Altinget Magasin maj 2020 by Altinget

T E MA :

D I G ITAL I S E R I N G

Forskning på speed ALTINGET MAGASIN NR. 36 / MAJ 2020 70 KR.

Lær innovation i Tel Aviv Så digitale er vi blevet af corona

STORT I NTE RVI EW M E D

00035 5 700002 103512

BK returuge 23

kr. 70,00 14.05.2020 - 03.06.2020

CA R L-J O H A N DA LG A AR D

OVERVISMANDEN & PANDEMIEN

ONSDAG-FREDAG 10.-12. JUNI

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde Folkemødet i Allinge er desværre aflyst i 2020. Derfor har Altinget udviklet et alternativ, Altinget Sommermøde, som skal holde liv i den demokratiske samtale, indtil Folkemdet vender tilbage til Allinge i 2021. Altinget Sommermøde afvikles onsdag-fredag 10.- 12. juni live på scenen i Altingets Gård samt digitalt.

Altinget Sommermøde kan opleves:

Sæt dagsorden til Altinget Sommermøde

1. digitalt på alle Altingets egne kanaler, hvortil alle arrangementer livestreames 2. som podcast 3. live på TV2 News, som sender alle partiledertalerne 4. på dk4’s tv- og nye dab-kanal.

I kan også være indholdspartner til Altinget Sommermøde og afholde jeres eget arrangement på Altinget scenen i 30-60 min. med eget tema.

Tilmeld dig Altinget Sommermødes nyhedsbrev på Altinget.dk og få vigtig information om programmet, deltagelse og vores indholdspartnere.

Kontakt: Mads Anker Holt Sørensen Partnerskab og Event, Altinget E: Anker@altinget.dk T: 5128 5110

Interesseret i at høre mere?

ALTINGET

SOMMERMÃ˜DE

Altinget Magasin Indhold

Nye opdagelser

”Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme kraftanstrengelse, som forskerne gør sig, er nogle opdagelser, som ellers ikke ville være kommet. På trods af hjemmepasning og hjemmeundervisning”. Professor Rebecca Adler-Nissen fortæller Altinget om det forsknings- og innovationspres, coronakrisen har ført med sig.

Indhold MAJ 2020

Interviews, features & portrætter 18 Statsvaccine

er ikke svaret

Flere partier vil have staten til at produ-

cere vaccine igen. Forskere og tidligere direktør for Statens Serum Institut er mere end skeptiske.

F E AT U R E

22 Nærkampe

på afstand i EU

EU-samarbejdet

har stået mange kriser igennem, men aldrig uden at dets beslutningstagere stod ansigt til ansigt.

tema digitalisering

F E AT U R E

INTERVIEW

Altinget undersøger, hvad covid-19 har gjort ved dansk forskning og innovation. Vi taler med forskere fra DTU om en situation, hvor traditionelle processer er blevet revet op med rode, og vi er i Tel Aviv for at se på, hvordan israelerne har opbygget et innovationsøkosystem, der lige nu kun overgås af Silicon Valley. 30

46 Aldrig

har hans ord været vigtigere

Carl-Johan

Dalgaard er en usædvanlig (overvis-) mand på et exceptionelt tidspunkt i historien: Vi stoppede økonomien, da covid-19 gik i land.

I N T E R V I E W

58 Tango

for tre på Grønland

B o Lidegaard

fortæller om Henrik Kauffmann, diplomaten bag den aftale mellem USA, Danmark og Grønland, der i disse dage knirker og brager.

DIGITAL 4

Politik tager tid. Tag dig tiden. Tegn et årsabonnement på Danmarks bedste magasin om dansk og europæisk politik. 500 kroner for et år. altinget.dk/magasin/abonnement

Altinget Magasin udkommer hver måned – med de bedste interviews, portrætter og analyser af dansk og europæisk politik. Skrevet af journalister, der er dybt inde i deres fagområde, og som jagter det afgørende fremfor det sensationelle.

Altinget Magasin Indhold

Overblik, indsigt & analyse 14

V E D B Y S A N A LY S E

SØRENS ØKONOMITIME

Angstens politik

Redningspakker direkte ind på NemKontoen

11. september 2001 var sidste gang, vi fik et globalt chok. Men med covid-19 har vi ikke en fjende at slå ned på. Så hvordan bliver corona så til politik?

Den næste fase af den økonomiske genopretning vil indebære en mere klassisk ekspansiv finanspolitik. Et effektivt redskab kan være at sende penge direkte til danskerne.

8 MAGAS I N R E DAKTØRENS KLUMME

Det er statsgælden, din fæmikkel!

Vælgerne er i bevægelse. Alt kommer til at afhænge af, hvordan statsgælden bliver politiseret. Hold øje med det.

80 KARRIERE

Fortælleren Efter mere end et årti hos DR som journalist og korrespondent skifter Oliver Routhe Skov nu spor og træder over på den anden side som pressechef i et ministerium, han kalder unikt og enestående.

15 OPPRUDS K R Y S TA L K U G L E

Pivot-19

ANMELDELSER

I de seneste uger under covid-19 er der sket meget. Mange virksomheder er bukket under, andre trives. Hvem klarer sig godt – og hvorfor? Og hvad kan vi lære af de nye eksempler?

De vigtigste politiske bøger lige nu Som altid giver Altingets anmelderkorps dig over- og indblikket i de vigtigste bøger om politik. Fra en antologi over de amerikanske præsidenter til tidligere overvismand Michael Svarers seksstjernede anmeldelse af Thomas Pikettys ‘Kapital og ideologi’.

Opdateringer, anbefalinger, debat & job 10 Vidste du, at ... 12 Månedens tal 56 Redaktørens skrivebord

57 Månedens foto 64 Anmeldelser 70 Debat

74 Quiz 75 Kryds & tværs 76 Satire

78 Karriere & navne 79 De har skiftet job 80 Karriereportræt

ANNONCE

Borgere og myndigheder er klar til at tage digitaliseringen til næste niveau Der er opbakning hos danskerne til en yderligere digitalisering af den offentlige sektor i form af øget dataanvendelse. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for PwC. Dyk ned i nogle af undersøgelsens centrale resultater her - og få også indsigter og væsentlige perspektiver, når en række ledere og eksperter fortæller om muligheder og udfordringer ved digitalisering i den offentlige sektor i CXO Magasinet.

orgere, institutioner og myndigheder oplever særligt i disse tider vigtigheden af en robust og velfungerende digital offentlig sektor i Danmark. Og digitale løsninger får stadigt større betydning for den offentlige service, herunder velfærden. Det gælder bl.a. i relation til at skabe et mere borgernært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Den offentlige sektors anvendelse af data Danmark hører til blandt verdens førende nationer, når det handler om at digitalisere den offentlige sektor, og vi har gode kort på hånden, når det kommer til at udnytte data og digitalisering til fremadrettet at forbedre den offentlige service. Det er en af de hovedpointer, man kan drage af en ny måling fra PwC, som Epinion har foretaget. Målingen “Den offentlige sektors anvendelse af data” viser, at danskerne bakker op om yderligere digitalisering af den offentlige sektor via bl.a. øget anvendelse og nyttiggørelse af data. Og særligt når formålet med brugen af data bliver konkret. Målingen viser fx, at otte ud af ti danskere er positivt indstillede over for, at data kan bruges til hurtigere og bedre diagnosticering i sundhedssektoren (78 pct.). Samtidig er syv ud af ti positivt indstillede overfor at bruge data til et mere effektivt skattesystem (71 pct.). Væsentligt er det også, at en høj andel af danskerne er villige til at afgive flere data om sig selv, når formål og forventet effekt fremstår tydeligt. Syv ud af ti danskere (69 pct.) er fx villige til at afgive flere data om sig selv for “at hjælpe sundhedssektoren med at helbrede og forebygge sygdomme”. Seks ud af ti (60 pct.) er villige til at afgive flere data om sig selv “for at hjælpe politiet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet”. Hvad der derudover er afgørende for

opbakningen til digitaliseringen af den offentlige sektor, er, at borgerne føler, at de kan stole på, at myndighederne håndterer personlige data som forventet og efter intentionerne. Næsten otte ud af ti danskere (78 pct.) svarer, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad har tillid til, at myndighederne generelt håndterer borgernes personlige oplysninger og data efter intentionerne. Udfordringer med sikkerhed En af de store udfordringer i forhold til en yderligere digitalisering af den offentlige sektor er bekymringen hos borgerne for, at personlige data deles utilsigtet, fx i forbindelse med et cyberangreb på offentlige institutioner. Seks ud af ti af de adspurgte i målingen er bekymrede for dette. Christian Klibo, der er partner og markedsleder for den offentlige sektor i PwC, mener, at det er forståeligt, at man som borger er bekymret for, om ens data kan blive udstillet og misbrugt som konsekvens af et

cyberangreb. Og den frygt vil man formentlig aldrig komme til livs. Ifølge Christian Klibo må man i stedet adressere frygten. Derfor er det vigtigt, at man på nationalt plan har veldefinerede cyberstrategier, der skal sikre virksomheder og offentlige myndigheder mod cyberangreb. Det gælder både generelt og på de enkelte ressortområder som retsvæsen, politi, forsvar osv. Dette arbejde må aldrig gå i stå, da det er en forudsætning og et grundvilkår for at øge digitaliseringen, at myndighederne passer ordentligt på data og anvender dem korrekt.

Læs meget mere om undersøgelsens resultater – og om digitalisering i den offentlige sektor i CXO Magasinet. Her kan du bl.a. møde en række ledere og eksperter, der alle er enige om, at sektoren ser ind i en mere digitaliseret fremtid, og at digitaliseringen har et iboende potentiale til at forbedre myndighedernes service: www.cxomagasinet.dk

CXO | MAGASINET

Altinget Magasin Redaktørens klumme

Det er statsgælden, din fæmikkel!

å politiske slogans er blevet så berømte som ”It’s the economy, stupid”. Oprindeligt var det slet ikke henvendt til vælgerne, men som Bill Clinton-rådgiveren James Carvilles påmindelse til kampagnefolkene om at holde fokus på økonomien som et centralt emne under den amerikanske valgkamp i 1992. Dengang var USA – og dermed resten af verden – stadig fanget i det, som 1970’erne havde gjort til et altoverskyggende problem: For da væksten klingede ud i første halvdel af 1970’erne, havde staterne vokset sig store, mens arbejdsløsheden og inflationen steg. Uden vækst og med manglende skatteindtægter, gældsatte staterne sig voldsomt. Og mens de skyhøje renter åd af de i forvejen skrumpende statsfinanser, var politikerne tvunget ud i brutale valg. Svaret fra 1980’erne og frem til i går blev: reformer. Reformer, der som sit absolutte hovedsigte havde to ting: øge arbejdsudbuddet for at sænke omkostningerne for at øge konkurrenceevnen og nedbringe statens udgifter til sociale overførsler. Konkurrencen om, hvem der var mest troværdig reformpolitiker, blev den centrale arena for den politisk kamp om regeringsmagten rundtom i Vesten. Det var det, Carvilles slogan skulle minde Clintonkampagnen om. Ikke mindst fordi kampen om de økonomiske reformer havde været en, som centrum-venstre-partier over en bred kam i Vesten havde tabt op igennem Reagan, Thatcher, Kohl og Schlüters 1980’ere. Clintons sejr blev på den måde paradigmatisk for 1990’erne, hvor socialliberale og socialdemokratiske partier – også i Danmark – fik overhånden, men kun fordi de havde droppet tidlige tiders reformmodstand og pludselig så med velvillighed på privatisering og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Nyrup og Lykketoft indledte for eksempel i Danmark de voldsomme reformer af dagpengene, der først nåede sit foreløbige endepunkt i 2010, da VK-regeringen med henvisning til finanskrisen og EU’s budgetregler skulle indskrænke det offentlige forbrug for ikke at få et for stort underskud, der skulle finansieres af gæld. Og spørger man gamle medlemmer af netop VK-regeringen, fremhæver de gerne den indfriede statsgæld, som Anders Fogh Rasmussen også havde gjort til

en decideret hjørnesten i sin økonomiske politik, som et af deres helt store trofæer. Nu med covid-19-krisen har staterne verden over igen gældsat sig i stor skala. Men spørgsmålet er, statsgæld bliver politiseret efter de spilleregler, der har været for politik de seneste snart 50 år – med reformer og sparepolitik. Eller om vi står i et decideret tidehverv, hvor ekspansiv finans- og pengepolitik og offentlige investeringer kommer i vælten igen, også som mere end brandslukning. Det ved vi selvsagt ikke endnu. Men tre ting peger i den retning. For det første har der de seneste par år været en del selvransagelse fra sparepolitikkens bagmænd, blandt andet i IMF, og selv de konservative tyskere har indtil videre været meget friskere til at få pengepungen op af lommen. Dermed er den internationale framing af statsgæld helt anderledes end for 12 år siden, da nødvendighedens politik kom i højsædet. Og samtidig har renterne længe været historisk lave, og indtil videre er frygten for at inflationen skulle eksplodere, fordi centralbankerne opkøber statsgæld været ubegrundet. Dernæst peger en opinionsundersøgelse foretaget for Altinget og DR på, at der er sket et skred i vælgernes opfattelse af, hvem – en borgerlig eller en socialdemokratisk regering – der er bedst til at varetage samfundsøkonomien. Tilbage i februar – før nedlukningen – lignede tingene sig selv, hvor 38 procent af vælgerne mente, at de borgerlige var bedst til det, mens kun 26 procent holdt på en socialdemokratisk regering. Det klassiske billede siden de føromtalte 1970’ere, hvor de borgerlige fik det såkaldte emneejerskab til økonomien. Men ikke alene er økonomi kravlet op i vælgernes bevidsthed, mens det akutte ved coronakrisen er ved at ebbe ud; Socialdemokratiet har også indhentet en del af forspringet, så det nu er nede på syv procentpoint: Nu mener 37 procent, at en socialdemokratisk regering er bedst til samfundsøkonomi, mens 44 procent holder på en borgerlig regering. Carvilles ”It's the economy, stupid” gælder således stadig. Men det er langtfra givet, at kampen bliver vundet af den mest troværdige reformpolitiker. Vælgerne er i bevægelse. Alt kommer til at afhænge af, hvordan statsgælden bliver politiseret. Hold øje med det.

DESIGNCHEF

Annemarie Nordlyng

Herman Bjørn Nystad herman@altinget.dk

Oplag: 10.000 eksemplarer

FORSIDE:

UDGIVER

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

TRYK

ALTINGET MAGASIN ER UDGIVET AF NETAVISEN ALTINGET.

Jakob Nielsen

MAGASINREDAKTØR

Esben Schjørring

Arthur Cammelbeeck PrintConnect SALG & DISTRIBUTION

Kristian Balle Ravn, kristian@altinget.dk

Rasmus Nielsen ANNONCECHEF

Christian Skipper

ANNONCESALG

NICHEHUSET Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ altinget

ALTINGET

Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 33 34 35 40

Carvilles ”It's the economy, stupid” gælder således stadig. Men det er langtfra givet, at kampen bliver vundet af den mest troværdige reformpolitiker. Vælgerne er i bevægelse. Alt kommer til at afhænge af, hvordan statsgælden bliver politiseret. Hold øje med det.

ESBEN SCHJØRRING

Redaktør, Altinget Magasin

Altinget Magasin er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget. Det er herunder ikke tilladt at videredistribuere materialet elektronisk via e-mail. ISSN 2246-5553

ªBørn

Politik er ikke noget vi leger Børnepolitik er storpolitik. På Altinget dækker vi debatten om børn og unge med kritisk og konstruktiv journalistik. Altinget Børn er et nichemedie for voksne, der gerne vil være ordentligt klædt på til nogle af tidens vigtigste debatter. Læs mere på Altinget

Find alle 24 portaler på Altinget.dk Altinget er det danske medie, der mest intensivt dækker dansk politik og EU

Altinget Magasin Politiske fakta

Vidste du, at ...

AF ESBEN SCHJØRRING, REDAKTØR, ALTINGET MAGASIN

Vi søger latter, nostalgi og fællesskab på skærmen Under nedlukningen er folk naturligt nok begyndt at se mere fjernsyn. Men hvordan? Det har det britiske analyseinstitut Ipsos Mori set nærmere på via en kvalitativ undersøgelse i 12 britiske hjem. Folk ser for det første mere fjernsyn og kommer op på 3 timer og 40 minutter, hvilket sammenlagt er fem flere ugentlige timer. Og i en ængstelig tid bruges den ekstra TV-kigge-tid mest på comic relief – humor er som bekendt, når man trods alt ler – og briterne ser 40 procent mere komedie, ligesom talentshows og madprogrammer også har fået et hop op på 9 procent. Noget andet interessant er så, at familierne ser programmerne sammen i stigende grad (37 procent), og de ser klassiske programmer fra forældrenes ungdom og tv’ets gyldne periode. Ikke overraskende er forbruget af nyheder også eksploderet (124 procent), og flere har ifølge Ipsos Mori angivet, at mens de bruger Facebook og andre sociale medier til at dyrke venskaberne, har de ringe tillid til dem som troværdige nyhedsformidlere. Og det er jo godt nyt for både nye og klassiske mediehuse. Det er vi glade for.

Der bliver mindre og mindre villa, Volvo og vovse

Forbrugertilliden er røget i afgrunden

Europa er de gamles region

Coronatiden har været grafernes tid, og hvor kurverne for sygdommen desværre kun er røget i vejret, er de for økonomiens vedkommende styrtet lodret ned. Et er beskæftigelsen, hvor arbejdsløsheden er steget til historiske højder. Noget andet er, hvad forbrugerne tænker – for har de lyst til at hive læderet op af lommen, kan vi måske hurtigere komme ud på den anden side med skindet på næsen. Desværre er de foreløbige tal (for april) fra Danmarks Statistik trist læsning. Målt på en indikator, der går fra plus til minus, lå forbrugertilliden før nedlukningen på cirka 5 point og er nu faldet til -11,9. Dermed er vi nede på finanskriseniveau. Samtidig er forbrugernes vurdering af landets økonomiske situation i dag styrtdykket ned til -23, 1 fra et niveau på 4,6. Der er også nede i de koldeste frostgrader, at forventninger til landets økonomiske tilstand om et år skal findes (-21,7). Med andre ord er den tillid til dagen i morgen, som en kapitalistisk økonomi lever af, væk. Så ikke alene står vi og politikerne i en kamp mod en dødbringende virus, men når den er vundet, i en kamp for at forny tilliden til lysere tider. Må de komme snart.

Covid-19 har ikke mindst været en tragedie for ældre mennesker. Det er en selvstændig årsag til, at Europa er blevet så hårdt ramt. For andelen af ældre i de europæiske lande er høj. Hvor blot 13 procent af verdens samlede befolkning er over 60 år, er der ifølge tal fra Pew Research Center 30 procent i Italien, 29 procent i Tyskland, 27 procent i Frankrig, 26 procent i Spanien og 24 procent i Storbritannien. Og mens medianalderen – altså den alder, der dele befolkningen over i to lige store halvdele – i verden som helhed er 31 år, så ligger den på 47 år i Italien, 46 år i Tyskland, 45 år i Spanien, 42 år i Frankrig og 41 år i Storbritannien. Det er de samme fem lande, der topper listen over flest coronaramte. Bortset fra Tyskland er det også de lande, der har flest døde. Nu er det selvfølgelig også de lande, der har flest indbyggere, men ser man på coronadøde per million, dukker landene op i topfem igen – og atter med Tyskland som undtagelsen. Her er der i skrivende stund 78 døde per million ud af næsten 90 millioner mennesker (Spanien har 496 per million, Italien 440 per million, Frankrig 341 per million og Storbritannien 312 per million).

FOTO: RITZAU SCANPIX

Ovre på Twitter har direktør Curt Liliegreen for Boligøkonomisk Videncenter fundet en interessant graf frem, der viser ”den klassiske børnefamilies andel af alle husstande 1986-2020”. Og den er i perioden faldet fra lige under 13 procent til lige over 9 procent. Den opgørelse ledsager Liliegreen med den overvejelse, at årsagen kan være, at der er færre klassiske familier med far, mor og (to) børn – plus en golden retriever, som han bemærker. Der kan også tænkes yderligere forklaringer, for eksempel at mange i den veluddannede middelklasse bliver i deres andelslejligheder i universitetsbyerne, fordi priserne på huse nær deres arbejdsplads er for dyre for dem, og at deres sociale liv i øvrigt stadig er bundet meget til storbyen.

Her er din nye mytedræber:

leveret af Mandag Morgen

Vær med til at kvalificere den offentlige debat!

SANDT

FALSK

Alting er ikke lige rigtigt, og ikke alle synspunkter er lige meget værd, hvis de bygger på løsagtige påstande. Vi tager beslutningstagerne og samfundsdebattørerne på ordet, undersøger sandhedsværdien, nuancerer deres påstande og korrigerer, hvor der er behov for det. Vores læsere er sandhedsjægere. Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Find os på

Tip os på

www.TjekDet.dk

tip@tjekdet.dk

Følg os på

facebook.com/tjekdetdk

Tweet os på

twitter.com/TjekDet

Majs politiske historie Fra Arbejdernes Internationale Kampdag over studenteroprøret til urolighederne efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen: Maj måned har været demonstrationernes og oprørets måned. AF ALTINGET RESEARCH

Kilder: Arbejdermuseet Liberal Alliance Radikale Venstre Folketinget Aarhus Universitet – Danmarkshistorien Udenrigsministeriet.

Altinget Magasin Politiske fakta

1. maj 1889

5. maj 1949

Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj markeres år efter år overalt i verden. Traditionen går tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor arbejdere, ofte i april eller maj, forlod deres arbejde for at demonstrere. På en Socialistisk Internationale Kongres i 1889 – 100-året for Den Franske Revolution – blev datoen 1. maj valgt som den årlige mærkedag for arbejdernes kamp.

Fire år efter krigens afslutning blev Europarådet grundlagt 5. maj 1949 ved en traktat i London. Ti lande, heriblandt Danmark, stod bag grundlæggelsen, og i alt 47 lande er i dag en del af Europarådet.

24. maj 1899 Storlockouten, der er den største arbejdskonflikt i Danmark nogensinde, blev indledt. Storkonflikten varede 100 dage, og over halvdelen af de organiserede arbejdere var lockoutet, da konflikten toppede. Efter fire måneders konflikt blev der 4. september indgået et forlig, det såkaldte Septemberforlig, som anerkender arbejdernes ret til at organisere sig og bekræfter arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet.

21. maj 1905 Det Radikale Venstre blev stiftet i Odense som et udbryderparti af Venstre, da 538 delegerede fra en række af Venstres vælgerforeninger vedtog partiets navn, program og vedtægter. Dr. P. Munch, der var historiker og senere dansk udenrigsminister i perioden 1929–1940, var en af hovedmændene bag partiets første politiske program, “Odenseprogrammet fra 1905”, som var definerende for partiets politik i adskillige år.

3. maj 1942

28. maj 1953 På denne majdag i 1953 var der en sjælden folkeafstemning om en række grundlovsændringer. Her blev blandt andet tokammersystemet i Parlamentet afskaffet, Grønlands kolonistatus ophævet, og der blev indført såkaldt betinget kvindelig arvefølge til tronen, så den daværende prinsesse Margrethe blev tronfølger.

3. maj 1960 Frihandelssammenslutningen EFTA blev oprettet af Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Østrig, Schweiz og Portugal. Formålet var at skabe et fælles marked for de vestlige europæiske lande, der ikke på det tidspunkt var medlemmer af EF, og som var modstandere af EF’s omfattende integrationsmålsætning.

6. maj 1968 Studenteroprøret er i fuld gang i Latinerkvarteret i Paris, hvor unge mennesker og politiet har de mest ophedede konfrontationer siden krigen. Studenteroprøret forplantede sig til de fleste hovedstæder og universitetsbyer Vesten over. I København erobrer studerende Finn Ejnar Madsen et halvt års tid senere talerstolen fra KU-rektor Mogens Fog.

Den tidligere, socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning dør, 68 år gammel. Stauning var statsminister fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 til frem til sin død i 1942, hvor han de seneste to år sad som statsminister i en national samlingsregering. Han var den første socialdemokratiske statsminister nogensinde, og da Socialdemokratiet gik til valg i 1935 under sloganet “Stauning eller Kaos”, opnåede partiet rekordtilslutning med over 46 procent af de afgivne stemmer.

30. maj 1969

5. maj 1945

8. maj 1990

5. maj er Danmarks officielle befrielsesdag, hvor Tysklands besættelse af Danmark officielt var et overstået kapitel. Folkefesten var dog allerede startet aftenen forinden, hvor selve befrielsesbudskabet var blevet overbragt. Klokken 20.35 blev nyhedsoplæseren afbrudt og fik selv nyheden, hvorefter han hurtigt vendte tilbage til mikrofonen med ordene: “I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Daværende statsminister Poul Schlüter (K) accepterede en dommerundersøgelse af justitsminister Erik Ninn-Hansens (K) embedsførelse i Tamilsagen. Sagen førte senere til en rigsretssag mod Ninn-Hansen og til den konservative regerings fald.

Efter århundreders debat om retten til at portrættere erotik i billeder bliver Danmark 30. maj 1969 det første land i verden til at legalisere billedpornografien. Under 1960’ernes seksuelle revolution blev billedporno stadig beslaglagt og straffet, men med denne frigivelse var det slut, og det var ovenikøbet en konservativ justitsminister, Knud Thestrup, der underskrev lovændringen.

18. maj 1993 56,7 procent af danskerne stemte ja til Edinburgh-aftalen, hvilket gav Danmark mulighed for

at ratificere Maastricht-traktaten med forbehold på fire områder. På Nørrebro opstod der efterfølgende massive uroligheder med gadekampe mellem demonstranter og politi – og for første gang i fredstid affyrede politiet skud direkte mod demonstranterne.

9. maj 1994 9. maj 1994 fik Sydafrika sin første sorte præsident, Nelson Mandela. Det var første gang, Mandela og alle andre sorte sydafrikanere stemte ved et demokratisk valg, og Mandelas parti, ANC, fik 60 procent af stemmerne. Nelson Mandela var præsident frem til 1999.

11. maj 2002 Peter Brixtofte (V) meddelte, at han trak sig som borgmester i Farum Kommune, efter at han var blevet sigtet af politiet for blandt andet mandatsvig, og den daværende indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, få dage forinden havde igangsat en suspendering af Brixtofte. Tre dage senere, 14. maj, ekskluderes Brixtofte fra Venstres folketingsgruppe.

17. maj 2006 Mere end 100.000 mennesker demonstrerede på Christiansborg Slotsplads og Kongens Nytorv i København i protest mod de igangværende forhandlinger om fremtidens pension og velfærd. Velfærdskommissionen, der var blevet nedsat af VK-regeringen i 2003, havde måneder forinden præsenteret sine anbefalinger, som blandt andet indeholdt en gradvis udfasning af efterlønnen, en nedsættelse af dagpengeperioden til 2,5 år og en afskaffelse af det sjette SUår – og forhandlingerne om det efterfølgende velfærdsforlig udløste altså de største demonstrationer siden Poul Schlüters kartoffelkur i 1980’erne.

7. maj 2007 Tre udbrydere fra eksisterende partier – Naser Khader og Anders Samuelsen fra Radikale Venstre og Gitte Seeberg fra Konservative – stiftede i fællesskab et nyt centrumparti i dansk politik, som fik navnet Ny Alliance. Partiet hvilede efter eget udsagn på et “fundament af socialliberalisme, socialkonservatisme og borgerlig anstændighed”. Khader blev leder, men partiet fik kun en begrænset levetid og har siden udviklet sig til Liberal Alliance (LA).

29. maj 2007 Den nye rygelov, der gjorde det forbudt at ryge på arbejdspladser, skoler, i kollektive transportmidler, på serveringssteder og offentlige indendørssteder, trådte i kraft. Maj 2020

Altingets panel om økonomi, international politik og digitalisering

Analyse & perspektiv Angstens politik 11. september 2001 var sidste gang, vi fik et globalt chok. Men med covid-19 har vi ikke en fjende at slå ned på. Så hvordan bliver corona så til politik?

