Ravmanden

John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet

Flemming laver ikke smykker af sit rav. Han samler det blot, og når nogle af hans mange favorit-stykker kommer på bordet, så er han en gudsbenådet fortæller, der stort set har en god historie om hvert eneste større stykke. Foto: John Frikke

Flemming verarbeitet seinen Bernstein nicht zu Schmuck. Er sammelt ihn ganz einfach. Und wenn er seine Lieblingsstücke auf dem Tisch auslegt, ist er zudem ein begnadeter Erzähler, denn zu fast jedem der größeren Stücke gibt es eine schöne Geschichte.

Flemming does not use his amber for making jewellery. He merely collects it. He has a marvellous and unique story to tell about each and every one of his favourite pieces.

Det hele startede, da han levede sine første 14 år i Ho. Her var bedstefaren (og dennes far) om sommeren fårehyrde på halvøen Skallingen, og allerede som syvårig fulgte Flemming bedstefaren på ravjagt på stranden. Både på Skallingen, ved Hvidbjerg Strand og oppe ved Blåvandshuk, som nok er Danmarks bedste sted at drive ’ravjagt’. Dér blev kimen lagt, men det var først en del år senere, da familien var flyttet til Oksbøl, og da han havde stået i lære som mekaniker, været soldat og var blevet gift, at det for alvor startede. Det var i første halvdel af 1970’erne, og bedstefar var atter på spil. Med ordene ’det er ravvejr, knægt’ beordrede han bogstaveligt talt Flemming på stranden, og der skete det uundgåelige for ham: ’Først tager manden ravet – så tager ravet manden’!

I de unge år kombinerede Flemming ravsamleriet på stranden med også at sætte garn og fange en del fisk. På den måde kunne han supplere husholdningen ved at fange til eget forbrug og ved at sælge fisk til kroen i både Blåvand og Ho.

Flemming ånder og lever for ravet og har for længst overgivet sig til det. Der er tilbragt uendeligt mange timer med det – både dag og nat. Hans fund overgår de flestes, og han bærer med rette tilnavnet ’Ravmanden fra Oksbøl’.

Interessen for at samle rav deles med andre – på godt og ondt. Et par af de ligeså garvede samlere er Flemmings ’makkere’ på stranden, men de fleste er konkurrenter og direkte modstandere i jagten på strandens guld. Derfor kan Flemming også mange historier, som bygger på helt særlige situationer, hvor der har været ’store dage’ og lidt for meget ’trængsel’ ved de pletter af helt særligt opskyl, som bærer godt med rav, og som en sjælden gang lander på stranden.

Den 13. november 1982 er fx én af de mange dage, som han husker, for her var han og hans makker tidligt om morgenen de første ved fem ’kager’ af lovende opskyl, som ved faldende vand landede på stranden på Skallingen. De kørte på deres knallerter, og det udviklede sig til et veritabelt ’rav-ræs’, for flere motoriserede raventusiaster var på vej. Men de to var forrest, og Flemming glemmer aldrig, hvordan han alene kunne samle hele 1875 gram Nordsø-rav i gode stykker på bare én vandtid – heriblandt to flotte stykker på henholdsvis 304 gram og 130 gram. Bare et eksempel på en gylden dag blandt de mange grå, hvor turene op og ned af stranden bragte meget lidt med sig.

Som andre garvede ’ravbisser’, afsøger Flemming Hansen stranden fra sin knallert. På den måde kommer han hurtigere frem end de fleste og kommer ofte først, når der lander opskyl på stranden. Foto: John Frikke

Wie andere eingefleischte ‚Bernsteinjäger sucht Flemming Hansen den Strand von seinem Moped aus ab. So kommt er schneller als andere an Ort und Stelle und ist häufig der Erste am Strand, wenn Schwemmgut anlandet.

