MUSIKKEN // Tema: Medlemmernes forhold til søvn // Ny koncertform: Musikken spiller i folks stuer // Ungdomsudvalget: Fokus på prissætning // Sangskriver Amy Horn beretter fra Berlin
#4 DECEMBER 2020
MUSIKKEN
INDHOLD
UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København
Lederen // Generalforsamlingen er overstået – nu nærmer Kongressen sig....3
Sankt Hans Torv 26, 1.
Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4
2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Amy Horn, Søren Manscher, m.fl.
Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Årets Ildsjælspris 2020.....................................................................................................................8 Tema // Sover du godt?.................................................................................................................11 Tema // Søvnen fungerer som din mentale stuepige...................................................12 Tema // Jeg vågner om natten med hovedet fuld af tanker.......................................16 Tema // Kollegiale problemer kan holde mig vågen.......................................................18 Tema // De komplicerede mails åbner jeg ikke om aftenen......................................20 Tema // Kunstnere og andre B-mennesker er faktisk helt normale.....................22 Tema // Økonomien kan holde mig vågen om natten...................................................24 Tema // Jeg maler for at kunne falde godt i søvn.............................................................26
FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Ulrik Jantzen/ BÜRO JANTZEN, Heiner Lützen Ank, Maya Mazanti, Alex Pierce, Anne Mie Dreves, Leif Tuxen, Therese Lærke, Lars Skaaning, Brian Raaby Andersen, Julian Masuhr, Jon Aslak Madsen, Martin Bastiansen, Nana Harleux, Elona Sjøgren, m.fl.
Tema // Søvnen er jod på det sår, det er at være menneske....................................28 Berlin er en af byernes byer .........................................................................................................30 ”Det er kærligheden til musikken, der driver værterne”.................................................34 Den Grønne Musikbranche...........................................................................................................36 Vi vil inspirere de unge musikere til at prissætte sig selv............................................38
LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 3080 DEADLINE: 25. januar 2021 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri
Sover du godt? Foto: Ulrik Jantzen/ BÜRO JANTZEN
L E DE R Af Michael Justesen
Generalforsamlingen er overstået –
nu nærmer Kongressen sig
I min sidste leder fokuserede jeg – endnu engang – på den alvorlige krise, som Kulturlivet og vores arbejdsmarked befinder sig i, nu hvor smittetallet er steget markant og restriktionerne er forøgede. Det sker her på et tidspunkt, hvor vi skal vælge den nye ledelse i DMF. En ledelse som om få uger tager over efter Forbundsformand, Anders Laursen, og som derefter skal stå i spidsen for DMF og lede os alle sammen frem til løsninger, som skal indgås med Regering og Folketing.
Hvordan? Der er lige vedtaget nye hjælpepakker til Kulturlivet, og dermed også til de mange musikere, som har mistet deres indtjening. Som Anders Laursen har påpeget overfor politikerne – og som nu senest Politikken sætter fokus på, så er det fortsat et stort problem, at kunstnere skal dokumentere aflyste jobs, når de slet ikke bestilles og bookes i en krisetid som denne. Løsningen er at kompensere i forhold til sidste års indtægter i samme periode. Sidst er der fremkommet et andet godt forslag fra de Radikale, Zenia Stampe, at give kunstnerne et personligt fradrag på 50.000 kr. hver. Om det har nogen gang på jorden, vides ikke lige nu, men politisk vilje til at tænke ud af boksen er påkrævet og derfor også glædelig. Anders Laursen har allerede gjort meget for at få politikernes opmærksomhed og forståelse for problemerne. Så hvad kan man gøre yderligere?
med at få politikerne i personlig tale, og få dem overbevist om, at Kulturlivet på mange måde kan dele skæbne med Minkerhvervet, hvis der ikke handles hurtigt. I mit lange samarbejde med Anders Laursen er vi tidligere kommet i mål med svære fagpolitiske sejre, som tilsyneladende var tabte, og som så endnu vanskeligere ud. Vanskeligere end at få skabt forståelse for løsningerne på problemer, som åbenlyst skyldes corona-pandemien. Politikernes vilje til at hjælpe i denne situation er langt hen ad vejen til stede. Men der skal skabes yderlig forståelse for musikernes specielle vilkår og at de nødvendige løsningsmodeller er anderledes og dikteres af arbejdsmarked og de særlige vilkår, som vores freelancemusikere arbejder under. Hvis vi fremover vil have mulighed for at ændre og præge vores arbejdsmarked og have afgørende indflydelse på Kulturlivet, så skal DMFs kommende ledelse skabe nye stærke bånd til politikerne. For lige om lidt skal hele den kæmperegning, som Coronapakkerne samlet har genereret, betales. Regningen for de mange hjælpepakker skal ad åre finansieres, så alene af den grund skal kontakterne og forståelsen blandt politikerne, skabes nu. Lige nu – og straks efter Kongressen. Vi ser frem til DMFs Kongres her i november og håber, at vi får et styrket og udadvendt forbund, som kan samle de politiske holdninger - uden at skabe kløfter, så der kan arbejdes konstruktivt og effektivt frem mod politiske og finansielle løsninger til gavn for alle medlemmerne.
Løsningen er hårdt arbejde. Hårdt og vedvarende arbejde her og nu MUSIKKEN ⁄⁄ 3
BERLIN Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg HVIS DU ER MEDLEM I
DMF KØBENHAVN, HAR DU
Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser. Følgende uger er til rådighed i april, maj og juni 2021: 15 – 16 – 17 – 18 – 20 – 21 – 22 – 24 – 25 og 26 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.
MULIGHED FOR AT NYDE EN
Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.
KULTURMETROPOL BERLIN
Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk
Læs om lejligheden og se infovideo på dmfkbh.dk
Frist for ansøgning: Mandag den 25. januar 2021. Du kan forvente svar i midten af februar.
UGE I DEN EVIGT SYDENDE
DMFkb
AFDELINGEN INFORMERER
Som medlem af DMF København kan du bl.a ansøge :
INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legatet uddeles som hjælp til: Videreuddannelse Humanitære formål Ansøgningsfrist 31. marts 2021.
Klik ind på afdelingens hjemmeside for at se yderligere fonde: www.dmfkbh.dk
Julelukket DMF København holder julelukket fra lørdag d. 19. december til og med søndag d. 3. januar. Bestyrelsen og ansatte ønsker alle medlemmer glædelig jul og godt nytår!
20% rabat til DMF medlemmer på mix og mastering! Få mix og mastering af din musik til spotpris hos K MIX AND MASTERING! Du kan endda få et gratis testmix eller en testmastering, så du kan høre, hvad erfarne K MIX AND MASTERING kan gøre for dig din musik.
Tilbuddet gælder til 1. marts 2021. Kontakt Kasper Larsen på 2190 8886
Se tidligere referencer og hør mere på www.kmixandmastering.dk
DMFkb
KORT NYT
Phillip Faber og Anne Karine Prip får N.F.S. Grundtvigs Pris 2020 For anden gang på under en måned blev vært og chefdirigent Phillip Faber og DR Pigekorets kunstneriske leder Anne Karine Prip lørdag hædret for deres uhyre populære ’Morgensang’initiativ på DR. Det skriver DR i en pressemeddelelse. For at få prisen skal man blandt andet ’i enestående grad have gjort det grundtvigske gældende og arbejdet for forståelsen af den uløselige sammenhæng mellem religion, historie og fællesskab i en bred offentlighed’, som det blandt andet hedder i prisens fundats.
Phillip Faber og Anne Karine Prip. Foto: Heiner Lützen Ank
”Vi er meget taknemmelige over og glade for anerkendelsen. Vi tror på, at den danske sangskat kan bevise sit værd, alene ved at vi synger den,” siger DR Pigekorets kunstneriske leder
Sigurd Barretts ’pillesang’ var det 6. største virale hit i verden Flip flap, flippidi flap! Den simple børnesang, Pilfingerdansen, fra Sigurd Barretts ’Bjørnetime’ hittede stor t internationalt i begyndelsen af november. Det skriver Politiken. Oprindeligt var sangen tiltænkt børn og tumlinger, men knap 20 år efter udgivelsen ramte den fjollede sang så rent ind hos det unge og voksne publikum. Sangen fra 2002 fik nemlig en uventet revival og nåede nummer 6 på den globale liste over virale hits på Spotify foran numre som ’Die Very Rough’ og ’Drip like ME’. Sangen lå også helt i top på de virale hitlister i Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Belgien, mens den i Danmark måtte ’nøjes’ med andenpladsen. Men hvordan er den 18 år gamle børnesang havnet der? Jo, for det første er der tale om et remix med et frisk beat, og for 6 ⁄⁄ MUSIKKEN
det andet er nummeret blevet populært på Instagram, hvor br uger ne har det som baggrundsmusik i deres memes. Også på TikTok er sangen vældig populær. Særlig stort er nummeret i Holland, hvor tekstlinjerne »Stille, stille, stille – pille, pille, pille« betyder »Stjæle, stjæle, stjæle – piller, piller, piller«, og det synes folk i technomiljøet er sjovt. Men det gør ikke ophavsmanden Sigurd Barrett noget. Til TV 2 siger han: ”Hele ideen med sangen var ikke seriøs, og alle, der kan have det sjovt med den, skal have det”. Barretts pladeselskab, Universal, er ifølge TV 2 i gang med at se, om de kan relancere sangen i Skandinavien – måske også i flere lande.