AF MIKKEL VEDBY RASMUSSEN, PROFESSOR, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

tore begivenheder har ikke altid konsekvenser af samme størrelse. Det kan være meget svært at overskue, når man er midt i dem. Men når vaccinen er fundet, teltene i Fælledparken pakket sammen, og vi begynder at give hånd igen, vil mange af de bombastiske udsagn om, hvordan verden aldrig bliver den samme igen, ryge i skraldespanden sammen med de mundbind, der ligesom de dystre forudsigelser hører krisen til. Så spørgsmålet er ikke, hvor gennemgribende coronakrisen påvirker os nu, men hvor meget af denne påvirkning der varer ved. Eller sagt på en anden måde: Vil coronakrisen være en parentes eller begyndelsen på et nyt kapitel? For at kunne besvare det spørgsmål er det værd at sammenligne med sidste gang, verden oplevede et kollektivt chok, der kan måle sig med coronakrisen. Det var 11. september 2001. Alle de indlysende forskelle til trods var terrorangrebene i USA et kollektivt chok, der kom til at definere udenrigs- og indenrigspolitik de næste 10-15 år. Krigene i Irak og Afghanistan, udlændingedebatten, sikkerhedskontrol i lufthavne og afspærringer på Strøget er alt sammen direkte resultater af begivenhederne den morgen i New York og Washington. Terrorangrebene slog så hårdt, blandt andet fordi de var

Angsten er en introvert og hemmelig følelse. I disse coronatider er angsten blevet vores allesammens hemmelighed.

realiseringen af en frygt for, hvad ikkestatslige aktører kunne finde på i en globaliseret verden, der gav terrorister infrastrukturen til at slå til overalt. Den samme globale infrastruktur, der spredte coronavirussen på en måde, som verdens epidemiologer havde frygtet. USA erklærede krig mod terrorisme efter 9/11. Og selvom man kan diskutere, om det var en god ide, så var der dog både terrorister, træningslejre og stater som Afghanistan, som de væbnede styrker kunne angribe. Virusser udgør ikke samme type mål. Indsatsen for at forhindre fremtidige virusangreb er derfor først og fremmest at investere i beredskab – mon ikke der er flere ansigtsmasker på lager næste gang? Og man kan håbe, at kriseberedskabet og ledelsen af det er mere strømlinet i fremtiden. Men hverken den militære indsats mod terrorister eller beredskabet over for fremtidige terrorangreb var 9/11’s vigtigste arv. Den underliggende faktor var frygt. En frygt, som betonklodser og krydsermissiler kun midlertidigt kunne mildne. Hvis frygt handler om fravær af sikkerhed og tryghed, som er resultatet af risikoen fra for eksempel et terrorangreb, så er tilstedeværelsen af angst en utryghed i dit liv, som du ikke kan håndtere. Som Kierkegaard skriver, “er uskyldighedens dybe hemmelighed, at den på samme tid er angst”. Covid-19 sniger sig ind i vores hjem, der ellers skulle være et uskyldigt og sikkert rum, og den ankommer via en smitte, som vi er uden skyld i at modtage. Så angsten er ikke udadreagerende, som frygten for terror; angsten er en introvert og hemmelig følelse. I disse coronatider er angsten blevet vores allesammens hemmelighed. Hvordan forvalter man den hemmelighed politisk? I modsætning til tiden efter 9/11 er der ikke nogen terrorister at gå efter. Corona vil således være den usagte, uerkendte, hemmelige ingrediens, som giver en politik sit liv. Så når Vesten for alvor vender sig mod Kina, vil det være coronakrisen, som vil drive politikken, snarere end de toldsatser og øer i Det Sydkinesiske Hav, der optræder i de officielle briefinger. På samme måde vil coronakrisen være den hemmelige ingrediens i EU, som vil være synlig i budgetforhandlinger, men usynlig og usagt i andre diskussioner mellem Nord- og Sydeuropa. Hvor corona informerer et politikområde, vil angst spille en betydelig rolle. Den største effekt vil dog komme fra kombinationen af frygt og angst. Hvordan vil det gå, hvis terrorister bruger biologiske våben? I forvejen er der et dystert scenario, hvor virusser kan gøres til våben, der angriber en specifik person, race eller aldersgruppe eller – hvis man er mindre specifik i sin angst – hele menneskeheden. Det scenario vil blive en central sikkerhedspolitisk overvejelse.

Altinget Magasin Klummer

Analyse & perspektiv

Pivot-19

I de seneste uger under covid-19 er der sket meget. Mange virksomheder er bukket under, andre trives. Hvem klarer sig godt – og hvorfor? Og hvad kan vi lære af de nye eksempler? AF LOUISE OPPRUD JAKOBSEN, FOREDRAGSHOLDER, FORFATTER, EJER AF NEW WAYS OF WORKING

“

The greatest force through time is human inventiveness and adaptability,” sagde pengemanden over dem alle, Ray Dalio, i en nylig TED-talk. Sammen med TED-direktør Chris Anderson stillede han skarpt på krisen, potentialet i krisen, og hvordan vi skal geare os til at pivotere og innovere os ud af nedgangen og ind i væksten. Mads Langer holder drive-in-koncert og siger: “Jeg vender krisen til et eventyr.” Claus Meyer har løftet Meyers Madhus ind i en ny digital verden med online undervisning. Det har de overvejet i ni år. Det blev realiseret på 48 timer. Club Vino sender vinpakker hjem til købere og kører onlinesmagninger og diskuterer vinene med folk i hver sin stue i stedet for samlet. Virgin Orbit har produceret en “håndrespirator”. En udgave af en respirator til de mennesker, der har corona og ikke har det så slemt, at de skal indlægges, men kan klare deres oxygenbehov med en håndpumpe og Virgin Orbits nye maskine. Det har de gjort

Hvad end det er digitalt eller fysisk, at du bruger dine værdier til at skabe nye værdikæder, oplevelser, produkter, services og muligheder, er der masser af spørgsmål, man kan stille sig selv lige nu.

sammen med forskere fra to universiteter og venter nu på FDA’s godkendelse til masseproduktion. Radius Distillery (som yours truly er partner i) har vendt produktionen og brugt inhouse-erfaring fra kemikeren Flemming og farmaceuten Kristian til at producere håndsprit. Roccamore Shoes har brugt butikkens begrænsede mulighedsrum til at designe en eksklusiv kundeoplevelse, hvor man nu booker tid i butikken som eneste “gæst” og kan prøve sko sammen med ekspedienten, der står klar til dig og kun dig med den nye oplevelse. Wallmart har lavet parkeringspladserne om til drive-through coronatestfaciliteter. Nike producerer ansigtsmasker i stedet for sportstøj. McKinseys rundspørge i Østrig, Schweiz og Tyskland har vist, at 70 procent af de europæiske topledere siger, at de har behov for, at deres digitale transformation sker hurtigere end planlagt, så de kan skabe vækst på nye måder. Hvad end det er digitalt eller fysisk, at du bruger dine værdier til at skabe nye værdikæder, oplevelser, produkter, services og muligheder, er der masser af spørgsmål, man kan stille sig selv lige nu. Du kan starte hos dine brugere eller kunder. Hvor er de? Hvad er deres nye behov? Hvordan kan du komme tættere på dem, end du var før, ved at være der på en ny måde – og hvilken? Hvilke fordele har du i din organisation eller virksomhed – og hvordan bruger du dem på ny til at innovere med? Tag udgangspunkt i mulighedsrummet, og spørg dig selv: • Hvad kan og vil du pivotere i din forretning eller organisation? • Hvilke værdier/erfaringer/vidensfelter har jeg/vi, som vi kunne sætte i spil på en ny måde? • Hvad nu, hvis covid-19 er en mulighed for at genopfinde os selv? • Hvis vi skulle starte virksomheden i dag, hvordan ville vi så gøre med vores nuværende erfaring? • Hvilke partnerskaber har du altid drømt om, at din virksomhed havde, og hvilke kan du stable på benene nu? • Hvad nu, hvis du skulle forære dit kerneprodukt væk – hvor ville du så tjene penge på nye måder?

Maj 2020

Altinget Magasin Klummer

Analyse & perspektiv

Næste redningspakke kan blive sat direkte ind på NemKontoen Den næste fase af den økonomiske genopretning vil indebære en mere klassisk ekspansiv finanspolitik. Et effektivt redskab kan være at sende penge direkte til danskerne.

AF SØREN HOVE RAVN, PH.D., LEKTOR VED ØKONOMISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

ansk økonomi er hårdt ramt af coronavirus. Regeringen og Folketinget har lagt økonomien i respirator ved at vedtage en række redningspakker. I takt med genåbningen af samfundet vil den økonomiske intensivbehandling kunne rulles tilbage, men som andre patienter vil også økonomien få behov for yderligere hjælp for at genvinde normal styrke. Det kan derfor forventes, at næste runde af den økonomiske krisepolitik bliver en mere klassisk form for finanspolitisk lempelse, som sigter mod at stimulere efterspørgslen. Hvilke redskaber skal regeringen vælge – og får vi alle tilsendt kolde kontanter som led heri? Et af de traditionelle kriseværktøjer er at sætte gang i offentlige investeringer. Problemet er bare, at mange af disse tager ganske lang tid at sætte i værk. Der går – populært sagt – lang tid, før spaden kommer i jorden. Den ulempe er mere relevant end nogensinde før, fordi coronakrisen har ramt økonomien så hårdt og pludseligt, som den har. Noget lignende gør sig gældende for et andet klassisk værktøj, skattelettelser, idet en

Et af de traditionelle kriseværktøjer er at sætte gang i offentlige investeringer. Problemet er bare, at mange af disse tager ganske lang tid at sætte i værk. Der går – populært sagt – lang tid, før spaden kommer i jorden.

begrænset reduktion af trækprocenten de næste mange måneder giver en begrænset effekt på økonomien her og nu. I lyset af behovet for hurtigtvirkende redskaber har blandt andre den økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard argumenteret for, at man ganske enkelt bør sende penge direkte til eksempelvis studerende, pensionister og andre grupper med lave indkomster for at sætte gang i privatforbruget. Hvordan er det kommet dertil, at førende økonomer diskuterer et i dansk sammenhæng utraditionelt og i manges øjne radikalt forslag? For det første afspejler det naturligvis den aktuelle krises alvor. For det andet har det længe været diskuteret, at finanspolitik må spille en større rolle i den næste økonomiske krise, fordi de fleste landes centralbanker allerede har sat renterne ned til omkring nul. Og endelig har den økonomiske forskning bidraget med vigtig viden om, hvordan et sådant tiltag kan tænkes at virke. I USA gjorde man nemlig noget lignende i både 2001 og 2008, hvor mange amerikanere fik tilsendt en check fra det offentlige. Disse udbetalinger har siden været genstand for en række grundige studier, hvoraf de fleste har fundet, at en ganske stor andel af de udbetalte penge – formentlig i omegnen af to tredjedele af beløbene – blev omsat til forbrug. Kongressen i USA har da også allerede vedtaget en ny runde af udbetalinger, som ankommer hos amerikanerne i disse uger. Ikke overraskende ses forbrugstilbøjeligheden i både disse og andre studier at være størst hos forskellige lavindkomstgrupper. Flere nyere studier fra både USA, Norge og Danmark tyder imidlertid på, at også relativt velstillede husholdninger – middelklassen – har en overraskende høj forbrugstilbøjelighed, især hvis deres formue er placeret i illikvide aktiver som eksempelvis en bolig. I samme stil har arbejdsmarkedets parter i form af DA og FH foreslået at udbetale de feriepenge, danskerne som følge af den nye ferielov har opsparet, og som ellers stod til at blive udbetalt, når hver enkelt lønmodtager går på pension. Det drejer sig om 55 milliarder kroner efter skat. Også her giver forskningen grund til optimisme i forhold til effekten på økonomien. I 2009 besluttede den daværende regering nemlig at give danskerne adgang til deres såkaldte Særlige Pensionsopsparing (SP). Tre af mine kolleger på Københavns Universitet har nærstuderet dette tiltag og fundet, at danskerne i gennemsnit anvendte 65 procent af deres SP-udbetaling til forbrug. Tilsyneladende er det altså effektivt at give husholdningerne adgang til deres egen låste opsparing. For at undgå at dræne virksomhederne for likviditet kan staten træde til med lån til udbetaling af feriepengene. Det vil være en hurtig, billig og – som argumenteret ovenfor – effektiv måde at stimulere økonomien på.

Vi skaber indsigt Samfundsmæssige, politiske og teknologiske udviklingstendenser påvirker måden, vi organiserer os på, løser opgaver og varetager interesser. Tænketanken Mandag Morgen skaber indsigt i de centrale tendenser, der tegner fremtiden for din organisation.

TÆ N K E TA N K E N

Altinget Magasin Christiansborg

AF SIGNE LØNTOFT, ALTINGET SUNDHED, OG CHRIS LEHMANN, ALTINGET FORSKNING

STATSVACCINE ER IKKE SVARET PÅ COVID-19

FOTO: AHMAD HASABALLAH / RITZAU SCANPIX

Først var det for dyrt, så blev fabrikken solgt – og nu vil flere partier så have staten til at producere vaccine igen. Forskere og en tidligere direktør for Statens Serum Institut er mere end skeptiske.

Maj 2020

ovid-19 har overalt i Vesten ført til et stort globaliseringschok. For den rejseplan, virussen har fulgt, følger den infrastruktur, som lange produktkæder, turisme og investeringer har spundet om kloden. Modreaktionen er allerede indtruffet – og ikke kun fra den amerikanske præsident, der har ledt efter en syndebuk for egne fejltagelser – og rundtomkring er man begyndt at tale om re-shoring: at tilbageføre produktion til hjemlige himmelstrøg. Samtidig er jagten på en mulig vaccine naturligt nok blevet stærkt intensiveret, mens smittekæderne har lagt sig om land efter land. Tilsammen har det i Danmark ført til fornyet kritik af salget af Statens Serum Instituts vaccinefabrik i 2016. Havde vi bare den, ville vi være anderledes bevæbnet over for pandemien, har det lydt. I spørgetimen med statsministeren tirsdag 21. april bad Pernille Skipper (EL) Mette Frederiksen garantere, at man fremover vil beskytte det, der kaldes kritisk infrastruktur, bedre. “Vi står med et tydeligt behov for vacciner og et tydeligt behov for en produktion på fællesskabets hænder. Der er behov for, at regeringen siger, at salget af statens vaccineproduktion var en fejl,” sagde Pernille Skipper. “Jeg har tiltro til, at samarbejdet med erhvervslivet og private virksomheder virker. Staten skal ikke have fabrikker, der laver visirer. Men situationen nu har rykket på, hvad der er kritisk infrastruktur. Jeg er klar til at lovgive bedre om det og vil gerne sikre det klogere og bedre i Danmark,” sagde Mette Frederiksen som svar. Også SF’s Pia Olsen Dyhr genoplivede debatten om den nu privatiserede vaccinefabrik på Amager: ”Det var en klar fejl at sælge statens vaccineproduktion. Det kan ingen være i tvivl om længere. Så lad os hurtigst muligt få vaccineproduktion tilbage på danske hænder,” skrev SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, på Twitter. Men selvom salgsprocessen har fået kritik, var beslutningen om at sælge vaccinefabrikken, der producerede vacciner til det danske børnevaccinationsprogram, ikke nødvendigvis en fejl. Ligesom en tilbageføring af vaccineproduktion til laboratorier ejet af den danske stat med al sandsynlighed ikke ville have stillet os bedre i kampen mod covid-19. Sådan lyder vurderinger fra en række eksperter, Altinget har talt med. Om en dansk vaccinefabrik som led i

bekæmpelsen mod covid-19 på dansk grund siger professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet: ”Det er tvivlsomt, om det havde været en fordel. Det er jo ikke sådan, at en hvilken som helst vaccine kan laves på et hvilket som helst produktionsanlæg. Så hvorvidt vi overhovedet ville kunne bruge faciliteterne til noget, afhænger af, hvordan en eventuel vaccine er bygget op.” Randrup Thomsen bakkes op af professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg: ”Der er en lang række hvis’er,” siger han og remser op: ”For det første skal vi lige have opfundet en vaccine, og det er ikke særlig sandsynligt, at det ville ske på et dansk seruminstitut. Når der så på et tidspunkt er udviklet en vaccine, kan man spekulere i, om de vil sælge produktionsrettighederne for at få en større kapacitet, og om man overhovedet ville kunne realisere den kapacitet på det danske anlæg.”

Derfor blev vaccinefabrikken solgt Det er mere kontinuitet end brud, at statslig vaccineproduktion i Danmark igen er blevet en varm politisk kartoffel. Det har den været i årtier. Forskellen er, at det var kritik, der ledte til, at fabrikken overhovedet blev solgt. Blandt andet har vaccineproduktionen været kritiseret for at være et problematisk og alt for dyrt monopol. Det fortæller den daværende administrerende direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, til Altinget. ”Det var en helt uholdbar situation. Og så besluttede man at sætte vaccineproduktionen til salg,” siger han. Kimen til den dårlige økonomi blev sået i efteråret 2011. Politikerne konstaterede dengang, at de danske priser var højere end dem, den svenske regering betalte for tilsvarende børnevacciner. Derfor vedtog Folketinget en prisreduktion, så Seruminstituttets priser kom på niveau med de svenske. Besparelsen blev tilført Det Kongelige Teater til stor begejstring for daværende kulturminister Uffe Elbæk: ”Vi signalerer tydeligt den tillid, vi har til, at Det Kongelige Teaters ledelse vil sørge for, at teatret også i fremtiden leverer scenekunst af høj kvalitet og med en stor variation,” sagde han dengang til Børsen. Men aftalen gjorde det endnu sværere for Statens Serum Institut at få økonomien omkring vaccineproduktion til at hænge sammen. Det endte i sidste ende med at

Spørgsmålet er, om det er konkurrencedygtigt og kvalitetsmæssigt forsvarligt. Lønningerne er meget høje i Danmark. Det kræver enorme ressourcer og store risikosatsninger at udvikle og producere vacciner, og det er den danske stat slet ikke gearet til. Ivan Brandslund, professor i klinisk biokemi

Altinget Magasin Christiansborg

være afgørende i forbindelse med frasalget af produktionen: ”Vi gjorde opmærksom på, at det ville betyde, at man solgte vacciner med et tab. Og et par år senere gjorde vi opmærksom på, at det var en helt uholdbar situation. Og så besluttede man at sætte vaccineproduktionen til salg,” siger Nils Strandberg Pedersen i dag til Altinget.

”Vi var låst fast” Forskellen mellem Danmark og Sverige var på det her tidspunkt, at svenskerne købte børnevacciner på det globale marked, mens den danske stat producerede sin egen. Samtidig var SSI også bundet af aftaler om, at visse komponenter i børnevaccinen, som blev købt af medicinalindustrien, kun måtte anvendes i Danmark. Det betød, at SSI ikke kunne skrue op for produktionen af børnevaccinerne med henblik på eksport. Den statslige vaccineproduktion var således dømt til at tabe penge uden mulighed for at øge indtjeningen per vaccine. ”Vi var låst fast i et scenarie, hvor vores vacciner var noget dyrere, end Sverige kunne købe dem til på verdensmarkedet,” fortæller Nils Strandberg Pedersen. I årene før, finanslovsaftalen i 2011 tvang SSI til at skrue priserne ned, var der også diskussioner om den statslige vaccineproducents rolle som monopol på et lille marked – og de høje priser, det førte med sig. Tilbage i nullerne var der pres på, for at Statens Serum Institut skulle opgive sit monopol på vacciner og blodprodukter. Dengang foreslog Nils Strandberg Pedersen at privatisere eksempelvis vaccineproduktionen eller andre dele af selskabet. ”Jeg mener, vores chancer for at blive en succes er større i privat regi end i offentligt regi. For man er ikke i stand til at håndtere – og det skal man heller ikke være – produktionsvirksomhed i staten,” sagde han for eksempel 21. september 2000 i Dagens Medicin. Omkring år 2010 er der igen kritik af Statens Serum Institut – denne gang for at have en dobbeltrolle som den rådgivende myndighed for vacciner i Danmark, samtidig med at Instituttet tjente penge på netop vacciner: ”Statens Serum Institut rådgiver danskerne om vacciner, men sælger samtidig vacciner for en milliard kroner årligt. Det er en problematisk dobbeltrolle, mener kritikere. Seruminstituttets særlige struktur resulterer desuden i skyhøje vaccinepriser i Danmark,”

stod der på forsiden af Informations weekendudgave fra 2. januar 2010. Og videre kunne man læse: ”Det er nemlig produktion af egne vacciner og videresalg af udenlandske vacciner, der udgør to tredjedele af omsætningen på Seruminstituttet. I 2008 drejede det sig om 938 millioner kroner – altså næsten en milliard kroner.” Med de mange års kritik og dårlig økonomi var vejen dermed banet for, at det endelige salg blev gennemført i 2016, og fabrikken blev overdraget til AJ Vaccines i begyndelsen af 2017. Virksomhedens bagland betalte 15 millioner kroner for den, hvilket igen førte til ny kritik, fordi AJ Vaccines ejes af det saudiarabiske Aljomaih Group, ligesom det også dengang blev kritiseret, at man gav køb på forsyningssikkerheden. Det sidste erindrer Nils Strandberg Pedersen tydeligt: ”I hele forløbet blev der gjort opmærksom på, at det her ville gå ud over beredskabet. På den anden side, hvis man ikke vil betale det, det koster at have det beredskab, så må man tage konsekvensen og sælge,” siger han og konstaterer: ”Det er dyrt at have forsyningssikkerheden, og det er et politisk valg. Og her valgte man at sige, at det ønskede man ikke.” Og dermed er vi fremme ved nutiden og covid-19: Er en vaccinefabrik på den danske stats hænder ikke lige det, vi står og mangler?

”Måske kunne vi have afhjulpet flaskehalsproblemer i produktionen ved at købe vaccinens råmaterialer af producenten og selv fylde de færdige beholdere, men det ville komme an på konkrete forhandlinger med opfinderen og leverandøren af en eventuel vaccine,” siger han. Jakob Kjellberg vurderer, at det ville være en risikabel investering at opbygge en statslig vaccineproduktion i dag. ”Der er ikke ret mange lande i verden, der har deres egen vaccineproduktion, og det er der nok en grund til,” siger han. Professor i klinisk biokemi på Syddansk Universitet Ivan Brandslund er enig: ”Spørgsmålet er, om det er konkurrencedygtigt og kvalitetsmæssigt forsvarligt. Lønningerne er meget høje i Danmark. Det kræver enorme ressourcer og store risikosatsninger at udvikle og producere vacciner, og det er den danske stat slet ikke gearet til,” siger han. Han vurderer, at når en covid-19-vaccine måske engang er udviklet, vil de producenter, der i forvejen laver influenzavacciner, kunne sørge for forsyningssikkerheden: ”De kan jo opskalere til en enorm produktion på relativt kort tid, hvis først vi har en vaccine. Jeg tror ikke på den der frygt for, at vi ikke kan få fat i vaccinen, fordi den er udviklet i et andet land. For alle vil gerne tjene penge, hvis de har lavet noget, der virker.”

Få lande har egen vaccineproduktion Spørger man sundhedsøkonom Jakob Kjellberg er vurderingen, at man skal ud i ”nogle meget tænkte scenarier” for at argumentere for, at Danmark ville have kunnet drage fordel af at have beholdt den statslige vaccineproduktion. ”Jeg er med på, at salgsprocessen var uskøn, men der var en grund til, at man ikke kunne få særlig meget ud af salget. Det var, fordi det ikke var noget værd,” slår han fast. Også Nils Strandberg Pedersen skal ud i en form for spekulation for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt man kunne have brugt vaccineproduktionen til at fremstille en eventuel fremtidig covid-19-vaccine: ”Der er ingen garanti for, at de faciliteter, vi havde, ville være velegnede til at lave den type vaccine, der skal til for at bekæmpe covid-19,” siger han. Han vil dog ikke fuldstændig afvise, at man ville kunne have brugt statens vaccinefabrik til noget:

Prioriter grundforskning Professor Allan Randrup Thomsen er også skeptisk over for at sikre sig mod forsyningsproblemer med en statslig vaccineproduktion: ”Problemet er, at vi ikke ved, hvad vi kommer til at mangle, før vi mangler det. Så hvis vi vil forebygge forsyningsproblemer på alle områder, skal vi jo principielt producere alle mulige former for medicin og vacciner selv. Det er urealistisk, for der skal investeres rigtig mange penge i vaccineproduktion,” siger han og peger på, at pengene kan gives bedre ud: ”Jeg så hellere, at politikerne opprioriterede forskningsmiljøerne. Grunden til, at Oxford allerede kan spille ind med et bud på en covid-19-vaccine er, at de har et velfunderet institut for vaccineforskning og er utrolig stærke på grundforskningen. Så i stedet for at investere i at opbygge en produktion, skal man sætte flere penge af til fødekæden ind i vaccineforskningen.”

Maj 2020

Altinget Magasin Bruxelles

”Det er meget svært at give sig på en videoskærm” EU-samarbejdet har stået mange kriser igennem, men aldrig uden at dets beslutningstagere stod ansigt til ansigt. AF RIKKE ALBRECHTSEN, REDAKTØR, ALTINGET EU

argrethe Vestager har siden starten af coronakrisen givet grønt lys for statsstøtte til europæiske virksomheder for beløb med så mange nuller bag, at det er til at blive helt rundtosset af. Samtidig er hun ledende næstformand i en EU-Kommission, som står i skudlinjen i den hidsige debat om, hvem der har svigtet hvem i den europæiske håndtering af smitteudbruddet, og som derudover har skullet ryste et spritnyt forslag til det næste syvårige EU-budget ud af ærmet, der skal hjælpe med genopbygningen af de smadrede europæiske økonomier. Selvom hun dagligt indfinder sig i hovedkvarteret i den stjerneformede Berlaymont-bygning, så gælder det for hende som for så mange andre i verden lige nu, at langt de fleste af hendes møder foregår på videokonference. Og det kræver bare noget andet. ”Jeg kan mærke, at mit sanseapparat er på et helt andet arbejde end normalt. For normalt kan jeg jo aflæse mine kollegers kropssprog, blikket i øjnene. Jeg kan se, om de er engage-

FOTO: KENZO TRIBOUILLARD / POOL / RITZAU SCANPIX

E U U D K Æ M P E R N Æ R K A M P E P Å A F S T A N D :

rede eller ej, og om de sidder og doodler på deres mødepapir,” siger hun. For Vestager har det været en overraskelse, hvor ekstremt hårdt, hun synes, det er konstant at skulle have antennerne ude for at pejle sig ind på tonefald, kulturforskelle og andre sociale koder uden at kunne se sine modparter ordentligt i øjnene. ”I disse dage plejer jeg at gå hjem klokken halv otte om aftenen – og så er jeg færdig. Der er ingenting tilbage. Jeg skal bare have mad, og så skal jeg måske lige kigge lidt på morgendagen, og så skal jeg i seng. Ellers kan jeg ikke. Det er en helt anden disciplin at lytte til hinanden og fornemme, hvad det er, der er på spil, når man ikke kan se hinanden,” siger den danske EU-kommissær.

Langt fra Bruxelles Og der er rigtig meget på spil lige nu. Det mærker de også på den anden side af Lovens gade, Rue de la Loi, der løber gennem EU-hovedkvarteret.

Normalt er det her, EU-ministrene sidder lårene af hinanden, når de mødes i deres forskellige rådsformationer. Det er også her, at de samlede stats- og regeringschefer har taget deres drabelige natteforhandlinger, når de har skullet redde samarbejdet igennem eurokrise, flygtningekrise, Brexit, og hvad der ellers har martret Unionen de seneste år. Nu foregår alt det per videokonference. Der har ikke været et fysisk møde mellem ministre på noget niveau siden først i marts, og det kommer til at gælde mindst til udgangen af maj. Den manglende menneskelige kontakt mellem landenes ledere har været med til at øge det drama, som har udspillet sig i pressen mellem særligt Italien, Spanien og Portugal på den ene side og Holland og Tyskland på den anden. Sådan lyder vurderingen efter uger med mudderkastning mellem nord og syd, der ser væsensforskelligt på, hvad der skal til for at rette op på de økonomiske efterdønninger af covid-19.

”Der er en tilbøjelighed til, at de nationale ekkokamre lyder lidt højere end normalt, fordi de ikke mødes,” siger en EU-kilde. ”De har ikke den forståelse for, hvor hinanden kommer fra.”

