__MAIN_TEXT__

Page 64

WKULTUR · TANGHUS PÅ LÆSØ

Hedvigs Hus på Læsø Lilli Pedersen er vokset op i huset, der aldrig har fået indlagt vand af ingrid pedersen / foto michael bo rasmussen

Lilli Pedersen peger på en sammen­ presset masse af tagbelægning aller­ inderst mod husvæggen. ”Det er den ældste del af huset, så det tag her er næsten 400 år gam­ melt,” forklarer hun. Lilli Pedersen er vokset op i en af Læsøs berømte turistattraktioner, det lille husmandssted Hedvigs Hus. Et af Læsøs tanghuse, der i dag er ejet af Læsø Museum, men passes af en gruppe fri­ villige læsøboere, der Kvinder ejede gårdene udgør Hedvigs Hus Laug. Jorden på Læsø er fattig og sanHedvig havde solgt det. Mændene var på havet enten sit hus, da hun var i som sømænd eller fiskere. Koner60’erne. Hun orke­ ne forsøgte at få mest muligt ud de ikke alt besværet af den dårlige jord. I de fleste tilmed at passe et gam­ fælde var det kvinderne, der ejede melt hus. Køberen, gårdene, og mange af husene har en nordmand, fik det navne efter de kvindelige ejere. aldrig moderniseret som planlagt. Det stod tomt, forfaldt mere og mere, og i 1994 var det tæt på tvangsauktion. Læsø Museums davæ­ rende leder kunne se muligheder i hu­ set, og det lykkedes at skaffe penge til at købe det og føre det tilbage til stilen fra cirka 1850. Huset var gammeldags indrettet med stald i den ene ende og havde al­ drig haft indlagt vand. ”Det ville mor ikke have. Eller må­ ske havde hun ikke råd,” siger Lilli Pe­ dersen, mens hun viser rundt i huset, der har brostensbelægning i køkke­

64

Ældre Sagen NU februar 2015

net, blåt køkkentøj fra hele Læsø på væggene og et åbent ildsted til at lave mad på. På et tidspunkt blev der dog indlagt el. ”Men det skete sent, for vi hav­ de ikke elektricitet til min konfirma­ tion,” husker Lilli Pedersen.

Høkassen var mormors

”Men der var ikke meget indbo tilba­ ge, så meget af det har vi fået done­ ret efterfølgende. Mange Læsøboere er kommet med blåemaljeret køkkentøj til huset,” fortæller Lilli Pedersen. Men enkelte ting har altid hørt til i det. ”Kaffemøllen og høkassen har været min mormors, kaffekanden har været min mors.” Og den store, tunge dragkiste i stu­ en har altid været der, og på den står et billede af Lillis tipoldemor i en tra­ ditionel Læsø­dragt. På et tidspunkt, før museet overtog huset, drømte Lille Pedersen om selv at flytte tilbage, men hun indrømmer, at det var en urealistisk drøm, for hun og hendes mand drev taxiforretning og havde fem børn. Det lille, lave hus var slet ikke stort nok til hverken bør­ nene eller taxiforretningen. ”Mor var jo lidt forstemt over at se sit hus forfalde, så derfor blev hun virkelig glad for at opleve, at det blev sat i stand og nu er en del af museet,” fortæller Lilli Pedersen og tilføjer, at hun har svært ved at tænke på huset

”Jeg tænker ikke på det som et museum,” siger Lilli Pedersen, der viser turister rundt i et af Læsøs fineste tanghuse.

Profile for Ældre Sagen

MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2015  

Gamle drenge spiller bold || Arbejde adler|| Laboro, ergo sum || Netværket og Eksperterne || Flere og fl ere udskyder pensionen ·|| Guide |...

MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2015  

Gamle drenge spiller bold || Arbejde adler|| Laboro, ergo sum || Netværket og Eksperterne || Flere og fl ere udskyder pensionen ·|| Guide |...