v. Christian Holdensen og Inger-Marie Riis

Der var engang en lille flok organister, der dannede en forening. Foreningen fik navnet FPO, hvor Kim og senere Egon i mange år havde en plan.

Foreningen var lille i begyndelsen. Som årene gik og antallet af organister tilsluttede sig Egons planer, fik Egon behov for hjælp fra andre organister.

I 1996 bidrog Egon til etablering af tillidsrepræsentantordningen. Tillidsrepræsentanterne hjalp Egon med at hjælpe organister rundt i det danske land med at tælle stillinger op, lytte til organister og menighedsråd, der havde spørgsmål og problemer. Egon tog sig af de store ting og forhandlede aftalerne på plads i Kirkeministeriet.

I 2005 forlod Egon sit kontor i Billund og blev erstattet af Anders.

Årene gik, og med Anders’ ihærdige arbejde fik alle organister en ny overenskomst. Foreningen skiftede navn fra FPO til Organistforeningen.

Nu skulle organisterne ikke kun spille, men også være med til at søge om mere i løn sammen med tillidsrepræsentanterne, forhandle arbejdstid og meget andet. Tillidsrepræsentanterne skulle forhandle og af og til kæmpe for at skaffe organisterne timer nok til forberedelse og spille til fest såvel som til sørgelige begivenheder. Arbejdstiden skulle planlægges, og organisterne fik rettigheder som nogle menighedsråd stod uforstående over for.

Mange menighedsråd var fortvivlede. I må forstå, at vi er et serviceorgan, og vil gerne have jer organister til at spille på alle tidspunkter, siger menighedsrådene. Selv 12 år efter den ”nye” overenskomst kender ikke nær alle menighedsråd reglerne. Kan det virkelig passe, at vores organist, der er ansat på hele 12 timer hver uge, ikke kan spille til begravelser alle dage, spørger rådsmedlemmerne?

Ikke så sjældent måtte tidlidsrepræsentanterne ud for at hjælpe de arme organister. Fælles er vi stærke, måtte organisterne sande, og da foreningen stadig ”kun” er ”lille”, er Organistforeningen afhænge i frivillige kræfter som tillidsrepræsentanterne.

Det hele er ikke bare et eventyr, men på den baggrund er vi nået til det, vi er i dag. Sammenhold med utrættelige engagerede organister, der også interesserer sig for løn og arbejdsforhold, og som sammen med sekretariatsmedarbejdere kan løfte foreningen i et nutidigt arbejdsmarked.

For at organisterne kan spille til deres dages ende, må vi sande, at der er brug for tillidsmænd.