Mægleren Michel Løsningen forud for de virtuelle topmøder, som EU-cheferne i coronakrisens første halvanden måned nåede fire af, er at have nogle af dem i terapi hos formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel. Efter længere tids mudderkastning på tværs af kontinentet lavede han en fællessession for den spanske, italienske og hollandske regeringsleder samt den tyske kansler og franske præsident inden et vigtigt topmøde i slutningen af april for at få dem til at tale til hinanden i stedet for om hinanden. Ifølge en dansk kilde er det et kendt fænomen, som nu bare bliver mere udtalt. ”Det skubber til noget, som allerede foregår i EU. Det er, at hvis der er svære Maj 2020

Altinget Magasin Bruxelles

spørgsmål, så bliver det handlingerne, der hand”I disse dage plejer jeg at gå hjem klokken halv otte om ko ordineret mellem ler om social psykologi aftenen – og så er jeg færdig. og mellemmenneskelig de lande, som har de Der er ingenting tilbage. Jeg mest besværlige yderomgang med hinanden. skal bare have mad, og så Der har man brug for synspunkter, samt de skal jeg måske lige kigge lidt på morgendagen, og så skal centrale aktører, nemlig at kunne være i samjeg i seng. Ellers kan jeg ikke. me rum, sådan så man Frankrig og Tyskland. Så Det er en helt anden disciplin kan se, hvem der vender bliver tingene aftalt i en at lytte til hinanden og forøjnene mod loftet, når lille gruppe, og så bliver nemme, hvad det er, der er på spil, når man ikke kan se hinnogen taler. Det er alle teksten rullet ud for den anden,” fortæller den danske de små ting, der er med store måbende offentEU-kommissær Margrethe til at skabe en dynamik, lighed ved mødet,” lyder Vestager om de coronabetinvurderingen. der gør, at man i sidgede videomøder. ste instans bliver enige. ”Dermed forstærker Det er meget sværere på vi en trend, som ikke er god for de mindre lande. Vi kan jo bedst skærm,” siger en højtstående EU-kilde. Samtidig mangler den olie, som normalt lide, at tingene sker rundt om bordet og ikke i mindre kredse. Det er ikke i de små skal til for at smøre EU-maskineriet, nemlig landes interesse, at det rykker ud af møde- sidebemærkningerne, korridorsnakken og lokalet.” kaffepauserne, hvor der kan files kanter af og afsøges kompromiser, uden at det skal Hvem himler med øjnene? foregå foran alle andre. ”Det er meget svært for folk at rykke sig i På den anden side er den klare vurdering både i Danmark og i Bruxelles, at det nær- forhandlingerne nu. For du går ind med et mest er umuligt at forhandle i dybden per eller andet, og det er så, hvad du har. Det er videokonference i en kreds af 27, hvad enten meget svært at blive overbevist via videokadet er statsminister Mette Frederiksen og mera,” lyder det fra en anden EU-diplomat. hendes kolleger eller de menige ministre, der mødes. Rent praktisk er det tungt og Alle vil tale corona bøvlet teknisk at få alle til at kunne følge Derfor er der også en smule frustration over, med og byde ind, hvis der for eksempel skal at der alligevel så godt som hver eneste hverskrives ting om i fælles erklæringer eller dag under coronakrisen har været et eller lovforslag. Men det er ikke det mest pro- flere videomøder mellem EU-ministre om blematiske. ”Der er nogle elementer af for- alt fra sport og kultur til uddannelse og for24

svar, der for nogles vedkommende mest har været snakkeklubber, mens det har været ret småt med de konkrete resultater. ”Hvis du skal eksistere politisk, så skal du holde møder om corona, så derfor har der været lidt inflation i det,” som en rådskilde siger. EU-landenes ambassadører mødes stadig fysisk for at forberede møder og følge op på dem – i Rådets største mødesale for at kunne holde god afstand og med masser af håndsprit og åbne døre, så der ikke er nogen, der skal røre ved dørhåndtag. Men der er også bred enighed om, at der er nogle ting, som man bare ikke kan snakke ordentligt om uden at have de politiske ledere i det samme rum. Det gælder sådan noget som Ungarns premierministers, Viktor Orbáns, indførelse af regering ved dekret på ubestemt tid, som blandt andre Danmark har ønsket taget op i EU-kredsen. Og det gælder EU’s næste syvårsbudget, som EU-cheferne allerede har haft én lang forhandlingsnat om i februar uden at nå til enighed, inden coronavirussen lagde kontinentet i benlås.

Hvem kan rejse? Forhåbningen er, at der kan holdes fast ved det junitopmøde, som allerede står i EU-chefernes kalendere. Men det kan man meget vel være for tidligt. For selv om en række lande så småt er ved at lukke op igen, så regner de fleste med, at rejserestriktionerne er det sidste, der slækkes på, ligesom mange lande også opererer med 14 dages karantæne til dem, der rejser ind i landet. Der er vurderingen, at det bliver for politisk dyrt for EU-lederne at lade der være et sæt regler for dem og et sæt regler for deres borgere, hvilket gør ture til Bruxelles usandsynlige inden for overskuelig fremtid. ”Jeg tror, der kan gå rigtig lang tid,” siger en rådskilde. Men hvis der er behov for det, skal der nok blive truffet de beslutninger, der skal til, mener en eurozonediplomat, der var involveret i de maratonforhandlinger blandt finansministrene på videokonference over flere dage og en enkelt nat inden påske. Forhandlingerne mundede ud i den over 500 milliarder euro store lånepakke, som EU-lederne blåstemplede i slutningen af april. ”Det her haster så meget og er så dramatisk. Der tænker du ikke, hvor ville det bare være rart, hvis jeg havde personen over for mig. Der bliver vi bare nødt til hurtigt at finde nogle løsninger,” lyder vurderingen.

Vitaminer til hjernen Tegn abonnement pĂĽ Mandag Morgen. Se mere pĂĽ mm.dk

Martin og Rasmus patruljerer gerne to-tre gange om ugen i Urbanplanen. Foto: Søren Hytting.

Synlighed, koordination og kendte ansigter får trygheden til at slå rødder i almene boligområder Trygheden er ved at slå rødder i det udsatte boligområde Urbanplanen i København. Ifølge en lokal undersøgelse er der kommet flere beboere, der føler sig trygge, i takt med at arbejdet med blandt andet helhedsplanen er skredet frem. Forskningscenteret VIVE har for nyligt udgivet en rapport, der på landsplan ser på tryghed og trivsel i de udsatte områder med en boligsocial indsats. Rapporten er en såkaldt førmåling – altså et aktuelt tryghedsbillede – og følges op i 2021 af en tilsvarende undersøgelse.

En lille gruppe glade piger på 10-12 år kommer gående på en velfriseret jordsti i Urbanplanen på Amager i København. “Hej, er det ikke jeres nøgler?”, siger en af dem og viser en nøgle til politibetjentene Rasmus og Martin, der er på en af deres sædvanlige runder i området. “Der står i hvert fald Politi på,” tilføjer pigen. Betjentene stopper op og ser på nøglen. Den er god nok, den tilhører politiet. De sludrer lidt, og så går de videre.

Kendte ansigter vækker tillid Rasmus og Martin arbejder under KøbenhavnsPolitis ordning kaldet ’Din Betjent’. Af hensyn til deres arbejde ønsker de ikke deres efternavn nævnt her i artiklen, men begge er kendte ansigter i Urbanplanen – i hvert fald blandt de unge: “Vi kender alle drengenes fornavne,” siger Rasmus.

De to betjente går gerne tur i området to-tre gange om ugen. Det kræver noget ekstra at skabe tryghed i et udsat boligområde som Urbanplanen. Som led i evalueringen af Landsbyggefondens boligsociale indsatser støttet af 2015-2018-midlerne har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, lavet en undersøgelse af tryghed og trivsel i de udsatte boligområder. I rapporten beskrives det blandt andet, hvordan synligt politi kan bidrage til øget tryghed. En, der er glad for, at politiet ofte kommer i området, er lederen af den boligsociale indsats (relateret til helhedsplanen for boligområdet) Partnerskabet, Michael Hedegaard Jensen. “Politiets tilstedeværelse betyder meget, det er der ingen tvivl om. Det er vigtigt, at der er en relation til politiet, der er baseret på genkendelse og tillid,” siger han og tilføjer: “Det betyder noget, at beboerne har tillid til myndighederne,

ANNONCE

TRYGHEDSSKABENDE ARBEJDE I URBANPLANEN Der har været et tryghedspartnerskab i Urbanplanen siden 2013. Den nuværende plan er en del af Amager Partnerskab – indsatsen Tryghedspartnerskabet blev sat i værk i 2017 og afsluttes i 2020. Målet for dette kommunalt støttede projekt er at skabe mere tryghed og at reducere kriminaliteten. Tryghedspartnerskabet er forpligtet til at arbejde tæt sammen med eksisterende og nye samarbejder (fx politi, SSP etc.), som har fagligt og geografisk fællesskab med områdets boligsociale indsats, her kaldet Partnerskabet. Læs mere på kk.dk. Aktiviteten “Partnerskabet” i Urbanplanen startede op i 2015

og udløber i slutningen af 2021. Det spiller sammen med den boligsociale indsats. Det er Landsbyggefonden, Boligforeningen 3B og Københavns Kommune, der finansierer den boligsociale indsats i området. Formålet med den boligsociale indsats er, at den skal bidrage til at løfte Urbanplanen og realisere ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og danner gode rammer om livskvalitet for alle beboere. Helhedsplanen skal i forlængelse heraf arbejde forebyggende med børn og unge samt understøtte beskæftigelse og uddannelse for at medvirke til at bryde den negative sociale arv.

Martin (tv) og Rasmus har en tæt dialog med mange af de andre, der arbejder i Urbanplanen. Foto: Søren Hytting.

Anja Bolbroe fra Sikker By arbejder ud fra sit kontor på Københavns Rådhus, men hun besøger også ofte Urbanplanen i forbindelse med sit arbejde med at skabe mere tryghed og trivsel. Foto: Søren Hytting.

og det er et erklæret mål for vores arbejde at forstærke tilliden til myndigheden. Det er en vigtig del af det at være en medborger.”

Mikkel Christiansen fortsætter: “Deltagerne i Tryghedspartnerskabet bruger også hinanden i hverdagen. Det betyder, at vi kan reagere hurtigt og effektivt, hvis der opstår akutsituationer, som kan skabe utryghed. Det gør samarbejdet stærkt og relevant.”

Vidensdeling på tværs virker Indsatsen for at skabe bedre tryghed og trivsel i Urbanplanen strækker sig langt ud over politiets synlige tilstedeværelse. De to politiassistenters chef, politikommissær Mikkel Christiansen, deltager cirka en gang om måneden i møder med repræsentanter fra den boligsociale indsats Partnerskabet, Amager Partnerskab (også kaldet Tryghedspartnerskabet) og Københavns Kommunes Sikker By indsats, SSP og lokale kommunale aktører: “Vi gennemgår, hvad status er, og hvilke indsatser vi skal sætte i værk. Det betyder, at vi får et bedre kendskab til, hvad der foregår, og det sker jævnligt, at vi får oplysninger, som vi ellers ikke ville være bekendt med.”

Tryghed tager tid VIVEs undersøgelse viser, at der generelt set er en høj tryghed blandt beboere i de udsatte områder, men at der dog stadig er flere, der føler sig utrygge, end blandt gennemsnittet i resten af befolkningen. Af undersøgelsen fremgår det, at det typisk er beboere uden uddannelse og/eller arbejde, der er mere utrygge end resten af bebyggelsens beboere. Og netop denne gruppe er ofte stor i de udsatte, almene boligområder. Sådan er det også i Urbanplanen, hvorfor der arbejdes målrettet med at styrke beskæftigelse og uddannelse. “Vi bilder os ikke ind, at vi kan rykke ved borgernes utryghed på

›

En del af Remiseparken er ved at blive lavet om til et skater- og løbehjulsområde. Foto: Søren Hytting.

kort tid. Det tager lang tid at ændre og handler om det lange seje træk,” siger Anja Bolbroe.

Lokale kan lytte på vandrørene Det er Anja Bolbroe, der står i spidsen for de månedlige møder på tværs af indsatserne. “Partnerskabet og Nærpoliti Amager er dem, jeg tager mest fat i, når der foregår noget i Urbanplanen. Enten i forhold til de aktiviteter, vi afholder, eller når der er uro,” fortæller hun og tilføjer: “Det betyder, at selvom jeg ikke sidder der fysisk, så kan jeg hurtigt få indsigt i, hvad der foregår, for det er medarbejderne fra den boligsociale indsats , der har bedst kendskab til beboerne, og som kan fornemme, hvad der foregår, ved at lytte på vandrørene.”

“Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser.” Der er i alt tre personer fra den boligsociale indsats, som deltager i Tryghedspartnerskabets arbejdsgruppe. De deltager i de månedlige møder og står for forskellige aktiviteter i tryghedsplanen. Desuden deltager de også i de månedlige møder, der foregår mellem de koordinerende kræfter i Urbanplanen. Det er et samarbejde, som Michael Hedegaard Jensen er meget glad for.

I vinterferien sørgede organisationen FRAK for, at fem unge både fik erfaring med brolæggerarbejdet og tjente penge. Foto: Søren Hytting.

KØBENHAVNS KOMMUNES TRYGHEDSUNDERSØGELSE 2019 Undersøgelsen viser, at andelen af utrygge i Urbanplanen er faldet en smule. Fra 16 % i 2014 til 13 % i 2019. Dog er utrygheden stadig en del højere end i resten af København, hvor gennemsnittet ligger på 9 %. De hændelser, der ifølge undersøgelsen påvirker flest, er bandekonflikter og skyderier. 49 % angiver, at der er nogle steder i deres nabolag, hvor de er utrygge, og de fleste nævner grønne områder/parker/legepladser, men også stier fylder en del.

I Urbanplanen har flere af aktørerne også fokus på de unge. Og der er særligt én udfordring, som er svær at komme til livs, fortæller Anja Bolbroe. “Unge, der opholder sig i udeområder, og som i grupper kan virke utryghedsskabende, er en generel problemstilling, som vi ikke har fundet de vises sten til endnu,” fortæller hun.

Brosten og mudder i vinterferien

“Møderne giver os en chance for at følge op på de mange ting, der foregår imellem møderne. Og de sikrer, at alle har et kendskab til de særlige aktiviteter eller problemer, der måtte være. Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser,” fortæller han.

Der er forskellige indsatser, der forsøger at give de unge i og omkring Urbanplanen noget meningsfuldt at lave. I vinterferien, imens mange unge slapper af, tropper fem unge mænd i alderen 14-20 år hver morgen op på en meget mudret byggeplads i Remiseparken.

De vises sten mangler

De er ikke kommet for at hænge ud, men for at lægge brosten sammen med to gruppeledere fra organisationen FRAK. Takket være et samarbejde mellem FRAK og den boligsociale indsats får de løn for deres indsats under JobCampen [FRAKs indsats]. Det er de ganske tilfredse med.

VIVEs undersøgelse er et aktuelt snapshot af tingenes tilstand i de områder, der har en boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden.

ANNONCE

VIVE – TRYGHED OG TRIVSEL I DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden. Rapporten, der præsenterer resultaterne af den omfattende survey, bidrager med et aktuelt billede af tilstandene i de udsatte områder – og udgør dermed et solidt afsæt for kommende års indsatser og undersøgelser. I rapporten fremgår det blandt andet, at beboere, der ikke er i gang med uddannelse eller er arbejdsløse, generelt oplever en mindre grad af tryghed end folk, der er i arbejde. De er dog generelt mere tilfredse med deres boligområde end beboere, der enten er i uddannelse eller i job. VIVE har også udarbejdet et temahæfte, der i kort form opsamler og formidler rapportens hovedkonklusioner.

Ved Urbanfestival 2018 blandede områdets betjente sig også med nysgerrige unge. Foto: Eva Sofie Rafn.

“Jeg synes, det er hyggeligt, men hårdt,” fortæller Kamal Lelarbagi på 16 år ,der drømmer om at blive arkitekt.

Projekterne har kørt i flere år, og det er noget, som Anja Bolbroe er sikker på, er med til at skabe større tryghed.

Marc Timothy er også 16 år. Han har deltaget i flere fritidsjobprojekter, og der er særligt én ting, der driver ham til at stå tidligt op i sin ferie:

“Det er noget vi ved, der virker,” siger hun.

“Jeg tjener penge, så jeg kan købe noget selv,” fortæller han og tilføjer, at det også er godt at være med til at ændre parken.

En erfaring fra samarbejdet omkring det tryghedsskabende samarbejde, som Anja Bolbroe tager med sig i det videre arbejde, er, at hun synes, det er virkelig vigtigt at bruge tid på at opdrive de rette folk at samarbejde med. Hun mener, at der er en styrke i at have et samarbejde og et netværk, hvor folk kender hinanden godt:

Fritidsjob er med til at skabe tryghed FRAK og den boligsociale indsats samarbejder også om et andet fritidsjobprojekt, der går ud på, at unge hjælper nogle af Urbanplanens rækkehusbeboere med at få styr på deres haver. Projekterne er ikke blot med til at hjælpe de unge med at tjene penge, give dem erfaring med forskellige typer håndværk, det har også den afledte effekt, at det øger trygheden, forklarer daglig leder af FRAK, Mudi Jarckass. “Møder mellem mennesker skaber tryghed, for pludselig har du et navn og et ansigt på dem, du ellers bare så som en gruppe. Det skaber også gode naboskaber.” Den boligsociale indsats og Tryghedspartnerskabet har også succes med flere fritids- og lommepengeprojekter. Ligesom FRAKs JobCamp i vinterferien, går projekterne ud på at skabe betalte opgaver, der inddrager unge i konkrete arbejdsopgaver i lokalområdet.

Vigtigt med de rette folk

“Og hvor man ved, hvem man skal tage kontakt til omkring en given problematik.” Videre fortæller hun: “Der findes ingen formel på, hvordan man sikrer, at det er de rette mennesker, der sidder rundt om bordet, men det handler i første omgang om at kende lokalområdet godt. Så kommer man ofte i kontakt med de rette folk.” Bolbroe mener også, at man sagtens kan overføre erfaringerne til andre udsatte boligområder: “Ja, 100 %. Mange af de ting, vi taler om i forhold til beskæftigelse til de unge, utryghed og ungegrupperinger, der tager uhensigtsmæssigt ophold i gårdene og andre steder, det er det samme, der går igen i andre udsatte boligområder, blot med lokale nuancer.”

INNOVATIONEN ER EKSPLODERET EFTER CORONA

tema digitalisering

Maj 2020

tema digitalisering

DIGITALISERINGEN FIK ET BOOM, DA COVID-19 RAMTE DANMARK

Dobbelt så meget for licensen Danskernes forbrug af DRTV, DR’s tv-streamingtjeneste, er steget fra 8,7 minutter til 15,4 minutter per dansker per dag set i forhold til perioden sidste år. Det absolut mest sete program på DR var dronning Margrethes tale 17. marts, hvor i alt 2,4 millioner danskere så med enten på DR1 eller DRTV.

Mere på nettet Norlys, der udbyder internet gennem Stofa, Boxer og Eniig Fiber, oplevede en samlet stigning på 10-20 procent i internettrafikken i ugen efter nedlukning. Derudover har mønstret i internetforbruget på de private adresser ændret sig. Hvor den danske nettrafik først plejer rigtigt at begynde klokken 8.00, stiger

DIGI-

TAL

den allerede nu voldsomt 7.30. Under normale forhold begynder aktiviteten allerede at falde lidt efter klokken 12.00 for så at stige igen 18.30, mens den under coronakrisen ligger stabilt højt helt indtil klokken 22.00.

Flere nyheder på nettet Vores interesse for nyhedsindhold på nettet er steget voldsomt den seneste tid. Flere danske medier oplever en voldsom stigning i antallet af sidevisninger i forhold til 2019. Således havde eksempelvis Berlingske 56,2 millioner sidevisninger i marts mod 25,1 millioner i samme måned sidste år.

Netflixboom Streaminggiganten Netflix nyder godt af, at folk må blive hjemme og skal have tiden til at gå indendørs. Selskabets aktiekurs

er steget med over 40 procent fra 16. marts til 16. april. EU har da også måttet opfordre streamingselskaberne til at skrue ned for kvaliteten, så presset på de europæiske netværk lettes.

Mere nethandel Fire ud af ti netbutikker, der udelukkende sælger varer online, har oplevet en fremgang i salget på mindst 25 procent som følge af nedlukningen. Næsten halvdelen af de rene netbutikker har oplevet en fremgang i salget på mindst 10 procent. Danskerne var ellers allerede inden corona gode til at handle på nettet. I 2019 havde 74 procent af alle danskere købt varer eller tjenester på nettet.

Vidste du, at ... Coronakrisen har fået danskerne til at handle flere dagligvarer på

nettet. Især dagligvarebutikken Nemlig.com har oplevet en støt stigende omsætning, efter at den første dansker blev smittet med coronavirus. Omsætningen er således steget med 50 procent i forhold til samme periode sidste år.

Zoom Cloud møde-apps er et stort hit under corona. Når vi ikke har mulighed for at se hinanden i virkeligheden, mødes vi i stedet på nettet. På Googles Play Butik er Zoom Cloud Meetings suverænt den mest populære app for tiden med over 100 millioner downloads.

ne hos DI Digital har 62 procent oplevet annullering eller udskydelse af en offentlig ordre.

Mere hjemmearbejde – også fremover En undersøgelse lavet af fagforeningen Lederne viser, at hver femte leder forventer at gøre mere brug af hjemmearbejde end før coronakrisen. Allerede inden coronakrisen var hjemmearbejde dog ikke ualmindeligt på de danske arbejdspladser. En rapport fra Danmarks Statistik viser, at halvdelen af alle danskere allerede i 2018 havde prøvet at arbejde hjemmefra via internettet mindst én gang.

E-bøger er et hit De danske biblioteker oplever en stor stigning i efterspørgslen af lyd- og e-bøger på eReolen, der er bibliotekernes fælles tilbud af onlineindhold. På landsplan er antallet af udlån steget med hele 85 procent sammenlignet med perioden sidste år. Især børnebøger er blevet mere efterspurgt, og udlån af børnebøger er næsten fordoblet.

Corona-tracking

Digitalt dansk forspring

50 millioner

Det tyder på, at danske virksomheder har været godt rustet til en hurtig digital omstilling som følge af coronakrisen. Ifølge Danmarks Statistik var de danske virksomheder allerede inden krisen de mest digitale i EU, idet 53 procent af virksomheder havde en meget høj eller høj digitaliseringsgrad. Samtidig er over halvdelen af danske medarbejdere blevet udstyret med bærbart it-udstyr til arbejdsbrug af deres arbejdsgiver.

I flere europæiske lande har myndighederne valgt at tage apps i brug i kampen mod coronavirus. I Norge har man udviklet en app, der advarer de frivillige brugere, hvis de er tæt på en coronasmittet bruger. Desuden skal appen bruges til at evaluere, hvor godt statens tiltag for at begrænse smittespredning virker.

Digitaliseringsstop?

Og netop sporing-apps er mange mennesker allerede vant til at bruge. 50 millioner atleter – både professionelle og amatører – bruger allerede self-tracking-appen Strava, og hver måned kommer der 1 million nye brugere til. Og tilsammen uploader de næsten 3 milliarder ture på cyklen eller i løbeskoene med pulsmåling, afstand, fart og forbrænding. Og Strava er bare en blandt flere sports-apps, der inkluderer Endomondo, der blev opfundet af tre danskere.

Selvom digitalisering har vist sig vigtig i forhold til danske arbejdspladsers mulighed for at fungere under krisen, forventer omkring halvdelen af de danske it- og tech-virksomheder et fald i omsætningen på mere end 20 procent i andet kvartal af 2020. Det skyldes især, at offentlige kunder har valgt at annullere eller udskyde ordrer med henvisning til coronakrisen. Blandt medlemmer-

Kilder: Danmarks Statistik / DR Medieforskning / Ingeniøren / Politiken / itwatch.dk / Dansk Industri / TV 2 / Mediawatch / Foreningen for Dansk Internethandel / Børsen / Google Play Butik / Folkehelseinstituttet Maj 2020

tema digitalisering

FORSKERNES KAMP MOD CORONA ER EN K R A F TA N S T R E N G E L S E I APOLLO-SKALA

”DER ER IKKE NOGET, DER ER VIGTIGERE” Er det en ny virkelighed, at forskningen skal køre på fast-forward?

AF CHRIS LEHMANN, REDAKTØR, ALTINGET FORSKNING OG ALTINGET DIGITAL

FOTO: AHMAD HASABALLAH / RITZAU SCANPIX

FOTO: RITZAU SCANPIX

et er nu, svarene skal findes. På få måneder har en ellers ukendt coronavirus vendt op og ned på dagligdagen i alt fra parlamenter til frisører. Og overalt i verden er forskere trukket i arbejdstøjet for at skabe den nødvendige viden, der skal hjælpe med at håndtere krisen. De normale spilleregler for videnskaben er dermed også sat ud af drift Pengene fosser ud af både private og offentlige kasser til de få laboratorier, der ikke holder coronalukket, og til de mange forskere, der har etableret arbejdsplads hjemme ved køkkenbordet. Samfund tryktestes. Verden kræver, at svarene kommer prompte. Det er længe siden, den samlede befolkning på kloden har stået over for et så akut globalt problem, hvor videnskaben skal levere løsningen. I verdenshistorien er den slags prøver ikke usete. Coronakrisen er ikke en krig, men temaerne lugter af Oppenheimer og resten af Manhattan-projektets forskere, da atombomben blev opfundet. Man kan se det som en global krise, hvor den rette opfindelse kan afgøre udfaldet. Det lugter også af Apollo-projektet. Politikerne åbner finanslovene på vid gab mod et løfte om, at forskerne leverer nye opdagelser og svar snart. Mennesket skal besejre virussen på kort tid, ligesom vi lærte at rejse til vores nærmeste nabo i solsystemet på under et årti. Maj 2020

tema digitalisering

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond og økonomiprofessor David Dreyer Lassen mener klart, at vi er i en Apollo-situation lige nu. Den europæiske forskningsverden er også gearet til det, fordi den nuværende forskningsstrategi er, at hele regionens forskning skal tackle et stort mål ad gangen. Missionsdrevet forskning kalder EU det. ”Man må sige, at det her er en måde at forklare, hvad missionsdrevet forskning er. At man kaster alt ind i, at et mål lykkes, som for eksempel at sætte en mand på månen. Så skal alle byde ind med, hvad de kan, for at komme i mål. Det er det samme, vi ser her med den her krise,” siger han. Og hos forskerne rundtom i landet lugter det også af Apollo: ”Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme kraftanstrengelse, Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme som forskerne gør sig, kraftanstrengelse, som forskerne gør sig, er er nogle opdagelser, nogle opdagelser, som ellers ikke ville være som ellers ikke ville kommet. På trods af hjemmepasning og være kommet. På trods hjemmeundervisning. af hjemmepasning Rebecca Adler-Nissen, og hjemmeundervisprofessor på Københavns Universitet ning,” siger professor på Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen på en skrattende telefonlinje fra hjemmekontoret. Hun fortsætter: ”Jeg mener ikke bare i form af en vaccine. Vi får også nye anerkendelser af, hvordan social adfærd fungerer, hvad isolation betyder, vigtigheden af psykologisk velbefindende, og hvordan misinformation spredes,” siger hun. Misinformation er hendes speciale. Hun er en del af Hope-projektet, som Carlbergfondet gav en hastebevilling på 25 millioner kroner i marts. Det er et eksempel på, at det ikke kun er læger, epidemiologer og virologer, der føler sig kaldet til at bidrage til løsningen af krisen. Hope-projektet er primært samfundsvidenskabeligt, og det skal afdække, hvordan samfundet reagerer på coronakrisen. Og ligesom forskningen i en vaccine mod covid-19 skal det gå stærkt. Forskerne indsamler data og udgiver artikler i realtid. Der er ikke tid til at vente på, at de store videnskabelige tidsskrifter godkender, før forskerne offentliggør deres opdagelser. Viden skal ud. 36

”Normalt skal man som forsker tage hensyn til lokale hierarkier, forskellige fagtraditioner, og hvem der får den prestigefyldte post som førsteforfatter – det betyder noget for folks karriere i de her miljøer. Alt det er næsten visket væk. Vi ligger allesammen kræfter i at få den her viden ud så hurtigt som muligt i den højeste kvalitet. Det er enormt inspirerende,” siger Rebecca Adler-Nissen. Projektet er bare et af mange over hele verden, hvor nye konstellationer af forskere samarbejder på at skabe viden, der kan redde os fra krisen.

