Sortternerne er gået på redningsflåderne

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Sortternen er en smuk og yderst elegant fugl i den danske natur, men også en af de mest sjældne. Den står opført på den såkaldte rødliste som en truet art i Danmark, og med i alt blot 50-70 par årligt skal der ikke meget til, for at vi mister den som ynglefugl. Kun tre steder i Danmark kan man finde ynglende sortterner: Vejlerne i Nordjylland, Husby Sø i Vestjylland og Tøndermarsken i Nationalpark Vadehavet. ”Bestanden i Tøndermarsken er den største og tæller over halvdelen af de danske ynglepar. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at passe på den,” fortæller John Frikke, der er naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet.

Siden 2015 har nationalparken sammen med en række samarbejdspartnere (se faktaboks) arbejdet for at hjælpe den truede sortterne gennem et særligt projekt. ”Glædeligvis giver de seneste data fra sortterneprojektet forhåbninger om, at vores arbejde virker,” siger John Frikke.

En sortterneunge har vovet sig ud på et åkandeblad, mens dens søster/bror er blevet i sikkerhed på redeflåden. Foto: John Frikke

Eine junge Trauerseeschwalbe hat sich auf ein Teichrosenblatt gewagt, während das Geschwisterchen in Sicherheit auf der Nistinsel geblieben ist.

A black tern chick has dared to venture onto a water lily leaf, while its sister/brother has remained in safety on the nesting raft.

2015 50 25

2016 28 28

2017 35-40 21-28

2018 32-33

2019 43

2020 44-46 16-19

41-44

43-46

Ud over Nationalpark Vadehavet er fra dansk side Tønder Kommune, Naturstyrelsen Vadehavet, 15. Juni Fonden, Dansk Ornitologisk Forening og Fugleværnsfonden med i sortterneprojektet. Eftersom en del af sortternernes Tøndermarskbestand ofte yngler syd for (vand)grænsen deltager også tyske partnere i projektet, bl.a. Landesamt für Landeswirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, Stiftung Naturschutz og NSV Südtondern.

På oversiden af redeflåderne er der klæbet kunstgræs, og inden de søsættes, lægges der lidt mudder og plantedele, som sortternene kan fæstne deres rede på. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Auf die Oberseite der Nistinseln wurde Kunstrasen geklebt. Bevor sie dann ausgelegt werden, werden etwas Modder und Pflanzenteile ausgelegt, auf denen die Trauerseeschwalben ihre Nester befestigen können.

Artificial grass is stuck to the upper side of the nesting rafts and, before they are launched, some mud and bits of plants are added, so the black terns can attach their nests to them. Der er brug for en kano, når de kunstige redeflåder i foråret skal lægges ud til sortternerne. Efter ynglesæsonen hentes redeflåderne ind igen, og de fleste kan genbruges til næste år. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet.

Wenn die künstlichen Nistinseln im Frühjahr für die Trauerseeschwalben ausgelegt werden sollen, wird ein Kanu benötigt. Nach der Brutsaison werden die Nistinseln wieder eingesammelt, wobei die meisten im nächsten Jahr wieder verwendet werden können.

A canoe is necessary for distributing the artificial nesting rafts for the black terns in the spring. After the breeding season, the nesting rafts are brought back in, and most can be reused the following year.

’Alt optaget’. Rugende sortterner på redeflåder. Foto: Jesper Tofft

‚Besetzt‘ Brütende Trauerseeschwalben auf Nistinseln

‘No vacancies’. Black terns brooding on nesting rafts.

Projektkonsulent John Frikke er ansvarlig for projekt ’Sortternen i Nationalpark Vadehavet’. I forbindelse med udlægning af redeflåder i 2021 fortalte han en række fremmødte interessenter og mediefolk om projektet. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Der Projektberater John Frikke ist für das Projekt „Die Trauerseeschwalbe im Nationalpark Vadehavet“ verantwortlich. In Verbindung mit dem Auslegen der Nistinseln in 2021 informierte er einige interessierte Anwesende und Pressevertreter über das Projekt.

Project consultant John Frikke is responsible for the ‘Black Terns in the Wadden Sea National Park’ project. When distributing the nesting rafts in 2021, he talked to a number of stakeholders and media people about the project.

Sortternerne yngler i kolonier og anlægger fortrinsvis deres reder på flydende vandplanter. Rederne består ofte kun af få strå og plantedele – lige nok til at holde æggene tørre på den vuggende vandoverflade. Denne adfærd er ret så risikabel: Prædation fra rovdyr, oversvømmelser af rederne, storme og andet uvejr er trusler mod den skrøbelige ynglebestand.

Den vigtigste indsats i projekt ’Sortternen i Nationalpark Vadehavet’ består i at hjælpe sortternerne mm. sikre redesteder i de sumpede områder ved Vidåen, hvor de i dag har nogle få kolonier. Konkret er det sket ved at udlægge små redeflåder i vandhuller og søer, hvorpå ternerne kan anlægge reder i større sikkerhed for oversvømmelser og rovdyr.

Det kunstige redeflåder måler cirka 30 x 40 cm og er skåret ud af hårdtskumsplader. Hver flåde forsynes med en kraftig snor med en mursten bundet fast i den anden ende. Murstenen sikrer, at flåden ikke driver med vind og strøm, og snoren er så tilpas lang, at den kan følge vandspejlet og ikke oversvømmes ved de hyppige stigninger i vandstanden.

