin egen praksis og sine elever i literacyvanskeligheder.

Kapitel 2 Nina Berg Gøttsche anlægger et elevperspektiv i Min egen kamp – et elevperspektiv på læseforståelsesvanskeligheder i litteraturundervisningen. Gøttsche tager udgangspunkt i sit forskningsprojekt, hvor hun har spurgt 20 elever på 9. klassetrin om hvordan de oplever og tackler at være i læsevanskeligheder. Som titlen signalerer, oplever mange elever det som noget, der kræver en ekstraordinær indsats, og noget, som de må kæmpe for at blive bedre til – og det helt alene. Sådan behøver det ikke at være, men det kræver, at vi kender elevernes oplevelser, erfaringer, strategier og forventninger bedre, og at vi indretter undervisningen, så ingen elever kommer til at sidde med oplevelsen af at skulle kæmpe deres egen kamp. Gøttsche peger fx på forskellige strategier, som eleverne kan anvende for at mestre at være i læsevanskelighederne. Ofte er elevernes begrænsede afkodningsfærdigheder nemlig kilde til deres læseforståelsesvanskeligheder. Afslutningsvis giver Gøttsche forslag til en literacydidaktik, som blandt andet rummer eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier og et elevperspektiv på læring. Disse tiltag kan forhåbentlig gøre det muligt for alle elever – også elever i literacyvanskeligheder – at ”positionere sig og blive positioneret som myndige læsere”.

Kapitel 3 I Inklusion af elever med og i literacyvanskeligheder fra et børne- og et elevperspektiv diskuterer Helle Bundgaard Svendsen og Christina Holm Poulsen dilemmaet, at elever i og med literacyvanskeligheder har god gavn af læse- og skriveteknologier (LST), men at en del af disse elever alligevel værger sig mod at anvende LST. Gennem et børneperspektiv ser forfatterne på det brede og almene børneliv, og hvad der ser ud til at være vigtigt for børnene på tværs af undervisning, frikvarterer og andre situationer i deres liv. Børnenes deltagelsesmuligheder og inklusionsudfordringer er i fokus. I elevperspektivet ser de derimod på elevernes faglige udvikling og deltagelsesmuligheder i skolen. Svendsen og Poulsen viser, at de to perspektiver kan berige hinanden, og bidrager med relevant indsigt, når det gælder børn/elever i og med literacyvanskeligheder. De præsenterer en analytisk model, der kan anvendes i praksis til at skabe nye veje og muligheder for elever i og med literacyvanskeligheder. ­Modellen er udstyret med detaljerede spørgsmål til læreren/læsevejlederen, så de guides til at forstå elever i ­literacyvanskeligheder gennem deres handlinger. Modellen eksemplificeres i en case om Nanna i 4. klasse. Afslutningsvis tager Bundgaard og Poulsen deres indledende dilemma op ved at rejse en række ­opmærksomhedspunkter til overvejelse i lærerens praksis.

Kapitel 4 Gitte Skipper spørger i Livskvalitet og fremtidsdrømme også for elever i skriftsprogsvanskeligheder, ordblinde unge om, hvordan de opnår livskvalitet og fastholder deres fremtidsdrømme ved at bruge sidstnævnte som vejviser i deres hverdagsliv. Hvad skal der egentlig til for at lykkes? De unge har alle på et tidspunkt deltaget i et intensivt undervisningsforløb målrettet skriftsproglige vanskeligheder, og dette er løbende fulgt op i deres hjemklasse. Skipper ser fællestræk i de unges fortællinger om, hvordan de tackler deres skriftsprogsvanskeligheder, og hun finder ni ledetråde, der peger på, at de

8

unge både må arbejde hårdt, have mod til at se muligheder og acceptere sig selv og deres handicap – og det g ­ ælder både i skole- og uddannelsessystemet og i ungdomslivet generelt. De unges søgen efter livsmuligheder, uddannelse og normalitet træder frem som centralt tema. Skipper arbejder for at styrke de unges livskvalitet og ikke kun deres skriftsproglige kompetencer. Skolen må rumme aktiviteter, der øger de unges engagement, livsglæde og mod på nye udfordringer, så de unge ordblinde får mod på at deltage i fællesskaber, hvor de kan opleve at acceptere og tro på sig selv og egen formåen.