”Er der noget vigtigere end det her?” Forskerverdenen har taget udfordringen op og midlertidigt afskaffet sine traditionelle strukturer, hvor grundige, lange diskussioner sikrer, at kun de mest relevante projekter får tildelt midler. Lige nu er der ikke behov for de lange diskussioner: ”Nu står vi i den her coronakrise, som er en omvæltning, som ingen kan overskue størrelsen af. Og man spørger sig selv: ’Er der noget vigtigere end det her?’ Det synes jeg ikke, at der er,” siger Anders Kristensen, leder af DTU Health Tech. Han er en del af en gruppe, der har fået del i en særlig bevilling, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet direkte til projekter, der er udvalgt af universiteterne i Danmark. Normalt giver ministeriet penge til fonde, som så uddeler forskningsmidlerne, så der er en armslængde fra politikerne. Det tillod tiden ikke, sagde forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da pengene blev uddelt: ”Det er helt ekstraordinært. Normalt gør vi en dyd ud af at have bred politisk opbakning og principper som armslængde, og at pengene bliver uddelt i fri konkurrence. Det holder vi ikke fast i af hensyn til tidshorisonten,” siger hun til Altinget. Anders Kristensen er en del af et projekt, hvor DTU Health Tech i samarbejde med en dansk optikvirksomhed forsøger at udvikle en test, man kan tage derhjemme, hvis man oplever symptomer på covid-19. Den skal grovsortere for at mindske presset på sundhedsvæsenets testkapacitet. Testen afgør ikke, om man er smittet med coronavirus, men den kan sige noget om, hvorvidt man er syg af en virus eller en bakterie. Samarbejdet med virksomheden er kommet i stand på få uger. En helt anden virkelighed end den forsinkelse fra idé til grønt lys, som Anders Kristensen er vant til. ”Normalt, når du starter et projekt, bruger du et år på at få defineret, hvad projektet skal handle

om, før du er i stand til at sende en god ansøgning. modtaget tilsagn, gik der lige over tre uger. Den proces Og derfra kan der gå et halvt til et helt år, før man får tager normalt over et halvt år. De erfaringer, der bliver gjort nu, må ikke gå til spilbevilget pengene,» siger han. Og så starter man forfra: ”Når man så skal i gang, bruger man lidt tid på igen de, mener David Dreyer Lassen: ”Når vi er på den anden side, så skal mange institutiat finde ud af, hvad idéen handlede om, fordi der i mellemtiden er gået to år. Her gik det meget hurtigt. Vi oner og universiteter se på, om de her hurtigere arbejdssmeder, mens jernet er varmt,” siger Anders Kristensen. gange kan komplementere den måde, vi typisk arbejder Også i Hope-projektet er det gået stærkt, forklarer på,” siger han. Rebecca Adler-Nissen: Også hos Anders Kristensen på DTU har det hurtige ”Jeg skulle holde en forelæsning i et af fakultetets forløb været lærerigt: store auditorier to dage før, ministeriet lukkede univer”Det var vildt, at det lykkedes at få stablet et prositeterne. Der bad jeg om at få lov at lave den digitalt, jekt på benene så hurtigt, og mens folk sad hjemme og fordi jeg ikke følte, det var forsvarligt med så mange arbejdede. Der skete noget der. Der har været en piomennesker samlet. Det fik jeg lov til,” fortæller hun. Der nerånd omkring det. Alle, der har været involveret, har var det begyndt at stå klart, at der var noget stort på vej. spillet med på den korte tidshorisont og været aktive ”Og så gik det sindssygt hurtigt. Vi talte sammen i for at få det til at virke,” siger han. Virketrangen hos forskerne bliver dog holdt tilbaforskningsgruppen om, hvordan vi kunne skrue projektet sammen, og få dage efter er vi i gang,” fortæller hun. ge af de udfordrende omstændigheder, som myndig hedernes retningslinjer skaber. Der er hjemmeskoling, pasning af børn og videomøder, der skal klemmes ind. En ny verden? Men går det for stærkt? Forskning går normalt så ”Det er meget udfordrende. Forskere som os i de langsomt, at man skal være forsker for at holde fokus. tørre fag kan jo lettere arbejde hjemme, men det er Vi andre bliver distraherede undervejs af gule brea- en udfordring for kommunikationen, at den foregår king-bjælker overalt. Men barriererne er der af en årsag. online. Vi er nødt til at holde mange flere møder, end De mange sløvende mekanismer i lange ansøgnings- vi ellers havde gjort,” siger Rebecca Adler-Nissen: ”For eksempel er store møder svære, fordi man ikke processer om støttekroner har en berettigelse, må man gå ud fra. De langstrakte review-processer, forskningen kan se alle på samme tid. Til et af vores store møder skal igennem inden udgivelse bag store, grundfjeldsfor- overså jeg helt en af vores studerende, der havde meldt ankrede betalingsmure, er der vel af en årsag. Hvad sker sig til projektet, så hun fik ikke præsenteret sig selv. Det der, når vi smider dem væk, fordi kloden er ramt af en ville ikke ske ellers,” siger hun. Men ellers er der optimisme at spore for fremtidens pandemi? David Dreyer Lassen fra Danmarks Frie Forsknings- forskningssektor. Den har fået en helt anden anerkenfond har ikke svaret på, hvad der sker. Det er for tidligt. delse nu, hvor verden efterspørger svar, mener Rebecca Men det er fornuftigt at se på, om forskningsverdenen Adler-Nissen: skal forblive i coronatidens tempo, når truslen engang ”Set indefra er det fantastisk dejligt at få lov at bidrage er borte, siger han. på den måde. Når jeg skal huske tilbage på den her særli”Jeg har et synspunkt: Det er altid sundt at sætte ge tid, så vil jeg helt sikkert tænke tilbage på det her prospørgsmålstegn ved et system. Nu bliver det så udøvet jekt, hvor vi kan bidrage lidt med de forskellige indsigter, vi har,” siger hun og fortsætter: i praksis, og så kan vi se, hvad der kommer ud af det. Forskningen, ”Mange har nok fundet ud af, hvor vigtigt det er med en vi støtter nu, skal have en anvendelse på meget kort sigt – i nogle velfungerende forskningssektilfælde helt ned til tre måneder. tor. Som forsker er det fedt at mærke, at den viden, vi skaber, Og det er bare en bestemt type Man må sige, at det her er en forskning, vi modtager ansøgninbliver anerkendt, og at den måde at forklare, hvad missionsdrevet forskning er. At man viden er sindssygt samfundsger om nu.” kaster alt ind i, at et mål lykkes, Danmarks Frie Forskningsmæssig vigtigt. Det er meget som for eksempel at sætte en motiverende – det mærker vi fond uddelte i april 22 millioner mand på månen. til coronarelateret forskning. Fra ikke hver dag. Jeg er meget David Dreyer Lassen, bestyreloptimistisk på forskningens pengene blev givet til fonden af sesformand for Danmarks Frie Forskningsfond Folketinget, til forskerne havde vegne.” Maj 2020

tema digitalisering

LÆR KUNSTEN AT BYGGE ET INNOVATIONSØKOSYSTEM I TEL AVIV Efter tre år som direktør for ICDK i Tel Aviv samler Tue David Bak sine erfaringer og observationer om, hvad der har gjort Israel til the startup nation. AF TUE DAVID BAK, MANAGING DIRECTOR I GREATER COPENHAGEN OG FHV. EXECUTIVE DIRECTOR FOR INNOVATION CENTRE DENMARK, TEL AVIV

Etabler innovationsøkosystemer på tværs af landegrænser Krumtappen for skalering af tech-funderede startups er adgangen til risikovillig kapital, der kan finansiere færdigudvikling af teknologien og lancering af nye produkter på det globale marked. Da jeg tilbage i 2017 først satte mine ben på Rothschild Boulevard i Tel Aviv, sad mange investorer bag deres mahogniskriveborde og ventede på, at de gode investeringsidéer skulle komme til dem. De seneste år har flere af Israels mest succesrige investorer skiftet strategi. De forlader nu den passive kom-til-mig-tilgang. De gør sig til. De tager selv ansvar for at vækste de gode idéer tidligere og med nye partnere på tværs af landegrænser. Kort sagt: De mest visionære investorer opbygger egne branchespecifikke mini-økosystemer – gerne på tværs af landegrænser. Jerusalem Venture Partners (JVP), der driver flere af Israels største og mest succesfulde venturekapitalfonde, har taget denne tilgang til sig. De har erkendt, at de skal koble deres aktiviteter for startups i Israel med verdens førende vidensmiljøer, hvis de fortsat skal lave markedets bedste afkast af deres investeringer. D erfor har de udviklet deres egen preinvestment-enhed og etablerer nye tværnationale økosystemer, eksempelvis i New York, hvor JVP er gået sammen med finanssektoren, Columbia University og bystyret i New York om at opbygge en israelsk-amerikansk cyberstartuphub. Modellen sikrer, at deltagende virksomheder, startups og forskere kan kombinere Israels tech-talent og chutzpaz (fandenivoldskhed) med amerikansk viden og adgang til et Wall Street, der desperat søger efter nye og bedre cybersikkerhedsløsninger. Et andet eksempel kommer fra fødevareområdet. Den fremsynede israelske investor Nadav Berger, der står bag investeringsfonden PeakBridge, er gået sammen med det EU-finansierede EIT Food og lavet en israelsk-europæisk fødevarefond.

FOTO: PRESEFOTO / THOMAS STANKIEWICZ / RITZAU SCANPIX

Maj 2020

tema digitalisering

Læren fra Innovation Centre Denmarks arbejde i Tel Aviv er, at værdien for virksomheder og andre danske institutioner, der vil skabe innovation med Israel, ligger i koblingen af danske og israelske partnere med markant facilitering og rådgivning.

Kombiner tech-dating med parterapeut Alene i Tel Aviv findes der i dag flere hundrede innovationscente, og en hel del af dem er etableret af udenlandske virksomheder og regeringer, inklusive den danske. Fælles for dem alle er ambitionen om gennem tilstedeværelse i Tel Aviv at bringe en bid af Israels Startup Nation med hjem. De seneste år er der i Tel Aviv vokset en stigende frustration frem over disse innovationscentres smalle fokus på ”tech-dating”, hvor de alene forsøger at koble udenlandske virksomheder sammen med innovative lokale startups.

For at få denne til at lykkes har PeakBridge sammen med Innovation Centre Denmark, Food and Bio Cluster Denmark, Aarhus Universitet og den israelske Strauss Group etableret en dansk-israelsk fødevareplatform. Platformen skaber en direkte integration af forskning, udvikling af startups og adgang til virksomheder mellem Danmark og Israel. Den sikrer samtidig, at også de multinationale fødevarevirksomheder (for eksempel PepsiCo, Nestlé og Modellez),

hvis innovationsafdelinger ligger i Israel, bliver en integreret del af den danske fødevare- og bioklynge. Det er værdifuldt. Det kan ingen andre lande matche. Flere fremadsynede danske klynger – som Copenhagen FinTech og Food and Bio Cluster Denmark – har allerede taget denne proaktive økosystemfilosofi til sig og er motoren i opbygning af globale innovationsøkosystemer i deres respektive brancher.

Vurderingen blandt mange er, at denne tech-dating skaber for lidt værdi, da kun få dates bliver til reelle innovationspartnerskaber. Et forfejlet fokus på magien i alene at tilbyde tech-datingservice fører til, at mange startups, inkubatorer og investorer vender ryggen til internationale innovationscentre i Tel Aviv. Læren fra Innovation Centre Denmarks arbejde i Tel Aviv er, at værdien for virksomheder og andre danske institutioner, der vil skabe innovation med Israel, ligger i koblingen af danske og israelske partnere med markant facilitering og rådgivning. ”Tech-dating med parterapeut”, om man vil. Vores erfaring er, at succesraten med at udvikle innovation stiger markant, når innovationscentre og andre, der faciliterer innovation på tværs

af landegrænser, brancher og virksomheder, bliver en reel partner i innovationspartnerskaber. Det er den model, som Jerusalem Venture Partners preinvestment-enhed II 2020 anvender i deres digitale sundhedssatsning PlayBeyondBio sammen med blandt andet Astra Zeneca, Cisco og lokale startups. Det er samme model, som mine kolleger ved Innovation Centre Denmark i Tel Aviv de seneste to år har anvendt til at hjælpe hospitalsledelsen på både Aarhus Universitetshospital og Nordsjællands Hospital i at etablere reelle innovationspartnerskaber med israelske partnere på Sheba- og Rambam-hospitalerne.

som Weizmann, Hebrew og Technion har stærke techtransfer-enheder, der gør forskningen tilgængelig for startups. En anden – og med danske øjne næsten lige så vigtig observation – er, at de mest succesrige i det israelske innovationsøkosystem er dem, der lykkes med at få forskerne ud af laboratorierne. På Technion universitetet i Haifa kan

Få forskere ud af laboratoriet Vi ved, at det er de forsknings- og techtunge startups, der skaber mest værdi og har de højeste værdisættelser. I Israel har den erkendelse ført til, at universiteter og forskningsinstitutioner

Inden han skiftede direktørstolen i Innovation Centre Denmark i Tel Aviv ud med direktørstolen i Greater Copenhagen samlede han sine erfaringer med digitalisering og innovation fra Israel sammen til Altinget.

man næste ikke finde en forsker på det naturvidenskabelige fakultet, der ikke også har en rådgivende funktion for investeringsfonde i deres fritid. Hos Jerusalem Venture Partners er de gået skridtet længere. Det er lykkedes dem at få lokket en af Hebrew universitetets stjernefødevareforskere ud af laboratoriet i Jerusalem og til at blive partner i deres ventureselskab. Det interessante ved at få forskere mere integreret i startup- og investeringsmiljøet er, at træfsikkerheden i investeringer i ikke-afprøvet teknologi stiger markant. Vores erfaringer fra Israel viser, at de ofte vandtætte skodder mellem grundforskning og industrien slet ikke er så uigennemtrængelige, og at det er til gavn for begge miljøer at fremme tættere samarbejde. Vores oplevelse i Danmark er imidlertid, at hovedparten af de mange dygtige danske forskere sjældent spiller en stor rolle i forhold til investorer, startups og engagement med de globale startup-økosystemer. Dette er et problem, hvis vi i Danmark skal kunne få maksimal værdi af vores fremragende forskning. For at ændre dette har mine kolleger på Innovation Centre Denmark bragt ledende forskere inden for kunstig intelligens (AI) fra både Israel og

Skal innovation blomstre endnu stærkere i en postcorona dansk økonomi, er min vurdering, at vi skal flytte innovation og internationalisering fra at være en nebengesjæft til at være en hovedgesjæft.

Danmark sammen med startups, etableret industri og hospitaler i Israel. At bringe danske AI-forskere i kontakt med industri og startups i Israel har givet et nyt blik på anvendelse af AI, og hvor nye forskningsmuligheder foreligger. Særligt forskernes møde med de israelske VC-fonde har været med til at bryde de første mentale barrierer fra danske forskere til startup- og investoruniverset ned. Billedet er det samme inden for fødevareområdet, hvor flere forskere på Science ved Aarhus Universitet efter mødet med det israelske startupmiljø nu snakker med næsten samme selvfølgelighed om investorerne PeakBridge og JVP, som de gør om lokale virksomheder som Arla og Danish Crown.

Innovation er ikke en nebengesjæft Den danske forretningsmodel er (alt) for

ofte ”Først udvikler vi hjemme, derefter sælger vi til verden”. Skal innovation blomstre endnu stærkere i en postcorona dansk økonomi, er min vurdering, at vi skal flytte innovation og internationalisering fra at være en nebengesjæft til at være en hovedgesjæft. Vi skal ikke alene sælge til verden. Vi skal i lige så høj grad samudvikle med verden. Gennem a) partnerskaber med de bedste, uanset hvor i verden de måtte befinde sig, b) målrettet proaktiv facilitering og c) ved at få forskerne ud af laboratoriet og integreret i økosystemet for startups og innovation, tilsiger mine erfaringer med Danmarks og Israels frontløbere de seneste tre år mig, at vi kan skabe hurtigere, bedre og mere innovation. Mine dygtige kolleger ved innovationscentret i Tel Aviv har allerede i en række pilotaktiviteter inden for sundhedsinnovation, cybersikkerhed og fødevarer vist, at vi kan hjælpe på alle tre dele og skabe reel merværdi. Kunsten de kommende år bliver at brede de tre tilgange langt mere ud. Lykkes det for os, har vi givet et vigtigt bidrag til udviklingen af den danske økonomi efter coronakrisen. Maj 2020

tema digitalisering

DIGITALISERING Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

MED SPEEDEREN I BUND AF PETER HESSELDAHL, REDAKTØR FOR DIGITAL OMSTILLING, MANDAG MORGEN

kal man sige noget positivt i denne tid, så har kriser en evne til at bringe det bedste frem i mange mennesker, som, fordi omstændighederne skifter, får lejlighed til at bringe deres værdifulde evner og gode ideer på banen. De traditionelle løsninger og vante måder at organisere sig på, som indtil for nylig fungerede, er pludselig blevet utilstrækkelige – hvorimod en ny generation af løsninger og organisationer, der længe har spiret, men ikke helt har været modne til at slå igennem, nu rykker frem og finder deres plads i fremtiden. Det ses måske tydeligst inden for e-læring og digitale sundhedsløsninger. I løbet af få dage er en lang række websites og portaler dukket op, som samler de bedste løsninger og gør dem tilgængelige for

lærere og elever og for læger og patienter. Der eksperimenteres med nye virtuelle samarbejdsformer, der udvikles stribevis af apps, mødesteder og tjenester, og nye forskningsprojekter formuleres, finansieres og sættes i gang på rekordtid. Det er umuligt at holde styr på de mange projekter og initiativer, der skyder op. Så hurtigt og omfattende er det. Coronakrisen har markant ændret omstændighederne for innovation: – De problemer, der skal løses, vokser meget hastigt, og indsatsen for at undgå katastrofer skal ske inden for dage og uger. Der er ikke tid til langvarige test, perfektion eller lækkert design. – Løsningerne udvikles af mennesker, der ikke kan mødes fysisk, og som i mange tilfælde ikke tidligere har arbejdet sammen.

Den helt store debat de seneste uger har været en såkaldt corona-app, der kan registrere, overvåge og advare borgerne om de har været i nærkontakt med smittede.

Maj 2020

tema digitalisering

Fra ide til online på 5 dage Thomas Riisgaard Hansen, en aarhusiansk iværksætter og konsulent inden for healthtech, begyndte i weekenden, efter at Danmark lukkede ned, at udvikle en simulator, hvor man kan udforske samspillet mellem forskellige faktorer og typer af indgreb for at se, hvordan de påvirker forløbet af epidemien. Han havde den første version af corona-land. org-appen online om torsdagen, og nu bruges den 700-800 gange dagligt. ”Ideen med appen var at gøre det tydeligere, hvorfor det er vigtigt at bryde smittekæden, og så nytter det ikke noget,

hvis den først kommer om tre uger,” konstaterer Thomas Riisgaard Hansen. Samtidig engagerede han sig i initiativet Coronapp.dk, som er rammen for en stribe projekter, der udvikler løsninger, som kan bruges til at indsamle viden om udbredelsen, for at få større indsigt i bekæmpelsen af epidemien. Arbejdsgruppen består af eksperter og forskere indenfor it og sundhed fra universiteterne, Teknologisk Institut og

havde sat Hjemmeværnet ind for at besvare opkald for sundhedsmyndighederne, og at politiets telefoner var overvældet af tusinder af spørgsmål: ”De burde have en chatbot i stedet. De frivillige, der tager telefonerne, ved jo ikke andet, end hvad der står på arket foran dem. En bot kan gøre det lige så godt, der er ikke ventetid, hvis det er nødvendigt, kan den videresende dem, der har brug for menneskelig kontakt, og så kan den samtidig indsamle værdifulde data.” Det er udviklingen af den slags løsninger, Esben Gadsbøll håber, at CoroEt community kan udvikle natech.org kan organisere. løsninger på en uge eller Blandt de udfordringer, som der nu to. Med Coronatech siger vi, her er vi, vi har noget organiseres onlinearbejdsgrupper om, er: at tilbyde i situationen. Kan man skabe samvær digitalt for de Men det er svært at komme ældre i en svær situation? Hvordan kan igennem med. Der er brug man hjælpe de mange restauranter og for en form for bro, der kan kokke, der er ramt af krisen? Kan man forbinde den type innofinde ordninger til at hjælpe de mange vation med de officielle, skrantende småbutikker, for eksempel offentlige systemer. Esben Gadsbøll, iværksætter ved at sælge klippekort, der giver likviog investor ditet her og nu? Esben Gadsbøll fremhæver også hastigheden i den type innovation, man kender fra startups, hackathons, crowdflere organisationer, der arbejder med sourcing, acceleratorer og kontorfællessundhed. Hver aften holder gruppen skaber: Zoom-møder for at koordinere arbejdet. ”Et community kan udvikle løsninger på en uge eller to. Med Coronatech siger vi, her er vi, vi har noget at tilbyde Platform matcher i situationen. Men det er svært at komme udfordringer og udviklere Endnu et hurtigt, selvorganiseret og digi- igennem med. Der er brug for en form talt initiativ er Coronatech.org. for bro, der kan forbinde den type innoInitiativet kom fra Esben Gadsbøll, vation med de officielle, offentlige systeder i en årrække har arbejdet som iværk- mer,” mener Gadsbøll. sætter og investor. Sammen med et par bekendte byggede han i løbet af nogle Prøv e-læring gratis dage et website, der skal fungere som en Det andet store område for innovation i platform, hvor folk kan pege på konkre- coronatider er e-læring. Fra børnehavete udfordringer i forbindelse med epide- klasser til universitetsstuderende er hele mien, og hvor folk med ekspertise kan landet fra den ene dag til den anden blemelde sig til projekter, der skal løse de vet kastet ud i at bruge video, læringssoftware og onlinemødesteder. udfordringer. Man kan konstatere, at det har ført til For Esben Gadsbøll kom ideen efter at have læst artikler, der fortalte, at man en eksplosion i kreativitet på alle planer,

FOTO: MEHDI CHEBIL / RITZAU SCANPIX

– Alt er digitalt og typisk baseret på gratis værktøjer og tjenester på nettet – lige fra udviklingen, brugen af data og til udbredelsen af løsningen til masser af brugere. – I første omgang nytter det ikke at tænke på forretningsmodeller og profit – men samtidig er der mange mennesker med masser af kvalifikationer og lyst til at hjælpe, som har fået tid til at gøre en indsats. Det er kort sagt stik imod den måde, de fleste eksisterende tjenester og produkter er udviklet og udbredt på. Men det er lige efter bogen, hvis man har fulgt bare lidt med i jargonen blandt entreprenører, startups og andre innovationsmiljøer. Man kan tikke det digital iværksættermiljøs buzzwords af på stribe: Den mytologiske brændende platform, der kræver handling og nytænkning, er unægtelig til stede. Initiativet kommer bottom-up: Det er ikke projekter, som nogen har bestemt og beordret skal udføres. Viden og ressourcer bliver samlet via crowdsourcing blandt de mange på nettet, der føler sig kaldet til at deltage. Løsninger bliver co-created af forskere, it-eksperter og brugerne selv. Processerne er ekstremt agile: Løsninger udvikles, forandres, forkastes og forbedres i lyntempo i forhold til skiftende krav og ny viden.

hvad enten det er forældre, der finder deres egne løsninger på at holde ungerne motiverede hjemme ved køkkenbordet, eller det er lærere, som koordinerer undervisningsforløb, forelæsninger eller eksaminer. Nettet bugner af ideer, programmer og forslag til forløb og praktiske råd til alle involverede – lige fra Aula til Twitter eller Sofaskolen.dk E-læring har i årevis været en mulighed, og der er efterhånden både et væld af undervisningsprogrammer på alle niveauer og en fuldt tilstrækkelig teknisk infrastruktur. Men skolerne har gennemgående ikke for alvor taget skridtet til at bruge mulighederne. Den nye situation for skolerne er tydeligvis skelsættende. Der bliver opbygget en enorm erfaring med e-læring i disse dage, og i det omfang, lærere og studerende opdager, at der kan være fordele ved at afvikle undervisning online, vil det naturligvis blive stående som naturlige og vante værktøjer den dag, krisen er ovre. EdTech Denmark, som er en paraplyorganisation for forlag, udviklere, uddannelsesinstitutioner og forskere inden for digitale undervisningsmidler har reageret hurtigt. Mikkel Frich, der er direktør i organisationen, fik ideen til at starte en platform, hvor udbydere af edtech-løsninger kan stille systemer, software eller vejledning gratis til rådighed, så længe krisen står på. I løbet af 12 timer lykkedes det at samle 40 virksomheder, og i dag kan man på websitet Edtechdonor.dk finde over 60 udbydere af edtech, som er udvalgt efter en vurdering af, hvorvidt deres løsninger er modne og klar til at blive brugt umiddelbart. Blandt udbyderne er store forlag som Gyldendal, Egmont og Clio, flere spilproducenter og it-virksomheder som Microsoft og Apple. Mikkel Frich understreger, at projektet er tænkt som en form for nødhjælp til undervisningssektoren, og at websitet er udformet, så det ikke fremstår som et reklameeller salgsfremstød. Men Frich er naturligvis også bevidst om, at krisen kan betyde, at e-læring får en helt anden rolle fremover:

”Nu kommer der en mere kompetent og engageret debat om, hvordan og hvornår det giver mening at bruge e-læring. Vi viser, at teknologien er klar, men det handler også om, at lærere skal have kompetencer til at bruge det rigtigt, og at vi insisterer på at bevare værdier som fællesskab, kritisk tænkning og vekselvirkning mellem teori og praksis – og det kræver, at vi stadig mødes.”

Et katalog over digitale sundhedsløsninger Health Tech Hub Copenhagen er en organisation, der arbejder for at støtte udviklingen af digitale sundhedsløsninger. Ligesom e-læring er det en branche, der i de senere år har udviklet en lang række avancerede løsninger og værktøjer, som imidlertid ikke for alvor har fundet anvendelse i det danske sundhedsvæsen, eksempelvis konsultationer og monitorering af patienter på afstand. Da coronakrisen opstod, var Health Tech Hub hurtig til at etablere et onlinekatalog over løsninger, som kan være relevante i den nye situation. Kataloget rummer i øjeblikket 38 eksempler, hovedsagligt dansk udviklede, som Health Tech Hubs specialister har vurderet. Kriteriet for at komme med er, at løsningerne skal være velafprøvede, de skal kunne bruges med kort varsel og have en stor effekt i forhold til indsatsen med at ind-

Nu kommer der en mere kompetent og engageret debat om, hvordan og hvornår det giver mening at bruge e-læring.

man troede. Det får man åbnet øjnene for i den her situation.”

Svar på millionansøgningen inden for 48 timer Det er dog ikke kun startups og brancher, som endnu ikke er helt mainstream, der har rykket hurtigt. Også i det etablerede forskermiljø bliver der eksperimenteret med helt nye tidshorisonter. Novo Nordisk Fonden har i forbindelse med coronakrisen afsat 50 millioner kroner til akutte projekter inden for udvikling af nye behandlinger og teknologi, til oplysning af borgerne og til tiltag over for særligt udsatte grupper. Der kan søges op til 5 millioner kroner og ansøgere får svar inden for 48 timer. Carlsbergfondet har allerede uddelt 60 millioner kroner til tre forskningsprojekter, der på forskellig vis undersøger, hvordan man senere og ved en eventuel næste bølge af epidemien kan bremse spredningen. Uddannelse og i særdeleshed sundhed er vigtige, alvorlige og komplekse problemstillinger, som man normalt ikke ville forsøge at finde løsninger til på få dage eller uger. Men det skal vi nu. Enhver, der har haft berøring med startupmiljøet, ved, at der en meget høj spildprocent. Det går stærkt, der kommer mange vilde ideer og fejlskud, og de færreste projekter opnår den kritiske masse af brugere, der skal til for at skabe en bæredygtig forretning. Men af og til bryder helt nye og anderledes løsninger igennem, som på kort tid fuldstændig revolutionerer den måde, vi plejede at klare et problem på. Det er præcist det, vi har brug for.

Mikkel Frich, direktør, EdTech Denmark

føre og lære at anvende systemet. Health Tech Hubs direktør, Jesper Grønbæk, kalder det ”et menukort, det kan inspirere læger”: ”Jeg tror, at for mange vil det være en ahaoplevelse at se, at der er flere løsninger, end Maj 2020

Altinget Magasin Temaord

Altinget Magasin Christiansborg

CAR L-J OHAN DALGAAR D:

Hvad nu, hvis corona er forfilmen til noget endnu vildere? AF ESBEN SCHJØRRING, REDAKTØR, ALTINGET MAGASIN FOTO ARTHUR J. CAMMELBEECK, ALTINGET

Han er overvismand i en epidemisk og økonomisk krise af historiske dimensioner, og han har statsministerens øre. Carl-Johan Dalgaards ord har aldrig været vigtigere.

