Natur rimer på litteratur

Anette Jorsal, jounalist

Der er højt til loftet og langt til evigheden ude bag Vadehavet. Svanerne ligger majestætisk bag diget og bader sig i forårets første solstrejf. En enkelt fugl har meget på hjerte. Naturvejleder Bente Krog Bjerrum kan naturligvis straks høre, at det er en rødben. 20 elever fra Rejsby Europæiske Efterskole er stille et øjeblik, overdøvet af den rødbenede fugl.

De er på tur ude i naturen med deres lærer, en naturvejleder og en forfatter. I dag skal de opleve, at natur rimer på litteratur. Litteraturlig Viis – som projektet hedder, og som de er en del af. 15-18-årige elever fra tre vadehavskommuner er inviteret ud i naturen for at lade sig inspirere til at skrive tekster og digte. På den måde møder de Vadehavets særegne natur, en UNESCO verdensarv, og de skal gerne opleve, at naturen kan sætte gang i tankerne, der kan omdannes til tekster.

Eleverne er landet på diget med udsigt til Rømø efter tre kvarters travetur fra efterskolen. For flere er det første gang, de er ude ved Vadehavet. De sidder og står, mens de lytter til Bente Krog Bjerrum fra Naturcenter Tønnisgård, som fortæller om vadehavsøerne, også kaldet barriereøer i forhold til fastlandet, og hun giver en aha-oplysning om, at barriereøen Rømø vokser med 1-2 meter hvert år, fordi mere og mere sand lægger sig til.

Luka plukker en bellis og tegner i den blok med skrivegrej, som alle elever har fået udleveret. Nogle tegner. Nogle skriver. Om uendeligheden, om græsset. Måske om tomheden. Om alt dét, som fanger deres tanker. Det eneste, forfatteren Gerd Laugesen forventer, er, at de unge gør sig umage. ”I har fået et frirum, hvor I kan skrive lige dét, I vil. Mange forfattere skriver lige ud ad landevejen, hvad de tænker. Og grunden til, at vi skriver i hånden, er, at det er fysisk. Det er en del af kroppen at skrive. Det er naturligt at skrive,” siger Gerd Laugesen.

Valdemar får en snak med forfatter Gerd Laugesen, for hvad tænker han egentlig på, når han ikke tænker på den pizza, han går glip af på efterskolen. Foto: Lene Esthave

Valdemar unterhält sich mit der Schriftstellerin Gerd Laugesen. Aber woran denkt er eigentlich, wenn er nicht an die Pizza denkt, die er im Internat verpasst.

Valdemar chats with the author Gerd Laugesen. What does he actually think about when he isn’t thinking about the pizza he misses at continuation school?

Forfatter Gerd Laugesen med en hue fra Hjemsted, der også er titlen på én af hendes bøger, som netop er sagn og fortællinger fra den danske del af Vadehavet. Når hun ikke selv skriver bøger, underviser hun på Nørgaards Højskole i det midtjyske. Hun har ud over Hjemsted også skrevet Møder, Plet og Sort på hvidt. Foto: Lene Esthave

Die Schriftstellerin Gerd Laugesen mit einer Mütze aus Hjemsted hat zwischen dem Wattenmeer und Istanbul an unterschiedlichen Orten gewohnt. Wenn sie gerade keine Internatsschüler dazu motiviert, sich von der Natur zum Schreiben inspirieren zu lassen, schreibt sie selbst oder unterrichtet an der Nørgaards Højskole. Zu ihren Werken gehören u. a. die Bücher Møder [Treffen], Hjemsted [Heimatort] und Sort på hvidt [Schwarz auf weiß].

Hjemsted-based author Gerd Laugesen (in a woolly hat) has lived all over the world – in places ranging from the Wadden Sea to Istanbul. When she is not busy motivating continuation-school pupils to use nature as a source of writing, she is writing herself or teaching at Nørgaards Folk High School. Her books include Møder, Hjemsted and Sort på hvidt.