Der må være en grundstemning af, at livet er fyldt med velvære og glæde.

Kapitel 5 I Psykologiske konsekvenser i forhold til læse- og skrivevanskeligheder – og hvordan de kan forebygges, argumenterer Helle Bonderup og Marianne Køhler Skov for pædagogiske indsatser i forhold til elever i skriftsproglige vanskeligheder. Disse vanskeligheder kan ikke bare trylles væk, men kræver kontinuerlige og nøje planlagte tiltag baseret på en bred og dyb faglig viden hos de professionelle omkring eleven. De beskrevne indsatser er baseret på forskning og løbende konkretiseret i en case, så læseren forstår, hvordan Sofia i 4. klasse oplever at være i skriftsprogsvanskeligheder, og hvordan hun har brug for at blive støttet i sin læring og udvikling. Kapitlets fokus er, at utilstrækkelige læse- og skrivekompetencer kan have afgørende betydning for elevens emotionelle udvikling, både før og efter at vanskelighederne er identificeret. Bonderup og Skov peger på indsatser som tidlig identifikation, måden, som skriftsprogsvanskelighederne italesættes på i forhold til eleven og forældrene, hjemmets opbakning, tilpasning af læringsmål og succesoplevelser samt troen på egen formåen (self-efficacy).

Jo mere specialiseret viden, læreren har, jo højere er lærerens self-efficacy, og jo større effekt har lærerens indsats for eleven. Læreren kan via en stærk tro på egen formåen/self-efficacy styrke rela­ tionen til eleven og derved læringskonceptet. Læreren udbygger desuden sine egne succesoplevelser på dette område og en positiv synergi er etableret.

Kapitel 6 Minna Nørgaard Bruun præsenterer i Lad en voksen tage ansvaret for den samlede indsats en model for, hvordan den enkelte skole kan tage hånd om elever i literacyvanskeligheder ved en målrettet indsats varetaget af en – eller få – ansvarlige lærere eller af læsevejlederen. Brugen af læse- og skriveteknologier (LST) har en central rolle i denne indsats, men det pointeres samtidig, at det er læsefaglig viden – og ikke teknologisk viden – der kommer i første række i indsatsen for disse elever.

Indsatsen må desuden målrettes elevens undervisning i klassen af faglæreren, som må undervise med en didaktik, der også kommer elever i literacyvanskeligheder til gode. Bruun fremhæver desuden, at læsevejlederen på ingen måde må overtage samarbejdet med elevens forældre; dette ligger fortsat hos klasselæreren. Afslutningsvis oplistes en række konkrete arbejdsopgaver, som skolen må forholde sig til og gradvist implementere i skolens praksis. Disse tiltag anskueliggør Bruun gennem en model, som er baseret på aktuel forskning om ordblinde elevers brug af LST og på en beskrivelse af en traditionel indsats på en skole. Omdrejningspunktet i modellen er fx en læsevejleder med viden om ordblindhed, LST-strategier og skriftsproglig udvikling, som kan sparre med eller rådgive faglærere og støtte-/ressourcepersoner, så de får indblik i den ordblinde elevs særlige behov og pædagogisk kan handle herudfra.