Maj 2020

arl-Johan Dalgaard fortæller en anekdote fra finanskrisens tidlige dage i 2008. Investeringsbanken Lehman Brothers var lige var krakket, og det stod klart, at det ikke bare handlede om en enkelt bank på Wall Street, men om en hel verdensøkonomi, der var på vej i afgrunden. Han mødtes med et par venner fra Den Internationale Valutafond – hvis der var nogen, der havde en idé om, hvad der var på vej, og hvad vi skulle gøre nu, måtte det være dem. Så det spurgte han dem om. ”De kiggede lidt på hinanden," erindrer han i dag. "Og så sagde den ene: ”Ja, Carl-Johan, vi ved det ikke rigtigt, men vi er meget bange.” 12 år, en pandemi og en økonomisk krise af historiske proportioner senere er det så ham, vi

spørger: Hvad sker der? Hvad skal vi gøre nu? Det ”vi” tæller ikke kun offentligheden og erhvervslivet. Det inkluderer også statsministeren og hendes regering. Med titel af overvismand er han formand for landets vigtigste rådgivende organ, når det kommer til politiske beslutninger og debat om nationaløkonomien, Det Økonomiske Råd. Carl-Johan Dalgaard virker nu ikke bange. Men han stikker det heller ikke under stolen, at situationen er behæftet med stor usikkerhed og alt det, vi ikke ved, at vi ikke ved. ”Fællestræk ved store kriser er jo altid, at det er noget, vi ikke har set før,” som han siger det. Siden covid-19 blev til en pandemi, har hver dag været en ny dag med dybt urovækkende kurver, der enten tager himmelflugten eller styrter i afgrunden. Antallet af smittede, antallet af døde og antallet af arbejdsløse, der bare stiger og stiger. Eller bruttonationalproduktet og væksten, der går ned og ned. Verden over er produktionen bremset op. Olien hober sig op, fordi ingen længere har brug for den – i april kunne man få en tønde og penge oveni, hvis man havde pladsen. Efterspørgslen er gået i stå. Bortset fra pasta og letmælk og håndsprit er folk holdt op med at købe noget. Det er gift i et samfund, der er baseret på at få alt det – udbud og efterspørgsel, varer, ydelser, penge og mennesker – til at cirkulere så hurtigt og gnidningsfrit som muligt. Det er kapitalismens magiske trick: jo hurtigere og des mere det hele udveksles, sælges og skifter hænder, og jo flere der verden over er inddraget i den proces, jo rigere bliver vi. Det viste sig så, at det var nøjagtig samme infrastruktur, covid-19-mikroben kunne bruge som sin globale rejseplan i den evindelige og forbandede jagt – kaldet smitte – på en ny vært at leve videre i. Et nyt luftvejssystem i et nyt og sagesløst menneske. Over for den trussel tøvede regeringslederne – hovedparten af dem i hvert fald – ikke. De afslørede kapitalismens trickkunst og stoppede cirkulationen af varer, penge og ydelser, der forbinder enhver af os med enhver anden kloden rundt, for at stoppe smitten. Det er selvfølgelig et kapløb med tiden. For selvom økonomien er stoppet, er det ikke det samme, som at det ikke koster noget. Tværtimod. Det koster ufattelige summer, og lige nu er det staten og centralbankerne, der på vegne af hele samfundsøkonomiens fremtid, betaler regningen. Selv den danske stat har stiftet gæld i udlandet.

Altinget Magasin Christiansborg

Det kan ikke fortsætte i det uendelige. Faktisk kan det ikke fortsætte ret længe overhovedet. Det er derfor, den såkaldte genåbning af samfundet er så påtrængende. Alle penge er gode penge lige nu. Den balance, der skal holdes, er at få så meget i cirkulation som muligt, uden at covid-19 får overtaget. Og usikkerhederne er enorme; det er som at gå på line 30 meter over jorden i tusmørke. Økonomiske kriser er selvfølgelig set mange gange før. Men denne gang er det ikke, fordi priser og lønninger tvinger hinanden op og op, indtil det hele braser sammen. Eller fordi der har været alt for meget gæld og alt for få rede penge, og hele systemet stivner i finansielt hjertestop. Denne gang er økonomien brudt sammen, fordi vi stoppede den. Som når man flår i nødbremsen i et tog, der hamrer afsted. Lytter man efter, kan man næsten høre de hvinende metalliske lyde; kniber man øjnene sammen, kan man næsten se gnisterne hvæse og sprutte fra skinnerne. Et eller andet sted i det billede ser man også 49-årige Carl-Johan Dalgaard. Overvismanden med det karakteristiske lange hår og det gråsprængte skæg. Han er måske ikke lige så usædvanlig som situationen, vi står i, og som han ikke tøver med at kalde ”exceptionel” og” noget, vi aldrig har set før”. Men stikker ud, det gør han alligevel. Og aldrig har hans ord, beregninger og tænkning været vigtigere.

Kystlinjer og cisterciensermunke De seneste seks år har han været the odd one out, når man har set pressemøder med Det Økonomiske Råd. Han ligner simpelthen ikke en økonom. Det er selvfølgelig en fordom, for hvordan ser økonomer ud? At bedømme efter hans kollegaer og forgængere ligger fordommen dog ikke langt fra virkeligheden. De andre vismænd falder ind under det, der går under betegnelsen ”en pæn mand” – blå skjorte, slips, en ikke alt for figursyet blazerjakke. Carl-Johan Dalgaard ligner en bartender fra en Tarantinofilm, der både kan skænke dig en øl med en bidsk tequila på siden og hive en solid revolver frem fra under disken, hvis det kommer dertil. Men når han tager sine briller på, minder han om en tysk forfatter, der skriver digte, man aldrig glemmer, om hvornår tiden begyndte, og hvor rummet finder sin afslutning. ”Altså, jeg er jo bare mig,” svarer han og griner, når jeg spørger ham, hvorfor han ikke ser ud som en økonom. ”Det er ikke for at skille mig ud,” forsikrer han. Alligevel fortæller han, at han ikke har en økonoms begrundelser for, hvordan han gik fra en ung samfundsinteresseret mand til økonomiprofessor og overvismand. ”En rigtig økonom ville sige, at det handlede om indtjening og jobmuligheder og sådan noget. Men sådan tænkte jeg ikke. De store beslutninger i mit liv har jeg truffet efter, om de gjorde mig

glad. Det er ikke særlig økonomisk. Jeg læste heller ikke ph.d. for at blive professor, men fordi det var dybt interessant. Der var ingen plan – tingene gik slag i slag.” Han kunne også være blevet politolog, endda sociolog, fortæller han. ”Ja, der var en sgu periode, hvor jeg var overbevist om, at jeg ville læse jura. Jeg kan huske, min fars kone kom hjem en dag, hvor jeg så den der tv-serie ‘LA Law’ (‘Advokaterne’, red), og så spurgte hun, om det måske var derfor, jeg ville være jurist. På grund af de dejlige damer og sådan noget. Det blev jeg ekstremt provokeret af dengang, men kort efter forlod jeg alligevel den idé.” Carl-Johan Dalgaards forskning handler også om noget andet, end hvad de fleste ville mene, økonomer beskæftiger sig med. Ting som penge, skat eller produktivitet eller priser. I hans forskning vrimler det med cisterciensermunke, det romerske imperiums vejnet og lynnedslag. Alt sammen for at undersøge det, han kalder ”fundamentale rammebetingelser” for økonomien – vilkår, der ikke selv er økonomiske, men udstikker muligheder, forhindringer og grænser for et lands økonomi. Måske det bedste eksempel på det er hans forskning i, hvorfor Danmark blev et rigt samfund, eller som han kaldte det i 2010 i sin tiltrædelsesforelæsning som professor på Københavns Universitet: ”Det danske vækstmirakel”. Miraklet består i, at vi aldrig har haft åbenlyse fordele: ingen råstoffer, intet enormt og frodigt landbrugsareal og intet stort hjemmemarked. Til gengæld har vi de fleste kystlinjekilometer i forhold til landareal i hele verden bortset fra Singapore. Via sammenlignende studier med andre lande sandsynliggør Dalgaard, at kystlinjerne er og i særdeleshed har været en invitation til handel med lande langt væk og derfor en kilde til den samfundsmæssige dyd at være åben for nye idéer, tilegne sig viden om andre kulturer og deres behov på en systematisk måde. Da Oplysningstidens idealer om uddannelse til alle nåede landet og blev et politisk projekt, var danskerne kulturelt særdeles godt indstillet, og undervejs blev vi både dygtige til at handle og blev veluddannede, internationale og tilpasningsdygtige. Og rige. Dalgaards pointe er ikke, at geografiske eller kulturelle vilkår er uafvendelig skæbne, men at økonomisk politik handler om at kompensere for sine mangler og forvandle nødvendigheder til dyder. ”Nej, prøv at høre, 95 procent af verdens fattigste lande ligger i det tropiske klimabælte. Men der er en undtagelse: Singapore. Her har man kompensereret for de udfordringer, et tropisk klima giver – ikke mindst sundhedsmæssige. Her har man drænet sumpe og fjernet malaria. En hel masse ting, og Singapore er lige så rig som os. Så man kan ikke bare slå ud med armene og sige: ‘Surt, vi lige er placeret her, og nu er det bare nederen herfra og udefter’. Nej, Maj 2020

Altinget Magasin Christiansborg

Carl-Johan Lars Dalgaard • Født 1971 • Hans primære forskningsområder er makro- og udviklingsøkonomi, herunder vækst og økonomisk historie. Uddannelse • Ph.d. i økonomi, Københavns Universitet, 2002. Afhandlingens titel: ‘Growth and Inequality of Nations’ • Cand.polit., Københavns Universitet, 1997 • Bachelor i økonomi, Københavns Universitet, 1995 • Matematisk-samfundsfaglig student, Ordrup Gymnasium, 1990 Professionel erfaring • Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 2012• Professor (mso), Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 2008-2012 • Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 2003-2008 • Gæsteprofessor, Göteborg Universitet, februar og maj, 2006 • Gæsteforsker, Den Internationale Valutafond, april 2006 • Postdoc, Universitat Pompeu Fabra, efteråret 2002 • Adjunkt, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 2002-03 • Gæsteforsker, Brown University, efteråret 2000, forår 2010 • Fuldmægtig, Modelgruppen, Danmarks Statistik, 1997-99 • Siden 2014 medlem af Det Økonomiske Råd og siden 1. februar i år overvismand.

man må prøve at kompensere for udfordringerne. Og der er ikke en simpel fælles løsning. Der er ikke nok at indføre privat ejendomsret, og så kan vi tage på stranden og afvente velstanden. Nej, land for land må man vurdere, hvad de konkrete udfordringer er.” Det er blikket for den type af vekselvirkning, der er kernen i Carl-Johan Dalgaards tænkning. Måske ikke den værste mand at have med på broen i en krise, hvor noget så umiddelbart uøkonomisk som en virus pludselig er blevet en ufattelig økonomisk faktor. ”Det er ikke, fordi man ikke har tænkt over den her interaktion mellem det epidemiologiske og det økonomiske,” fortæller han. ”Men det har mest været noget, vi har interesseret os for i konteksten af Det globale Syd. Lige pludselig er det blevet til noget, vi i højere skal have koblet ind i vores regneværktøjer for vores egen økonomi. Lidt ligesom finanskrisen krævede, at vi blev klogere på den finansielle sektor og interaktionen med realøkonomien. Den her krise vil kaste det af sig, at vi skal undersøge vekselvirkningen mellem epidemi og økonomi. For det er ikke sidste gang, vi ser den her slags udbrud,” siger han.

Moderne menneskers følelser Her er vi tilbage ved kapitalismens magiske cirkulation. Med Carl-Johan Dalgaards ord så forudsætter ”næsten al økonomisk aktivitet interaktion mellem mennesker”. I en epidemiologisk virkelighed bliver den aktivitet til mere smitte, og mere smitte bliver til bekymrede forbrugere, der holder igen, og det bliver til regeringer, der på den ene side skal værne dem mod smitte og på den anden side stimulere deres lyst til at bruge penge. Eller deres forbrugstilbøjelighed, som økonomerne kalder det. Under alle omstændigheder er den dynamik endnu ukendt territorium. ”Modelopbygningen er først begyndt,” som han siger. ”Men hvis man tænker på restauranter. Der sidder folk jo tæt, og så breder smitten sig, og så vil folk ikke gå lige så meget på restaurant. Altså, hvor god er maden lige, hvis den indtages med livet som indsats? Men hvad gør vi så på længere sigt, hvis corona ikke er væk? Hvad er det for nogle procedurer, der skal rulles ud for at imødegå de vekselvirkninger? Her har den amerikanske økonom Paul Romer plæderet for en aggressiv teststrategi, og det lyder også, som om vi er på vej ned ad den vej med test og isolering. Så mindsker man smittetrykket i økonomien. Skal sådan et system så udbygges med digitale certifikater på din telefon, der dokumenterer, at du er blevet testet, som et kriterium for, at du kan komme ind? Og vil det betyde, at folk i fremtiden vil gå mindre ud og spise? Og hvilke konsekvenser vil det have for forbruget og statsfinanserne? Det er sådan nogle overvejelser, man kan gøre sig ved at koble epidemiologi og økonomi sammen.” Det sidste bliver både nødvendigt, hvis covid-19 vil blive ved med at hjemsøge os i flere bølger, ligesom den spanske syge gjorde i 1918. Eller hvis det her bare er forsmagen på den næste pandemi. ”Den store bekymring er jo, at vi nu ser tilbage på sars og mers som Maj 2020

forfilm til covid-19. Men er det her så en forfilm til noget helt fjerde og vildere,” som Dalgaard pointerer. Her dukker sammenligningen med den spanske syge op igen. ”Da man står i 1918, er det før opdagelsen penicillin. Så den spanske syge kom i en kontekst, hvor en tilsyneladende trivialitet kunne afslutte livet. Den var selvfølgelig voldsommere, end man var vant til, men rent principielt var det ikke et nybrud: Man kunne også dø af tuberkulose, og det kom som en tyv om natten. Men i dag – i det 21. århundrede – dør vi ikke længere af de trivielle ting. Så spørgsmålet er: Hvordan påvirker pandemier som corona moderne menneskers sensibilitet?” For i takt med at velstanden og fremgangen har overvundet tilfældig og tidlig død for langt de fleste af os, er vi paradoksalt nok blevet mindre hårdføre, fortæller han. ”Corona er et eksistentielt chok. Den her bevidsthed om, at vi potentielt udsætter os for smitte, når vi forbruger og arbejder. En smitte, der hverken er behandling eller kur for, og hvor man meget hurtigt kan gå fra at være rask og rørig til at ligge i respirator og så på kirkegården. Hvordan påvirker det forbruget? Hvis det vedvarende sætter sig, vil det kaste længere skygger end 1918, hvor optimismen kom hurtigt tilbage.” ”Og så ved jeg godt, at der er dem, der siger, at det vil være irrationelt, fordi det er ret små sandsynligheder og risici. Men det er bare sådan, at homo sapiens er nærmest legendarisk for at overreagere på sådan nogle risici – særligt når vores egen adfærd påvirker den risiko, vi står over for. Det er ikke sikkert, at 1918 viser os, hvordan vi reagerer i 21. århundrede. Det er en af de ubekendte.”

Politikernes umulige valg Det er en pointe, der rammer en anden del af kapitalismens forunderlige magi: dens bemærkelsesværdige stabile stigning, hvor verdensøkonomien igennem hele det ellers voldsomme og ekstreme 20. århundrede – faktisk længere end det – vokser med to procent i gennemsnit. ”Altså, hvis jeg stod i 1929 lige før krakket og Den Store Depression og skulle forudsige væksten frem til 2010, og jeg kun havde data på BNP per capita fra 1890 til 1929, ja, så rammer jeg kun ganske få procentpoint ved siden af. Det er en helt sindssygt stabil udvikling i et ellers ustabilt århundrede med en verdenskrig og efterfølgende kold krig, flere enorme sektorskift og kvindefrigørelsen, der gav et historisk stort stød til arbejdsudbuddet – og så alligevel: to procent hele vejen igennem.” Hvorfor er det sådan? ”Når økonomer tænker over det, så er hovedkraften innovation. Så når vi ser frem og spørger os selv, om væksten fortsætter ufortrødent, så er spørgsmålet i virkeligheden, om innovationsmotoren fortsætter eller går mere eller mindre i stå. For vi kan vælge at slå ind på en sti, hvor vi dæmper innovationstempoet.” 52

Altinget Magasin Christiansborg

Spørgsmålet er, om vi foretager de sammen afvejninger mellem liv og risiko som før, hvor vi frembragte den høje levestandard.”

Altinget Magasin Christiansborg

Hvordan det? ”Innovation har to facetter. Den ene er selvfølgelig, at vi opfinder nye ting, der på længere sigt gør os mere velstående, også selvom det i øjeblikket fjerner arbejdspladser. Den anden side af innovation er, at den indeholder større risici for vores arts overlevelse, hvis man nu skal sige det lidt højstemt. Det historiske eksempel er jo atomkraft. Det er en varig energikilde, men bliver også til atombomber. Og i takt med at vi bliver rigere, aftager vores lyst til at tage den slags risici. Så spørgsmålet er, om vi foretager de sammen afvejninger mellem liv og risiko som før, hvor vi frembragte den høje levestandard.”

Det umulige valg Den økonomiske krise, covid-19 har i sit kølvand, og som vi endnu ikke kender hverken omfang eller varighed af, har med andre ord også konfronteret os med de inderste sammenhænge mellem økonomi, liv, død og samfundets værdier. Det har debatten om genåbningen også vist: Hvor meget smitte vil vi tillade? Kan vi afveje arbejdspladser og liv over for hinanden? Og hvis vi kan – må vi? ”Formelt kan vi sagtens,” indskyder Carl-Johan Dalgaard. Matematikken er ikke problemet. ”Og der er også mange, der ser det som fuldt ud meningsfyldt at afveje tabte liv over for tabte arbejdspladser på den samme skala. Men kendsgerningen er også, at der er mange, og i hvert fald indtil videre under coronakrisen et flertal, der mener, at det bør man ikke,” analyserer Dalgaard. ”Sandheden er, at det er et moralfilosofisk spørgsmål, der ikke findes et entydigt og objektivt svar på. I sidste ende er det jo politikernes lod at træffe det umulige valg og så stå til ansvar over for vælgerne bagefter.” Her er Dalgaards pointe så, at i økonomividenskaben såvel som i samfundet har det moralskfilosofiske fundament været en tankegang, der ikke alene har været villig til at foretage den slags afvejninger, men fastholdt, at det var en etisk pligt at foretage den. En tankegang, der blev født nogenlunde samtidig med kapitalismens opståen med den britiske filosof Jeremy Bentham i overgangen

mellem 1700- og 1800-tallet. Nyttelæren eller utilitarismen har som sit inderste princip, at man er etisk forpligtet på at gøre det, der giver mest mulig lykke til flest mulige mennesker. Også hvis det betyder, at man bliver nødt til at ofre et mindretals velfærd. ”Det er det underliggende princip, når den økonomiske videnskab har forholdt sig til spørgsmålet om, hvordan samfundet bør se ud,” som Carl-Johan Dalgaard slår fast. Indtil nu i hvert fald. ”Jeg kunne godt forestille mig, at det, vi har været igennem, kan kaste os ud i en ny diskussion af den grundlæggende moralfilosofi i samfundet. Altså, vi er jo nok alle sammen for det meste utilitarister, men coronakrisen og nedlukningen har også vist, at ikke alle er det hele tiden og i alle situationer.” Det er der, vi slutter, på kanten mellem det økonomiske og det uøkonomiske, der virker ind på hinanden. Det er der, Carl-Johan Dalgaard opholder sig. Som sagt nok ikke den værste egenskab at have i spil i den her tid. Vi vender tilbage til tiden med finanskrisen. Dengang kom krisen inde fra økonomien, og det virkede på mange provokerende, at økonomerne ikke havde anet uråd og ikke hurtigt kunne anvise en vej ud af det. Var det ikke det, de gik og forskede i? De fik mildt sagt et dårligt ry de følgende år. Her har covid-19 indtil videre ført til en rehabilitering af økonomerne. Men Dalgaard vil ikke række armene i vejret endnu. ”Det store spørgsmål kommer på den anden side af den umiddelbare krise,” siger han. ”På ét punkt er vi godt hjulpet, for vi bliver ikke bebrejdet for udbruddet. Der kommer det nok som en overraskelse for epidemiologerne, hvad der sker i debatten, når offentlighedens søgelys rammer dem, og folk, der aldrig har åbnet en bog om epidemiologi, kan fortælle dem, hvad smittetrykket er, bedre end dem selv. Men jeg håber da, at hvis vi formår at give rådgivning, der er nyttig og hjælpsom, at det kan gøre noget positivt for økonomernes renommé. Men jeg er også helt sikker på, at det nok skal ramme os, hvis det ikke lykkes os at komme godt igennem.” ”Vi koncentrerer os ret meget i den her tid. For nu at sige det på jysk.” Maj 2020

Altinget Magasin Anbefalinger

Redaktørens skrivebord

Hver måned fortæller Altinget Magasins redaktør, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

PODCAST:

ESBEN SCHJØRRING, REDAKTØR, ALTINGET MAGASIN

TV:

Lior Riaz er tilbage som Doron Kavillio i tredje sæson 'Fauda' – den israelske tv-serie om en lille specialenhed i det israelske antiterrorberedskab. Og tilbage på højeste niveau efter et mellemspil i sæson to, hvor det virkede, som om debutens enorme succes hvilede for tungt på skuldrene af Riaz og hans skrivemakker, Avi Issacharoff. Hvor de to første sæsoner udspillede sig på Vestbredden, er arenaen denne gang Gaza, og i stedet for terrorangreb handler det om kidnapning. Der er selvfølgelig også denne gang højintens og effektiv action og hurtig erotik, og Lior Riaz er stadig et bulder af et menneske som Doron. Men det, der gør tredje sæson god, er, at den tager skridtet fuldt ud og bliver tragedie af oldgræsk aftapning: Alle, israelere såvel som palæstinensere, forsøger

at gøre sig selv til herre over egen skæbne, men undervejs ender alle ulykkelige, og konflikten mellem dem genføder sig selv. Deri ligger der selvfølgelig en stille kritik af konflikten; parterne tror hver især, at de kan vinde konflikten, men ultimativt er det volden, der vinder. Er der en opbyggelig pointe, er det, at alle genkender sig selv i hinandens tragiske skæbne. Rent dramatisk slipper 'Fauda' dermed også ud at skulle tage moralsk stilling til karaktererne, der i stedet bliver optegnet som nuancerede mennesker med rigtige og komplekse liv – også, og det er ikke ukontroversielt, Hamasfolk. Især George Iskandar som Abu Mouhammed har et nærgående tilstedevær. Se den – men ikke hvis du skal tidligt op dagen efter, for spændingen er ulidelig.

ARTIKEL:

Det er svært ikke at have en faible for Helen Thompson – den kantede, no-bullshit og alligevel følsomme professor i politisk økonomi – der er blevet lidt af stjerne via David Runcimans ‘Talking Politics’-podcast. Midt under debatten om de såkaldte coronaobligationer, som skal udstedes i hele den europæiske økonomis navn og gyldighed, pointerer hun, at det ikke bare et teknisk spørgsmål om økonomisk politik. Pointen med statsobligationer på EU-niveau er jo, at man kan låne penge ekstremt billigt, fordi alle europæiske skatteborgere garanterer tilbagebetalingen. Og dermed kræver coronabonds en demokratisk opbakning og en ny institutionel struktur – og dermed, igen, en ny traktat. På den baggrund er der en skarp én til Macron, Conte og Pedro Sanchez: “Indtil de, der taler for euroobligationer, kan fremvise et plausibelt politisk forslag til, hvem der skal fastsætte de nødvendige skatter til at bakke fælles lånoptagning i eurozonen op, så indgyder de falske håb.” Av. Læs Thompson ovre på New Statesman: www.newstatesman.com/politics/uk 56

Og så lige en hurtig podcastanbefaling med på vejen. Ærlig talt har jeg nemlig hængt lidt med næbbet i karantænen. Når man ikke kan vælge at være væk fra alle de andre, er man ikke længere alene; man er ensom. Og selvom jeg har haft min søde familie om mig, har jeg savnet kollegaer og venner med stigende intensitet. Så det har været mere end velkomment, at jeg undervejs er stødt på Mark Blyth-podcasten, 'Mark & Carrie'. For dem, der ikke kender Blythe, er han professor i politisk økonomi ved det amerikanske eliteuniversitet Brown, men først og fremmest er han skotte. Anekdoten siger, at han spillede bas i et (ikke mere end) håbefuldt punkrockband, og da rockdrømmene brast, blev han samfundsforsker i stedet. Alt det for at sige, at Blyths stil er rå, kompromisløs, fandenivoldsk og utrolig morsom – selv i den her tid. Medværten er den mere umiddelbare kollega Carrie Nordlund, og sammen er de blevet mine gode venner i en mørk tid – alt sammen i skønsom blanding af politisk kommentar og Blyths opskrifter på morgensmoothie. Sidstnævnte præsenteret som et kampråb fra William Wallace. Find 'Mark & Carrie' på de sædvanlige podcastkanaler.

ESBEN SCHJØRRING, REDAKTØR, ALTINGET MAGASIN

Det her foto er jeg vendt tilbage til igen og igen. Jeg synes simpelthen, at det er så bevægende. Det er fra fejringen af Bogens Dag (som falder hvert år 23. april) fra et midlertidigt hospital i Madrid. Selvfølgelig læses der bagved mundbindet op fra Cervantes roman om Don Quixote, ridderen af den ulykkelige skikkelse. Man tænker jo umiddelbart, at kunst bliver suspenderet, når krise og pludselig død sætter ind. At det er en luksus, man skærer fra. Eller endnu værre, at kunst bare er et fint ord for underholdning. Noget lignende tænkte vores kulturminister vist også på et tidspunkt. Men det forholder sig omvendt. Den flugt, kunsten tilbyder, er ikke en flugt til lette illusioner, men til eksistentielle sandheder. Sproget er ikke fyld eller information, men farver og pensler, der får os til at se for alvor.

FOTO: ALBERTO PIZZOLI / RITZAU SCANPIX

Månedens foto

Læsning i coronaens tid

Maj 2020

GRØNLAND, USA, DAN MAR K:

”Det er svært at være tre til en tango” Spillet om USA’s tilstedeværelse i Grønland er en tango for tre. Nu vil USA og Grønland danse tættere. Det kan udfordre Danmark og rigsfællesskabet, pointerer historiker og forfatter Bo Lidegaard. Han er aktuel med en biografi om diplomaten, der egenhændigt lagde fundamentet for tangoen. AF ANDREAS KROG, REDAKTØR, ALTINGET ARKTIS

Altinget Magasin Arktis

Maj 2020

Altinget Magasin Arktis

n usynlig linje i den dansk-amerikanske aftale om USA’s tilstedeværelse i Grønland blev krydset 23. april, da den amerikanske ambassadør til Danmark, Carla Sands, præsenterede en pakke med økonomisk støtte fra USA til Grønland. I knap 80 år har Danmark, Grønland og USA haft den forståelse, at USA’s militære tilstedeværelse så vidt muligt skulle holdes adskilt fra det civile Grønland. Men det sluttede med ambassadørens præsentation af hjælpepakken på 83 millioner kroner til blandt andet at udvikle råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet i Grønland. Forfatter og historiker Bo Lidegaard er lige nu aktuel med biografien ’Uden mandat’ om diplomaten Henrik Kauffmann. I 1941 udarbejdede og indgik Kauffmann den aftale med USA, som satte rammerne for USA’s militære tilstedeværelse i Grønland. ”Danmark og Grønland kunne ikke sætte sig op imod, hvad USA så som vitale interesser. Så i Kauffmanns perspektiv gjaldt det om at få så meget som muligt ud af det og samtidig dæmme op for USA’s civile interesse for Grønland. Så han slog en handel af med USA. Da aftalen skulle udmøntes, blev det afgørende for både Kauffmann og de grønlandske landsråd at holde USA’s baser og militær adskilt fra det civile liv i Grønland. Det er den linje, som holdt frem til midten af april i år,” pointerer Bo Lidegaard og fortsætter: ”Ganske vist var det en del af de tre parters såkaldte Igaliku-erklæring fra 2004, at USA skulle styrke også sit økonomiske og tekniske samarbejde med Grønland, men det knyttede sig nært til samarbejdet omkring baserne og sigtede ikke mod en øget civil amerikansk tilstedeværelse.”

Kontrol med Grønland Henrik Kauffmann var Danmarks gesandt i Washington og handlede på egen hånd uden mandat fra København, da den danske regering var kontrolleret af den tyske besættelsesmagt. Den danske diplomat fik gennem gode personlige kontakter i det amerikanske udenrigsministerium og i Det Hvide Hus overbevist Washington om, at det var ham, de skulle indgå en aftale med om USA’s brug af Grønland. Øen udgjorde nemlig en strategisk vigtig brik i USA’s forsyningslinjer til Europa under Krigen. Kauffmann kørte også efter krigen et raffineret dobbeltspil, hvor han indgik vidtrækkende aftaler i Washington uden at holde det danske udenrigsministerium og den danske regering orienteret. Det dobbeltspil blev efter krigens afslutning overtaget af regeringen i København og førte til, at man i årtier ikke fortalte den fulde sandhed om den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, påpeger Bo Lidegaard. 60

Det er ikke, fordi Danmark ikke kan eksistere uden Grønland. Det vil bare være et andet og mindre Danmark. Et svagere Danmark.

I dag er der i hans optik ikke nogen tvivl om, hvad USA vil med Grønland. ”USA lægger ikke skjul på, at interessen skyldes USA’s egen strategiske interesse i en øget tilstedeværelse i Grønland. Sidste år gjorde præsident Trump det klart, hvad det drejer sig om: adgangen til råstoffer og stærkere tilstedeværelse i Arktis.”

