v. Knud Damgaard Andersen

Organistforeningen har til formål at udøve forhandlings- og aftaleretten for foreningens medlemmer samt varetage medlemmernes faglige og kunstneriske interesser i bred forstand – herunder virke til styrkelse af standens og de enkelte medlemmers faglige og kunstneriske niveau. Det er derfor vigtigt, at foreningen er engageret og repræsenteret i forskellige sammenhænge, hvor organistfagets indhold, uddannelse og efteruddannelse diskuteres. Således har FPO og nu Organistforeningen været repræsenteret i kirkemusikskolernes bestyrelser, Kirkeministeriets uddannelsesudvalg og siden 2009 i Folkekirkens Brancheudvalg under Kompetencesekretariatet.

Gennem foreningens nu 50-årige historie er der samfundsmæssigt og kulturelt sket en udvikling med store forandringer til følge, hvilket også ses på det kirkelige og kirkemusikalske område. Spørgsmålet er så, hvordan organistens uddannelse og kvalifikationer harmonerer med virkeligheden på den kirkemusikalske arbejdsplads anno 2022.

For at give et billede af dette kastes i det følgende et historisk blik på organistens uddannelsesmæssige baggrund set i forhold til arbejdet i folkekirken.

Gennem mere end 200 år har der været en samklang mellem skole og kirke. Det var skolens opgave at lære eleverne salmer til brug i kirken. I landsbykirkerne var det læreren, der var kirkesanger eller organist. Og i læreruddannelsen indgik kirkesang og orgelspil.

Med læreruddannelsen fra 1966 faldt kirkesangen ud af uddannelsen, og i 1977 ophørte seminariernes orgelprøve (”den lille organisteksamen”). I 1965 indførtes en enklere orgelprøve end de hidtil kendte organistuddannelser ved konservatorierne – prøven fik benævnelsen ”Præliminær Orgelprøve” eller PO-prøven. Denne prøve var tænkt som en vej til at afhjælpe organistmanglen i landsbykirkerne og de mindre bykirker, men også som en højnelse af det musikalske niveau i overensstemmelse med tidens krav.

Fagmæssigt var PO-prøven inspireret af konservatoriemodellen, med undervisning i orgel (kirkespil og kunstspil), liturgi, korledelse og musikteori samt de almindelige konservatoriefag, klaver, hørelære og musikkundskab. Konservatorierne eksaminerede de første PO’ere i 1968, og i 1975 fik lærerseminarierne mulighed for at tilbyde prøveaflæggelse af den nye orgelprøve.

I 1979 oprettedes i Løgumkloster den første kirkemusikskole som en særlig institution til uddannelse og efteruddannelse af musikere og sangere til Den Danske Folkekirke. Året efter fulgte oprettelsen af endnu en kirkemusikskole i Vestervig. Med Kongelig anordning af 14. oktober 1983 fik disse kirkemusikskoler eksamensret og kunne således tilbyde undervisning og eksamensaflæggelse til organister og kirkesangere. I 1992 blev den tredje kirkemusikskole oprettet på Sjælland, fra 1994 med egne lokaler i Roskilde.

I dag er landets tre kirkemusikskoler i praksis ene om at uddanne kirkesangere og det, som tidligere kaldtes PO-organister.

Frem til 2013 har kirkemusikskolernes studieplaner i store træk været en videreførelse af den oprindelige ”konservatoriemodel”, dog med en skærpelse af det faglige niveau og indførelsen af faget brugsklaver i studieplanen for organister fra 1999.

Skoleloven fra 1975 medførte en adskillelse af skole og kirke. Deraf fulgte, at den grundlæggende dannelsesopgave med formidling af folkekirkens kristne kultur, sang- og musiktradition nu hvilede på kirken selv. Mange nye tiltag af pædagogisk art fulgte fra kirkens side – korarbejdet samt konfirmand- og minikonfirmand-arbejde opprioriteredes, andre musikgenrer kom ind i det kirkelige repertoire, og den nye salmebog og koralbog kom i 2003. Samlet set en betydelig aktivitetsudvidelse, som fik indflydelse på kirkemusikernes virkefelt.

Fra starten af studieåret 2013/14 tog kirkemusikskolerne en ny studieplan i brug til afløsning af den forrige fra 1999. Hensigten med planen var at give svar på tidens kirkemusikalske udfordringer. Den tidligere Præliminære Organisteksamen (PO) kom i den nye studieplan til at hedde Kirkemusiker med Orgel og Korledelse (KMOK). Ikke kun titlen blev ændret – på indholdssiden skete der en opprioritering af klaverspillet, indførelse af fællestimer med mulighed for gudstjenestepraksis samt indførelse af faget formidling som en del af det nye fag musikforståelse.