Sigurd Barrett
og redaktør på ’Morgensang’programmerne i foråret, Anne Karine Prip. Vært og chefdirigent Phillip Faber tilføjer, at der er også er håb for fremtiden: ”Vi blev både overraskede og glade over at se, hvor mange børn, der til Morgensang på tv og radio, sang med på sange og salmer af de gamle mestre, der formåede at skrive i så slidstærkt og dybt menneskeligt funderet et sprog og tonesprog, at det taler til os på tværs af århundreder og generationer, siger han. Oprindeligt havde DR planlagt, at ’Morgensang’ skulle sendes resten af 2020. Men tidligere på ugen valgte DR at forlænge, så morgensangen også kommer til at lyde på DR1 efter nytår og ind i 2021
Nyt Musikhus søger frivillige Det kommende Musikhus i det gamle bymuseum på Vesterbrogade 59, der indtil videre oplever massiv opbakning blandt borgere i København og blandt politikerne på Københavns Rådhus, søger frivillige til husets første festival. Med den seneste beslutning i forbindelse med Budget 2021 fandt man nemlig i budgettet de 18,6 millioner kroner, der var nødvendige for at kunne tage bymuseet af salgslisten. ”Vi er utrolig glade for at vores projekt har givet politikerne en god mulighed for at aflyse salget af en ikonisk og historisk københavnerbygning. Derudover er der afsat midler til planlægningsfasen, som er den del af arbejdet, der har til formål at udarbejde en renoverings- og indretningsplan for huset. Vi oplever et oprigtigt engagement,
stor seriøsitet og varm opbakning til projektet i Kultur og Fritidsforvaltningen,” lyder det fra Styregruppen bag Musikhuset. Der er desuden afsat midler til en tidlig opstart, som muliggør, at Musikhuset kan åbne op til en festival allerede i uge 7 næste år, Københavns vinterferieuge. ”Vi vil i de dage fylde huset med musik, og vi kan love, at der vil være musik for en meget bred smag og en meget bred publikumsgruppe. Programmet vil blive varieret og omfangsrigt med tilbud til både børn, unge og voksne i alle aldre, og arbejdet med denne ”tyvstart” er allerede i fuld gang,” oplyser styregruppen. Er du interesseret i at være frivillig under festivalen kan du skrive til: mail@musikhusetkoebenhavn.dk
12,5 mio. kr. til musikudøverne fra Performex – og flere på vej 2020 har været - og er stadig et utroligt svært år for musikudøverne, og Performex arbejder derfor hårdt på at få så mange midler ud til rettighedshaverne som muligt. Samlet set udbetalte Performex i september ca. 12,5 mio. kr. i rettighedsvederlag til musikudøvere, som har medvirket i tv som musiker, sanger, solist, bandmedlem, husorkester, ensemble, fastansat eller kontraktansat orkestermusiker/sanger, assistent i et orkester eller kor eller som medspillende kapelmester. Hvis du mangler at indberette en tv-optræden, så kontakt os endelig. Performex har tre års forældelsesfrist for efterkrav. Dvs. at du indtil årsskiftet kan nå at indberette tv-optrædener fra og med 2017. Læs mere på www.performex.dk.
Performex blev stiftet i 2008 af de danske musikudøveres organisationer for at varetage administrationen af de såkaldte kabelpenge, som er ophavsretsbaserede vederlag betalt af antenneforeninger og tv-distributører for viderespredning m.v. Rettighedsvederlaget betales af udbyderne af kabel-tv, opkræves af Copydan og udbetales til rettighedshaverne via Performex. Grundlaget for udbetalinger fra Performex er derfor, at du ikke overdrager rettigheder til kabelviderespredning eller on demand-tjenester hos tv-distributører. Det er derfor vigtigt, at du bevarer disse rettigheder i dine kontrakter med producenter og tv-selskaber. Kontakt din faglige organisation, hvis du er i tvivl. MUSIKKEN ⁄⁄ 7
ÅRETS
ILDSJÆLSPRIS
2020
Foto: Maya Mazanti
Til DMF Københavns Generalforsamling d. 4. oktober blev Årets Ildsjælspris traditionen tro uddelt. Dette års prismodtager blev Viktor Wennesz, der er en af initiativtagerne til et nyt Musikhus for akustisk musik beliggende i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade. Viktor fik blandt andet disse ord med på vejen: ”Viktor har igennem det sidste år arbejdet ihærdigt for at overbevise Kommunen, musikudvalg og de lokale politikere i København om at kammermusikken har brug for sit eget hus. Et hus der kan samle mange forskellige genrer og blive grobund for frugtbare projekter og ideer på tværs af genrer og kunstarter. Viktor er i den grad aktiv, bl.a. som Musiker, Kammermusiker, 8 ⁄⁄ MUSIKKEN
Koncertarrangør og er desuden formand for Østerbro Kammermusikforening. Viktor deltager flittigt og kompetent, når debatten drejer sig om vigtigheden af musik- og kulturpolitik i offentlighedens interesse samt respekten for musik og musikkens vilkår. Hvilket må siges at være lykkedes her, ved at overbevise de københavnske politikere om vigtigheden af et samlende kraftcenter – et nyt Musikkens Hus for akustisk kammermusik. Et stort tillykke til Viktor Wennesz med Ildsjælsprisen 2020, som er på kr.20.000,-”
Lån DMF Københavns
MIKROFONPAKKER
GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.
TRANSPARANT PAKKE
‘BESKIDT’ PAKKE:
Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.
Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.
Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535
Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535
Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.
HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. MUSIKKEN ⁄⁄ 9
Find mere info på dmfkbh.dk
Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.
Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
Sover du godt? Der er intet bedre end god en nats søvn, men det er ikke altid, den er så nem at få. I dette nummer af Musikken har vi valgt søvn som tema, da det er et emne, der påvirker os alle sammen om end på vidt forskellige måder. Som musiker har man måske et særligt forhold til sin søvn, fordi den hjælper på ens kunstneriske proces, hvor man kan opleve, at vågne op med en lysende klar løsning på, hvordan problematiske overgange, strofer eller vers skal skrives og sættes sammen. På den måde er søvnen og drømme for nogle en gave, der åbner op for kreativiteten. Andre, derimod, bøvler med søvnen på forskellig vis. Måske kan de ikke sove, vågner midt om natten eller sover bare generelt dårligt. Søvnproblemer er i hvert fald virkeligheden for omkring halvdelen af alle danskere, viser en stor undersø-
tema intro
gelse af vores generelle folkesundhed. Godt halvdelen af os har nemlig svært ved at falde i søvn, typisk fordi vores hoveder er fyldt med bekymringer. Både søvnens helende og magiske egenskaber, samt problemerne forbundet med nattesøvnen, kommer vi ind på i dette nummer, hvor vi har talt med en række musikere og branchefolk om, hvordan de forholder sig til deres søvn. Det er der kommet en række meget forskellige og interessante fortællinger ud af. Og det siger nok sig selv, at coronakrisen ikke har gjort bekymringerne færre og nattesøvnen nemmere i disse tider, hvor mange musikere har nok at spekulere over. Til gengæld finder man også nogle gode erfaringer og råd i fortællingerne, som man måske kan bruge i sit eget liv. Det er i hvert fald håbet herfra.
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Ulrik Jantzen/ BÜRO JANTZEN
Derfor er det så vigtigt at sove:
Søvnen fungerer som din mentale stuepige
Søvn er et af de allervigtigste behov, vi overhovedet har. Det er også, når vi sover, at vi eksempelvis bliver dygtigere på vores instrument. Alligevel sover mange af os ikke nok, hvilket faktisk kan være ganske usundt
I
gennem livet bruger vi i gennemsnit omkring 25 år på at sove. Det er lang tid, og det siger næsten sig selv, at når kroppen bruger en tredjedel af den tid, vi er givet her på jorden, på at sove, så er det, fordi det er vigtigt. Alligevel er der sket det, at vi er blevet dårligere til at sove end tidligere – vi sover mindre og har sværere ved at falde i søvn. Af den seneste store undersøgelse af danskernes søvnvaner, rapporten Søvn fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2017, fremgår det, at lidt under halvdelen af de adspurgte mænd og kvinder aldrig eller ikke tit nok får tilstrækkeligt med søvn til at føle sig udhvilet. I undersøgelsen er de også blevet spurgt til, hvorfor de ikke sover nok. Og her er tanker og bekymringer den primære årsag til, at kvinder ikke får den søvn, de har brug for, mens det hos mændene er den næstmest hyppige årsag, kun overgået af underholdning fra digitale skærme. Tanker og bekymringer er altså afgørende for, at en stor del af os ikke sover nok, og det er sandsynligvis også afgørende for, at mange ikke sover særligt godt. Og det er ikke så hensigtsmæssigt, da søvnen er med til at holde vores kunstneriske og kognitive evner skarpe. Grundlæggende kan man nemlig beskrive søvnen som vores mentale stuepige. Om natten rydder stuepigen op, sætter på plads og gør klar til nye indtryk, mens du lykkeligt
uvidende om arbejdet ligger behageligt i din seng. Som en rigtig stuepige ville smide dine hullede sokker ud og lægge nogle nye frem, så sørger søvnen for at sortere i dine indtryk, så din hjerne arbejder videre med de vigtige, nye indtryk og smider ligegyldige minder ud for i stedet at styrke hukommelsen af de nye ting, du har lært. På den måde står de væsentlige og vigtige ting mere klart, når vi vågner. Søvnen gør os dygtigere Og selv om det for de fleste mennesker giver god mening, at søvnen er afgørende for, hvordan vi præsterer, og hvordan vi har det, så er det forskningsmæssigt svært endegyldigt at bevise, hvad søvnen helt præcist betyder for vores krop og hjerne. Det fortæller læge og ph.d. fra Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Casper Schwartz Riedel. Han forklarer, at man i stedet arbejder med hypoteser, og en af de primære hypoteser, som søvnforskere over det meste af verden anerkender, er teorien om den synaptiske homøostase, der tager udgangspunkt i, hvad der foregår i storhjernen, når vi sover.
”Synapserne, eller brikkerne om man vil, falder så at sige på plads, når vi sover, og evnen til at forstå eller udføre de opgaver, som vi træner eller arbejder på, bliver styrket.”