Tre i en tango Han advarer mod at glemme Grønland og grønlandske interesser i stormagtsspillet om den store strategisk vigtige ø. ”Vi er tilbøjelige til at overse, at når det gælder Grønland, så er der tre i en tango. Hver gang der sker noget i det dansk-grønlandske forhold eller i det dansk-amerikanske forhold, så er det i virkeligheden alle tre aktører, der bliver berørt og skal tænkes ind. Der bliver taget et trin, som påvirker de to andre. Og det er svært at være tre til en tango. Det er det, vi har været de seneste 80 år,” pointerer Bo Lidegaard. Hvem fører an i øjeblikket i denne tango for tre? ”Det er i hvert fald ikke Danmark. USA er mere aktiv og har taget en mere førende rolle, blandt andet fordi klimaforandringer og den øgede rivalisering med Kina gør Grønland mere interessant set fra Washington. Men man skal heller ikke undervurdere den dynamik, som udgår fra Nuuk. For det er i høj grad ændrede signaler fra Nuuk og den kinesiske interesse for Grønlands råstoffer, der har vækket USA’s interesse,” siger Bo Lidegaard, der ikke er i tvivl om, at USA er klar til at udfylde tomrummet, hvis rigsfællesskabets tid på lidt længere sigt rinder ud. ”USA har siden krigen været interesseret i at overtage Grønland. Den interesse har i nogen tid været på vågeblus, nu er den igen aktiv. Det er derfor, at USA nu rækker ud til Grønland. Denne gang sker det så på et niveau og på en måde, som hverken Nuuk eller København kan takke nej til,” mener Bo Lidegaard. Skrøbelig balance USA bliver nu budt velkommen som civil aktør i Grønland. Dermed har vi krydset en lille milepæl, mener historikeren. ”USA’s ønske om øget civil tilstedeværelse i Grønland stikker lidt ud i forhold til, at det amerikanske luftvåben for få år siden traf en kontroversiel beslutning om at opsige serviceaftalen på Thulebasen til skade for grønlandsk økonomi og beskæftigelse. Men når man nu går ind på blandt andet råstofområdet, er det naturligvis, fordi det er her, USA’s interesse koncentrerer sig – ud over det rent militære.” Du skriver i bogen om rigsfællesskabets skrøbelige balance. Hvordan sikrer vi den balance i fremtiden?

FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN / RITZAU SCANPIX / ARTHUR J. CAMMELBEECK / ALTINGET

GRØNLAND, USA, DAN MAR K

Henrik Kauffmann underskriver her - midt under Anden Verdenskrig i 1941 - den såkaldte Grønlandsaftale, der giver USA ret til at opføre militære baser på Grønland og samtidig påtage sig forsvaret for denne del af dansk territorium. Nu er balancerne i aftalen atter sat i spil med amerikanske tilnærmelser og tilbud til selvstyret.

Maj 2020

Altinget Magasin Arktis

Man kan ikke forestille sig, at Grønland i fremtiden kommer til at ligge hen som et ubeskyttet område, hvor stormagterne ikke udøver deres interesser.

GRØNLAND, USA, DAN MAR K

”Det gør vi ved, at hver gang vi står over for de her strategiske valg, så vælger vi hinanden til i et ligeværdigt og ønsket fællesskab. USA vil gerne overtage kontrollen med Grønland. Rigsfællesskabet er bolværket mod det. Rigsfællesskabet kan kun bestå, så længe både Grønland og Danmark aktivt ønsker det. Derfor er det op til Danmark og Grønland, hvor langt USA kan komme i den retning, som de har ønsket i 80 år,” siger Bo Lidegaard og fortsætter: ”Det er ikke, fordi Danmark ikke kan eksistere uden Grønland. Det vil bare være et andet og mindre Danmark. Et svagere Danmark. Det er ikke kun i Grønlands interesse, at vi har et rigsfællesskab. Det er også i Danmarks interesse. Begge parter får noget ud af det. Derfor står begge parter også til at tabe, hvis rigsfællesskabet ikke kan videreføres. Men omvendt, så kan det kun det, hvis begge parter ønsker det.” Glemmer vi i Danmark, at rigsfællesskabet også er i Danmarks interesse? ”Ja, det synes jeg, tit vi gør. Alle tre dele af rigsfællesskabet har vigtige bidrag og stærke interesser bundet i den helt særlige konstruktion, der kun kan bestå, så længe vi har blik for, hvad vi hver især får ud af det – og så længe vi er glade for at være sammen, også rent følelsesmæssigt, så længe vi kan lide hinanden,” siger Bo Lidegaard. Han mener ikke, det er realistisk, at Danmark selv står for beskyttelsen af Grønland. ”Det var det ikke under Den Kolde Krig. Og det er det heller ikke i dag. Det grundlæggende forhold, at USA anser Grønland for at være vital for sine interesser og anser Danmark som ude af stand til at varetage de interesser på USA’s vegne, har været konstant i 80 år og gælder stadig,” fastslår Bo Lidegaard.

Bo Lidegaard  • Født 23. januar 1958 i Godthåb • Historiker, dr.phil. og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken • Ansat i forskellige stillinger i Udenrigsministeriet, 1984-2005 • Departementsråd og ambassadør i Statsministeriet, 2005-2011 • Forfatter til en lang række bøger om dansk politisk historie, statsministre og embedsfolk. ‘I kongens navn: Henrik Kauffmann i dansk diplomati 19191958’ (1996), ‘Jens Otto Krag’, bind 1-2 (2001-2002), ‘Kampen om Danmark 19331945’ (2018), ‘Landsmænd – De danske jøders flugt i oktober 1943’ (2013) og ‘Redningsmænd’ (2015).

Ikke nogen grønlandsk velfærdsstat Det, der kan ændre sig i fremtiden, er omfanget af USA’s civile tilstedeværelse i Grønland. Hvis Grønland går mere i amerikansk og mindre i dansk retning, er det ikke sikkert, at det kan forblive et nordisk velfærdssamfund, eller om det bliver en del af den amerikanske sfære med en helt anden slags samfund. ”I den verden, vi lever i, kan intet land stå alene. Det gælder især små lande som Grønland og Danmark, der ikke kan manøvrere frit 62

i forhold til stormagterne. For os er disse strategiske valg meget afgørende,” pointerer Bo Lidegaard. I historikerens øjne skal et selvstændigt Grønland ikke gøre sig forhåbninger om at være ”stormagtsfrit område”. ”Man kan ikke forestille sig, at Grønland i fremtiden kommer til at ligge hen som et ubeskyttet område, hvor stormagterne ikke udøver deres interesser. Og min bog viser meget tydeligt, hvor vedvarende USA’s interesse har været, og hvor stærkt USA gennem årene har betonet, at USA ikke vil tolerere, at noget andet land end Danmark er til stede i Grønland i væsentligt omfang. Det er et vilkår, både Grønland og Danmark må respektere,” fastslår Bo Lidegaard.

Strategisk tænkende diplomat I sin research til bogen om Henrik Kauffmann fandt Bo Lidegaard ud af, hvor strategisk vigtig Grønland er for USA. Grønlands betydning for USA var nemlig stærkt medvirkende til hele dannelsen af den transatlantiske forsvarsalliance Nato. ”Grønland spillede en rolle for selve dannelsen af Nato. Det var ikke på grund af Grønland, at USA stillede sig i spidsen for Nato. Men Grønland var en meget vigtigere brik i det puslespil, end vi hidtil har forstået – selv om der selvfølgelig også var andre store brikker,” forklarer Bo Lidegaard. De første tanker om en nordatlantisk forsvarsalliance tænkes af den gruppe af mænd, som prøver at finde ud af, hvad USA stiller op med Grønland. Heriblandt den danske diplomat Henrik Kauffmann. Bo Lidegaard er opmærksom på, at Henrik Kauffmanns eftermæle i nogen grad er, at han lod sig udnytte af USA og mere eller mindre forærede dem adgang til Grønland. ”Sådan kan man bestemt vælge at tolke det. Men det er jo heller ikke sådan, at det var Henrik Kauffmann, der opfandt USA’s interesse i Grønland. Det er meget svært at forestille sig, at Danmark var sluppet ud af Anden Verdenskrig, uden at USA ville have etableret sig i Grønland,” siger Bo Lidegaard og fortsætter: ”Så man kan med lige så stor styrke anstille den tese, at hvis ikke Kauffmann havde ageret, som han gjorde, så havde Danmark måske slet ikke haft et rigsfællesskab med Grønland, som USA ville have overtaget allerede under krigen,” pointerer Bo Lidegaard, der betegner Henrik Kauffmann som en overordentligt strategisk tænkende diplomat.

Vi skaber mødesteder Innovative løsninger opstår, når man involverer, erfaringsudveksler og bringer mennesker sammen. Tænketanken Mandag Morgen kan hjælpe din organisation med at samle alt fra 10 til 1000 deltagere om netop jeres dagsorden i anderledes og inspirerende formater.

TÆ N K E TA N K E N

Altinget Magasin Temaord Bøger

Boganmeldelser Den politiske debat om samfundets indretning foregår ikke kun på nettet, og uden bøger mister vi de dybe analyser og de lange argumenter. Altinget Magasin har læst de vigtigste politiske bøger lige nu.

 64







Altinget Magasin Bøger



Flot portrætbog om USA's præsidenter mangler overblik og analyse Bogen 'Præsidenter – Fra Washington til Trump' egner sig fint til opslag og læsning ved sofabordet i nedlukningstider. Den er fyldig, faktatung og flot, men desværre går det store overblik, nuancerne og den kritiske distance ofte tabt i portrætterne. Af Kasper Grotle Rasmussen Lektor i amerikansk historie, Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

Hvis man er interesseret i amerikansk politik og gerne vil dykke ned i historierne om samtlige præsidenter er ‘Præsidenter – Fra Washington til Trump’ et fint sted at starte. Her kan man blive klogere på hver enkelt af de 44 mænd, der indtil videre har bestridt posten. Ja, den er god nok – selvom Trump er nummer 45 i rækken har der kun været 44 personer, for Grover Cleveland var både den 22. og den 24. præsident (1885-89 og 189397). Vi hører både om deres opvækst, uddannelse, arbejdsliv og selvfølgelig om præsidenttiden. Sidstnævnte var for enkelte præsidenter så kort, at der næsten ikke er noget interessant at skrive om – såvel William Henry Harrison (1841) som Zachary Taylor (1849-50) døde af sygdom kort inde i deres valgperiode, og James Garfield (1881) blev skudt halvvejs gennem sit første år. I løbet af 1800-tallet var der desuden en del præsidenter, der ikke udmærkede sig synderligt, hvilket trods alt må have gjort deres portrætter sværere at skrive. Alle portrætter er nemlig skrevet i en sympatisk tone, og selvom nederlag og laster også nævnes, minder stilen ofte om avisernes omtaler af kendte med runde fødselsdage. Det skal vi vende tilbage til.

Fungerer bedst som opslagsværk Bogen er nydeligt illustreret med interessante kort og smukke billeder. Og med sine næsten tre kilo og markante dimensioner

egner den sig klart bedst til læsning ved et bord, hvilket der jo også for mange er rig lejlighed til i disse nedlukningstider. Sofabordslæsningen er også en god strategi i forhold til indholdet, da bogen fungerer bedst som opslagsværk, hvor man læser et eller to portrætter ad gangen. Alle portrætter er nemlig bygget op efter samme model – og det er her, avisomtalerne kommer ind billedet: Hvis man læser mange i træk (især af de mindre bemærkelsesværdige præsidenter), bliver det altså hurtigt lidt ensformigt. Det gælder især skildringerne fra George Washington (1789-97) til Franklin D. Roosevelt (1933-45). Herefter bliver portrætterne lidt fyldigere og får flere facetter til og med Bill Clinton (1993-2001). De tre sidste portrætter af George W. Bush, Barack Obama og Donald Trump er klart bogens bedste og får både detaljer og overblik med.

USA-kendere vil savne analyse Ser man bort fra de tre sidste portrætter, må man nok også sige, at bogen mest henvender sig til læseren uden det store kendskab til amerikansk politisk historie. Har man det, vil man formentlig savne analyse, kritisk distance og en højere grad af samspil mellem persongalleri og resten af historien, når man læser (i) bogen. Personerne står nemlig på en måde løsrevet eller i hvert fald ikke særlig integreret i USA's samlede historie, selvom forfatterne forsøger at skrive kontekst ind i portrætterne. I de glimrende små mellemopslag om andre vigtige personligheder (såsom Benjamin Franklin, Jefferson Davis og Robert Kennedy) eller væsentlige historiske begivenheder eller fænomener (såsom Monroe-doktrinen, Borgerkrigen, Mccarthyisme og America First) får vi fine glimt af en større historisk fortælling. Det rokker desværre ikke ved det overordnede billede. Hvert portræt ledsages af en faktaside med oplysninger om stemmetal, vicepræsident og modstandere. Nederst på disse sider fremgår en vurdering af de enkelte præsidenter udtrykt på en skala fra 1-5. Her anvender redaktørerne resultaterne af tv-kanalen CSPAN’s undersøgelse blandt amerikanske historikere med præsidentembedet som forskningsområde og tilpasser en udarbejdet rangliste (som har rigtig mange parametre) og lander på fire kategorier (”gennemslagskraft”, ”politiske visioner”, ”forholdet til Kongressen” og ”internatio-

nale relationer”). Herudover findes en femte kategori, nemlig ”ikonstatus i dag”, som redaktørerne finder frem til gennem analyseinstituttet Rasmussen Reports vurdering af præsidenters approval ratings. Metodisk kan man stille spørgsmål ved denne hierarkiske måde at anskue historiske aktører. Man kan også stille spørgsmål ved redaktørernes tilpasning af forskellige modeller uden redegørelse for, hvilket grundlag tilpasningen finder sted på. Slutteligt virker det altså lidt underligt, at man medtager denne vurdering på faktasiden, men fuldstændig undlader at henvise til den i de egentlige opslag. Bevares, kategorierne nævnes, men historikernes vurdering og analyse er faldet bort.

Irriterende gentagelser Bogen er skrevet af et større forfatterkollegium, der givetvis har ændret sig undervejs i de fire udgaver, og i en bog på 700 sider kan det være vanskeligt at undgå gentagelser. Men der er problemer, der relaterer sig til bogens struktur som portrætbog. For eksempel hører vi om det skelsættende præsidentvalg i 1824 i hele tre portrætter (John Quincy Adams, Andrew Jackson og Martin Van Buren), men på hver sin måde, og 1912-valget dukker ligeledes op hos både Teddy Roosevelt, William Howard Taft og Woodrow Wilson. Irriterende gentagelser kunne være undgået, hvis man havde grupperet præsidenterne efter historiske perioder (hvilket naturligvis heller ikke er helt uproblematisk). Endnu vigtigere havde det også givet en helt anden fornemmelse for historiens sammenhæng. Fejl og fejltolkninger Faktuelle fejl og fejltolkninger er også irriterende. For eksempel irriterer det lidt, at John F. Kennedys militære oprustning først ses som en konsekvens af den fejlslagne Svinebugt-invasion i april 1961 og herefter gøres til årsag til, at Sovjetunionen og Østtyskland opførte Berlinmuren i august samme år. Begge dele er forkerte, idet Kennedys oprustning dels var et valgløfte og dels handlede om at øge offentligt forbrug for at få landet ud af en mindre økonomisk krise. Berlinmurens opførsel handlede mindre om USA og mere om den interne situation i Østtyskland, hvor håndværkere, ingeniører og læger i stor stil flygtede til Vesten og truede landets fortsatte eksistens. Ligeledes kan Maj 2020

Altinget Magasin Bøger

det irritere, at Gerald Fords præsidentperiode (1974-77) reduceres til ”aldrig andet end et intermezzo”. Hvad med menneskerettighederne, der med accepten af Helsinki-aftalen tog et afgørende skridt fremad? Og hvad med nedrustningsaftalen i Vladivostok i 1974? Unøjagtigheder, fejl og omdiskuterede tolkninger findes spredt ud over bogens mange sider, dog uden at nå et problematisk niveau. Dog er det ærgerligt, at der hverken er noter eller litteraturliste, så læseren enten kan fordybe sig videre inden for emnet eller tjekke påstandene efter. Bogen vil uden tvivl tilfredsstille eller endog begejstre den alment historieinteresserede læser, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med USA's historie. For mange USA-entusiaster vil store dele af bogen være kendt stof. Begge grupper vil få en stor visuel oplevelse. Bogens mangel på overblik og analyse forhindrer en samlet forståelse af præsidenternes rolle i amerikansk historie. Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich (red.): ‘Præsidenter. Fra Washington til Trump’, Lindhardt og Ringhof, 720 sider. Bogen er en opdateret udgave af forlaget Aschehougs version fra 2001.



Folketinget lader embedsmænd bestemme Bogen 'Når embedsmænd lovgiver' viser på imponerende vis, hvordan magten siver lige så stille fra folketingssalen og udvalgene til ministrenes mødelokaler. Af Bertel Haarder (V) Folketingsmedlem, tidligere medlem af Folketingets Præsidium og blandt andet tidligere undervisningsminister

Folketingets rolle som regulator af den danske velfærdsstat er trængt i defensiven. 10-20 procent af lovgivningen er konsekvenser af EU-lovgivning (især miljø og indre marked). Kommunerne har overtaget 66

en større del af magten over velfærdsstaten. Og den tilbageværende magt siver lige så stille fra folketingssalen og udvalgene til ministrenes mødelokaler, hvor de deltagende forligspartier ikke blot godkender loven, men også det stigende Tænk også på de antal bemyndikatastrofale beslutgelser, som loven ninger på trafik- og skatteområdet, hvor indeholder. Uden ingen har ansvadeltagelse af de ret, fordi alle har øvrige partier. ansvaret! Det er gået stærkt de senere år. Det gælder eksempelvis folkeskoleloven, der de seneste 25 år er blevet ændret 78 gange! Antallet af lovparagraffer er i samme periode næsten fordoblet, mens antallet af bemyndigelser er mere end tredoblet. Kun overgået af miljøområdet. Det skal ses i forhold til, at skiftende politiske flertal gang på gang har sat gang i regelsanering og afbureaukratisering. To skridt frem og tre tilbage. Også i mine 15 år som undervisningsminister kom der flere regler, end der blev afskaffet, selv om jeg iværksatte en meget synlig 'Operation Regelstorm', opkaldt efter 'Operation Ørkenstorm' under den første Irak-krig. Regeleksplosionen tog især fart under Thorning- og Løkke-regeringerne, som insisterede på at bekæmpe parallelsamfundene i ghettoområderne og stille mere præcise, kærlige krav til forældre og børn med tilhørende sanktioner. Det kan man alt sammen læse om i den imponerende udgivelse 'Når embedsmænd lovgiver' af Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen på Djøfs forlag. De besvarer en opgave stillet af Folketingets Præsidium, der ønskede en undersøgelse af, ”hvorvidt der kan opstilles et sæt generelle principper for arbejdsfordelingen mellem lovgivningsmagten og forvaltningen”.

Forligsparlamentarismen Efter næsten 40 år i Folketinget vil jeg ikke påstå, der er noget overraskende i bogen, men den sætter tal og forklaringer på en udvikling, som mange finder bekymrende, og den kommer også med nogle løsningsforslag, hvis Folketinget i højere grad vil

være herre i eget hus og leve op til Grundlovens forventninger. I min egen ‘Op imod strømmen’ har jeg beskrevet det, som bogen kalder ”forligsparlamentarismen”, hvor magten siver fra folketingssalen og udvalgene til ministrenes mødelokaler. Magten ligger der, hvor repræsentanter for et flertal i Folketinget indgår forlig og nikker til de utallige udmøntninger af de mange lovparagraffer. Sådan var det ikke, da jeg startede i Folketinget. Jeg husker en episode under den svage Anker Jørgensen-regering, der fægtede sig frem over for et borgerligt flertal i årene 1975-1977. Vi brugte vores flertal til at kontrollere den ofte provokerende undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S). Men da jeg stolt berettede om det i Venstres folketingsgruppe, blev jeg irettesat af formanden, tidligere statsminister Poul Hartling, der advarede imod, at oppositionspartier fedtede sig ind i administrationen. For så var der jo ingen til at kritisere, når tingene gik skævt og børnene lærte for lidt! Tænk også på de katastrofale beslutninger på trafik- og skatteområdet, hvor ingen har ansvaret, fordi alle har ansvaret!

Hvordan vinder Folketinget magten tilbage? Det er den indvending, man kan anføre over for nogle af bogens forslag til, hvordan Folketinget kan tage magten tilbage. For eksempel forslagene om at oversende udkast til bekendtgørelser til det stående folketingsudvalg og forslaget om en ”implementeringsplan” for udmøntningen af bemyndigelser. Det sidste er jo netop, hvad oppositionen krævede under coronakrisen. Forståeligt nok, men det kan ende i alt for mange papirer og mails, som ender med at gøre politikerne til administratorer. Populært kaldes det ”champignon-metoden”, hvor politikerne ”holdes i mørke og begraves i lort”. Bedre er forslagene om et ”bekendtgørelsesudvalg” eller en ”rapportør” ligesom i Europa-Parlamentet, der ”skriver og forelægger en kritisk gennemgang af implementeringsplanen”. Men allerbedst er forslaget om ”færre regler” og ”lovgivning uden huller”, det vil sige uden så mange bemyndigelser, der overlader lovgivningen til embedsmænd. Hvorfor bliver det så ikke til noget? Fordi

Altinget Magasin Bøger

alle taler om færre regler og færre bemyndigelser, bare ikke, når det gælder deres egen lille Hassan. Organisationer elsker regler. De lever af regler, og de hader forenklinger, som svækker deres kontrol med tingene. Partierne er ikke meget bedre. Min departementschef udformede faktisk et skolelovforslag med langt færre regler, større ledelsesrum og flere muligheder for at koncentrere skolens kræfter om kerneopgaven. Men det døde i en tsunami af særinteresser og politiske kæpheste! Folketinget ligger, som det har redt! For informationsværdien skal bogen have seks A’er. For underholdningsværdien får den kun to. Den samlede karakter ender derfor på fire A’er. Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen: ‘Når embedsmænd lovgiver’, Djøfs forlag, 239 sider.



Kan Produktionseuropa redde Unionen? Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard, viser på fortrinlig vis, hvor positive indvirkninger EU har på helt almindelige mennesker hver dag. Af Lukas A. Lausen Public affairs manager, Danfoss

Hvad handler den Europæiske Union egentlig om? Hvad der kan lyde som et lettere polemisk og retorisk spørgsmål, står helt centralt i diskussionen om det europæiske fællesskab, der i årtier har martret ikke bare den danske folkesjæl, men hele kontinentet igen og igen. Ikke, fordi vi egentlig ikke alle ved, at den handler om mennesker som dig og mig. Om bofæller ligesom buschauffører og bankbosser. Men fordi netop dét svar alt for ofte blafrer i vinden. I stedet er billedet af EU for mange danskere blevet til

lange møder, flygtningekrise, lokumsaftaler og beton- og glaspaladser i Bruxelles. Kun meget sjældent taler vi om EU som dét, det egentlig er. En resolut beslutning, en idé, der har ført til, at knap 500 millioner mennesker i verdens nok rigeste region i dag er blevet dybt afhængige af hinanden, vokser med hinanden og er bundet sammen i et skæbnefællesskab, der i årtier har fostret vækst, frihed og fremgang. I Johan Moesgaards nye bog ‘Stemmer fra Produktionsdanmark’ fylder alle dem, der alt for ofte er fraværende, når “vi” som samfund har diskuteret fordele og ulemper ved EU. Op til EP-valget i maj sidste år, til de sidste mange folkeafstemninger, eller da EU skulle stå prøven efter finans- og flygtningekrise. Moesgaard anerkender, at vi ganske ofte har glemt befolkningen i EU-debatterne, og sætter sig i sin første bog for at rette op på problemet, ved at tale med medarbejdere i nogle af de mange virksomheder, han gennem sit virke som Dansk Metals EU-chef møder til hverdag. Og ved at lade dem tale i sin bog. Og anledningen til bogen kunne ikke være bedre – eller værre: EU står ved en historisk skillevej, som coronakrisen har gjort soleklar. Unionen er i mange europæers bevidsthed rykket så langt i baggrunden i de sidste par uger, som den i min levetid aldrig har været. Siden de første grænser i Europa gik ned, har næsten ingen tænkt på fælleseuropæiske løsninger – nationalstaten, jeg’et, kommer først. Og det fortsætter. Historier om, at medlemslande slås med hinanden i kampen om værnemidler, bringer det grimmeste frem i os. Vil EU have en chance for legitimitet i fremtiden skal alt sættes ind på, at den økonomiske genopretning gøres nemmere og styrkes. Opfatter europæerne EU som en hindring, kan det være enden på det hele. Netop manglen på forbindelse til helt jordnære udfordringer for helt almindelige mennesker, beklager Moesgaard, at vi har manglet alt for længe. Han peger fingeren indad i en erkendelse af, at proeuropæere som ham selv har været for dårlige til at argumentere for Unionens styrker igennem de positive effekter, den har for helt almindelige danskere. Den forbindelse til de mennesker, der hver dag skal leve i det EU, vi har snedke-

reret på siden Anden Verdenskrig, skaber Moesgaard på fortrinlig vis i bogen ved at vise læseren, hvilke enormt store positive indvirkninger EU har på helt almindelige mennesker hver dag. Ved at skabe vækst og arbejdspladser, der bliver til fremgang, bedre lønninger og forbrugerbeskyttelse. Mange af de ting, vi har glemt og tager for givet i dag, som for eksempel fælles standarder for elektronik i Europa, er noget, der helt jordnært gør det muligt for virksomheder som Grundfos nemmere at sælge deres pumper i hele Europa, på et meget større marked. Det betyder nemmere kår for Jørgen, en af protagonisterne i Moesgaards bog, mere salg for Grundfos og endeligt højere skatteindtægter for den danske stat. Og handlen, både den på det fælleseuropæiske marked og den gennem frihandelsaftaler forhandlet af KræmmermentaEU, fylder meget liteten, som ofte i opremsningen karakteriserer danskernes tilgang til af EU’s fordele EU i modsætning for danskerne. til den mere følelKræmmermensesbetonede støtte taliteten, som i Benelux-landene ofte karakteriseog i Frankrig, er nu rer danskernes engang grundpillen tilgang til EU i i mange danskeres modsætning til støtte til Unionen. den mere følelsesbetonede støtte i Benelux-landene og i Frankrig, er nu engang grundpillen i mange danskeres støtte til Unionen. Og sådan medbringer ‘Stemmer fra Produktionsdanmark’ en lang række konkrete historier, der gør EU nærværende og forståelig for alle. Ikke bare for folk, der ikke er vant til at tale og tænke meget om EU, men særligt for os, der rent faktisk gør netop det. Fordi Moesgaards samtaler sætter argumenter af kød og blod på de statistiske fakta, vi kendte i forvejen, men kan have svært ved at sætte ansigter på. At bogen så til tider kan være skrevet en kende selvhøjtideligt, tilgiver jeg gerne. Bogens grundidé, at de EU-positive kræfter skal blive bedre til at fortælle den menneskelige side af Den Europæiske Unions fortræffeligheder, holder. Og i tider, hvor EU netop står foran en krise, der kan vise sig som meget større end både flygtningeMaj 2020

Altinget Magasin Bøger Temaord

og finanskrise, må Unionen vise, at den fungerer for helt almindelige mennesker fra Produktionseuropa. Fejler det, følger der stilstand, og går det hele op i hat og briller, vil det være svært at fortænke folk i at miste tiltroen til projektet. 4 ud af 6 stjerner til en bog med de helt rette budskaber i en tid, hvor der er brug for dem. Johan Moesgaard Andersen: ‘Stemmer fra Produktionsdanmark’, 221 sider, Skriveforlaget, udkommer 9. maj.



Piketty har skrevet en forrygende bog Den franske økonom Thomas Pikettys nye bog er et forrygende historisk og ideologisk blik ind i ulighedens verden. Bogen er et overflødighedshorn af interessante og relevante observationer, og der er en rød tråd gennem samtlige godt 1.000 sider. Af Michael Svarer Professor i økonomi, Aarhus Universitet og senior fellow hos Kraka, tidligere overvismand.

Den franske økonom Thomas Piketty har en mission – måske tangerende en besættelse. Han vil forstå indkomstog formueulighedens dybeste væsen, og han deler gavmildt ud af de iagttagelser, han gør sig undervejs. Begyndende fra midten af 1990’erne (da han var midt i 20’erne) med en perlerække af videnskabelige artikler i førende økonomitidsskrifter og indtil videre kulminerende med bogen 'Kapitalen' fra 2013, der er oversat til 40 sprog og solgt i mere end to millioner eksemplarer. De hidtidige udgivelser har taget afsæt i en klassisk økonomisk videnskabelig metode. Piketty er i 'Kapitalen' og også i offentligheden dog gået skridtet videre end den typiske akademiske diskurs og har tilbudt 68

omverdenen sine personlige holdninger om ulighedens størrelse og foretrukne økonomisk politiske tiltag, navnlig et mere progressivt skattesystem.