Caroline, elev på Rejsby Europæiske Efterskole

Luka har plukket en bellis og tegner uforstyrret i den blok, som alle elever har fået udleveret. Foto: Lene Esthave

Luka hat ein Gänseblümchen gepflückt und zeichnet ungestört auf dem Block, den alle Schüler*innen erhalten haben.

Luka has picked a daisy and draws undisturbed in the notebook. All the students were given one.

Hun spørger, om der er nogen, der plejer at skrive. Et par fingre kommer forsigtigt i vejret. Oliver skriver, når han ikke kan sove. Han skriver sine tanker ned på telefonen. Bare et rod af ord. Og han lægger det fra sig, når han tror, han kan sove.

Forfatter Gerd Laugesen fortæller eleverne, at hun aldrig har vidst hvem, hun er. Derfor skriver hun. Men inden hun skriver, skriver hun meget ned. Om ting og tanker. Hun elsker at samle viden, for at hun kan blive så konkret som mulig, når hun skriver.

I dag vil hun gerne have eleverne til selv at gå på opdagelse. ”De skal finde frem til noget, der interesserer dem inde i sig selv og på den måde genopdage det sted, hvor de er. Det der med, at man selv finder viden, fordi man oprigtigt begynder at interessere sig for noget, har vist sig at være en rigtig god måde at lære på.”

Caroline går med sit store kamera og stopper op igen og igen for at fotografere græs, vand, planter. ”Det er helt fantastisk, så forskellige farver græsset har. Græs kan være smukt!”

Hun er med på dét hold, som er gået med Bente ud foran diget. Ud på den våde og lidt svuppede jord. Bente beder eleverne om at samle skrald, og allerede efter 25 meter er der samlet en bunke. Et tomt Nutella-glas med en ske. En enlig sandal. Plastposer. Blå nylonreb, som er en rigtig dårlig kost for havets fisk, efterhånden som det går i opløsning.

Inde på fastlandet er et andet hold samlet med forfatteren. De står i en rundkreds. Forfatteren beder dem om at lukke øjnene. Lyt og mærk. Hun spørger: ”Hvordan er det?” ”Fredeligt,” siger én. ”Pizza,” siger Valdemar.

Han er sulten og tænker på, at de andre hjemme på efterskolen får pizza i dag. Suk.

Alle bliver bedt om at bøje sig ned og tage fat i et græsstrå. Mærk det. Beskriv følelsen af græsstrå. ”Jeg ved godt, det er uvant, men prøv,” siger Gerd Laugesen.

Valdemar har smidt sig i græsset. Forfatteren sætter sig på hug. Hun beder ham om at sige, hvad han tænker. Og han begynder at skrive.

At han er træt af, at folk bruger naturen for at komme væk. At de ikke i stedet bruger naturen til at finde noget nyt. At ...

Ordene flyder så fint.

Efter turen til Vadehavet skrev eleverne videre på tekster for til slut at sende et brev til forfatteren. Sidst i april var hun tilbage på skolen for at tale med eleverne om processen og om at skrive. Klassens dansklærer, Kimberley Clausen, har været med i hele forløbet, og hun er dybt imponeret over elevernes arbejde: ”De har været enormt engagerede, og de har til forfatteren sendt nogle breve med deres tekster, som er noget af det smukkeste, jeg har læst fra dem. Arbejdsmetoden åbner jo op for, at du kan skrive mere frit – at det ikke er så rammesat.

Nogle af de ting, de beskriver, er enormt fine – lige fra sorg til hvordan et græsstrå føles til ikke at vil have jakke på, fordi man er en rebelsk teenager. De breve er simpelthen bare virkelig fine.

Da eleverne igen mødte forfatteren, lyttede de intenst, og jeg kunne se, hvordan 'møllen' kørte oven i hovedet på dem. Jeg oplever nogle unge mennesker, som er i en refleksionsfase, hvor de er lidt mere bevidste omkring, hvad litteratur også er. Det er en rigtig positiv proces.”