Synapserne, der har lagt navn til teorien, er kort fortalt forbindelsen eller signalet mellem to nervekerner. Menneskets hjerne består af omkring 10 billiarder synapser, og når en masse synapser er forbundet rigtigt, bliver de til sidst til en MUSIKKEN ⁄⁄ 13
funktion, altså noget, vi kan, eller en måde, vi tænker på. Når vi som børn eksempelvis har lært at løfte og drikke af en kop på en hensigtsmæssig måde, så vi ikke spilder, bliver den funktion styrket under søvnen, og noget af det gamle, vi har lært eller husket, bliver slettet. Der er jo ingen grund til at huske de foregående 10 måder, vi har løftet koppen på, hvor resultatet var, at vandet endte på gulvet. Det samme gælder, når vi skal lære akkorder, toner og bueføring.
vi havde god grund til at bekymre os om enten at sulte eller selv ende som et råt tilberedt måltid for et glubsk rovdyr. Vores evne til at bekymre os er nemlig et fint udviklet værktøj, der har været afgørende for menneskehedens evne til at overleve som art. I videnskaben er den evne kendt som vores negativitetsbias, eller negativitetstendensen, som vi kalder den her, og den har fra begyndelsen af menneskets historie været afgørende for, at vores forfædre har kunnet træffe de rigtige beslutninger.
”Vores evne til at bekymre os er et fint udviklet værktøj, der har været afgørende for menneskehedens evne til at overleve som art.”
Det er altså bl.a. derfor, at vi bliver gode til det, vi træner, hvilket mange musikere nok kender fra de utallige timer på deres instrumenter. Synapserne, eller br ik ker ne om man vil, falder så at sige på plads, når vi sover, og evnen til at forstå eller udføre de opgaver, som vi træner eller arbejder på, bliver styrket.
Bekymringerne fylder Når mange så netop har problemer med at falde i søvn, fordi de bekymrer sig, så har det faktisk også sin forklaring. For mens folk overordnet set har forskellige kognitive stile, det vil sige måder at tænke på, og nogle mennesker fra naturens side er født med en tendens til at bekymre sig mere end andre, så findes der en naturlig forklaring på, hvorfor bekymringer fylder så meget hos os. Her skal vi tilbage til dengang, mennesket tøffede rundt på de store sletter, og
En plausibel forklaring på, hvorfor vores hjerner har udv ik let sig såd a n , kom mer fra Rick Hanson, den amerikanske forfatter og ph.d. i klinisk psykologi. Han forklarer, at vores forfædre overlevede ved at foretrække behagelige stimuli som eksempelvis at spise noget nærende og ved samtidig at undgå ubehagelige stimuli som at blive ramt af en gren eller en sten. En indgroet del af hjernen Med tiden lærte vores forfædre, at det var vigtigere for deres overlevelse at have fokus på det negative, såsom risikoen for at blive ramt af en sten eller møde et vildt dyr - som jo kan slå dig ihjel eller skade dig - end på at plukke og spise en gulerod. Negativitetstendensen har nemlig til formål at opdage problemer og forudsige farer, og med tiden er den blevet til en indgroet del af vores hjerne, så vi den dag i dag er kodet til at ofre mere opmærksomhed på negative informationer og påvirkninger end positive. I en verden, hvor overlevelse er det eneste, der betyder noget, er bekymringer derfor gode og vigtige at have. De sørger for, at vi altid tænker på, hvor det næste måltid skal komme fra, og de lærer os at forudse alle de frygtelig ting, der kan ske, så vi kan forebygge dem
14 ⁄⁄ MUSIKKEN
og tage de bedst mulige forholdsregler. Men den verden, som vi i Danmark lever i, handler ikke længere om overlevelse i ordets egentlige forstand. Dog er en indgroet overlevelsesmekanisme som negativitetstendensen er ikke lige sådan at slippe af med, selv om vi egentlig ikke behøver den længere. Din hjerne spiller dig et puds Konkret har negativitetstendensen den effekt på os, at vi automatisk bliver mere
påvirkede af negative indtryk og oplevelser end af positive, selv hvis de to typer af indtryk er lige store. Har du samme dag været til to møder med din chef, hvor du på det ene har fået ros og på det næste en tilsvarende mængde ris, vil det sidste påvirke og fylde mere hos dig. Når man er bekymret, er det derfor vigtigt at minde sig selv om, at vores hjerne har udviklet sig til at huske og fokusere på de negative indtryk for vores egen overlevelses skyld. Selve den instinktive tendens til
at fokusere på det dårlige kan vi ikke gøre noget ved; dertil er det for hårdt indprentet i vores hjerner. Men bevidstheden om, at det faktisk er helt naturligt at være bekymret, kan på en måde være med til, at vi ikke tager det så tungt, men i stedet siger til os selv: ”Tag det nu roligt, det er bare min urmenneskehjerne, der spiller mig et puds.” Det kan i hvert fald nogle gange gøre det lidt nemmere, at lade bekymringerne ligge, så man bedre kan sove. MUSIKKEN ⁄⁄ 15
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
Jeg vågner om natten med hovedet fuld af tanker
J
eg har aldrig haft problemer med at falde i søvn, selv i de mest hektiske perioder i mit liv. Men hvis jeg har for meget om ørene, så er søvnen alligevel det første sted, jeg mærker det. Så vågner jeg mellem klokken fire og fem om morgenen med hovedet fuld af tanker. På den måde følger mit arbejde med ind i mine drømme, hvor jeg i stressede perioder drømmer, at tingene går galt på den ene eller anden måde. Og så vågner jeg.
Søren Andersen Guitarist, producer og sangskriver. Sover normalt fra midnat til kl. 08
I de perioder har jeg nok været på grænsen til stress, og jeg har haft det skidt. Det er meget ubehageligt ikke at få nok søvn, det føles lidt som at løbe under vand eller slås i sine drømme. Alting virker hårdt og det føles som om, at alt går langsomt. Det er særligt slemt, hvis jeg er bagud med deadlines på produktioner eller opgaver. Så vågner jeg klokken fire eller fem i fuld alarmberedskab, nærmest som om der var en løve efter mig. Og så kan jeg ikke sove igen.
Det er ret hårdt, og jeg kan kun holde til at have det sådan et par dage i rap. Derefter er jeg nødt til at tage en dag fri fra det projekt, jeg nu er i gang med, hvor jeg bruger tiden på at få styr på de opgaver, der stresser mig. Og det hjælper. Men det er ikke så godt for mit system, at have det på den måde, så i januar i år gik jeg til en stresskonsulent.
Det eneste, der er at gøre, er at stå op og komme i gang med de ting, der venter. Det nytter ikke at sætte Netflix på eller gå en tur. Jeg skal i gang med de opgaver, der fylder i mit hoved og få dem klaret.
Har lært at sige nej Her fandt jeg ud af, at søvnløsheden handler om, at jeg skal blive benhård til at strukturere min tid på en realistisk måde, så jeg ikke kommer til at love folk noget,
16 ⁄⁄ MUSIKKEN
jeg ikke kan holde. Jeg skulle simpelthen lære at skide på mine følelser i forhold til gerne at ville please folk, og være mere faglig og sige: ”Det kan desværre ikke lade sig gøre.” Det har været svært for mig tidligere at sige nej, for alt, hvad jeg går ind til, er med de bedste intentioner. Og før i tiden var jeg meget sådan: ”Ja, ja, det kan jeg godt nå,” når folk bad om at få tingene gjort hurtigt. Men jeg har nu lært, at jeg skal være mere hård og sige, at det er muligt, og i stedet foreslå en deadline, som jeg ved, er realistisk at nå.
Foto: Alex Pierce
Det kan stadig være svært, at sige nej, for jeg er i mine følelsers vold omkring musik. Det er i mit blod og i den luft, jeg ånder. Jeg kan ikke lide at skuffe folk, men hvis det er på bekostning af, at jeg ikke kan sove, så er det ikke det værd. Det kan godt føles ubehageligt, at skulle sige nej, men hvis der er saglige argumenter for, at det er sådan, det må være, så forstår folk det også godt, når man forklarer det. Tro på sit værd I det hele taget handler det med at sætte rammer og grænser om at passe på sig
selv, særligt i den her crazy branche, som musikbranchen er. Men det handler også om at være bevidst om sit værd, og tro på, at man er værd at vente på. Derfor tør jeg eksempelvis godt sige til folk, at hvis det er mig, de vil have til at mikse deres musik, så bliver det først om fire uger. Det var sværere, da jeg var yngre, fordi jeg var bange for, at miste jobbet. Dengang var jeg stadig ny i branchen, og ville vise, hvad jeg kunne. Men i dag vil jeg ikke længere løbe så stærkt for at nå målene blandt andet, fordi det er vigtigt for mig, at kunne sove. Men det behøver jeg heldigvis
heller ikke. Faktisk er jeg blevet en smule overrasket over, at de fleste faktisk accepterer, at jeg sætter grænser, og gerne vil hyre mig på de præmisser, jeg stiller op. Mit råd til andre folk, der oplever, at de har problemer med at sove på grund af arbejde, er, at få professionel hjælp. Jeg fik selv nogle helt simple råd af min stress coach til, hvordan jeg fik kontrollen tilbage, og siden den samtale, har jeg kun haft en eller to nætter, hvor jeg er vågnet med stresstanker. Det er uden tvivl de vigtigste 1000 kr., jeg har betalt i mit liv. MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
Kollegiale problemer kan holde mig vågen
Foto: Anne Mie Dreves 18 ⁄⁄ MUSIKKEN
H
elt generelt sover jeg godt, og jeg har ikke specielt svært ved at falde i søvn dagen inden en stor koncert. Det ser jeg mere som afslutningen på et langt forløb med prøver og forberedelse, hvor jeg i stedet glæder mig til, at skulle ind og vise det frem, vi har øvet på. Men når vi har spillet koncert, kommer jeg typisk ikke seng før kl. to-tre om natten. Selv om jeg har spillet i mange år, kan jeg simpelthen ikke kan falde ned, selv om jeg er fysisk udmattet. Musikken kører rundt i hovedet, og jeg føler mig helt speeded. Det er særligt svært at falde i søvn, hvis det har været en rigtig god koncert, så bliver jeg hængende i det mentalt i flere timer, hvor jeg stadig føler, at jeg er i musikken. Det kan måske lyde som et problem, at jeg ikke kan sove bagefter, men det er det ikke. Tværtimod føler jeg, at jeg er ganske privilegeret over, at jeg har et arbejde, hvor jeg selv efter så mange år kan have det sådan.