Kolossal mængde viden I Pikettys nyeste bog, ‘Kapital og Ideologi’, fastholder han den politiserende form og kombinerer beskrivende og analyserende tekst med sine personlige holdninger. Samtidig bevæger han sig væk fra sit fagområde. Bogen tilbyder et historisk og ideologisk blik ind i ulighedens verden, og hvad kan en økonom bidrage med på den front? I mine – indrømmet inhabile – økonomøjne imponerende meget. Piketty går til opgaven med krum hals, og i et ydmygt og forbeholdent sprog videreformidler han den kolossale mængde viden, han er stødt på undervejs. Kildematerialet dækker bredt og strækker sig over fagbøger, tidsskriftsartikler, Gandhi-citater, Jane Austen-uddrag til scener fra Downton Abbey for at nævne et fåtal. Men det virker. Bogen er et overflødighedshorn af interessante og relevante observationer, og der er en rød tråd gennem samtlige godt 1.000 sider. Personligt kunne jeg godt have undværet Pikettys personlige holdninger til ulighedsbekæmpelse og ”nøjes” med de beskrivende og analyserende dele af bogen. På den anden side giver det personlige islæt et inkluderende Personligt kunne jeg nærvær i teksten, godt have undværet og det er svært at Pikettys personlige holdninger til blive voldsomt ulighedsbekæmpelp r o vo ke r e t a f se og ”nøjes” med politiske holdde beskrivende og ninger, der på fleanalyserende dele re områder mataf bogen. cher holdninger hos flertallet af mandaterne i Folketinget, og hvor forslagene i overvejende grad er en integreret del af det danske skatte- og velfærdssystem. Ulighedens politiske ophav Pikettys udgangspunkt er, at ulighed ikke opstår af teknologiske eller økonomiske årsager, men har et ideologisk og politisk ophav. Vi er altså på den helt store klinge. Denne vurdering understøttes gennem bogens fire

dele. De fire dele kan læses uafhængigt af hinanden, hvilket kan være en fordel, hvis sidetallet forekommer uoverstigeligt i disse tider med matematikfessor, Aula, Skype-, Teams- eller Zoom-møder, kaoshåndtering på arbejdspladsen, hjælpepakker og andre forstyrrende opgaver. I første del kastes et blik på ulighedens historiske udvikling med Frankrig som hovedrolleindehaver og Men som han med Storbritanafslutter bogen nien og Sverige med at konstatere, er hans ærinde: i birollerne. Dan”at åbne debatten, mark nævnes desaldrig at lukke værre ikke, men den”. Mission det giver læseren accomplie, Monen oplagt muligsieur Piketty! hed for at aktivere viden fra en muligvis afskrevet historieundervisning og læse op på enevældens indførelse i 1660 og lensafløsningsloven fra 1919, der bidrog til ændringer i fordeling af formue og indkomster i det danske samfund.

Den skuffende revolution Et højdepunkt i første del er Pikettys forbløffelse og tydelig skuffelse over, at den franske stolthed, Den Franske Revolution, absolut ingen indflydelse havde på uligheden i landet. Indkomster og formuer var lige så ulige fordelt før revolutionen som efter. Det var først fra Første Verdenskrig og frem, at der skete noget på ulighedsfronten. De ændringer, der fulgte fra 1914 og frem, får til gengæld coronakrisen til at ligne et teselskab. Inden vi når til den del, som er i bogens tredje del, skal vi lige dvæle 150 sider ved slave- og kolonisamfundenes indkomstog formueforhold. Igen er Frankrig i fokus med blandt andet landets involvering på Haiti, som i påfaldende grad minder om de danske erfaringer på De Vestindiske Øer. I slave- og kolonisamfundene var uligheden endnu mere udtalt end i slave- og kolonimagternes hjemlande og blev ved med at være det frem til slaveriets ophævelse. Frankrig ophævede slaveriet i 1848, faktisk samme år som Danmark. Vi havde godt nok siden 1792 haft et forbud mod transatlantisk slavehandel, men for blandt andet den danske adel var sla-

veriet en meget vigtig indtægtskilde, så der gik 50 år, før der kom et generelt forbud. Et eksempel på Pikettys politiserende bidrag er, at han benytter lejligheden til at støtte det krav om erstatning, som de haitianske slavers efterkommere har fremført mod den franske stat. Havde udviklingen i uligheden i de forgangne mange århundreder været som at se græs gro, går det pænt amok efter Første Verdenskrig. De rigeste dele af befolkningen i de krigsførende nationer må se deres værdier blive ødelagt og eksproprieret. Læg hertil Pikettys foretrukne forklaring på den faldende ulighed – progressive skatter. Formuerne og indkomsterne blev udsat for aggressiv skatteinddrivelse i de næste årtier. I Storbritannien når den højeste marginalskat op på mere end 90 procent i årene efter Anden Verdenskrig. Siden er de faldet betydeligt – især i Thatchers regeringstid. Samme tendens gjorde sig gældende i USA under Reagan, og i Pikettys fortolkning er det hovedbidraget til den efterfølgende stigning i indkomstuligheden i disse lande.

Nyt skattesystem og borgerløn I bogens sidste del er vi fremme i nutiden, og Piketty fremlægger sin analyse af det politiske verdensbillede og formulerer sin model for en mere lighedsskabende samfundsstruktur. En bærende observation er, at vælgerskaren hos de oprindelige arbejderpartier er blevet mere og mere højtuddannede, og at kampen for at mindske uligheden i samfundet er rykket ned i prioriteringerne. Pikettys forslag til et nyt skattesystem minder i store træk om det danske. Så langt så godt. At han vælger at toppe modellen med et forslag om at indføre borgerløn, havde han i mine øjne ikke behøvet. Men som han afslutter bogen med at konstatere, er hans ærinde: ”at åbne debatten, aldrig at lukke den”. Mission accomplie, Monsieur Piketty!

Ajour

Politik handler om at lytte Altinget Ajour er din podcast om det vigtigste i dansk politik lige nu. Et kvarter. Hver dag. Find det på din podcast-app

Thomas Piketty: ‘Kapital og ideologi’. Oversat fra fransk af Peer Bundgaard, Manni Crone, Adam Diderichsen og Niels Ivar Larsen. Informations Forlag og Djøfs Forlag, 1.040 sider.

Find alle 24 portaler på Altinget.dk

Altinget er det danske webmedie, der mest intensivt dækker dansk politik og EU Maj 2020

Altinget Magasin Debat

DEBAT KRONIK

Det ekstreme højre truede mig til at klappe i Formelt har jeg stadig min ytringsfrihed, men i virkeligheden er trykket af had fra den ekstreme højrefløj så voldsomt, at det udgør et alvorligt demokratisk problem. Af David Trads Journalist og forfatter

I efteråret 2017 blev jeg for første gang i alle de år, jeg har deltaget i den offentlige debat, personligt rystet. Ja, jeg fik faktisk et chok: Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, et højreekstremt parti, som allerede dengang stod til at komme i Folketinget, skrev om mig på Facebook i en tone, som jeg aldrig havde oplevet en ledende politiker gøre. En af hendes fans skrev under et af Vermunds opslag om mig, at "hvis David Trads havde levet under Anden Verdenskrig, ville han sandsynligvis have kaldt modstandsbevægelsen for fremmedfjendsk". Vermund svarede ham straks: "Jeg tænkte præcist det samme. Han ville være typen, der stak modstandsfolk!" Lige neden under tilføjede en anden af Vermunds fans, at "nej, David Trads er den indebrændte mand på vejen, der stikker den unge frihedskæmper til Gestapo mod betal i n g o g n yd e r lyden af skud fra Ryvangen". Vermund lagde ikke Jeg blev ganske afstand. Andet enkelt bange for, chok kom, kort at der en dag var efter at Vermund endnu en gal mand derude, som kunne med sine anklafinde på at gøre ger om, at jeg er alvor af truslerne. en landsforræ der, havde piftet i hundefløjten til sine tilhængere. Min hustru og jeg blev en aften på vej hjem fra biografen pludselig antastet på gaden af en truende mand. Manden greb fat i mig, skældte mig huden fuld i en rent ud sagt hadefuld tone. 70

Heldigvis greb et par af hans venner ind, inden det udviklede sig. For første gang tænkte jeg, at der virkelig er folk derude, der vil gøre alvor af deres trusler. Tredje chok kom i foråret 2019, da en person, som havde haft en ledende rolle i Nye Borgerlige, blev så vred over, at jeg i et videoklip talte positivt om integration, at han delte mit opslag og selv skrev i sit opslag: "Er der virkelig ikke nogen, der snart kan lukke munden på David Trads og hans politiske klamme løgne? Nu kører han landsskadelige virksomhed for fuld kraft …" Neden under mandens opslag stak det helt af. Jeg fik det ærligt talt dårligt, mens jeg læste kommentarerne, og da jeg nåede frem til den her kommentar, blev jeg rent ud sagt bange: "Jeg kan godt lukke munden på ham, hvis du lover at tage dig af mine børn og x-koner de næste 12 år."

Paludan var forsvarsadvokat Jeg tjekkede mandens profil på Facebook. Han var ægte nok. En håndværker, der bor ubehageligt tæt på mit eget hjem. Den sidste, der havde truet mig på livet, var en mand, der poserede med våben på Bornholm. Men ham her … det var simpelthen for tæt på. Jeg var bange. Jeg tænkte, at her er en mand, der er blevet så hadefuld, givet opmuntret af eksempelvis Vermunds anklager om, at jeg er landsforræder, at han måske vil gøre alvor af truslen om at slå mig ihjel. 12 år i fængsel er den tid, en morder normalt får. Derfor gik jeg til politiet, som tog sagen dybt alvorligt. De anholdt ham og tog ham til afhøring. Sidst i april mødte jeg manden for første gang, da jeg i Glostrup Ret skulle vidne i sagen mod ham. Han sagde selvfølgelig, at han ikke havde ment det – bakket op af sin forsvarsadvokat, som i parentes bemærket var Rasmus Paludan. Heldigvis dømte retten enstemmigt manden skyldig i sin trussel. Der var ingen tvivl, fastslog dommeren, om, at manden med sin ytring havde truet mig på livet. For mig var det en vigtig dom. Der blev sat en grænse for, hvad folk må skrive af trusler. Tak. Men jeg må også konstatere, at det faktisk er lykkedes for den ekstreme højrefløj at få mig til at klappe i:

Den eskalerende byge af tilsvininger og trusler – anført af en partileder, udført af hendes proselytter – bed sig så meget fast i mig og i min familie, at jeg langsomt, men bevidst, bakkede ud af den udlændingedebat, jeg længe havde taget aktiv del i. Jeg orkede simpelthen ikke længere. Det hele blev for voldsomt. Det hele kom for tæt på. Det hele blev slet og ret for alvorligt. Jeg blev ganske enkelt bange for, at der en dag var endnu en gal mand derude, som kunne finde på at gøre alvor af truslerne. Min ytringsfrihed har jeg fortsat. Det har andre med samme holdninger som mig også. I hvert fald formelt. I virkeligheden er vi udsat for et så voldsomt tryk af had fra den ekstreme højrefløj, at det udgør et alvorligt demokratisk problem. Det går ikke.

KRONIK

Kritik af Udenrigsministeriet rammer ved siden af Udenrigsministeriet er sat uden for indflydelse, og udenrigstjenesten er reduceret til et handelskontor, lyder det fra kritikere. Men de rammer forbi skiven. Af Jeppe Kofod (S) Udenrigsminister

Som mangeårig udenrigsordfører, europaparlamentariker og nu ansvarlig minister har jeg efterhånden fulgt og deltaget i den danske udenrigspolitiske debat i en menneskealder. En rød tråd i debatten har alle dage været, at Udenrigsministeriets velmagtsdage nu lå bag os. Den kritik hører jeg også i 2020. Udenrigsministeriet er blevet marginaliseret, lyder det, fordi mange andre ministerier har oprettet egne internationale kontorer. En anden kritik går på, at udenrigstjenesten er blevet reduceret til et handelskontor, hvor klassisk diplomati fornedres til en simpel bundlinje. Og for nylig, da vi arbejdede i døgndrift for at hjælpe strandede danskere hjem, var kritikken, at jeg selv lød mere som en kontorchef for borgerservice end en minister. Aldrig har det været så slemt

Altinget Magasin Debat

for Udenrigsministeriet som netop nu lyder konklusionen. Men kritikken rammer forbi skiven. For selve præmissen er forkert.

Samarbejde med hele landet Udenrigsministeriets rolle har ændret sig fundamentalt. Den kan ikke sammenlignes med ministeriets rolle for 30, 20 eller bare 10 år siden. Udenrigsministeriet har ikke – og bør ikke – have monopol på verden udenfor, og vi har derfor ikke patent på Danmarks internationale interessevaretagelse. Vores kerneopgave er at åbne døre, skabe kanaler, etablere bånd, forstå verden, kæmpe for danske interesser og beskytte Danmark. Og det gør vi bedst, når vi arbejder sammen med hele Danmark: borgere, civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige Danmark fra kommunekontoret i Aabenraa til hjørnekontoret på Slotsholmen. Den verden, vi lever i, ændrer sig også – hurtigt. Aldrig har verden været mere usikker og mere integreret på én og samme tid. Og aldrig har internationalt samarbejde været vigtigere og mere udfordret. Når verden bliver rå, er det de små, der er mest sårbare. Her er international politik ikke så meget anderledes end skolegården. Derfor køber jeg heller ikke, at Udenrigsministeriet er marginaliseret. Tværtimod. Aldrig har vores rolle være mere relevant. Genopretning af økonomien er en prioritet Stormagtsrivaliseringen tiltager. Verdensøkonomien tvinges i knæ. Konfliktpotentialet i Mellemøsten vokser, mens terrorgrupper florerer fra Sahel til Sydasien. Flygtninge- og migrationspresset stiger i vores nærområder. Menneskerettigheder og demokrati er under voldsomt pres. Og klimakrisen er ikke blevet mindre akut, selvom vi står midt i anden krise. Covid-19 gav os en forsmag på den nye verden, vi lever i. Verden lukkede ned med en hast og et omfang, ingen havde troet mulig. 117.000 danske rejsende risikerede at strande i udlandet. Svaret fra udenrigstjenesten var omstillingsparathed og en enorm kriseindsats. Og ja, jeg erklærer mig skyldig: Borgerservice og krisestyring var i flere uger min absolutte topprioritet.

Nu står vi i en ny stor krise: genopretningen af dansk økonomi. Hvert fjerde job i Danmark er knyttet til eksport. Vi får ganske enkelt ikke dansk økonomi ud af krisen, hvis vi ikke får vores eksport på benene igen. Her kan Udenrigsministeriet gøre en afgørende forskel. Derfor har regeringen sammen med alle Folketingets partier afsat 225 millioner kroner i 2020 og 2021 til et massivt løft af Udenrigsministeriets eksportog investeringsfremmeindsats. Så vi er foran kurven, når verden åbner op. Så vi kan hjælpe bæredygtige danske løsninger ud i verden og hente investeringer hjem igen.

Diplomati og handel Derfor kan jeg heller ikke genkende det modsætningsforhold, nogle tegner, mellem diplomati og handel. De to hænger uløseligt sammen. Det er en kerneopgave for udenrigstjenesten at fremme dansk økonomi og beskæftigelse. Udenrigstjenesten vil skulle blive ved med at udvikle sig. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at tilpasse og indrette den danske udenrigstjeneste, så vi er på forkant med den verden, vi lever i. Vi har brug for alle gode input. Derfor hilser jeg debatten velkommen, og jeg vil gerne takke Altinget for initiativet. Jeg glæder mig til at læse med.

KRONIK

Det har Rigsrevisionen og Marie Kondo til fælles Kompleksitet og manglende transparens skaber fejl og misbrug i staten. Løsningen er enkle regler og god systemunderstøttelse. Af Maria Damborg Hald Tidligere vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen med ansvar for Koncernservice og Center for Systemer

Svindel med tilskudsmidler. Snyd med faktura. Misbrug af statens penge. Besvigelse. Bedrageri. Dokumentfalsk.

Lige nu fylder debatten om embedsmænd, der misbruger deres stilling til at opnå personlige økonomiske fordele, både i direktionslokalerne og omkring frokostbordene i kantinen. Kunne det også ske hos os, tænker mange. Har vi overblik over, hvad der faktisk foregår hos os lige nu? Hvad kan vi gøre for at undgå, at sådanne sager overhovedet opstår? Kan vi dokumentere, at vi i hvert fald har gjort vores, hvis revisionen spørger? Vi vil gerne være sikre på, at vores processer og kontroller er dokumenteret. Så måske bør vi indføre nogle flere kontroller?

Mellem tillid og kontrol Ofte ender diskussioner som disse med dilemmaet mellem tillid og kontrol. Kan vi stole på de betroede, bemyndigede medarbejdere og chefer? Kender de reglerne? Har de forstået dem? Ved de, hvad det betyder i praksis? Gør de det, de skal? Har vi gjort det nemt for dem at gøre det rigtigt? Og har vi gjort det besværligt eller måske endda umuligt at gøre det forkert? Det er min erfaring, at det kræver både rigtig meget tid og rigtig mange kræfter at sætte sig ind i og samvittighedsfuldt forvalte det ansvar, man har, når man er bemyndiget til at kunne disponere over skattekroner. Og det spænder utroligt vidt fra spørgsmålene: ”Har du hjemmel?” og ”Er du bemyndiget til at træffe denne beslutning?” til spørgsmålet: ”Stemmer det fakturerede, både kvaliteten af varen og ydelsen og det opkrævede beløb, overens med det, der faktisk er leveret, og det, der oprindeligt er aftalt, jævnfør kontrakten?” Tænker på mine opgaver som rengøring Min egen erfaring er, at det hjælper med enkle regler og god systemunderstøttelse. I mit job som vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen har jeg ansvar for at sikre, at de administrative systemer, som alle på tværs af staten bruger, er sikre og understøtter for eksempel effektive kontroller. En stor del af mit ledelsesfokus går på gennemgang af procedurer, planlægning og opfølgning på gennemførte kontroller, risikovurderinger og opfølgning på revisionsanmærkninger. Og når jeg skal i gang med disse opgaver, så hjælper det mig at tænke på dem som rengøring: Jeg ville egentlig helst være Maj 2020

Altinget Magasin Debat Temaord

fri, men jeg kan faktisk godt lide følelsen, når jeg efter nogle timers rengøring kan se rundt i vores lejlighed og konstatere, at der er rent og ryddeligt. Det giver mig overskud til at tænke på andre ting. Jeg får lyst til at lave noget aktivt med mine børn. Jeg får lyst til at invitere gæster.

Does it spark joy? Og det er jo lige der, at det går op for mig, at den japanske bestsellerforfatter Marie Kondo (der er kendt for sine bøger om glæden ved at organisere og rydde ud i sine gamle sager) og Rigsrevisionen grundlæggende kommer fra det samme sted. De tror begge på, at vi en gang imellem har godt af at aftørre alle vandrette flader og få kigget i alle skuffer og skabe, så vi kan få ryddet ud i alt det gamle lort. Og spurgt os selv om det, Marie Kondo altid spørger om, når hun rydder op og rydder ud: ”Does it spark joy?” Jeg tror, at en del af hemmeligheden bag en effektiv og velfungerende offentlig sektor, hvor vi har et passende kontroltryk, der er proportionalt med den risiko, der er for misbrug, ligger i formlen: enkelt + nemt = effektivt. For mange regler skaber fejl Det er kompleksitet og manglende transparens, der giver grobund for fejl og misbrug. Problemerne opstår, når der er for meget procedure, for mange systemer, for mange forskellige måder at gøre tingene på, for mange indgange, for mange undtagelser, for mange særregler, for mange tjeklister og for mange ligegyldige ting i Det er kompleksivores skuffer og tet og manglende skabe, som ikke transparens, der skaber glæde. giver grobund for At ville gøre fejl og misbrug. det nemt er et meget ambitiøst mål at sætte sig. Men rigtig mange dygtige og ambitiøse folk rundtomkring i staten arbejder med netop det mål for øje hver dag. På mange områder går det den rigtige vej. Og på mange områder får vi hjælp af teknologien til for eksempel at omsætte store datamængder til brugbare indsigter, som vi kan handle på. 72

For eksempel ved hjælp af bedre ledelsesinformation, så vi hurtigt kan se, hvis der er nogle indkøbsdata, der ser mærkelige ud, eller hvis der er udbetalinger af tilskud, som lander hos en modtager, vi ikke kan genkende.

KRONIK

Økonomistyrelse bør give konkrete svar på tilsynsopgaven i stedet for Marie Kondoreferencer Vicedirektør Maria Damborg Hald mener, at enkle regler og god systemunderstøttelse løser fejl og misbrug i staten. Hun må forholde sig til konkrete bud fremfor analogier til Marie Kondos rengøringsteori. Af Armin Krijestarac Specialkonsulent i centraladministrationen

Tidligere vicedirektør Maria Damborg Hald fra den hedengangne Moderniseringsstyrelse (i dag Økonomistyrelsen) påpeger i en klumme i Altinget, at løsningen på fejl og misbrug i staten er enkle regler og god systemunderstøttelse. Det er svært at være uenig i. Som statsansat kunne man savne, at der i klummen kommes med konkrete bud på, hvordan styrelsen har tænkt at forholde sig emnet i fremtiden og ikke kun analogier til Marie Kondos rengøringsteori. Men før jeg går videre til, hvorfor man kan få kaffen galt i halsen, må man rose Maria Damborg Hald for hendes mod til at stille sig frem og starte en debat om emnet. Det er en debat, som er nødvendig, og som styrelsen ikke har taget tidligere. I nærværende vil jeg afholde mig fra at motivforske. Jeg må også give Maria Damborg Hald dét, at hendes klumme udmærker sig ved at stille alle de rigtige spørgsmål, som jeg også vil tillade mig at gentage retorisk her: Kan vi stole på de betroede, bemyndigede medarbejdere og chefer? Kender de reglerne? Har de forstået dem? Ved de, hvad det

betyder i praksis? Gør de det, de skal? Har vi gjort det nemt for dem at gøre det rigtigt? Og har vi gjort det besværligt eller måske endda umuligt at gøre det forkert? Men når det kommer til svarene, er sagen en anden. Det fører mit postulat til dets naturlige spørgsmål: Hvorfor man kunne mene, at klummen også burde have indeholdt et bud på svarene og ikke mindst et bud på den praktiske og tekniske understøttelse af disse.

Moderniseringsdagsordenen har sejret Moderniseringsstyrelsen har siden styrelsens etablering været ekstremt fokuseret på moderniseringsdagsordenen. Det er sket på bekostning af at være normsættende og regulerende for resten af centraladministrationen. Alle de ovenstående spørgsmål er i virkeligheden meget fornuftige spørgsmål. Styrelsen burde dog kunne give et konkret svar på, hvordan spørgsmålene skal oversættes til praksis. Når styrelsen kan udarbejde en vejledning til, hvordan man arbejder med analytics i staten, og hvordan man udliciterer, må styrelsen også kunne håndtere sit ansvar over for at udarbejde vejledninger til, hvordan man løfter det, Klummen burde der i daglig tale have indeholdt et betegnes som bud på svarene og den lovpligtige ikke mindst et bud tilsynsopgave på den praktiske og i hierarkier og tekniske understøtbureaukratier. telse af disse. En opgave, som umiddelbart virker støvet og kedelig og som kræver besvarelse af alle ovennævnte spørgsmål, men som kan redde staten fra flere Britta'er og Sven'er. Manglen på fokus på tilsynsopgaven ses særligt ved, at styrelsens tidligere autoritative vejledning om intern kontrol og risikostyring i staten er fra starten af forrige årti, er gjort historisk og er dermed ikke længere gældende. Endvidere kan den såkaldte moderniseringsdagsordenens umiddelbare hærgen og førstehåndsresultater ses i skattevæsenet, hvor interne revisioner er kraftigt nedskåret til fordel for en mere løsgående og såkaldt

Altinget Magasin Debat Temaord

controlling, der skal berede økonomistyringen på den innovationsdagsorden, som har bredt sig de seneste fem til ti år i staten, hvor man vil innovere, digitalisere og restrukturere den offentlige sektor for at skabe effektivisering. Dette tilsyneladende vel og mærke for en enhver pris – og uden at lægge de nødvendige beregninger frem til efterprøvelse.

Hovedrengøring kræver en plan Som læser af klummen kunne man få det indtryk, at styrelsen arbejder seriøst med emnet, og at hovedrengøringen skulle være på trapperne. Men jeg er bange for, at man bliver slemt skuffet. Med styrelsens seneste udmelding om dens navneændring kunne man dog håbe på, at der igen kommer fokus på styringsdagsordenen, og at styrelsen igen vil sætte sig i spidsen for at komme med klare udmeldinger om retningslinjer og regler. Som statsansat mangler man stadig at kunne se denne orden, for når der skal laves en hovedrengøring, må man have en plan for, hvad der skal gøre rent. Det ville klæde Maria Damborg Hald at tage ansvaret for, hvis der på ny skal skabes orden i styrelsens vejledningskompleks. En ny styrelse og en ny start. Det ville ikke være kejserens nye klæder. Hvis man endelig skal forholde sig de store spørgsmål, er der to enkle budskaber, som Maria Damborg Hald kan tage med i en kommende vejledning om tilsyn og kontrol: Tænk over de centrale retningslinjer, som styrelsen vil fastsætte, og giv mulighed for og sæt rammer for den lokale frihed til at fastsætte de konkrete tiltag.

medansvarlig for. Det er en snusfornuftig sammenligning, men det kræver, at man har et bud på, hvordan man samler snavset og de støvede ting op og mærker efter. Har jeg behov, giver det mig glæde, og oplever jeg taknemlighed over at eje denne ting? Her søges der efter svar på de konkrete modeller og tiltag. Maria Damborg Hald reflekterer egentlig over nogle fornuftige

emner og problematikker, men det bliver heller ikke til mere. Lad mig til sidst minde om, at der i disse dage – måske helt eller delvist hæmmet af covid-19 – er over 20 ministerier, som hver og især skal genopfinde den dybe tallerken. Lad os få nogle retningslinjer, giv os retningslinjer til at kunne få øje på snavset, og vi vil følge.

SVAR FRA QUIZ SIDE 74 1. McKinsey 2. Radikal Ungdom 3. Påskekrisen 4. Luxembourg 5. Mads Akselbo Holm 6. Claes Nilas 7. 4 (Morten Løkkegaard, Søren Gade,

8. Dansk Industri 9. Cirka 80 procent (79,8 procent) 10. 1972 11. 40 procent 12 Pernille Skipper (EL) 13. Ulveman & Børsting.

Asger Christensen og Linea Søgaard-Lidell)

Retningslinjer giver mulighed for at se snavset Det kunne lyde, som om man som offentlig institution gerne vil reguleres (læs: tryghedssøgende), og sandheden er også den, at styrelsens øvrige vejledningskompleks har sejret og har virket. Se bare på vejledninger om årsrapporter, regnskabsinstrukser og ikke mindst alle vejledninger og moderniseringstiltag såsom etablering af fællesstatslig facility management. Man må give Maria Damborg Hald for rengøringsanalogien – rengøringsydelsen er også omfattet af facility management-bølgerne, som styrelsen er Maj 2020

Altinget Magasin Quiz Temaord

POLITISK QUIZ

Hendes fødselsdag blev med dronningens egne ord ikke, som hun havde forestillet sig. En salut til folket blev det dog til – på behørig afstand. Hvornår blev hun vores kongelige overhoved?

SPØRGSMÅL

Se svar side 73

1. Hvilket konsulenthus har siddet

udviklingsbistand i 2019. Dan-

Parlamentet er dermed endelig

11. På grund af coronakrisen

med til møderne i det nationale

mark ligger på fjerdepladsen

fuldtallig, efter at briterne forlod

udskyder regeringen

krisestyringsorgan Den Nationale

over de største bidragsydere set

EU, og Danmark fik et ekstra

behandlingen af en række

Operative Stab, hvor de assisterer

relativt i forhold til størrelsen på

mandat. Hvor mange mandater

lovforslag, som ellers skulle

regeringen og myndigheder i at

landenes økonomi, men hvilket

har Venstre dermed nu i

have været behandlet inden

håndtere coronakrisen?

land topper listen?