Like other seasoned amber enthusiasts, Flemming Hansen scours the beach on his moped. That means he gets there ahead of most people. Often, he does not arrive until the flotsam gets washed up on the beach. Rav har mange former og farver, men det er især det gule og hvide ’mælkerav’, som Flemming holder af. Det er efter hans mening det smukkeste, og så kan det ligne alverdens ting, når man sådan først studerer stykkerne nærmere. Foto: John Frikke

Bernstein kommt in vielen Formen und Farben vor, Flemming schätzt insbesondere den gelben und den weißen ‚Milchbernstein‘. Den findet er am schönsten und wenn man ihn näher betrachtet, sieht er allen möglichen Dingen ähnlich.

Amber comes in many different shapes and colours, but Flemming’s favourite is the yellow and white ‘milky amber’. In his opinion, it is the most beautiful and, when you look really closely at the chunks, they resemble all manner of things

Med et særligt glimt i øjet mindes Flemming også de gode vintre i første halvdel af 1980’erne. Det var koldt, og der var is, så det var både farligt og bøvlet at samle rav, men udbyttet var enestående! "Det var dengang man kunne finde rav", som han udtrykker det. Han alene samlede fra 1982 til 1985 53 kg rav i 'pastoratet', og en sådan periode er helt enestående – selv i Flemmings tilfælde.

Flemming har i sine 50 år med ravet samlet et sted mellem 250 og 300 kilo, så der er ikke noget at sige til, at han er storleverandør til ravmuseet på Tirpitz i Blåvand – Vardemuseernes flotte museum, som er gået hen og blevet en attraktion i verdensklasse. Her kan man nyde synet af store dele af sin enorme samling.

At færdes på strandene ved Vestkysten og på vadehavsøerne i al slags vejr og på alle tider af døgnet er ikke ufarligt. Derfor kan Flemming også fortælle om adskillige livstruende hændelser. Både for ham selv, men også for andre på stranden, som de garvede har reddet i sikkerhed. Pludselig havgus og tåge, overraskende tidevand, landskaber, der skifter karakter, indre kompasser i vildrede, tordenvejr og bløde huller på stranden, bare for at nævne nogle af de mange farer. Samtidig kan ravjagten virke som narkotika på de ’ramte’, som pludselig ikke kan styre deres trang til at komme på stranden, og som får stress, når de ikke er der. Det tager folk! Måske derfor består den hårde kerne i Flemmings område blot af seks–syv virkeligt garvede ravsamlere.

I øvrigt er Flemming den mest kendte af dem, for han deler gerne sin viden om ravet med vi andre. Således er han kendt fra mange medier og har optrådt gentagne gange i både tysk og dansk tv, bl.a. i Søren Ryges fine portræt 'Ravmanden fra Oksbøl'.

På ravmuseet i Tirpiz ved Blåvand, kan man opsamle megen god viden om ravet og dets historie og bl.a. få indsigt i, hvad man har brugt rav til. Her er det montren med selveste Operahuset i Sydney bygget op i rav. Foto: Mike Bing/Tirpitz

Im Bernsteinmuseum an der Tirpitz-Stellung bei Blåvand kann man viel über Bernstein und seine Geschichte lernen und erfährt, wofür Bernstein verwendet worden ist. Hier der Schaukasten mit einem aus Bernstein hergestellten Modell des Opernhauses in Sydney.

The Tirpitz amber museum near Blåvand is hugely informative about amber and its history, and visitors can learn about the various uses of amber. Here is the display case with a model of the Sydney Opera House, constructed entirely out of amber.

Ravmanden har næse for at finde de smukke, gyldne stykker af forstenet harpiks, og et uundværligt redskab er rav-kesen. Foto: John Frikke

Der Bernsteinjäger hat ein gutes Feeling dafür, wo die schönen, goldfarbenen Stücke aus versteinertem Harz zu finden sind. Für die Suche benötigt man unbedingt einen Bernstein-Kescher.

The ‘amber man’ has a good nose for finding the beautiful golden chunks of fossilised resin. An indispensable tool is the rav-kesen - a cross between a sieve and a shovel.

Tidevandskalender, varmt tøj og gummistøvler, et ravnet/en kese, eventuelt en ravlygte med ultraviolet lys, en lille lukket beholder til ravet.