Men overordnet set, så er de perioder, hvor jeg har sværest ved at falde i søvn, dem, hvor er en konflikt på arbejde. Så grubler jeg over det og kan ikke falde i søvn. ”Det er også for dårligt, det skal være sådan,” tænker jeg måske og hidser mig lidt op, og så har jeg endnu sværere ved at falde i søvn. I det hele taget er kollegiale problemer og ’fnidder’ i mellem de ansatte i orkesteret den primære årsag til søvnløse nætter for mig rent arbejdsmæssigt.
Kirsten Waaben
man ofte kommer sent hjem, og så små børn, der vågner tidligt, en søvnmæssig udfordring. Men jeg har heldigvis en god mand, der var meget flink til at tage børnene om morgenen. Men jeg husker også, at vores dage var meget ustrukturerede, og at det bare måtte gå på bedste beskub. Der var ikke noget med faste spisetider og sengetider i de år, hvor børnene var små. Der snoede vi os virkeligt igennem, men det gik for det meste meget godt, synes jeg.
I det hele taget er det et privilegium, at jeg kan leve af min store passion, og andre mennesker har nogle gange svært ved at forstå det. Jeg oplever i hvert fald af og til, når jeg fortæller folk, hvad jeg laver, at de siger, ”Det lyder spændende, får du penge for det?”
Sover fra ca. kl. 22.30 til kl. 6.30.
Det var i hver t fald sådan, det måtte være, hvis jeg skulle spille i symfoniorkestret. Og det ville jeg meget gerne. At få et fast job i et orkester er meget svært, og bevidstheden om det samt taknemmeligheden over, at det er lykkedes for mig, var drivkraft nok til at komme igennem de svære perioder.
Sidder på kanten af stolen Når jeg nogle gange har svært ved at falde i søvn, så kan det skyldes, at jeg føler, at jeg ikke har øvet mig nok eller kan et stykke ordentligt. Så kommer der naturligvis nogle ekstra nerver på, der kan blive til bekymringer dagen før. Hvis jeg skal op til en prøve, og har været for doven til øve mig ordentligt, så vågner jeg også ofte ekstra tidligt, hvor det sidder i baghovedet, at jeg ikke helt har styr på det, jeg skal spille. Det kan være opslidende, at have det sådan, men det giver også nogle gange nogle sunde nerver, hvor man sidder helt ude på kanten af stolen og er meget på.
Det fylder utrolig meget, når det ikke går godt, og vi har endda haft en coach på i et enkelt tilfælde for at håndtere en konflikt. I starten syntes jeg, det var det rene pjat, men i sidste ende fik vi alligevel noget ud af. Så heldigvis kan problemerne blive bedre, hvis ikke løst. Men det er meget opslidende, mens det står på.
Ikke liv eller død Jeg har lært, at bekymringer er en del af livet, men jeg synes faktisk ikke, jeg er blevet mindre bekymret eller bedre til at håndtere bekymringer. I dag kan det være tanken om, at vores børn render rundt i nattelivet, eller bekymringer på mine egne vegne, der fylder meget. Jeg tror aldrig, det holder op. Men jeg er nok blevet bedre til bare at køre videre med hverdagen, selv om der er nogle ting, der bekymrer.
Spiller 1. violin i Copenhagen Phil
Det holder aldrig op Rent søvnmæssigt var den hårdeste periode mit liv, da jeg havde små børn. De skulle jo op næste morgen, hvorfor jeg kun fik måske fem timers søvn efter en koncert, fordi jeg heller ikke dengang ikke kunne finde ud af at gå i seng. I dag er mine børn voksne, men jeg husker tydeligt, at der var perioder, hvor jeg ikke var udhvilet. I det hele taget er kombinationen af et job i et symfoniorkester, hvor
Som jeg er blevet ældre, har jeg også fået sat tingene lidt i perspektiv. Hvis der er noget, der kikser under en koncert, så går det jo hele jo videre alligevel, og jeg er blevet bedre til at tænke, ’herregud, det kan jo ske’. Der er trods alt vigtigere ting i livet end musik, som eksempelvis ens familie, og hvordan de har det. Med alderen oplever man også dødsfald, og det kan også være med til at sætte tingene lidt i perspektiv. Selv om musik er vigtigt, så er det ikke liv eller død.
MUSIKKEN ⁄⁄ 19
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
De komplicerede mails åbner jeg ikke om aftenen
Foto: Kissen Møller Hansen 20 ⁄⁄ MUSIKKEN
Rikke Øxner Tidligere musikchef for Roskilde Festival og nuværende direktør for Aarhus Festuge. Sover fra mellem kl. 23 og midnat til ca. 05.30-06.
J
eg sover mere nu, end jeg gjorde tidligere. Der kunne jeg godt nøjes med fem timer eller mindre pr. nat, og når jeg tænker over det, har jeg nok sovet for lidt. Men jeg har ganske enkelt været så optaget af mit arbejde, at jeg har valgt at skære lidt på søvnen, og så har jeg godt kunne fungere uden at sove så meget. Men jeg kan godt lide at sove, og i dag sover jeg vel seks-syv timer pr. nat. Heldigvis har jeg altid haft den egenskab, at jeg sover så snart, jeg rammer puden. Min mand, der selv er meget hurtig til at falde i søvn, siger, at det er første gang, han har mødt én, der falder hurtigere i søvn end ham. Det betyder, at jeg sover effektivt fra det minut, jeg lægger mig. Og gudskelov for det. Når man arbejder meget, som jeg gør, er det afgørende, at hovedet også får nogle pauser, og det gør mit, når jeg sover. Jeg bruger heller ikke tid på at ligge og bekymre mig, inden jeg skal sove, og det har jeg aldrig gjort. Det kan tælles på meget få fingre, de gange, hvor jeg har ligget vågen på grund af bekymringer. Så vågne nætter kender jeg heldigvis ikke til. Når det så sker, i meget sjældne tilfælde, at jeg ikke kan falde i søvn, så er det typisk, fordi jeg haft en oplevelse af at blive uretfærdig behandlet, eller at et problem bliver ved med at komme tilbage selv om jeg synes, jeg har gjort mit bedste for at løse det, og selv dér ligger jeg sjældent længe, før søvnen overmander mig.
Jeg arbejdede på Roskilde Festival i år 2000, hvor ulykken foran Orange Scene skete, og ni personer omkom. Der sov jeg ikke i flere døgn, fordi der var så mange ting, der skulle tages hånd om. Jeg var konstant i en operationel tilstand, hvor jeg ordnede ting og tog mig af de medarbejdere, der havde været involveret. I mange uger og måneder efter ulykken fortsatte der med at være et meget stort pres på mig og mine kollegaer, og selv om jeg ikke kan huske det, kan jeg godt forestille mig, at der i tiden efter ulykken har været en periode, hvor oplevelsen er gået ud over min søvn. Men ulykken har siden plaget mig mere i vågen tilstand, og det holder den nok aldrig op med at gøre. Tager kampene i dagslys Én ting jeg har lært er, at det også er nemmere at komme i seng og falde i søvn, hvis jeg lader være med at læse og beskæftige mig med potentielt komplicerede mails om aftenen. Forstået på den måde, at mails med problemstillinger, der kræver min fulde opmærksomhed og måske svære beslutninger, bedst klares om dagen, hvor jeg er mest veloplagt og skarp. Og heldigvis kan jeg godt lade en mail ligge velvidende om, at den indeholder en potentiel konflikt, og glemme den indtil næste dag, hvor jeg så tager mig af den, når jeg har tid. Den egenskab til, at kunne lukke af for arbejde og holde fri og være til stede sammen med min familie, tror jeg, er meget afgørende for, at jeg kan have den type af jobs, som jeg har haft.
Og så er det vigtigt selv at skabe nogle rammer, der giver en ro. Når man eksempelvis arbejder med noget mange er involveret i, er der også altid mange folk, der gerne vil have fat på en. Det kan være medier, musikere og mange andre. Derfor har jeg i mange år haft hemmeligt nummer, så jeg slipper for at blive forstyrret på alle tider af døgnet. Folk kan skrive mig en mail, så skal jeg nok vende tilbage, men det er mig, der bestemmer, hvornår jeg svarer. Den kontrol, tror jeg, er vigtig at have, da man ellers bliver konstant afbrudt og forstyrret. Det er vigtigt, at man har nogle regler for, hvordan og hvornår man arbejder, ellers kan det blive svært at holde fri. Som leder oplever jeg nogle gange medarbejdere, der siger noget i stil med, ’her den anden nat, da jeg ikke kunne sove, der kom jeg i tanke om…’, og når jeg hører sådan en bemærkning, så siger jeg gerne til dem, at de skal lade arbejdet ligge om natten. Det samme gælder, hvis en medarbejdere sender mange mails sent om aftenen. Så siger jeg, ’hold nu fri.’ Selv har jeg den uskik, at jeg sender mails på alle tider af døgnet, men jeg understreger ofte over for mine medarbejdere, at jeg ikke forventer, at de svarer uden for arbejdstiden. Og det mener jeg oprigtigt, for det er afgørende for at have gode, glade medarbejdere, at de holder fri og får deres fritid og nattesøvn uden at tænke på arbejde. Mine dårlige vaner skal ikke overføres til dem. MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
Vidste du det om søvn?