Selvom den nye studieordning blev indført, vil der i en årrække være organister med forskellige grunduddannelser og dermed et behov for faglig opgradering gennem efteruddannelse.

Udviklingen på det kirkemusikalske uddannelsesområde kan ses som en konsekvens af, at kirkemusikerhvervet er blevet et selvstændigt erhverv – et lønarbejde på lige fod med andet arbejde.

Med samfundets sekularisering i almindelighed blev båndene mellem skole og kirke færre (jf. skoleloven af 1975), og det var ikke længere en selvfølge, at læreren også var kirkesanger eller organist. Og for de PO’ere, der måtte ønske en ansættelsesmæssig kombination mellem skole og kirke, blev dette vanskeliggjort på grund af uddannelsernes forskellige varighed og forskellige lønindplaceringer.

Kirkemusikerhvervet blev således – også i de mindre kirker – et selvstændigt erhverv, hvor der i lighed med det øvrige arbejdsmarked fandtes regulativer og cirkulærer for løn‐ og ansættelsesvilkår, og i de senere år almindelige overenskomstvilkår. Forholdet mellem menighedsråd og kirkemusiker som et entydigt interessefællesskab kom under pres, og der opstod et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold, hvor parterne organiserer sig i interesseorganisationer/faglige organisationer.

Med menighedsrådenes mere fremtrædende rolle som arbejdsgiver fulgte også, at rådene sætter rammerne med fokus på menighedens liv og vækst. Gennem målsætningsdiskussioner følger overvejelser over, hvilke mål man ønsker at nå gennem aktiviteter ud fra de til rådighed værende midler. Dette resulterer ofte i prioritering af forskellige indsatsområder. Og i mange tilfælde får dette indflydelse på sognets kirkemusikalske aktiviteter, for eksempel satsning på babysalmesang, sangaftener for menigheden, nye gudstjenesteformer eller ”rytmisk musik” i kirken.

Samlet set har de seneste årtiers udvikling på den kirkelige arbejdsplads og de mange forskellige nyskabelser ført til udvidelser af det kirkemusikalske arbejdsområde og dermed også nye krav til de kirkemusikalske kompetencer.

Organistforeningen (tidligere FPO) gennemførte i 2008 en empirisk undersøgelse af stillingsannoncer fra forskellige årgange af foreningens medlemsblad (1989 og 2006). På den baggrund kunne der påvises nogle tendenser i forhold til stillingsstørrelse og indhold. På indholdssiden afdækkede undersøgelsen en stigende mangfoldighed i de kompetencer, som menighedsrådene efterspørger.

Undersøgelsen bekræftede formodningen om, at der over en periode på ca. 20 år var sket en udvikling på det kirkemusikalske arbejdsområde, som bevirkede et behov for en mangfoldighed af kompetencer hos kommende organister. Sammenfattende kunne det af undersøgelsen uddrages, at kirkemusikernes arbejdsgivere i stigende omfang efterspørger kirkemusikere, der besidder såvel brede musikalske kompetencer som mere vidtgående kompetencer inden for pædagogisk formidling end de, der kan rummes i de eksisterende kirkemusikalske grunduddannelser.

Med udgangspunkt i annonceundersøgelsens resultater tog Organistforeningen initiativ til et omfattende udviklingsarbejde på efteruddannelsesområdet. Med støtte fra kompetencefondsmidler samt rådgivning fra SCKK (Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling) etableredes i 2009 projektet ”Kirkemusikalsk kompetenceudvikling i Folkekirken”. Projektets styregruppe bestod af repræsentanter fra Kirkeministeriet, arbejdsgivere og arbejdstagere samt kirkemusikskolerne. Målet med projektet var udarbejdelse af en systematisk efteruddannelse på områder, som skulle matche såvel organisternes behov som menighedernes efterspørgsel på nye kompetenceområder. Ved afslutningen af projektet i 2014 var der beskrevet en systematisk uddannelsesmodel med seks kompetenceområder, som bygger på kirkemusikernes grundkompetencer. For hvert af områderne var der udviklet en række kortere og afgrænsede efteruddannelsesforløb, som i pilotforløb var afprøvet af mere end 200 kursusdeltagere.

I den afsluttende projektevaluering gav deltagerne udtryk for et ønske om et videregående forløb på et højere niveau. I tillæg til dette gav annonceundersøgelsen et fingerpeg om, at der i menighederne kunne være behov for medarbejdere med særlige kompetencer.