Tirpitz, Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand Rosenborg Slot, Øster Voldgade 4A, 1350 København Københavns Ravmuseum, Kongens Nytorv 2, 1050 København K

Rav er forstenet harpiks fra forhistoriske træarter som fx guldlærk. En betingelse for at det dannes, er dog, at harpiksen skal have ligget i havet i mindst 30-50 millioner år, hvor iltfrie forhold og trykpåvirkninger omdanner den til rav. Det ældste rav i verden er op mod 235 millioner år gammelt. I Danmark er det ældste fundet på Bornholm og dateret til at være 170 millioner år.

Ravs massefylde er blot en anelse højere end vands. Derfor findes rav ofte som opskyl på strande, og rav skyllet ind fra havet betragtes som finere end det rav, man graver ud af jorden i bl.a. Polen og Baltikum. Er man meget heldig, kan man finde fossiler af bl.a. insekter i ravklumper.

Rav kan findes flere steder i verden. Helt siden oldtiden har mennesker brugt rav og ravsmykker som et betalingsmiddel, og gennem tiderne har det også været anvendt som en slags vidundermiddel mod forskellige skavanker. Med tiden er der derfor mange fortællinger og myter om ravet, der ofte betegnes som ’havets guld’.

Det rav, vi finder langs de danske kyster, kaldes baltisk rav og er 30-50 millioner år gammelt. De ’baltiske ravskove’ dækkede en stor den af Skandinavien og østersøegnene, og forhistoriske floder og istidernes gletsjere har transporteret ravet til bl.a. Nordsøen. Her skyller storme og strøm ravet frit, og vi kan samle det op på strandene. Ligesom mennesker har gjort i tusinder af år.

Der kan findes rav langs alle danske kyster, men især ved den jyske vestkyst, Vendsyssels østkyst og Læsø. Strandene i Nationalpark Vadehavet - ved Blåvandshuk og Hvidbjerg, på Skallingen, Fanø og Rømø – skiller sig ud som de allerbedste. Her kan du med lidt held og tålmodighed finde ravstykker, der kan blive til smukke smykker eller blot pynte hjemme i vindueskarmen.

Ravet findes især i opskyl med træ/pinde, søstjerner, muslinger og tang. Et trick er at følge mågerne på stranden, for de søger nemlig efter føde her. Og opskyl af den slags

John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet

Stranden ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, er et af de bedste steder i kongeriget at gå på ravjagt. Foto: John Frikke

Der Strand bei Blåvandshuk am westlichsten Punkt Dänemarks gehört zu den besten Stellen des Landes für die Bernsteinsuche.

Blåvandshuk, the beach at the westernmost point of Denmark, is one of the best places in the kingdom to go amber hunting.

Det er i opskyl med bl.a. pinde og skaller, at ravet lander på strandene, og det er en fin oplevelse at søge efter de gyldne klumper. Vintermånederne er bedst, for når vandet er koldt, bærer det ravet bedre. Foto: John Frikke

Bernstein wird u. a. zusammen mit Stöcken und Schalen an den Strand geschwemmt und es macht Spaß, nach den goldfarbenen Klumpen zu suchen. Die Wintermonate eignen sich am besten, denn wenn das Wasser kalt ist, trägt es den Bernstein besser.

Amber gets washed ashore with sticks and shells. Searching for the golden lumps is a great experience. The winter months are best, because cold water carries the amber better.

’lander’ typisk på faldende vand, så kendskab til tidevandsrytmen er også en vigtig forudsætning for succes. Vejret har også stor betydning. Kort fortalt er godt ravvejr, at det skal blæse kraftigt fra nordvest i mindst tre-fire dage, hvorefter vinden skal lægge sig og dreje til sydøstlig eller nordøstlig retning, så der bliver svag fralandsvind. Så kommer opskyllet, og nogle gange er der rav i!

Da ravjagt er bestemt af tidevandet, må man være klar til at gå på jagt både dag og nat. Til natlige togter på stranden får man brug for en form for lys, og i den forbindelse kommer vi ikke uden om den såkaldte ravlygte. Det er en ny type lommelygte, der udsender et ultraviolet lys, der får rav til at lyse op i en blå eller gul farve.