Kunstnere og andre B-mennesker er faktisk helt normale Når man taler om søvn, kan man nemt tro, at det blot er en og samme tilstand, men det er ikke tilfældet. Faktisk er der stor forskel på, hvornår og hvordan vi sover 22 ⁄⁄ MUSIKKEN
Foto: Ulrik Jantzen/ BÜRO JANTZEN
I
løbet af natten kommer vi igennem en række forskellige søvnfaser, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Søvnfaserne kommer i cyklusser af ca. 90 minutters varighed, hvor vi kommer igennem de såkaldte non-REM-faser og slutter i REM-fasen, hvor vi drømmer. Selve REM-søvnen fylder mest sidst på natten. Det er derfor, mange oplever, at de om morgenen bliver vækket midt i en drøm eller drømmer meget i de minutter, hvor de ligger og snoozer. Det er almindeligt antaget, at det er i REM-søvnen, at vores erindringer og minder bliver lagret og bearbejdet, og under REM-søvnen stiger hjernens energiforbrug, så den er lige så aktiv, som når vi er vågne. Under REM-søvnen har du altså en hjerne, der opfører sig, som om den var vågen, men kroppen er koblet fra. Hvilket er meget smart, når man tænker over det, for drømmer du eksempelvis, at du er i voldsom slåskamp, spiller violin eller svømmer i en brusende flod, er det meget praktisk, at din krop ikke følger med og uforsætligt giver dig selv eller personen ved siden af i sengen blå mærker. Hvor meget man skal sove er også et emne, der ofte bliver debatteret. Ifølge læge og ph.d. ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Casper Schwartz Riedel er det meget forskelligt fra person til person, og der findes ikke noget rigtig svar på det. Til gengæld er det en udbredt misforståelse, at den perfekte søvn er ensbetydende med flere timers uafbrudt søvn fra eksempelvis kl. 23 til kl. 7. Modsat hvad mange måske tror, så er det nemlig helt normalt at vågne i løbet af natten, og ofte flere gange. Pas på sabeltigeren Typisk kan vi ikke huske opvågningerne, der ifølge én teori er et gammelt urinstinkt, hvor vi lige er oppe ved overfladen for at tjekke, om hytten brænder, eller om sabeltigeren står på lur. Så længe der ingen fare er, falder vi i søvn med det samme igen uden nogen erindring om det dagen efter. Mens de korte opvågninger altså er helt naturlige, så oplever en del folk i perioder,
at de vågner eksempelvis ved 4-tiden om morgenen uden at kunne sove igen. Når man vågner på den måde, er det typisk midt i en REM-cyklus, hvor man sover ganske let, og hjernen er i fuld gang med at bearbejde dagens indtryk. Den største fejl, man kan begå i den situation, er at begynde at bekymre sig og tænke negative tanker. Gør man det, går kroppen nemlig i gang med at forsøge at løse den opgave, man tænker på eller bekymrer sig om, i stedet for at falde i søvn igen. Det giver søvnbesvær nøjagtig på samme måde, som mange oplever det om aftenen, inden de skal sove, og det er desværre noget, som mange folk døjer med, fortæller Casper Schwartz Riedel. Fa k tisk r a m mer u hensig tsmæssig søvnadfærd så mange danskere, at det næsten kan betegnes som en folkesygdom. Ifølge Dansk Center for Søvnmedicin døjer mellem 10 og 20 procent af befolkningen af periodemæssig eller kronisk søvnbesvær, også kendt som insomni. Årsagerne til søvnbesvær kan være mange, men ofte skyldes det stress, følelsesmæssige eller arbejdsmæssige forhold. B-mennesker er helt normale Mange musikere og kunstnere vil måske falde i den kategori, der kaldes B-mennesker, der helst bliver længe oppe og står senere op. De har ikke søvnproblemer, blot et andet søvnmønster. Men lige siden oldtiden, hvor Aristoteles hævdede, at ”Det er godt at være oppe før daggry, for sådanne vaner bidrager til sundhed, rigdom og visdom”, har netop B-mennesker været under den tidsmæssige tøffel. At gå tidligt i seng og stå tidligt op er historisk set blevet betragtet som et tegn på det hårdtarbejdende og gudfrygtige menneske i modsætning til de ’dovne’ typer, der har svært ved at komme op om morgenen, og som foretrækker at være sent oppe om aftenen. Men B-mennesker er lovligt undskyldt, for videnskaben siger nemlig, at hvornår på dagen man har mest energi, ikke er noget, man selv bestemmer. Forsøg viser netop, at vores indre døgnrytme slet ikke følger et 24-timers døgn. Faktisk er den gennemsnitlige døgnrytme snarere 25 timer. Og hos nogle menne-
sker ligger det naturlige døgn helt oppe omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for andre. B-mennesker, som har let ved at holde sig vågne om aftenen, men svært ved at komme op om morgenen, hører sandsynligvis til gruppen af mennesker med en døgnrytme på over 25 timer. På den anden side har vi så de virkelig morgenfriske A-mennesker, der formentlig har deres indre ur indstillet på et kort døgn. De grundindstillinger er der ikke noget at gøre ved, selv om man naturligvis kan vænne sig til meget, hvorfor det også kan lade sig gøre for B-mennesker at have et helt arbejdsliv, hvor de møder tidligt. Pas på det blå lys Vi er nemlig i stand til at skubbe vores døgnrytme cirka en time om dagen, og her er lys klart den vigtigste faktor, da der er en direkte forbindelse af nervebaner fra vores øjne til det center i hjernen, der styrer døgnrytmen. Af samme årsag kan det såkaldte blå lys fra mobiltelefoner, computere og fjernsyn, som vores hjerne opfatter som sollys, medvirke til, at man får skubbet sin døgnrytme. Det skyldes, at vores hjerner bruger morgenlyset, der er blåligt, til at nulstille vores biologiske døgnrytme hver morgen, mens det svindende rødlige aftenlys signalerer, at det er tid til at sove. Det betyder, at mennesker, som sidder foran LED-tv'et, smartphonen eller computerskærmen om aftenen, bliver badet i blåt lys, der fortæller kroppen, at det er lyst, og at vi skal være vågne. Det gode råd er her fra Dansk Center for Søvnmedicin, at man hellere skal læse en bog i stedet i et diskret lys fra en læselampe. Ellers risikerer du dagligt at udsætte din krop for det samme, som sker ved det, man kender som socialt jetlag. Det genkender mange nok fra weekenden, hvor man ofte kommer senere i seng og sover længere, end man plejer. Resultatet er, at du er utrolig træt mandag morgen, fordi du har fået rykket din døgnrytme to timer hen over weekenden. Så bruger du resten af ugen på at komme tidsmæssigt på plads igen, hvorefter det bliver fredag, og det hele starter forfra. Og så sover man altså dårligt. MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Tem
SOVER DU GODT? Tekst af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Leif Tuxen
Økonomien kan holde mig vågen om natten
J
eg går altid i seng kl. omkring klokken 02, og det skyldes, at jeg er musiker. Når jeg kommer hjem fra en koncert, så er klokken typisk omkring midnat, og så skal jeg lige have et stykke natmad, læse avisen, se et afsnit af min serie og bare falde til ro. Så bliver klokken hurtigt to, inden jeg falder til ro. Det er dog en helt anderledes rytme end min dejlige hustrus, der arbejder som skolelærer. Hun går altid meget tidligere i seng end mig og står meget tidligere op. Heldigvis har vi begge så gode sovehjerter, at vi ikke vækker hinanden, når vi går i seng og står op. Og det er en velsignelse, at vi ikke forstyrrer hinanden, selv om hun er A-menneske, og jeg nok er B-menneske. Jeg har i hvert fald altid været en natteravn, og jeg er også længe oppe de aftenener, hvor jeg ikke spiller. Jeg nyder tiden sent om aftenen og om natten, og når jeg endeligt ligger mig i sengen klokken to, så siger det bang, og så er jeg væk. Fordi jeg kun sover seks timer om natten, så tager jeg også en lur midt på dagen, hvilket er skønt. Og jeg er så heldig, at jeg kan sove alle steder, uanset om det er på et tog, i et bus eller i et fly. Det er meget heldigt, når man som jeg er og har været på mange turneer. Jeg lukker bare øjnene, og så er jeg fuldstændig væk.