Med afsæt i resultaterne fra dette første efteruddannelsesprojekt dannedes i 2015 et nyt projekt:

En undervisningssituation fra fagpakken om ledelse af sang- og salmearrangementer, som fandt sted på Diakonhøjskolen ved Aarhus i 2018. Denne eftermiddag med seminarielektor Erik Lyhne, som fortæller om skolesangens historie.

Foto: Johannes Konstantin Neergaard

”Praksisrettet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i Folkekirken”, også kaldt ”Fagpakkeprojektet”.

Ideen med dette projekt var at samle allerede udviklede kurser – suppleret med nye – i nogle praksisrettede fagpakker, som kunne udgøre en samlet kompetenceprofil på områder som for eksempel minikonfirmandundervisning, ledelse af folkelig fællessang, korarbejde og skole/kirke-samarbejdet. Det overordnede mål var at videreføre det tidligere efteruddannelsesprojekt i retning af kompetencegivende videreuddannelse på et højere niveau.

Fagpakkerne skulle tilbyde deltagerne en praksisrettet kompetenceudvikling i form af en række teoretiske og praktiske fagmoduler, hvor praksiserfaring kobles med teoretisk refleksion på et akademisk niveau. Ideen var, at modulerne kunne fungere som et system af byggeklodser, der hver især giver en selvstændig kompetence og kan tages enkeltvis. Tilsammen giver fagpakkens moduler brede kompetencer på specifikke områder gennem en vekselvirkning mellem teoretisk viden og praktiskmusikalske færdigheder.

Projektet viste, hvordan man kan udfylde et behov for efter- og videreuddannelse i forhold til de krav, der i dag ligger i kirkemusikernes arbejdsopgaver. Her viste fagpakkerne sig som et relevant efteruddannelsestilbud på et indholdsmæssigt og kvalitativt højt niveau, og det er Organistforeningens opfattelse, at de i en eller anden form bør overvejes implementeret som videreuddannelse i forhold til kirkemusikskolernes grunduddannelser for organister, kirkesanger og korledere. Fagpakkerne har fagligt og niveaumæssigt potentiale til at indgå som en del af uddannelser på diplomniveau.

For at bidrage til en kvalifikation af det videre arbejde med kompetenceudviklingsmuligheder for organister har Organistforeningen stået bag undersøgelser af medlemmernes behov, interesse og muligheder for efteruddannelse. Det skete dels i form af en ”analyse af kompetencebehov hos KMOK-uddannede organister” i 2017 og dels i form af en medlemsundersøgelse i 2019/2020.

Seks kompetenceområder: • Musik og liturgi • Det musikalske håndværk • Ledelse af kor og musikaktivitet • Kirkens musik- og kulturarbejde • Folkekirken som arbejdsplads • Administration, formidling og kommunikation.

Seks fagpakker: • Sang, spil og bevægelse i kirken for 0-5-årige • Samarbejde, ledelse og PR med fokus på kirkemusikalske aktiviteter • Tilrettelæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i folkekirken • Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert– og gudstjenestearbejde • Udvikling af særlige gudstjenester – tilrettelæggelse og udførelse • De vokale udtryk - Korledelse i bred stilvifte

Læs mere på organistforeningen.dk under Faget > Uddannelse og kurser > Kirkemusikalske fagpakker

Undersøgelsen fra 2017 havde samtidig til formål at komme med input til en fælles vision og strategi, som de tre kirkemusikskoler samme år formulerede for første gang. Analysen blev bestilt af Organistforeningen hos Oxford Research, som efter omfattende dokumentstudier suppleret af fokusgruppemøder og individuelle interviews kunne fremlægge en analyse af, hvordan mulighederne for uddannelse og efteruddannelse af kirkemusikere med orgel og korledelse kunne siges at dække de aktuelle behov i folkekirken. Desuden kunne under-

Chefanalytiker Sandy Brinck fra Oxford Research præsenterede på Organistforeningens stævne i 2017 hovedresultaterne fra analysefirmaets undersøgelse af organisters kompetencebehov, som Organistforeningen havde bestilt.

søgelsesrapporten bidrage til en formulering af en organist-kompetenceprofil, hvor der blev skelnet mellem faglige kernekompetencer, supplerende fagkompetencer og almene kompetencebehov.

I undersøgelsens konklusion fremhævede analysefirmaet blandt andet nogle tydelige behov i forhold til mestring af ”rytmisk kirkemusik” samt kompetencer til at indgå i et teamsamarbejde om gudstjenester og andet. Samtidig var det ifølge Oxford Research tydeligt, at en imødekommelse af de aktuelle kompetencebehov ikke alene forudsætter, at uddannelsesudbuddet er til stede. Der skal også i menighedsrådene være en velvilje til at efteruddanne organisterne, hvilket både handler om at betale selve kurset og at frigive tid til efteruddannelse.