UV-lygten har virkelig skilt vandene. Mange ’gamle’ ravsamlere betragter det som en slags ’snyd’ at benytte den, som også har betydet, at antallet af natlige ravsamlere er steget voldsomt. Men uanset hvad, så bliver mange grebet af jagtinstinktet, når de opdager, at det faktisk kan lade sig gøre at finde et smukt stykke rav i vandkanten. Samtidig er ravjagt en god beskæftigelse, når vejret ikke er til solbadning, for det skal faktisk helst være koldt og råt, inden ravet for alvor skyller ind til kysten.

Er man meget heldig, finder man et fossil i ravet. Ofte er der tale om insekter, men det kan også være andre dyr, som blev fanget af harpiksen dér for mange millioner af år siden. Foto: John Frikke

Mit richtig viel Glück findet man ein Fossil im Bernstein. Meist sind es Insekten, es kann sich aber auch um andere Tiere handeln, die dort vor Millionen Jahren im Harz eingeschlossen wurden.

If you are really lucky, you will find a fossil in the amber. It could be an insect, but you can also find other creatures that were trapped in the resin millions and millions of years ago.

Bernstein ist versteinertes Harz vorgeschichtlicher Baumarten. Die Vorbedingung für die Bildung von Bernstein ist jedoch, dass das Harz mindestens 30-50 Millionen Jahre im Meer gelegen hat. Der weltweit ältesten Bernstein ist etwa 235 Millionen Jahre alt.

Bernstein kann man an allen dänischen Küsten finden, aber die reichsten Funde macht man an den Stränden im Nationalpark Vadehavet - bei Blåvandshuk und Hvidberg, auf Skallingen, Fanø und Romø. Mit etwas Glück und Geduld findet man dort Bernstein, aus dem man schönen Schmuck herstellen oder den man zu Hause als Dekorationsgegenstand auf die Fensterbank legen kann. Und mit richtig viel Glück findet man Fossilien, beispielsweise von Insekten, in den Bernstein eingeschlossen.

Den Bernstein findet man insbesondere in Anschwemmungen zusammen mit Holz/Zweigen, Seesternen, Muscheln und Tang. Ein Trick ist, den Möwen auf der Nahrungssuche an den Strand zu folgen. Normalerweise bleiben diese Anschwemmungen bei eintretender Ebbe am Strand zurück. Das bedeutet, dass man über den Gezeitenrhythmus Bescheid wissen muss, um Aussicht auf eine erfolgreiche Bernsteinsuche zu haben.

Auch das Wetter ist ein wichtiger Faktor. Kurz gefasst muss mindestens drei-vier Tage starker Wind aus Nordwesten wehen, der sich anschließend legt und in Richtung Südosten oder Nordosten dreht und so schwach ablandiger Wind herrscht. Dann gibt es Anschwemmungen, manchmal auch mit Bernstein!

Amber is fossilised resin from prehistoric tree species. However, for the amber to form, the resin needs to have been in the sea for at least 30-50 million years. The oldest amber in the world is around 235 million years old.

Amber can be found on all Denmark’s shores, but the beaches of the Wadden Sea National Park – at Blåvandshuk and Hvidbjerg, and on Skallingen, Fanø and Rømø – are the very best. With some patience, you may be lucky enough to find pieces of amber that can be transformed into beautiful jewellery or simply adorn a window ledge in your home. If you are really lucky, you might find fossilised insects in the amber lumps.

The best place to look for amber is among the flotsam – sticks, starfish, mussels and seaweed – that get washed up on the shore. A trick is to follow the seagulls on the beach as they search for food. Flotsam is usually washed ashore when the tide is ebbing, so knowledge of tidal rhythm is also an important prerequisite for success.

Weather also plays a major role. Put simply, good amber weather consists of a strong wind blowing from the northwest for at least three or four days, after which the wind abates and turns in a southeast or northeast direction, resulting in a gentle offshore wind. That is when flotsam get washed ashore – and sometimes that includes amber!