24 ⁄⁄ MUSIKKEN
Men jeg kan godt tage bekymringer med mig ind på hovedpuden, og for tiden drejer de sig om jeg kan skaffe penge til min musikskole, der er et gratis musiktilbud til børn. Jeg har 40 lærere ansat, der alle skal have løn, hvilket betyder, at jeg i runde tal skal skaffe omkring tre millioner om året. Og det kan bekymre mig meget, om det nu også lykkes. Den bekymring har jeg derfor næsten altid, og når jeg alligevel kan falde i søvn, så skyldes det en fantastisk teknik, jeg har lært: Når først lyset er slukket, og jeg ligger i sengen, så tænker jeg positive tanker, gerne på noget, jeg synes er rigtig fedt. Eksempelvis tænker jeg mig et dejligt sted hen såsom op til vores sommerhus. Så laver jeg et billede inde i hovedet af en rigtig dejlig efterårsdag i skoven, hvor jeg ligger mig ned i løvet, og at der er dejligt varmt omkring mig. På den måde skubber jeg de andre tanker ud, for jeg ved godt, jeg ikke kan skaffe penge om natten, når jeg sover. Men hvis jeg skal skaffe penge næste dag, så skal jeg have et tidsrum, hvor jeg ikke tænker på det, og kan slappe af i en selvskabt drømmeverden. Og det virker sgu. Og det er vigtigt, at man midt i al stressen og bekymringerne, har en verden, man kan forsvinde ind i og have det dejligt. Jeg siger ikke, at det virker, hvis der er noget rigtig alvorligt på spil, såsom at ens børn er syge. Men det økonomiske
kan jeg heldigvis løsrive mig fra fuldstændigt om natten. Jeg har flere gange oplevet, at der ud af søvnen kommer noget, jeg bare hurtigt må have skrevet ned. En form for kreativitet ud af det ubevidste, der sker, når man sover. Jeg ved ikke ,hvor det kommer fra, men jeg har prøvet at sidde foran klaveret i timevis og forsøgt at få en frase til at passe uden held. Når jeg så sover på det, kan jeg vågne op med løsningen lysende klart i mit hoved. Og så er det bare med at få det skrevet ned med det samme. Så i forhold til det kreative, der kan søvnen være en gave. Og i det hele taget er søvnen en gave, for det er en skøn tilstand at være i, synes jeg. I det hele taget er tiden om natten en skøn tid. Det er måske også derfor, jeg går så sent i seng. Om natten er byen rolig, der er ingen stress, telefonen ringer ikke og der er ingen, der sender email. Jeg har også brugt det tidspunkt til at skrive musik på, fordi der netop er en særlig ro. Her er kroppen er på vej i slow motion, sanserne er anderledes, eksempelvis smager en ostemad og et glas portvin meget bedre om natten, hvor der er tid til at smage og nyde. Det er er godt tidspunkt til nydelse, selvforkælelse og belønning. Og så kommer søvnen så til sidst som den ultimative belønning, hvor man endeligt kan give kroppen helt ro.
Henrik Goldschmidt Solooboist ved Det Kongelige Kapel samt stifter og rektor af musikskolen Goldschmidts Akademi. Sover fra kl. 02 til 08.15.
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
Foto: Therese Lærke
Jeg maler for at kunne falde godt i søvn
E
gentligt kunne jeg godt tænke mig, at komme tidligere i seng, men jeg har bare ikke det største sovehjerte. Det er særligt tiden i sengen op til, at jeg falder i søvn, jeg ikke er så vild med. Så selv om jeg godt kan lide at sove, så kan jeg bedre lide at være vågen, og det skyldes nok, at jeg ikke falder hurtigt i søvn, og derfor nemt kommer til at ligge og vende og dreje mig. Det der med, at jeg skal få min krop til at gøre noget bestemt, nemlig sove, kan være ret besværligt. Men jeg ved, at søvn er enormt vigtigt, det kan jeg også mærke på mig selv, når jeg ikke sover nok. Så for at få et bedre forhold til min søvn, har jeg arbejdet med ritualet omkring selve det at gå i seng. Især med fokus på, hvordan jeg kan gøre det hyggeligere for mig selv.
Marie Kildebæk Vokalist i bandet Yör og freelance lyddesigner hos DR’s podcast Genstart. Sover fra ca. kl. 23.30 til 07.30.
Eksempelvis er jeg begyndt at male den sidste halve time om aftenen, inden jeg går i seng. Det var et råd, jeg engang fik af en studievejleder, og det virker meget beroligende, nok fordi ens tanker kommer væk fra alle de ting, der ellers fylder i løbet i dagen.
Når jeg maler billeder, kommer mit fokus over på noget andet end at kigge på telefonen eller spekulere over ting, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved om aftenen. Så den sidste halve time, inden jeg går i seng, må jeg ikke kigge på computer eller telefon, og i stedet maler jeg billeder.
Det fungerer rigtig godt, og giver mig meget mere ro i hovedet, inden jeg skal sove. Tanker flyver rundt Når jeg ikke kan sove, kan det netop skyldes, at jeg får en masse tanker og indskydelser om ting, jeg mangler eller skal huske at få gjort. Det kan virke stressende, og jeg kan ikke falde i søvn, når det fylder i mit hoved. Når det sker, bruger jeg nogle gang det trick, at jeg forsøger at styre mine tanker hen mod noget positivt, så bekymringer og andre tanker ikke får lov at fylde. Nogle gang laver jeg det, der hedder tankefeltterapi, hvor jeg prøver at styre hjernen over i positive tanker og energi i stedet for at bekymre mig. Det hjælper til at finde en accept af, at jeg ikke kan gøre mere ved tingene lige nu, og at det er okay, at jeg bare slapper af og sover. Jeg har også en blok liggende ved siden af sengen, som jeg i nogle perioder bruger til at skrive de ting ned, der popper op i mit hoved. Det kan være ting, jeg skal huske, eller skal næste dag. Når jeg får dem skrevet ned, forsvinder de fra hovedet. En ting, jeg også bruger min blok til, er at skrive drømme ned. Faktisk er mit bandnavn kommet ud af en drøm, hvor jeg skrev ordlyden ned med det samme, jeg vågnede. I drømmen spillede jeg koncert, og det føltes helt magisk. Den koncert ville jeg gerne spille i virkeligheden, så i dag er det band, jeg spiller i, opkaldt efter dette drømmeband: Yör. MUSIKKEN ⁄⁄ 27
Tem
SOVER DU GODT? Af Rasmus Barud Thomsen
28 ⁄⁄ MUSIKKEN
Søvnen er jod på det sår, det er at være menneske
I
dag sover jeg meget mere, end da jeg var yngre. Og det er nødvendigt. Jeg har været med på 350 indspilninger og spillet 80 koncerter om året i 30 år, så jeg har virkeligt styrtet rundt som en sindssyg over hele verden i mange år. Nu nyder jeg ikke at være ’på’ på den samme måde længere. Den ro, jeg har fået nu, hvor man indser sine begrænsninger, den er at foretrække
Carsten Dahl Musiker og maler. Sover fra mellem kl. 23 og midnat til kl. 08-09.
fremfor ungdommens vilde energi, hvor man tror, man kan ændre verden. Det er også sundere rent søvnmæssigt, er jeg sikker på, og jeg nyder at få min søvn. Normalt falder jeg i søvn på to minutter, hvilket skyldes, at jeg er meget aktiv i løbet af dagen med at male billeder, hvorfor jeg er fysisk træt om aftenen. Og det hjælper virkeligt at være træt i kroppen, når jeg skal sove. Det behov hænger måske sammen med, at jeg en speciel historie med mig fra min barndom, der var præget af seksuelt misbrug og svigt, der gør, at jeg i dag lider af PTSD og har mange mareridt. På et tidspunkt fik jeg faktisk lavet en blodstryksmåling, der viste, at mit blodtryk om dagen er helt normalt, men om natten er det fuldstændig vanvittigt. Det er nok, fordi at alle minderne fra dengang kommer frem, når jeg sover. Det ville i hvert fald forklare de mange mareridt. Mareridtene kan jeg ikke gøre så meget ved, men jeg har et stort fokus på at sove nok og falde godt i søvn. Eksempelvis har jeg nogle små systemer til at falde til ro, hvor jeg har min tobak og lidt slik på et natbord ved siden af sengen. Her ligger jeg så og hygger mig med at se en krimi, inden jeg skal sove. Det giver mig ro og tryghed, så jeg nemt falder i søvn. Prioriterer min søvn I gennem mit liv har jeg i mange perioder kæmpet med angst og depressioner, og der sover jeg ikke godt. Jeg prioriterer derfor min søvn højt i de gode perioder, særligt, fordi jeg ved, hvor vigtig søvnen er i forhold til mine sygdomsepisoder. Søvn har en helbredende effekt, og får man ikke sovet de nødvendige timer, så nedbrydes der væv i hjernen, og de gode stoffer i hjernen får krykker at gå på, så at sige.
Foto: Lars Skaaning
På den måde er søvnen en form for jod på det sår, det er at være menneske. Så man skal lade Fru Henningsen, som jeg kalder den mentale rengøringskone, komme og gøre rent om natten. Hvis hun ikke kommer og rydder op, bliver det til kaos i hovedet på mig. Og jeg ved, at sygdommen presser sig på med mellemrum, og jeg forsøger at komme den i forkøbet ved
at være opmærksom på, hvordan jeg har det, og hvordan jeg sover. Jeg tager også en middagslur hver dag på en halv til en hel time, og det er noget af det bedste, jeg ved: At være væk midt på dagen og forsvinde ind i søvnen. Det er også med til at holde mig rask, tror jeg. På samme måde har mit kunstneriske udtryk også en helende effekt på mit sind. Uden det, tror jeg faktisk, jeg ville blive vanvittig. Det, at jeg maler, og har et stort kunstnerisk output, hjælper også rigtig meget. Og ikke bare på min søvn men også rent kognitivt. Fuldmånen forstyrrer Jeg har en sætning, jeg selv har fundet på, som jeg bruger meget i mit arbejde med andre sindslidende: For mange indtryk giver for mange aftryk. For mange aftryk skaber overtryk. Uden et udtryk bliver overtryk til nedtryk. For mig betyder det, at hvis jeg ikke har et udtryk, så vender jeg det hele indad, og det ender med depression eller angst. Man skal af med de ting, der fylder inden i en, så det ikke bliver til overophedning eller nedsmeltning. Det kunstneriske udtryk renser sjælen på en måde, og rent mentalt hygiejnisk rydder det op i tankerne. Jeg får ikke nødvendigvis fjernet ’kasserne’ med dårlige tanker eller ubehagelige oplevelser, som jeg bærer rundt på, men jeg får dem lukket til og sat på nogle hylder, hvor de holder sig i ro i løbet at natten. Når jeg har svært ved at sove, så har jeg lært, at man kan holde bekymringer væk og finde ro inden søvnen, ved at trække vejret dybt og lave visualiseringsøvelser. Jeg bruger selv duften af sensommer og lyden af vand. Når jeg visualisere det, giver det ro for alle de andre tanker, og jeg falder ofte hurtigt i søvn. Det er dog én ting, jeg ikke kan klare rent søvnmæssigt. Og det er fuldmånen. Den er faktisk ødelæggende for min søvn. Selv om jeg har gardiner for vinduet, så er det selve energien fra fuldmånen, der påvirker mit system. Sådan har det været næsten så længe, jeg kan huske, og det er utroligt irriterende. Hvis den lyser meget op og er kridhvid, og der er vindstille, så sover jeg dårligt uanset, hvad jeg gør. MUSIKKEN ⁄⁄ 29
30 ⁄⁄ MUSIKKEN
DMFkb
REPORTAGE Af Amy Horn
Et lille kig mod syd:
Berlin er en af byernes byer Sangskriver og musiker Amy Horn beretter her om sit møde den tyske hovedstad samt ønsket om, at ville genopfinde sig selv i den pulserende storby.