9

Kapitel 7 I Erfaringer med Ordblinderisikotesten og Ordblindetesten argumenterer Christina Staalgaard ud fra et læsevejlederperspektiv for, at de to tests er vidt forskellige, men at begge åbner for forskellige pædagogiske forståelser og indsatser. Det pointeres, at Ordblinderisikotesten er en screening for at finde elever i risiko for at udvikle ordblindhed. Staalgaard peger på, at screeningen har en høj forudsigelsesprocent, men er tidskrævende, da alle elever må screenes. Ordblindetesten er derimod en individuel, diagnostisk test, som forudsætter, at der er lavet en grundig læsepædagogisk udredning, som begrunder en mistanke om ordblindhed, før testen tages. Staalgaard fremhæver, at læsevejlederen ikke må give efter for et pres om at springe den læsepædagogiske udredning over og ’bare tage Ordblindetesten’, da netop den læsepædagogiske udredning er væsentlig for de videre pædagogiske indsatser for eleven. Uanset om eleven findes ’rød, gul eller grøn’ i testen, må eleven modtage et særligt undervisningstilbud, som imødekommer elevens læringsbehov. Det eksemplificeres i tre cases med elever i hver af de tre kategorier.

Kapitel 8 Birgit Dilling Jandorf sætter fokus på afkodning i læseprocessen i ”Det går ikke uden afkodning”. Hvis afkodning, som er den primære literacyvanskelighed for ordblinde elever, volder problemer, kan det medføre literacyvanskeligheder på andre områder, da læsning meget kort kan defineres som produktet af afkodning og sprogforståelse. Jandorf sætter derfor begrebet ordafkodning ind i en teoretisk ramme og peger på de sproglige forudsætninger, der er helt nødvendige for, at elever kommer i gang med ordafkodningen. Det drejer sig primært om bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordkendskab og hurtig benævnelse. Den vigtige tidlige identifikation af elever i eller med risiko for at udvikle literacyvanskeligheder sker ved brug af Ordblinderisikotesten i 0. klasse og ved at spørge forældrene, om der er læsevanskeligheder i familien. En familierisiko betyder blandt andet, at der er fire gange så høj risiko for, at barnet selv udvikler både svagere sproglige forudsætninger og læsevanskeligheder. Når disse elever er fundet, bør de tilbydes en direkte og systematisk undervisning i, hvordan skriftsproget er indrettet, og det kræver bl.a. veluddannede læseundervisere med styr på talesprogets fonologi og skriftsprogets ortografi.

Kapitel 9 I Med teksten i fokus belyser Lis Pøhler, hvordan elevernes læseforståelse kan stilladseres og udvikles gennem strukturerede tekstsamtaler. Hun tager udgangspunkt i erfaringerne fra et nordisk projekt målrettet unge i literacyvanskeligheder og udvikler to tiltag målrettet henholdsvis en specialskole med elever i 0.-10. klasse og en folkeskole geografisk placeret i et område på den politiske ghettoliste. Ved at deltage i strukturerede tekstsamtaler har eleverne udviklet hensigtsmæssige tekstforståelsesstrategier vedrørende tekstforståelse, lytteforståelse, ordlæsning og begrebsforståelse. De har samtidig lært at indgå i en saglig, faglig diskussion om et fælles tredje, at lytte til andre, at blive lyttet til og taget alvorligt – og at der kan være flere svar på et spørgsmål. Både de unge, specialskoleeleverne og eleverne i folkeskolen, har udviklet deres tekstforståelses- og relationskompetencer og øget deres deltagelsesmuligheder – alle væsentlige elementer i en literacydidaktik i fagene. Pøhler pointerer, at lærerne skal holde sig til den skitserede undervisningsmetode og -plan og ikke improvisere ud fra

10

gamle vaner og intuition, og derfor er det nødvendigt med løbende supervision. Lærerne skal således også lære – og det er det hele værd, for langt de fleste lærere i de tre indsatser er meget tilfredse med både de oplevede og de målbare effekter.