Jeg fortsætter ned ad vejen forbi Æ’ busskur’ og drejer til højre mod kirken. Musikken i ørerne brager for fulde hammer, imens jeg kan se kirkegården komme tættere og tættere på. Hvad er meningen egentlig med livet? Hvad sker der egentlig, når man dør? Kommer man egentlig i himmelen? Eller er det alt sammen bare en myte som man sætter op, for at livet ikke er så trist? Jeg går igennem rallet hen mod lågen. Jeg åbner lågen forsigtig og går derind. Jeg kan mærke en tåre falde ned ad min kind, mine tanker som er over det hele, positive og negative tanker, som er blandet i en stor kaosbunke. Jeg kigger på gravstene og får øje på en lille en som gør mig nysgerrig, så jeg går tættere på. Da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at det er et lille barn som højst sandsynlig blev dødfødt, jeg bliver lidt trist og beslutter mig for at plukke nogen blomster, som jeg kan putte på graven.

Jeg står lidt og kigger på graven, inden jeg går videre. Jeg tænker lidt over skæbne og de mange irriterende valg som skæbnen gør. Hvorfor tage et lille barns liv inden det når at få verden at se?

Efterskoleelever på tur hen over diget, anlagt i 1923, for at kigge ud over Vadehavet. Hjemme igen skal eleverne arbejde videre med tekster, inden de hver især sender et brev til Gerd Laugesen. Foto: Lene Esthave

Naturvejleder Caroline Vester Villumsen fra Naturcenter Tønnisgård fortæller om naturen i det vadehav, som blev skabt for 10.000 år siden, og som ikke kan styres. Foto: Lene Esthave Internatsschüler*innen unterwegs auf dem 1923 angelegten Deich, um den Blick über das Wattenmeer schweifen zu lassen. Zurück zu Hause werden die Schüler*innen weiter an den Texten arbeiten, bevor jede*r einzelne einen Brief an Gerd Laugesen schreibt.

Continuation-school pupils walking on the sea wall (built in 1923) and taking in the view of the Wadden Sea. Back home, the students will work further on their texts before each of them sends a letter to Gerd Laugesen.

Die Naturführerin Caroline Vester Villumsen aus dem Naturcenter Tønnisgård erzählt über die Natur in dem Wattenmeer, das von 10.000 Jahren entstanden ist und sich nicht bändigen lässt.

The nature guide Caroline Vester Villumsen from Tønnisgård Nature Centre tells the pupils about the nature of the Wadden Sea, which was created 10,000 years ago and is uncontrollable.

Kimberley Clausen (i gul jakke), elevernes dansklærer, har også fået meget ud af forløbet med forfatteren. ”Jeg kan se, hvordan eleverne har lukket op, og det har givet mig nye redskaber til at arbejde med denne genre”. Foto: Lene Esthave

Die Dänischlehrerin der Schüler*innen, Kimberly Clausen (in gelber Jacke) hat auch stark von den Kontakten mit der Schriftstellerin profitiert. „Ich sehe, wie zugänglich die Schüler*innen geworden sind, das hat mir neue Werkzeuge für die Arbeit mit diesem Genre an die Hand gegeben.“

Kimberley Clausen (in a yellow jacket), the students’ Danish teacher, also got a great deal out of the course with the author. “I can see how the students have opened up, and it has also given me new tools for working with this genre.”

20 Schüler*innen der Rejsby Europæiske Efterskole sind mit ihrem Lehrer, einem Naturführer und einer Schriftstellerin in der Natur unterwegs. Sie werden erleben, dass Natur sich mit Literatur reimt. ‚Liternaturwege‘ heißt das Projekt, an dem sie arbeiten. Schüler*innen im Alter von 15 bis 18 Jahren aus dem Wattenmeergebiet werden in die Natur geführt, um sich inspirieren zu lassen und zu dichten. So kommen sie mit der besonderen Natur des Wattenmeers in Kontakt, einem UNESCO Welterbe und sollen möglichst erleben, dass die Natur zu Gedanken anregen kann, die zu Texten werden können.

Nach dreiviertelstündigem Fußweg vom Internat sind sie auf dem Deich mit Blick auf Rømø angekommen. Einige von ihnen sind zum ersten Mal am Wattenmeer.