R
ejsen mod Berlin begyndte på en måde i 2014 , h v o r j e g tog til Zanzibar og overnattede på en luftmadras under et myggenet i min vens lillebitte værelse i bagende hede i to måneder. Jeg var lige blevet bachelor fra Aarhus Universitet, og jeg havde i protest mod fremdriftsreformen valgt ikke
at pumpe mit CV op med er far inger og pynt til f remtiden. Jeg nød at inter viewe kunstnere, men savnede selv at lave musik. Jeg var i fuld gang med alverdens jobansøg ninger til s t i l l i n g er, je g n o k ville være gået ned af stress af. De ting jeg holdt af, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle blive betalt for, så jeg lukkede øjnene og blev alligevel kandidatstuderende. Det hjalp ikke, så ef ter seks måneder var jeg Foto: Brian Raaby Andersen rastløs og stod mellem at droppe ud eller at fortsætte på en kandidatud- gøre noget nyt med studiet. Jeg dannelse uden først at mærke tog på udveksling i Berlin. Det efter, om retningen var rigtig. var uden tvivl en ret privilegeret Jeg brød mig ikke rigtig om at situation. studere, selvom jeg var bogligt begavet, og blev under rejsen Kendte ingen til Zanzibar hurtigt klar over, at I Berlin kendte jeg ingen på forder skulle ske noget nyt. Så jeg hånd, og jeg var derfor tvunget flyttede til København. til at bryde med min tilbageholdenhed. Heldigvis kunne jeg Der kom jeg hurtigt i sving med tysk. Jeg observerede menne-
sker og henvendte mig til fremmede. Delvist kom det af sig selv, fordi den tyske høflighedskultur er en anden. Der skal siges: “Mange tak og i lige måde,” betydeligt flere gange i løbet af en dag end i Danmark, man tiltaler hinanden med “De” og henvender sig generelt mere til hinanden. Omvendt støder man også tit på mennesker med en bestemt hårdhed, både hvad angår dialekt og attitude, der kan være virkelig uhøflig og stødende: “Berliner Schnauze”. Den kombination gjorde mig uden tvivl mere direkte og hærdet, og det var i Berlin, jeg blev god til at servere min mening med hensyn og høflighed, men uden bobleplast omkring den. Når folk spurgte, hvad jeg lavede, fortalte jeg om min musik, fordi jeg hellere ville stå ved den end mit studie. Jeg ville genopfinde mig selv og havde ingen bestemte forventninger til andre folk. Til min store overraskelse ville folk bare høre mere om musikken. Der var ingen der spurgte, om jeg kunne leve af den. MUSIKKEN ⁄⁄ 31
Selv om Berlin er ekstrem, er byen også godt sted at være sig selv, hvis man kan mærke, hvem man er. Har man mod på noget bestemt, er der fællesskaber i alle retninger at blive en del af. Det kræver dog en vis portion ihærdighed, hvis man vil frem i byen, men der er mange at række ud til. Og der er plads nok til alle på de brede fortove langs de høje, grønne træer. Her vrimler det med alle mulige eksistenser, deriblandt mange, man kunne kaldeflugtkunstnere. Dem, der er flygtet hjemmefra, fordi de aldrig helt har følt, de har passet ind med deres kunst eller livsstil. Her er gale genier, fortabte sjæle, Peter Pan-voksne og alkoholikere. Der er de dygtigste dansere og de dejligste gademusikanter. Musikken i Berlin Alle ugens dage er der Open Mic Nights og jam-sessions rundt omkring i byen. Her kan man finde musikere og sangskrivere fra hele verden, som dukker op med deres instrumenter. Musikalsk er der både langt og kort mellem snapsene. Det bliver helt fantastisk og tåkrummende forfærdeligt, ofte ganske uventet. Mange musikere går igen mange steder, men der er også altid nye, som kommer til og forvandler aftenerne. Princippet i, at det altid er muligt at finde nogle ligesindede at dele, diskutere eller opfinde musik med, synes jeg er ret bemærkelsesværdigt. Men det anede jeg intet om, da jeg ankom til Berlin. Jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvor jeg skulle finde musikerne. Så jeg hoppede for første gang i mit liv på Tinder, men med teksten: “Looking for musicians.” Det virkede. En uge senere stod jeg i et kollektivfuld af australiere, som havde et rockband, og sang jazz med en pianist. To uger senere skrev jeg sange
med en fransk guitarist, derefter med en engelskhouse-/ techno-producent. Australierne tog tilbage til Australien, englænderen flyttede til Finland og franskmanden fandt et reggae-band. Det var ikke let at knytte rigtige venskaber i gennemgangs byen, men det var let at gøre sig mangeartede musikalske erfaringer. Det giver mening, for Berlin er fantastisk men kaotisk. På Berghain og de andre klubber er der fest fra torsdag til søndag. Altså én fest som fortsætter dag og nat. Der er hvide baner, kulørte lamper og dj’s. På gadehjørner og U-Bahnstationer spiller gademusikanter for småpenge. En pianist ved et gammelt akustisk klaver fremfører sine smuk ke kompositioner ved Maybachufer i Kreuzberg, og får folk på den anden side af kanalen til at stoppe op og lytte, inden han skubber klaveret videre til næste sted med hatten fuld af mønter. Hanhedder Nicola, og den slags inspirerende musikanter har byen mange af. Musik i gadebilledet er noget, jeg savner i Danmark. Men det er først nu, jeg kan mærke, at den frihed, jeg fandt i Berlin, nok findes alle steder. Der er altid nogen, om ikke andet så nogle få, der udlever den frihed. Den er bare langt lettere tilgængelig i en kultur, hvor kunst er cool og bliver værdsat af alle. Hvor man lytter til folks passioner, og hvor det forekommer lige så naturligt at være tjener, som at være professor eller skulptør. Kulturlivet er Berlins varemærke. Men byen er også en særlig ø i Tyskland, der i mange henseender fremstår bureaukratisk sammenlignet med Danmark. Der er altid fordele og ulemper. Men friheden tager jeg med mig.
Foto: Julian Masuhr
Fakta
Amy Horn Amy Horn er 29 år, sangskriver/musiker og sammen med den tyske producent Tom Sue aktuel med electrosynthpop-bandet “naun”. Desuden er hun uddannet cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med kultur- og musikjournalistik som skribent og podcaster. MUSIKKEN ⁄⁄ 33
DMFkb
PORTRÆT Af Søren Manscher
Low-Fi laver offentlige koncerter i private hjem
”Det er kærligheden til musikken, der driver værterne”
Som nyuddannet musiker kan det være svært at navigere i, hvordan man får et musikerliv til at hænge sammen økonomisk. For hvor begynder man egentlig, når man har blod på tanden ift. livekoncerter, men ikke har et navn endnu?
D
et kan være svært at få banket en spillestedsturné op for det, at sælge billetter, ja sågar bare det at få vedholdende kontakt med bookeren, kan rumme store udfordringer. I 2018 dukkede imidlertid platformen Low-Fi op, der synes helt skræddersyet til det brede segment af musikere, der er yderst aktive men endnu ikke har breaket på den store scene. Low-fi præsenterer nemlig in34 ⁄⁄ MUSIKKEN
timkoncerter for op til typisk 30 mennesker, hvor privatpersoner (værterne) står med åbne arme og byder deres netværk og musikelskende udefrakommende ind i deres hjem til koncert – ofte med musik, de ikke kendte i forvejen. Søren Manscher og Musikken tog en snak med LowFi-grundlægger Anne Dvinge, om hvad der gør huskoncerter til noget helt særligt. Hvad var din introduktion til huskoncerter?
Jeg havde en kollega på Kbh Uni, der havde et hus i Taarbæk, som hun godt kunne tænke sig at afholde koncerter i. Hun spurgte om min hjælp, og vi fik lavet et program og modtog honorartilskud. Jeg blev så betaget af formatet. Det er en helt anden måde at skabe nærvær og lytte til musik på. Forinden havde jeg arbejdet på at tage musik ud i andre rum end spillestederne, fx i byrummet, med jazzmusikken som udgangspunkt. Alligevel kom det bag på mig, hvor vildt
huskoncertformatet kan være. For som jazzfreak er jeg egentlig vant til at folk lytter, og at der er interaktion mellem publikum og musikere. Hvad er det, der er anderledes ved huskoncerter contra spillesteder eller festivaler? Det er opmærksomheden. Den er anderledes ift. et spillested, hvor det kan føles lidt mere formelt. Til huskoncerter er alle i rummet ansvarlige for den gode oplevelse. Man sidder 20-30
Fakta Low-Fi
Low-Fi er formidlingsplatform mellem folk, der gerne vil spille koncerter (musikere), folk der gerne vil afholde koncerter (værter), og folk der gerne vil gå til koncerter (publikum). Som musiker registrerer man sig på platformen, www.lowficoncerts.com, via en godkendelsesproces for at tjekke, om man lever op til et vist musikalsk niveau.
nogen i publikum hepper på én, en anden stiller et frisk spørgsmål, folk griner lidt. Intet bliver rigtigt katastrofalt, fordi det er så solidarisk et rum. Hvordan er det bæredygtigt som musiker at være en del af Low-Fi? I en stor del af musikbranchen er det ofte skruet sådan sammen, at udøverne og skaberne af musikken er dem, der får sidst og mindst. Jeg ser det lidt som en ”trakt”, hvor der bliver hældt en portion penge ned i, og så er der en masse led, der først får del i pengene (fx bookere, managere, pladeselskab, produktionsteam, red.), før de i sidste ende når ud til musikeren. 90 procent af den omsætning, der er i liveindustrien i DK, går til fem procent af promoterne og kunstnerne. Det vil sige, at der er 10 procent tilbage af den omsætning til de resterende 95 procent af musikerne og promoterne. Hos Low-Fi er vores princip, at musikeren altid får først og mest. Og det betyder ikke, at Low-Fi ikke får noget, for det gør vi.