Kapitel 10 I Stilladsering og greb i skriveprocessen – et inspirationsforløb om gys sætter Dorte Østergren-Olsen og Lone Nielsen fokus på elevernes skrivning lige fra mødet med det tomme hvide papir til den færdige tekst. Teori og praksis væves sammen i kapitlet, hvori skrivningens faser løbende introduceres, samtidig med at de udfoldes med ideer til praksis. Praksisideerne kredser om et gys-forløb, hvor 4. klasse skriver gysere, som de kan læse op på forskellige måder for elever i 0. klasse – som bare glæder sig til eventet. Forfatterne præsenterer en førskrivningsfase, hvor eleverne rammesætter formål, afsender og modtagerforhold. Dernæst præsenteres en skrivefase, hvor der arbejdes med forskellige modeltekster, skabeloner m.v. Der afsluttes med en revideringsfase, hvor eleven undersøger sin egen tekst i dialog med sig selv, gruppen og læreren. Østergren-Olsen og Nielsen arbejder ud fra et dialogisk princip, og responsgiveren må derfor som udgangspunkt forholde sig nysgerrigt og åbent til skriverens tekst.

Kapitel 11 I Elever med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser – og læseforståelsesvanskeligheder argumenterer Rikke Vang Christensen og Helle Hallenberg for, at skolen også må have fokus på de 7 % af eleverne, som har udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og dermed kan have problemer med deres læseforståelse og afkodning eller begrænses i deres deltagelse i fællesskaber. Disse sprogforstyrrelser kan nemlig medføre reduceret livskvalitet og lavt uddannelsesniveau på sigt. Sprogvanskeligheder kan fx skyldes manglende sprogstimulering, flersprogstilegnelse, sproglige indlæringsvanskeligheder eller en genetisk arvelighed. Sprogvanskeligheder kan vise sig inden for en eller flere sprogdimensioner (fonologi, grammatik, leksikon, pragmatik) og kan være kombineret med fx autisme eller ordblindhed.

Christensen og Hallenberg foreslår forskellige målrettede tiltag inden for de fire sprogdimensioner for at optimere sproglig og faglig læring – og de illustrerer problematikken med casen om Sofie i 3. klasse.

Elever som Sofie med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser er i risiko for vedvarende sprogvanskeligheder, som kan have negativ indflydelse på deres læseforståelse, læring og deltagelse i hverdagslivet, men med de rette tiltag i skolen kan man optimere sproglig og faglig læring for disse elever.

11

I

F O K U S

en fjerde i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, læringsmål i indskolingen og Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet. Alle bøger, hvor er i fokus.

L Æ R I N G

I

F O K U S

CYDIDAKT R A ENE I K AG PÅ MELLEMTRINNET I UDSKOLINGEN

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb entere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dorte er fagansvarlig for Danskvejlederuddannelsen. Hun er uddannet cand. pæd. i didaktik med sær lig henblik på dansk og har undervist mange år som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.

vender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og dere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

å seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i

orm af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning m.m.

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (Red.) ISBN 978-87-7160-744-4

ISBN 978-87-7160-744-4

9 788771 607444

”En fantastisk bog om literacybegrebet, som introduceres med en grundig indføring i begrebets betydning. En anden styrke er alle de konkrete eksempler på en gennemført undervisning på baggrund af literacydidaktikken. Der er en del skemaer og modeller, som generelt supplerer til en god forståelse og giver et godt overblik over teoriens tanker, betydninger og anvendelsesmuligheder.” Dansk Bibliotekscenter F O K U S

troducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisning og didaktik net, dvs. på 3.- 6. klassetrin. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan orstås og praktiseres til gavn for alle elever. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og betydningsskabende i deres læring. tter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og kommunikative g på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en mangfoldighed af teksttyper i edier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, når de deltager i læringsfælforhåbentlig udvikler de større self-efficacy. Det vil denne bog meget gerne bidrage til.

tredje i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse og æringsmål i indskolingen.