”Vi har udlagt redeflåder alle år siden projektets start i 2015, og vi kan konstatere, at de fleste sortterner vælger dem frem for de naturlige redepladser. Samtidig viser vore tællinger, at flåderne har medvirket til et stigende antal flyvefærdige unger,”, siger John Frikke. 2020 var den hidtil bedste ynglesæson i projektets levetid (se tallene i faktaboks), så i 2021 er antallet af udlagte redeflåder øget. I slutningen af april blev der udlagt i alt 78 flåder fordelt på fem lokationer i Tøndermarsken, henholdsvis tre steder i Magisterkog, i Hasberg Sø og i Bremsbøl Sø. Hertil kommer flåder i den tyske del af Hasberg Sø. ”Nogle synes måske, at det er lidt underligt at hjælpe en truet fugl med kunstige redeflåder, men i princippet er det ikke anderledes, end når vi sætter fuglekasser op i haven til mejserne og stærene,” forklarer John Frikke.

Under alle omstændigheder synes sortternerne at tage godt imod redeflåderne - eller ’redningsflåderne’, som man også kunne kalde dem. Forhåbentlig kan de være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan glæde os over den smukke og elegante sortterne i den danske natur.

På Nationalpark Vadehavets Youtube-kanal kan man se en lille video, hvor John Frikke fortæller om sortterne-projektet. Søg på 'sortterne'.

Sortternen er en lille terneart af familien af de særlige ferskvandterner. Kropsmæssigt er den ikke meget større end en solsort, men har en helt anden fremtoning med bl.a. betydeligt længere vinger. Den har sort hoved og underside og grå vinger og hale i sommerdragt.

Sortternen ankommer hvert forår i begyndelsen af maj til de danske ynglepladser. Æggene lægges i anden halvdel af maj, og sker der ikke forstyrrelser, eller rederne bliver plyndret af rovdyr, vil ungerne være ude at flyve i første halvdel af juli. Der lægges tre æg, og hvis blot én unge per par bliver flyvefærdig, kan bestanden klare sig på lang sigt.

Føden består mest af vandinsekter og småfisk, som sortternerne fortrinsvis tager fra eller lige under vandoverfladen.

Vi har kun fornøjelsen af sortternerne i cirka tre-fire måneder hvert år. Fra slutningen af juli til august trækker sortternerne atter sydpå til deres vinterkvarter på havet ud for Vestafrika.

Som navnet siger, er sortternen sort - og grå - om sommeren, mens den opholder sig i Danmark. I vinterhalvåret, hvor den opholder sig i Afrika, er den grå og hvid med sort hætte. Den skifter under trækket til henholdsvis sommer- og vinterdragt. Foto: John Frikke

Wie sich aus dem Namen ableiten lässt, ist die Trauerseeschwalbe während sie sich im Sommer in Dänemark aufhält schwarz - und grau. Das Winterhalbjahr verbringt sie in Afrika und hat dann ein weißes Gefieder mit schwarzem Schopf. Während des Vogelzugs wechselt sie jeweils zum Sommer- und Wintergefieder.

As its name suggests, the black tern is black - and grey - in the summer during its stay in Denmark. In the winter, when residing in Africa, it is grey and white with a black hood. During migration it changes to its respective summer or winter plumage.

Die kleine Trauerseeschwalbe gehört zu den elegantesten und gleichzeitig seltensten Vögeln in der dänischen Natur. In Dänemark brüten insgesamt 50-70 Paare an nur drei Stellen. Die wichtigste Brutstelle befindet sich in der Tøndermarsch im Nationalpark Vadehavet und daher haben wir eine besondere Verpflichtung, gut auf sie Acht zu geben. Die Trauerseeschwalbe legt ihr Nest auf schwimmendem Pflanzenmaterial in Moosen und Seen an, wo Überschwemmungen, Stürme, Regen und Raubtiere ihre Existenz bedrohen.

Der Nationalpark Vadehavet und eine Reihe Partner arbeiten seit 2015 daran, die Verhältnisse für Brutvögel in der Tøndermarsch zu verbessern. Zu den wichtigsten Maßnahmen gehört das Auslegen künstlicher Nistinseln für Trauerseeschwalben. Die Trauerseeschwalben haben die Nistinseln gut angenommen und Zählungen zeigen, dass dies zu mehr Jungvögeln führt, die flügge werden.

Das Jahr 2020 ist seit Projektbeginn mit 43-46 flügge gewordenen Jungvögeln die bislang beste Brutsaison gewesen. In 2021 wurde die Anzahl der an fünf verschiedenen Stellen in der Tøndermarsch ausgelegten Nistinseln auf 78 erhöht.

The little black tern is not only one of Denmark’s most elegant birds, but also one of the rarest. It breeds in just three places in Denmark with a total of 50-70 pairs. Its most important breeding site is Tøndermarsken in the Wadden Sea National Park, which is why we have a special obligation to take care of it. Black terns build their nests on floating plant material in bogs and lakes, where floods, storms, rain and predators threaten their existence.

Since 2015, the Wadden Sea National Park and a number of partners have been working to improve conditions for the breeding birds in Tøndermarsken. One of the most important activities is to distribute artificial nesting rafts for the black terns. The black terns have taken to the nesting rafts, and figures reveal that this has resulted in more fledged chicks.

To date, 2020 was the best breeding season since the start of the project, resulting in 43-46 fledglings. In 2021, the number of nesting rafts has been increased to 78, placed in five different locations in Tøndermarsken.