Nach ihrem Ausflug ans Wattenmeer haben die Schüler*innen weiter an den Texten gearbeitet und sich zum Schluss in einem Brief an die Schriftstellerin Gerd Laugesen gewandt. Später ist sie zur Schule zurückgekehrt, um mit den Schüler*innen über den Prozess des Schreibens zu sprechen. Die Dänischlehrerin der Klasse, Kimberly Clausen, hat ihre Schüler*innen die ganze Zeit begleitet und ist tief beeindruckt von ihrer Arbeit:

„Sie haben sich enorm in das Projekt eingebracht und der Schriftstellerin Briefe mit ihren Texten geschickt, die mit zu dem Schönsten gehören, das ich von ihnen gelesen habe. Bei dieser Vorgehensweise kann man ja freier schreiben - es gibt keinen so strengen Rahmen.“

Das Projekt wurde mit einem Buch mit den Texten und Zeichnungen der Schüler*innen abgeschlossen.

20 pupils from Rejsby Europæiske Efterskole went on a nature trek with their teacher, a nature guide and a writer. The aim was for them to discover the literature that is embedded in nature. The title of the project, in which they are taking part, is ‘Litteraturlig Viis’ (Literary Wisdom). Pupils aged 15-18 from the Wadden Sea area took to the great outdoors in search of inspiration for writing prose and poetry. They encountered the unique nature of the Wadden Sea and the UNESCO world heritage, discovering that nature can kindle thoughts that can expressed in words.

After a 45-minute hike from the continuation school the students arrived at the sea wall with its view of the island of Rømø. For many of them this was their first experience of the Wadden Sea.

After the trip to the Wadden Sea, each pupil wrote texts that would ultimately feature in a letter to the author, Gerd Laugesen. Later, she returned to discuss the process of writing with the pupils. The class’s Danish teacher, Kimberley Clausen was involved in the entire process and is highly impressed by the pupils’ work.

“They were incredibly committed and they sent some letters to the author containing texts that are some of the most beautiful they have ever written. The working method paves the way for writing more freely. It isn’t so constricting.”

The project will culminate in a book featuring the pupils’ texts and drawing.

Ideen bag projekt Litteraturlig Viis er at tage 15-18-årige unge med ud i Vadehavets natur og lade den inspirere dem til at skrive om deres oplevelser og tanker. Foto: Lene Esthave

Im Projekt Litteraturlig Viis tauchen 15- bis 18-Jährige in die Natur des Wattenmeeres ein und lassen sich inspirieren, über ihre Erfahrungen und Gedanken zu schreiben.

In the project Litteraturlig Viis, 15-18-year-olds come out into the nature of the Wadden Sea and are inspired to write about their experiences and thoughts.

Annette Brøchner ringede en dag til Nationalpark Vadehavet. Bibliotekaren i Esbjerg havde fået en ide. Hvad med at tage 15-18-årige unge med ud i Vadehavet sammen med en forfatter for derefter at få dem til at skrive om deres oplevelser og tanker?

Nationalpark Vadehavet var med på ideen om at koble natur og litteratur, og det samme var Slots- og Kulturstyrelsen, som støttede projekt Litteraturlig Viis med 335.000 kroner. Elever fra de tre vadehavskommuner Varde, Esbjerg og Tønder har i foråret 2021 været gennem et forløb med én af de tre forfattere, som blev tilknyttet projektet: Gerd Laugesen Jeppe Brixvold og Peder Frederik Jensen. ”Det er jo fantastisk, hvis naturen ude i verdensarven kan danne nogle billeder i hovedet på de unge, som de kan omsætte til litteratur. Det er på alle mulige måder en spændende tanke, at de kan indsamle indtryk og viden om området, som taler til hjertet, siger udviklingskonsulent ved Nationalpark Vadehavet, Anne Husum Marboe,” som har været tilknyttet projektet.

Annette Brøchner var projektleder, men i mellemtiden har hun skiftet til andet job, og bibliotekar Peter Bue Nissen afsluttede projektet, som pga. corona ikke fik helt den afslutning, der var planlagt: Et stort fællesmøde med alle elever og øvrige deltagere. Nu bliver projektet til gengæld afsluttet med en bog med elevernes tekster og tegninger.