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, g ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb tere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

L I T E R A C Y

O G

L Æ R I N G

I

F O K U S

CYDIDAKT R A ENE I K AG

LITE IF

I

LITERACYDIDAKTIK I FAGENE PÅ MELLEMTRINNET

L Æ R I N G

PÅ MELLEMTRINNET

I

F O K U S

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i Læsningens Didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dorte er fagansvarlig for Danskvejlederuddannelsen. Hun er uddannet cand. pæd. i didaktik med sær lig henblik på dansk og har undervist mange år som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.

e i literacy er meningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange r i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i sfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

nder sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og re, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

Denne bog udfolder og diskuterer literacybegrebet i forhold til elever i literacyvanskeligheder. Hvad vil det sige at være i literacyvanskeligheder? Er det det samme som at være i læse- og skrivevanskeligheder? Hvad er det særlige ved begrebet literacyvanskeligheder? Bogen giver et bud på dette, og peger på, hvordan et fokus på literacyvanskeligheder kan bidrage til en literacydidaktik til gavn for alle elever – også elever i egentlige literacyvanskeligheder.

I bogen stiller forskere og praktikere skarpt på de forskellige dimensioner i literacybegrebet og relaterer dem til literacyvanskeligheder. Der præsenteres cases og ideer fra pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende både receptivt og produktivt.

Elever udvikler deres literacy gennem deltagelse i betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster – også når de er i literacyvanskeligheder. Sidstnævnte gruppe har imidlertid brug for en eksplicit undervisning, som trygt guider dem og stilladserer deres læring og literacy. Det ønsker denne bog at bidrage til.

Bogen er den femte i serien Literacy og læring i fokus. Øvrige titler er Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen, Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet og Literacydidaktik i fagene i udskolingen.

Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i

m af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning mm.

782

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (Red.)

ISBN 978-87-7160-590-7

9 788771 605907

”En betydningsfuld bog, der kommer omkring næsten alle dele af undervisningen. Der er et godt samspil mellem teoretisk input og mange praksiseksempler.

Bogen er velskrevet med mange afsnitsinddelinger, skemaopsætninger og illustrationer, der er med til at give et godt overblik.” Dansk Bibliotekscenter

Det centrale i literacy er menings- og betydningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne sprog, alene eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange modaliteter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i det meningsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

L I T E R A C Y

O G

L Æ R I N G

I

F O K U S

DIDAKT Y C A I R

- ELEVER I LITERACYVANSKELIGHEDER

Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

På www.dafoloforlag.dk finder du downloads, filmklip, links m.m.

Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (red.)

ISBN 978-87-7160-761-1

9 788771 607611

Varenr. 7876

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i Læsningens Didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

K

7865

O G

L Æ R I N G

Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun er oprindelig læreruddannet og er herudover uddannet MA i specialpædagogik, PD i læsningens didaktik og tale-/hørespeciallærer. Kirsten er forfatter til en række bøger og artikler om skriftsprog og læse-skrivevanskeligheder.

ale i literacy er meningsskabende kommunikative processer – både via det talte og skrevne e eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange ter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i ngsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse.

I T E R A C Y

O G

LITE

L Æ R I N G

O G

LITE IF

O G

LITERACYDIDAKTIK I FAGENE I UDSKOLINGEN

I T E R A C Y

introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i udskopå 7.-10. klassetrin. Der gives forskellige bud på en literacydidaktik til gavn for alle elever. pitler deler forskere og praktikere deres bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her r på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, okus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende i deres læring. ætter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og betydningsg kommunikative processer i og på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en hed af teksttyper i forskellige medier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, kritiske refleksioner og kreativitet udfordres. Det vil denne bog meget gerne bidrage til, ligesker at bidrage til en sprogbaseret didaktik i alle skolens fag.

L I T E R A C Y

L I T E R A C Y

LITERACYDIDAKTIK - ELEVER I LITERACYVANSKELIGHEDER

I serien er tidligere udkommet:

Dorte Østergren-Olsen er lektor på videreuddannelsen og vidensmedarbejder i Forskningsenheden, Københavns Professionshøjskole. Hun er uddannet cand.pæd. i didaktik med særlig henblik på dansk og har i mange år undervist som dansklærer i folkeskolen. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere fagbøger.