Europa-Parlamentet?

sommerferien. Hvor mange

2. Hvilket ungdomsparti har sagt

5. Foreningen Folkemødets

8. Hvilken organisation har

farvel til landsformand Lukas

direktør har opsagt sin stilling fra

oprettet en ny klimapolitisk enhed,

Lunøe, der i starten af april valgte

juni i år. Hvad hedder den snart

som skal arbejde på tværs af

12. Oliver Routhe Skov skiftede

at trække sig fra posten med

forhenværende formand?

organisationen og sikre, at alle

1. maj sin daglige gang i DR

brancher bliver inddraget i den

ud med Asiatisk Plads og

grønne omstilling?

Udenrigsministeriet, hvor han skal

procent af de planlagte forslag

6. Udlændinge- og 3. Hvad kaldes den politiske krise,

integrationsminister Mattias

der udspillede sig i april for 100

Tesfaye har oprettet en ny

9. Storkonflikten blev definitivt

år siden, da kong Christian 10.

Hjemrejsestyrelse, der vil få ansvar

afværget, da arbejdsgiverne og

trodsede et flertal i Folketinget

for, at flere udlændinge uden

lønmodtagerne stemte ja til en ny

13. Også Finansministeriet

og afskedigede statsminister

lovligt ophold rejser hjem. Hvilken

treårig overenskomst for 600.000

fik 1. maj ny pressechef, da

C. Th. Zahle og den radikale

tidligere departementschef er

privatansatte. Cirka hvor mange

Søren Langelund afløste

regering i håb om at udløse et

blevet konstitueret som direktør i

procent af lønmodtagerne nikkede

Sigga Nolsøe, som i marts

folketingsvalg, der kunne give

den nye styrelse?

ja til den nye aftale?

forlod Finansministeriet efter

7. Linea Søgaard-Lidell kunne i

10. Dronning Margrethe

kommunikationsbureau har Søren

midten af april afgive en stemme

kunne 16. april fejre sin 80-års

Langelund senest været ansat?

4. En ny opgørelse fra OECD

i Europa-Parlamentet for første

fødselsdag. Hvornår blev hun

viser, hvor DAC-landene gav i

gang – og Venstres gruppe i

indsat som Danmarks regent?

være pressechef. Hvilken politiker

flertal for at indlemme Flensborg i Danmark?

danner han par med privat?

to år på posten. I hvilket

FOTO: ÓLAFUR STEINAR GESTSSON / RITZAU SCANPIX

øjeblikkelig virkning?

udskydes til næste folketingsår?

Altinget Magasin Kryds Temaord & tværs

Altinget Magasin KARRIER

Temaord

IG LEDELSE E OG OFFENTL

ALTIN GET

MAGASIN

MARTS 2020 NR. 34 / 70 KR.

LØS, SEND IND – OG VIND

T E MA:

RTENS GRØNNE

ltinget Magasin Ƒ

TRANSPO OMSTILLI

ALTIN GET

MAGASIN

FEBRUAR NR. 33 / 70 KR.

2020

Altinget Magasin SUNDHE

fekt fthavns ef Billund Lu dsøkonomien på samfunS PÅ BÆREDYGTIGHED

Transportens ling grønne omstil done: Brexit got over et Nekrolog ægteskab ulykkeligt e Rønn: Maria Rørby fik intet ud Radio24syv lobbyisme af aggressiv

PRODUK TIVITET

00033

BK returuge

103512

kr. 70,00

i 2018.

kr. 70,00

00032

passagerer

BK returuge

103512

- 11.03.2020

3,5 millioner

2 5 70000

13.02.2020

D: EGAAR BO LID

04/02/2020

12.43

00034

kr. 70,00

BK returuge

103512

- 13.05.2020

IG LOBALN E G IN R E S DE N) KE NDTE (SOM VI E R SLUT

Send løsningen på den politiske krydsord til krydsogtvaers@altinget.dk senest 27/5-20, og deltag i en konkurrence om to gode flasker rødvin og et årsabonnement på Danmarks bedste politiske magasin. Sidste måneds vinder: Jens Christian Helmer Mørck, Odense. Vinderen får direkte besked i slut maj.

2 5 70000

APRIL 2020

08.04.2020

dd 2-3

0_omslag.in

februar_202

er gået fra Heunicke hovedrollen kulissen til

L.DK PÅ WWW.BL LÆS MERE

ALTINGET_

el Fltaernrv ativet

ltinget Magasin Ƒ

2020

mod en grønne

FEBRUAR

l 2020 sted et CO2-neutra skal starte re verden Fordi rejsen

Dagbog fra linjen coronafronti 1813

riksen Mette Frede m liv melle og valget økonomi og

s Visionsiklø takt Me

og vækst

MARTS 2020

ing om udvikl ambitioner e omstilling. vn har store Billund Luftha fokus på den grønn med

Østergaard angriber riksen: tte Frede

- 07.04.2020

MAGASIN

APRIL 2020 NR. 35 / 70 KR.

ltinget Magasin Ƒ

RING

invevirksomheders er Udenlandske ionsdanmark stering i Produkt flyforbindelser. af gode afhængige amerikanske el skaber For eksemp elskaber en ejede datters i og britiske kr. årligt på 68 mia. omsætning opland. lufthavnens

INVESTE AKTIVIT

ISK da en sjobs skabes er direkte 9.200 fuldtid virksomheder lufthavlang række ret i te involve genereeller indirek Beskæftigelsen nens drift. kr. i BNP. rer 5,8 mia.

ØKONOM

ALTIN GET

BNP-effekt tet Varig. årlig kr. er resulta på 16 mia. til viden og af bedre adgang t samt øget i udlande teknologi rence. og konkur globalisering

COV I D-1

2 5 70000

RENCEEV

heder erer virksom Årligt eksport luftfragt via kr. direkte for 18,5 mia. Samtidig skaber i lufthavnen. fuldtidsjob flyruter 1.900 n. turismesektore

12.03.2020

KONKUR

T E MA:

k Embedsvær ring under forand : Richardson Katherine redder os Teknologienklimakrisen ikke fra

Temaord

– MED FOKU

Maj 2020

Altinget Magasin Satire

Det er vildt spændende at læse, hvordan den her krise skubber til bureaukrati og arbejdsgange i forskningen. Der er klart nogle ting at lære.

Men omvendt kører nogle arbejdsgange i forsknings- og fondsverdenen sikkert bare, som de altid har gjort. Måskebehøver der ikke være et halvt år mellem ansøgningsfrist og svar.

Helt sikkert! Men alle er også i panik nu, så vi kaster måske penge direkte ned i et stort toiletformet forskningshul.

Det var min mand. Men jeg vandt alligevel. Hvad kan man også forvente, når man har giftet sig med et menneske, der kan få tre tallerkner og et glas til et fylde en hel opvaskemaskine.

altinget

Der er ikke tvivl om, at vi har smeltet nogle rigtig gode våben om til spredehagl lige nu.

Nej, det er nok sjældent, at der sidder et menneske og bruger sin fulde tid i et halvt år på at se ansøgninger igennem til én ting. Nogle gange har vi måske for mange ting kørende sideløbende.

Det må have været irriterende for den, du spillede skak med.

Det er klart. Og det er midler, som senere kunne være brugt på anden, mere målrettet forskning.

Vi kender det jo her fra ministeriet. Da jeg var hjemme under lockdown savnede jeg arbejde så meget, at jeg pendlede mellem et puslespil, en sudoku og et spil skak samtidig.

Hvad sker der også for voksne mennesker, der ikke kan fylde en opvaskemaskine? Kan de heller ikke ﬁnde ud af den der børneting med at putte klodser gennem forskelligt formede huller? Hvis der er nogle forskningsmidler tilbage, når det her er ovre, så burde vi bruge nogle på at ﬁnde ud af, hvordan man kan elske sådan et menneske.

Vi udvikler løsninger I enhver risiko ligger muligheden for at gøre tingene bedre. Tænketanken Mandag Morgen kan hjælpe jeres organisation med at udvikle, konceptualisere og afprøve nye løsninger, der adresserer morgendagens udfordringer.

TÆ N K E TA N K E N

Altinget Magasin Karriere Temaord

AF REDAKTIONEN

SUNDHED

E M B E D SVÆ R K

Søren Brostrøms vicedirektør stopper midt i coronakrisen Efter halvandet år på posten stopper Lars Juhl Petersen som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen ved udgangen af maj, og han afslutter dermed det, der skulle have været et tæt parløb med direktør Søren Brostrøm. Der er ikke tale om en dramatisk øjebliksbeslutning, lyder det fra den afgående vicedirektør, men årsagen til opsigelsen er derimod, at hans forestillinger om opgaverne hos Sundhedsstyrelsen ikke svarede til stillingens indhold. “Beslutningen har jeg truffet tidligere på året, men først valgt at effektuere nu, fordi jeg forventer, at den mest akutte arbejdsbelastning omkring covid-19-situationen er overstået med udgangen af maj,” siger Lars Juhl Petersen

Tidligere ambassadør Christian Oldenburg er død Den tidligere ambassadør Christian Oldenburg er 21. april død efter kort tids sygdom. 76-årige Christian Oldenburg blev i 1991 dansk ambassadør i Syrien med sideposter i Jordan, Libanon og Cypern. Da han efterfølgende vendte tilbage til Udenrigsministeriets afdeling i Danmark, blev han først chef for konsulatkontoret og senere chef for kontoret for Mellemøsten, Den Arabiske Golf, Nordafrika og Latinamerika. I 2000 skiftede Christian Oldenburg Asiatisk Plads ud med en ambassadørpost i Egypten, og fra Kairo repræsenterede han også Danmark i sudansk sammenhæng. Efterfølgende var Christian Oldenburg rejsende ambassadør for regeringens Arabiske Initiativ, en særlig bistandspulje for visse arabiske lande. Han overtog i 2005 ambassadørposten i Irak, og i 2006 og frem til sin pensionering i 2010 var han Danmarks faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg. Den tidligere ambassadør var i 2017 et af vidnerne i retssagen om dansk ansvar for fangemishandling i Irak, og han sagde dengang til Politiken: ”Jeg var rystet over, at danske soldater medvirkede til noget, der næsten ikke kan opfattes anderledes, end at de medvirkede til religiøs udrensning.” Christian Oldenburg blev uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1971.

K U LT U R

DGI-formand bliver medlem af TV 2’s bestyrelse Kulturminister Joy Mogensen (S) har udpeget DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, som nyt medlem af TV 2’s bestyrelse. Charlotte Bach Thomassen afløser Bjørn Erichsen, der har været medlem siden 2012, hvor han blev udpeget af den daværende kulturminister Uffe Elbæk. Charlotte Bach Thomassen har været formand for DGI i lidt over to og et halvt år. Hun har tidligere været generalsekretær i Det Danske Spejderkorps og projektchef i DGI Storkøbenhavn. Derudover bestrider hun en række bestyrelsesposter, blandt andet i Danske Spil og Foreningen Folkemødet – og hun glæder sig nu til at påtage sig endnu en: “Public service og folkeoplysning er fælles om dannelse, demokrati og sammenhængskraft. Og fornemmelsen af flow kan vi opnå både på tv og i idrætslig bevægelse.”

BRUXELLES

Danmarks nyeste MEP får tildelt udvalgsposter Venstres Linea Søgaard-Lidell kunne i april for første gang afgive sin stemme i Europa-Parlamentet. Nu har hun også fået tildelt sine udvalgsposter, hvor hun kan se frem til at tage plads i både Europa-Parlamentets Økonomiudvalg og arbejdsgruppen FAWG – Financial Assistance Working Group. Linea Søgaard-Lidell har først fået tildelt udvalgsposter nu, da hun vandt det såkaldte Brexit-mandat ved valget til Europa-Parlamentet i maj sidste år, som først blev udløst, da briterne forlod Unionen i slutningen af januar. En lille uges tids forinden fik hun dog en lille datter og gik derfor på barsel, hvilket betød, at hendes stol i Parlamentet ville stå tom de følgende tre måneder. Selvom Linea Søgaard-Lidell kun lige er indtrådt i Parlamentet, går hun formentlig nogle travle måneder i møde. Som del af FAWG skal hun nemlig i den kommende tid bidrage til at sikre parlamentarisk kontrol med EU-midler, som i disse uger bliver givet til EU-lande i forbindelse med coronakrisen.

FOTO: MARTIN SYLVEST / NIMA TAHERI / RITZAU SCANPIX

Karriere & navne

Altinget Magasin Karriere

PRESSEFOTO: WILFRED GACHAU/WESHELTER / ALLER MEDIA / DLG / DMI / DANSK TEATER / DR / ULVEMAN & BØRSTING / TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE / VIBORG KOMMUNE / SOCIALPÆDAGOGERNE / DANSK FOLKEPARTI / BILLUND KOMMUNE / LES KANER / NXT / RUD PEDERSEN / SKANDERBORG KOMMUNE / DANMARKS JÆGERFORBUND / TY STANGE / OXFAM IBIS / TEIS GRUNO / ATP EJENDOMME.

De har skiftet job Ole Abildgaard Mikkelsen Fra udviklingschef, Røde Kors Hovedstaden Til direktør, WeShelter Tiltrådte 15. april Morten Niels Jakobsen Fra statsadvokat, Anklagemyndigheden Til styrelsesdirektør, Spillemyndigheden Tiltrådte 15. april Isabella Hindkjær Fra creative director, Zetland Til digital chefredaktør, Aller Kvindeliv Tiltrådte 1. maj Anette Papuga Fra HR-direktør, LM Wind Power Til HR-direktør, DLG Tiltrådte 1. maj Hans Christian Gørup Nielsen Fra public affairs-konsulent, Lægeforeningen Til PA og pressechef, Ergoterapeutforeningen Tiltrådte 1. maj

Fra 9. april til 8. maj

Morten Østergaard Fra ledende terapeut, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Til vicedirektør, Bornholms Hospital Tiltrådte 1. maj Erica Maria Tromp Fra centerchef, Borgercenter Handicap, Københavns Kommune Til centerchef på området social, børn og voksne, Gribskov Kommune Tiltrådte 1. maj Troels Blicher Danielsen Fra afdelingschef, Beskæftigelsesministeriet Til administrerende direktør, Tekniq Arbejdsgiverne Tiltrådte 1. maj Mette Kierkgaard Fra myndighedschef, Familie og Forebyggelse, Esbjerg Kommune Til familie- og rådgivningschef, Viborg Kommune Tiltrådte 1. maj

Anne Højer Simonsen Fra vicedirektør, DMI Til vicedirektør og leder, Dansk Industris klimapolitiske enhed Tiltrådte 1. maj

Trine Verner Jensen Fra sektionsleder, Børn og Unge, Aarhus Kommune Til dagtilbudschef, Viborg Kommune Tiltrådte 1. maj

Peter Mark Lundberg Fra chef, Taastrup Teater & Musikhus og biblioteker og kulturhuse, Høje-Taastrup Kommune Til direktør, Dansk Teater Tiltrådte 1. maj

Allan Visborg Andreasen Fra formandskonsulent, Socialpædagogerne Til kommunikationsog pressechef, Dansk Journalistforbund Tiltrådte 1. maj

Casper Dall Fra redaktionschef, DR København Til pressechef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Tiltrådte 1. maj

Alexander Søndergaard Fra souschef, Forsvarsministeriet Til afdelingschef, Dansk Folkeparti Tiltrådte 1. maj

Oliver Routhe Skov Fra journalist, DR Til pressechef, Udenrigsministeriet Tiltrådte 1. maj

Frej Elbæk Schjeldal Fra kommunikationschef, Spejderne Til public affairs-ansvarlig, LB Forsikring Tiltrådte 1. maj

Søren Langelund Fra seniorrådgiver, Ulveman & Børsting Til presse- og kommunikationschef, Finansministeriet Tiltrådte 1. maj

Lauge Clemmensen Fra direktør for Teknik og Stabe i Billund Kommune Til koncerndirektør i Silkeborg Kommune Tiltrådte 1. maj

Stine Høholt Fra kunstfaglig chef, Arken Museum for Moderne Kunst Til direktør, Kunstmuseum Brandts Tiltrådte 1. maj Per Ullerichs Fra selvstændig strategisk rådgiver, strategi- og kommunikationsbureauet NXT Til velfærdsdirektør, Gribskov Kommune Tiltrådte 1. maj Henriette Kjær Fra public affairs director, Rud Pedersen Til politisk chef, ITD Tiltrådte 1. maj Lars Clement Fra kommunaldirektør, Mariagerfjord Kommune Til kommunaldirektør, Skanderborg Kommune Tiltrådte 1. maj Michael Stevns Fra direktør, Danmarks Jægerforbund Til koncerndirektør, Danish Agro Tiltrådte 1. maj Vibeke Koushede Fra professor i offentlig mental sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Til institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Tiltrådte 1. maj Trine Pertou Mach Fra leder, International Alert Til politisk chef, Oxfam Ibis Tiltrådte 1. maj Lise Borup Krogsgaard Fra afdelingsdirektør, TDC Group Til kommunikationschef, TV 2 Tiltrådte 1. maj André Scharf Fra direktør, Danica Ejendomsselskab Til investeringsdirektør, ATP Ejendomme Tiltrådte 4. maj

August 2018

FORTALT TIL SIMON ENGELL KJØLLER, JOURNALIST, ALTINGET FOTO ARTHUR J. CAMMELBEECK, ALTINGET

”Jeg sammenligner det med at skære en arm eller et ben af. DR har været den største konstant i mit liv de sidste 12 år. Jeg har tilbragt hele mit arbejdsliv i DR. Det er som at forlade en mangeårig kæreste. Der er en kæmpestor tryghed i at være ansat det samme sted, hvor man kender alle mennesker og hilser på alle fra receptionisten til direktøren. Jeg har lavet næsten alt, hvad man kan lave i DR. Det er et fedt sted. Der er nærmest ikke noget, man ikke kan lave. Men jeg kunne mærke, at jeg var nået dertil, at hvis jeg skulle lave noget radikalt anderledes, skulle det være nu. Det kan være meget godt at træde ud i noget, der er lidt ukendt. Det er sundt at gøre en gang imellem. 80

Jeg tror på, at man skal skifte bane. Når man har været det samme sted i lang tid, så tror jeg, at man skal passe på, at man ikke pludselig vågner op en dag før pensionsalderen og opdager, at man skulle have skiftet.”

Udland og udlængsel ”Min interesse for udlandet starter med en kæmpe fascination af USA, hvor jeg har boet flere gange. Det er et land, som aldrig holder op med at overraske mig. Det er der, det starter og slutter for mig. Det har været altafgørende. Jeg har rejst en hel del i Mellemøsten, i Afrika og selvfølgelig Europa, og har også boet i Kina en enkelt

Altinget Magasin Karriere

gang. Jeg har altid haft en grundlæggende udlængsel og en fascination af verden omkring os, og at der findes andre måder at leve livet på. Lige fra masailandsbyer i Kenya til trailerparks i Oklahoma. Det er vildt at opleve, at der er andre måder at leve på, som også kan være rigtige. I Danmark kan vi godt have tendens til at synes, at den måde, vi gør det på, er den eneste rigtige. Men jeg synes ikke, man skal tilbringe ret lang tid uden for Danmarks grænser for at opleve, at verden kan nogle vilde ting og rummer nogle helt vilde historier. Da jeg startede med at lave udlandsstof i 2012, var udenrigspolitik ikke noget, alle mennesker interesserede sig for. Det var en lille gruppe interesserede læsere og lyttere. I dag er det noget, man taler om ved middagsbordet. Jeg har aldrig oplevet så stor interesse for det amerikanske præsidentskab, som jeg har gjort de sidste tre år. Det sker måske på en lidt kedelig baggrund, men den gode Jeg tror, der vil blive en periode – muligvis nyhed er, at folk følger med og aldrig permanent – hvor det har været mere interesserede, end de er her vil blive et hårdere nu. Det er der en stor gave i, synes jeg. job end det tidligere. Dansk udenrigspolitik og den danMen det er jeg sådan ske fortælling står vanvittig stærkt. Verset frisk på. Det plejer den vælter sammen om ørerne på os, jeg at løse. og vi kan ikke regne med, hvem der er vores venner og fjender mere. Alt er fragmenteret. Danmark kan stå som en konstant i den verdensorden. Vi abonnerer på det samme, som vi har gjort hele tiden, vores kurs er uændret. Danmark står sammen med en lille gruppe kernedemokratier og stærke velfærdsstater og har en superstærk historie. Det er heller ikke tilfældigt, at de i en amerikansk kontekst bliver ved med at tale om Danmark og Skandinavien. Det er, fordi der er stabilitet og kontinuitet.”

Den gode fortælling ”Jeg er først og fremmest historiefortæller. Min faglighed ligger i at vide, hvad der skal til, for at folk forstår et budskab og hører efter, hvad man siger. Jeg har skruet ting sammen i alt fra korte telegrammer til radioavisen til lange udsendelser. Det at finde ud af, hvordan man fastholder folk og får dem til at lytte efter, hvad man siger, det er den største faglighed, jeg har med mig. Det er min grundfilosofi; at vide, hvordan man fortæller, er fuldstændig afgørende for, om folk hører efter. Om det er en historie om, hvad vi foretager os udenrigspolitisk fra den ene eller den anden side af bordet, synes jeg er underordnet. Det er grundlæggende de samme greb, vi benytter os af. Det til trods er det en ukendt verden for mig at tænke kommunikation. Der har jeg givetvis meget, jeg skal lære. Det er der ingen tvivl om. Den del glæder jeg mig til at prøve kræfter med. Hvis ikke der var noget, jeg skulle lære og tage mig sammen for at mestre, så ville der heller ikke være meget udfordring i det. Det er der, jeg skal stå

tidligt op og tilbage på skolebænken. Udenrigsministeriets medarbejderstab er unik og ministeriets position helt enestående i den danske centraladministration. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle søge det her. Du vil ikke se mig søge job i nogle andre ministerier. Rent fagligt for mig så er det der eller ingen steder. Det er en fantastisk mulighed for at få lov til at være med i det udenrigspolitiske maskinrum sammen med en imponerende gruppe ambassadører og embedsmænd, som virkelig kan deres stof.”

Det politiske bagtæppe ”Jeg ved om nogen, hvordan Christiansborgjournalister tænker, og hvordan det foregår, når redaktionerne er på udkig efter historier, og hvordan samspillet er mellem journalister, ministerier og partier. Det har jeg et ret indgående kendskab til. Den del glæder mig til og det at have omgang med mange af de gode kollegaer, jeg har haft derinde. Jeg har allerede talt med en del af dem og aftalt, at vi skal drikke en kop kaffe. Der er også et element af at komme hjem. Christiansborg sover aldrig, og det er jeg vant til. Udenrigspolitik sover i endnu mindre grad, fordi der altid er nogle, der er vågne et sted i verden. Jeg tror, der vil blive en periode – muligvis permanent – hvor det her vil blive et hårdere job end det tidligere. Men det er jeg sådan set frisk på. Det plejer jeg at løse. Når man er vant til ikke kun at arbejde fra kl. 9 til 17 hver dag, så er det ikke den store udfordring. Der er nok en vuggestue, der kommer til at se mig lidt senere fremover, men det klarer vi nok også. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv kan næsten ikke blive værre, end den er lige nu. Jeg er stort set på arbejde hele tiden, og min telefon er altid åben. Jeg er rustet til, at det her muligvis bliver mere intenst. Noget af det er ukendt land for mig, og der vil være noget, hvor jeg vil blive overrasket, når jeg kommer ind ad døren.”

Oliver Routhe Skov • Født 9. november 1983 • Pressechef i Udenrigsministeriet fra 1. maj • Gift med MF Pernille Skipper (EL), 2015 • Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 • Freelancejournalist på bl.a. Politiken og Weekendavisen, 2007-2010 • Fellow i udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, 2009 • DR’s Christiansborg-redaktion, 2006-2013 • DR’s USA-korrespondent, 2014-2015. Kilde: LinkedIn.

Maj 2020

Altinget Magasin Jobannoncer

ª: karriere

Slå dit næste job op – eller find det – på altinget.dk/karriere. Vi har mere end 600.000 brugere om måneden. Du kan også annoncere i Altinget Magasin, der udkommer hver måned til de vigtigste 1.500 beslutningstagere og sælges i abonnement og kiosker landet over.

H O V E D S TA D E N

Skatteministeriet søger ambitiøse og skarpe It-revisorer til Koncernrevision i Skatteministeriet

Skatteministeriet søger fagligt stærke medarbejdere til Koncernrevision

Frist: 25/05-2020

H O V E D S TA D E N

Skatteministeriet søger DATAstærk udviklingskonsulent til Business Intelligence i Rødovre Kommune

Pressechef til BUPL Frist: 20/05-2020, kl. 10:00

Frist: 22/06-2020

H O V E D S TA D E N

HK HANDEL søger erfaren faglig/ juridisk konsulent Frist: 03/06-2020

Justitsministeriet søger chef for Policy- og Ledelsessekretariatet i Justitsministeriets departement

H O V E D S TA D E N

Stærke konsulenter til ledelsesbetjening i Danmarks Naturfredningsforening

Analysechef til Uddannelsesog Forskningsministeriets departement

Frist: 17/05-2020

Frist: 24/05-2020

H O V E D S TA D E N

Pharmadanmark søger chef for politik, kommunikation og presse Frist: 29/05-2020

Frist: 20/05-2020

H O V E D S TA D E N

Børne- og kulturdirektør med næse for fremtidens Rødovre (genopslag) Frist: 25/05-2020

SJÆLLAND

H O V E D S TA D E N

Sektorchef til HR, IT og Digitalisering hos Lolland Kommune

Skarp samfundsøkonom me d blik for den grønne omstilling af transporten til Vejdirektoratet

Frist: 24/05-2020

Frist: 29/05-2020

Altinget Magasin Profilannoncer

ª: aktører

Udforsk aktører i det politiske Danmark på www.altinget.dk/aktoerer

A R B EJ D S G I V E R -/ B R A N C H E O R G A N I SAT I O N

ITD Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores mere end 800 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Foreningen repræsenterer i dag danske transport- og logistikvirksomheder, internationalt og nationalt.

` ALTINGET.DK/ITD FA G F O R E N I N G

Fødevareforbundet NNF En stærk fagforening og et stærkt fællesskab Vi er fagforeningen for dig der arbejder indenfor nogle af Danmarks vigtigste brancher: Bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien. Med cirka 20.000 medlemmer er vi en stærk fagforening, der er til for medlemmerne. Som en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er vi en del af et stærkt fællesskab.

` ALTINGET.DK/NNF

Ergoterapeutforeningen Vi gør din hverdag mulig Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for over 9.000 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende på det offentlige og private arbejdsmarked. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet. Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i dagligdagens aktiviteter. Det vil sige alt det, du gør, fra du står op til du går i seng. Ergoterapeuter træner din krop, psyke og hjerne, og udvikler dine sanser og færdigheder i samarbejde med dig.

` ALTINGET.DK/AKTOERER/ETF FOND

Landsbyggefonden Fremtidssikring af almene boliger Hvad er Landsbyggefonden? Hvad rummer den? Og hvilken effekt og betydning er den med til at skabe i den almene sektor landet over? Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Se filmen om Landsbyggefonden på:

` ALTINGET.DK/LANDSBYGGEFONDEN

I N T E R E S S E O R G A N I S AT I O N

Danske Handicaporganisationer Det fælles talerør for mennesker med handicap Kend DH som et markant talerør for handicaporganisationerne. Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap. Synlige og usynlige – fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse. Kend DH som internationalt orienteret. Vi udbreder handicapkonventionen og er aktive i dansk udviklingssamarbejde. Vi arbejder for FN’s verdensmål, så ingen lades i stikken. Kend DH som en konstruktiv samarbejdspartner. Nationalt og lokalt søger vi den gode politiske dialog. Vi bidrager med viden om handicap og nye løsningsforslag.

` ALTINGET.DK/DH REKRUTTERINGSBUREAU

Genitor Gør god ledelse bedre Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder. Mere konkret hjælper vi vores kunder med at: • ansætte de bedste ledere • udvikle ledelse, ledere og ledergrupper • skabe ledelsesmiljøer, der fremmer god ledelse.

` ALTINGET.DK/GENITOR -

Mercuri Urval It’s All About People Mercuri Urval er en førende, global virksomhed inden for Executive Search, professionel rekruttering og talentudvikling. Vi er forretningsorienterede og tror på individuelt ansvar. Vi har en flad, teambaseret struktur baseret på vores lokale konsulenter og deres kunder. Alle teams rapporterer til vores globale hovedkontor i Stockholm.

` ALTINGET.DK/AKTOERER/MERCURIURVALAS

Mandag Morgen udkommer nu hver uge med indhold fra The Wall Street Journal. Det betyder, at du som abonnent på Mandag Morgen – udover de originale, danske artikler - får udvalgt kvalitetsjournalistik fra en af verdens stærkeste aviser. Skriv til abo@mm.dk eller ring 3393 9323, hvis du vil have et godt tilbud på abonnement til dig selv eller din arbejdsplads.

Læs mindre – forstå mere