Dette og meget andet blev Organistforeningens medlemmer bedt om at forholde sig til i forbindelse med medlemsundersøgelsen, som foreningens sekretariatet gennemførte via et spørgeskema i slutningen af 2019. På baggrund af svar fra mere end 250 medlemmer viste undersøgelsen blandt andet, hvilke faktorer der udgør de væsentligste barrierer for efter- og videreuddannelse blandt medlemmerne. Med hensyn til spørgsmålet om menighedsrådenes opbakning viste undersøgelsen, at denne især kan være en ”mangelvare” for organister i lidt mindre stillinger. Medlemsundersøgelsen gav en række interessante resultater, som Organistforeningens bestyrelse har inddraget i sit fortsatte uddannelsespolitiske arbejde, naturligvis sammen med erfaringerne fra projekterne og Oxford-undersøgelsen. Spørgeundersøgelsen gjorde det blandt andet tydeligt, at man blandt organister med en relativt lav anciennitet er størst parathed til efter- og videreuddannelse. Og som et lidt mere kuriøst fund viste det sig, at en forholdsmæssig stor kønsmæssig skævhed blandt deltagerne på fagpakkerne ikke var tilfældig: At dømme ud fra svarene var kvinderne faktisk en del mere interesseret i efteruddannelse end mændene.

Deltagerne forholdt sig samtidig til det specifikke udbud af fagpakker i projektet, som blev evalueret i 2020. Generelt gav undersøgelsen nyttig viden om medlemmernes parathed i forhold til at deltage i efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Organistforeningen har som beskrevet arbejdet for at sikre en faglig velfunderet, kvalitetssikret og tidssvarende grunduddannelse – tillige med ad politisk vej at skabe muligheder og rammer for, at medlemmernes ønsker og behov for efteruddannelse imødekommes med relevante tilbud om efteruddannelser.

Det har længe været forbundet med vanskeligheder at redegøre for, hvorledes grunduddannelsen og efteruddannelserne placerer sig i forhold til uddannelsesmæssige niveauer i sammenligning med danske uddannelser generelt. Derfor var det vigtigt for Organistforeningen, at de seks fagpakker blev udviklet og beskrevet i de gængse termer for uddannelsesbeskrivelse, så de indholdsmæssigt, omfangsmæssigt og kvalitativt svarede til niveauet for diplomuddannelser (niveau 6 i Den nationale Kvalifikationsramme).

Der lå i denne bestræbelse et ønske om en tydeliggørelse af, hvor både grunduddannelsen og efteruddannelserne ligger i en samlet uddannelsesstruktur, der ikke blot omfatter kirkemusikskolerne, men også andre kirkemusikalske uddannelser. Ud over at få placeret efteruddannelserne på diplomniveau, fremførtes tanken om at få grunduddannelsen akkrediteret på akademiniveau.

Det er Organistforeningens politiske målsætning at forsøge at bane en farbar vej for disse tanker i de kommende år. Indbygget i ambitionerne er helt grundlæggende at sikre både KMOK-grunduddannelsen og efter- og videreuddannelser som attraktive og velbeskrevne uddannelsesforløb, der muliggør, at aftagersiden præcis ved, hvilket niveau der er tale om, og som samtidig giver mulighed for individuel specialiseret, behovsfunderet og efterspurgt kompetenceudvikling.

KMOK’ere varetager en betragtelig del af kirkemusikken rundt omkring i landets kirker. Det skal de blive ved med, og derfor er det helt afgørende kontinuerligt at arbejde for at bevare og udvikle grunduddannelsen såvel som efter- og videreuddannelserne.

Knud Damgaard Andersen er næstformand for Organistforeningens bestyrelse siden 2008 foreningens repræsentant i Folkekirkens Brancheudvalg under Kompetencesekretariatet. Til daglig ansat som blandt andet kursusadministrator på Vestervig Kirkemusikskole og som organist i Sydvestmors Pastorat. Han var desuden projektleder på de to efteruddannelsesprojekter, som beskrives i artiklen.

For Organistforeningens bestyrelse har uddannelsespolitik været et vigtigt fokusområde, ikke mindst op gennem 2010’erne, og siden 2016 har bestyrelsen konstitueret sig med et særskilt uddannelsespolitisk udvalg. Her er det bestyrelsen, som den så ud i 2021-2022. Fra venstre: Jørgen Kleon Jeppsen, Mette Bredthauer, Karin Bitsch Antonsen, Teresemarie Lisiux, Ingrid Bartholin Gramstrup, Knud Damgaard Andersen og Henriette Hoppe.