v. Karin Schmidt Andersen

Der indkaldes hermed til stiftende generalforsamling i Foreningen af præliminære organister onsdag den 17. maj 1972 kl. 13.15 i Søborgmagle kirke.

Sådan kan man læse i Organistbladets aprilnummer fra 1972. I samme blad fremgår det, at den stiftende generalforsamling fandt sted i forbindelse med at Dansk Organist og Kantor Samfund afholdt årsmøde. Af programmet kan man også se, at efter den stiftende generalforsamling i FPO fulgte kl. 14.00 generalforsamling i DOKS.

Hermed var Organistforeningen grundlagt og en opsplitning i to foreninger en realitet. Det er værd at bemærke at dannelsen af den nye forening ikke skyldtes interne uoverensstemmelser i medlemsskaren, men var begrundet i ydre omstændigheder. Tjenestemandsreformen i 1969 havde skabt ændringer, der blandt andet resulterede i nye hovedorganisationer og nye grænser for aftaleretten. Man indså, at for at kunne varetage medlemmernes interesser bedst muligt, måtte man tilpasse sig den nye virkelighed og resultatet blev altså, som vi nu har kendt i 50 år, to foreninger.

Kigger man tilbage i datidens Organistblade, virker det til, at man i begyndelsen langt hen ad vejen arbejdede i et fællesskab på vegne af de respektive foreningers bestyrelser og medlemmer. Det viser, at der trods delingen stadig var et tæt og nært forhold mellem FPO og DOKS.

Meget vand er løbet gennem åen siden da. Med kirkemusikskolerne kom en selvstændig kirkemusikeruddannelse uden for konservatorierne, og det er naturligt, at FPO fik behov for en stærkere foreningsprofil. Interessevaretagelsen for de to foreningers medlemmer var ikke nødvendigvis styret af de samme målsætninger og behov, og det var nok uundgåeligt, at der opstod situationer, hvor man så forskelligt på væsentlige emner.

I 2001 førte det til, at samarbejdet mellem de to foreninger ophørte på en række områder. Det var tydeligt, at foreningerne hver for sig havde behov for at finde deres egen identitet og ståsted som faglige organisationer. Det er dog værd at bemærke, at politisk og forhandlingsmæssigt har der fra 1972 været opretholdt en ubrudt og tæt kontakt mellem foreningerne. Tiden efter adskillelsen har blot understreget, hvor vigtigt og frugtbart dette parløb er.

Begge foreninger har i årenes løb udvist stor vilje til samarbejde, og i dag, 50 år efter adskillelsen, er det glædeligt at kunne konstatere, at vore foreninger har evnet at stå sammen, og at samarbejdet fungerer aldeles fortræffeligt. Det er til daglig nytte, at vi på det organisatoriske plan har tæt kontakt og vidensdeling. Det styrker vore foreninger og gavner vore medlemmer.

Organistforeningens jubilæumsår er en god anledning til at huske på vore fælles rødder, for der er mellem vore organisationer og medlemmer et slægtskab, der bygger bro, der hvor nuancer adskiller os. Fra alle i DOKS skal der lyde en tak til Organistforeningens medlemmer, bestyrelse og sekretariat for godt familieskab. Vi ser frem til en fortsat styrkelse af vores samarbejde og relationer i de kommende år.

Organistforeningens 50 år som faglig organisation er værd at fejre. Hjertelig tillykke med jubilæet!