Lak | Karrosseri
Portræt
Udvikling er nummer ét - sammen med kunsten at kunne sige fra Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
For en mindre virksomhed, der “fisker” i det samme vand som de store i branchen, gælder det om hele tiden at holde sig relevant samtidig med, at man også sørger for at tjene penge. I 30 år er den balance lykkedes for B.J. Autolakering i Varde. Familievirksomheden ligger lige overfor den lokale Jem & Fix, og lige som man kan få lidt af hvert i byggemarkedet, er der også mange muligheder hos B.J. Autolakering. Bilpleje, vask og støvsugning er en mulighed. Skæve fælge kan rettes op. Buler fixes, dæk skiftes og opbevares. Ruderne kan man også skifte. Bilerne lakeres, selvfølgelig. Men du kan også få lakeret lamper, skabe, låger, campingvogne. Tre radiatorer står klar til at blive sandblæst - der er nærmest uanede muligheder. “Jeg kunne jo se, at man i vores branche allerede for 20 år siden begyndte at tjene mindre og mindre på at lakere biler. Derfor begyndte vi selv at rette små buler ud. Vi lavede også reparationer på plast og den slags, siger Bjarne Jørgensen, mens han også viser, hvordan han kan lave spraymaling i små mængder med en maskine, som mest af alt
6
ligner en avanceret sodastream-maskine til hjemmelavet danskvand og sodavand. “Vores værkstedskunder køber ind i mellem sådan en spraymaling, som de sælger til deres kunde, så kunden selv kan reparere en skramme,” fortæller han. Bjarne Jørgensens hustru, Carina, står for bilplejen i virksomheden, og sønnen Lars er for nyligt blevet uddannet autolakerer fra College360. Derudover består virksomheden af yderligere to medarbejdere, og Bjarne Jørgensen kunne godt bruge yderligere to, så man i alt er syv. Når kunderne forlader Jem & Fix på den anden side af vejen, får de formentlig øje på et stort skilt, som gør det klart for alle, at her er arbejde at få. “Autolakerer søges” melder skiltet på bygningen. Skilte ved siden af fortæller også, at her er dækhotel, og at her er ladestation til elbiler. “Vi deltager på alle de messer, vi kan.
Lak & Karrosseri - en del af AutoBranchen Danmark - nr. 4, oktober 2022
Bjarne Jørgensen med sønnen Lars der for nyligt fik svendebrev som autolakerer
Nu skal vi snart til AutoMechanika i Tyskland, hvor vi fylder bilen og kører derned. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan forny os. På de her messer, tager vi det, vi kan bruge, og som vi synes passer til vores virksomhed,” fortæller Bjarne Jørgensen.