Anne Dvinge
mennesker sammen i et rum; du kan ikke gemme dig som publikum, og du kan ikke tjekke dine facebook-beskeder, det ville være enormt uhøfligt.
ud på et spillested i Danmark, og gav mig til at hilse på dem, der stod ved siden af mig, ville mange synes, jeg var den vilde stalker-type.
Intimkoncer ter er et øjeblik, hvor man bare er der. Derudover opstår der samtaler mellem musikere og publikum mellem numrene, og publikum imellem. Folk henvender sig naturligt til hinanden og siger, ”Hej, hvem er du?,” og ”hvorfor er du kommet til den her koncert?” Hvis jeg gik
Intimkoncerten er også et meget nøgent format som musiker. Der er ikke er al mulig røg og lys at gemme sig bagved, og hvis noget går galt, så er man rimelig blottet med sin knækkede guitarstreng. Men i den situation er alle på hold sammen, kærligheden løfter stemningen;
Men vi vil hellere have rigtig mange koncerter end store cuts fra få koncerter. Det er dog ikke alle musikere, der henter en tarif hver gang. Nogle henter mere, andre mindre, det kommer an på billetsalget. Og ofte kommer musikerne tilbage til os og siger, at selvom der ikke var så mange mennesker som ønsket, så var det stadig en utroligt dejlig koncert at spille. Det bliver aldrig awkward, selvom der sidder færre mennesker. Hvad er ofte folks motivation til at blive værter på Low-Fi? Det er kærlighed til musikken. Det handler næsten aldrig om økonomi. Det er mere, ”Jeg elsker musik,” og, ”Musik er omdrejningspunktet i mit liv, og jeg vil gerne dele det.” Jeg bliver
rørt, når jeg siger det, for jeg synes faktisk, det er ret fantastisk, at så mange mennesker holder så meget af musik, at de vil lukke 20 fremmede mennesker ind i deres stuer. Vi har også enkelte semi-professionelle værter, der har café, galleri eller butik, men vi har ingen regulære spillesteder. Vi er lidt hårde på, når større virksomheder henvender sig, at formatet er, at folk skal være på og til stede. Det nytter ikke noget med støj og kommen og gåen. Man skal være villig til at skabe det intime rum. Vi har også flere værter, der bruger deres værtsskab til at opdage ny musik og booke kunstnere, de ellers ikke ville have opdaget. Hvad er Low-Fis ambitioner på længere sigt? Er der planer om at række ud over Danmark? Vi er meget ambitiøse. DK er et dejligt sted, men jeg er tvivl om, hvorvidt vi kan nå 1000 koncerter om måneden. Derfor er vi nødt til at tænke i en bredere forretningsmodel. Den store ambition er, at være et globalt netværk med 10 millioner brugere og 30.000 koncerter om måneden, hvor man som musiker kan tage på en længere turné og breake i et nyt land. Og hvis man så er ude i verden, så kan man tænke, ”Det kan være, jeg kan tage til Low-Fi-koncert i aften i Paris”. Vi er også begyndt at tænke, ”Er der andre måder, at kunne være behjælpelig på for musikerne?”. Her har vi fx tænkt på en form for løsning, hvor man som turnerende musiker kan slippe for at slæbe sit keyboard med, men at man i stedet kan leje et af en anden Low-Fi-musiker i nabolaget til en billig penge. Men det er koncerterne, som driver os. Og der er ambitionen, at bygge et stort globalt netværk af musikere og værter til at skabe en bæredygtig, selvstændig økonomi for musikerne. MUSIKKEN ⁄⁄ 35
DMFkb
REPORTAGE Tekst og fotos af Mads Mazanti
Den Grønne Musikbranche
Julie Sunflower
DMF og Rytmisk Musikkonservatorium satte med konferencen Den Grønne Musikbranche i starten af november fokus på, hvordan musikbranchen kan blive mere bæredygtig. På dagen kunne man som deltager byde ind i debatten og hente konkrete værktøjer samt inspiration. Trine Krebs 36 ⁄⁄ MUSIKKEN
Fakta
Hvordan kan du nedbringe dit CO2-udslip i dit kunstneriske og erhvervsmæssige virke? Ligger ansvaret for løsninger til klimakrisen hos den enkelte musiker, musikbrancheprofessionelle eller koncertarrangør? Og hvor stiller genreorganisationerne sig i denne debat? Dette var nogle af de spørgsmål Rytmisk Musikkonservatorium og Dansk Musiker Forbund på forhånd stillede i invitationen til dagskonferencen Den Grønne Musikbranche. Begivenheden blev afviklet fredag den 6. november i konser vatoriets lokaler på Holmen, og grundet Covid-19 var det både muligt at deltage fysisk eller online via live-stream. Dagsprogrammet vekslede mellem debat, workshops og inspirationsoplæg, og dagens yderst veloplagte moderator, Trine Krebs fra Frugtformidlingen, styrede alle sikker t gennem de mange punkter på energisk og underholdende vis.
Mads Østergaard Nielsen
Den Grønne Musibranche Moderator Trine Krebs fra Frugtformidlingen Undervejs mindede musiker og sangskriver Julie Sunflower med sine fine sange alle deltagere på Den Grønne Musikbranche om, hvad hele udgangspunktet for konferencen var: live-musik og bæredygtig koncertafvikling.
Live-musikindslag Julie Sunflower Key note speak Anne Jensen, chef for branding og bæredygtighed i AGF
Dagen bød på relevant inspiration og konkrete indspark til, hvordan man som stor eller lille aktør i musikbranchen konkret kan medvirke til at handle og påvirke mod en mere bæredygtig virkelighed. Rytmisk Musikkonservatorium og Dansk Musiker Forbund er enige om, at Den Grønne Musikbranche kalder på en del to, og der arbejdes allerede nu på en konference i 2021. Hvis du gik glip af Den Grønne Musikbranche den 6. november, kan du finde de fleste programpunkter som tilgængelige videoer under eventet ’Den Grønne Musikbranche’ på RMC – Rytmisk Musikkonservatoriums Facebook-side.
Inspirationsdebat Mikkel Sander (Tuborgfondet), Martin Jensen (JazzDanmark) og Anne Jensen (AGF). Workshops Jens Lysdal (musiker og initiativtager til ’CO2neutral musik’), Mikkel Sander, (Tuborgfondet), Sanne Stephansen (Roskilde Festival) og Mads Østergaard Nielsen (INSP! Sound). Grøn Orientering Mads Flarup Christensen (Greenpeace Norden), Tom Frederiksen (Broen til Fremtiden), Franciska Rosenkilde (Kultur- og fritidsborgmester) og Mads Østergaard Nielsen (INSP! Sound). Konferencen var et samarbejde mellem RMC Rytmisk Musikkonservatorium og Dansk Musiker Forbund. Se videoer fra dagen på RMC’s Facebookside.
Anne Jensen, Martin Jensen og Mikkel Sander MUSIKKEN ⁄⁄ 37
DMFkb
UNGDOMSUDVALG Af Søren Manscher, medlem af DMF Københavns Uungdomsudvalg
DMF Københavns Ungdomsudvalg:
Vi vil inspirere de unge musikere til at prissætte sig selv
Martin 38 ⁄⁄ MUSIKKEN
Søren
Stephanie
Benjamin
I
DMF Københavns Ungd om sud v a l g er d e t a t pr issætte sig selv som musiker en kernesag. For at sætte fokus på denne udfordring har Ungdomsudvalget igangsat en række initiativer, der inviterer unge musikere – medlemmer såvel som ikkemedlemmer – indenfor til at deltage i diskussionen og blive inspireret af andre unge og erfarne medlemmer. Det drejer sig om følgende tilbud: MandagsSessions er et initiativ, hvor unge medlemmer med vind i sejlene taler om, hvordan de får deres musikliv til at hænge sammen økonomisk. Inden landets kulturliv blev sat delvist i bero tilbage i marts, blev det til to ”Mandagssessions” med hhv. GRETA og Søren Manscher, der begge er sangskrivere og lever af musikken. Talksne afholdes i interviewform, hvor et medlem fra Ungdomsud v a lge t inter v ie wer gæsteartisten, og der vil være enten live-musik-indslag eller præsentation af (ofte helt nyt) indspillet materiale. Fælles for begge afholdte talks har været det tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt man fx skal takke ja til support-turnéer for større artister, som det har været tilfældet med både Søren Manscher og GRETA for hhv. Søren Huss og Teitur. Det rejste gode snakke om PRværdi, forhandling med spillestederne, og hvordan man får mest muligt ud af den brede eksponering, der følger med at spille for et nyt stort publikum.
Desuden kom begge sangskrivere ind på, hvad de normalt ”koster”, hvordan man aflønner sit band efter tydelig aftale og samtale samt forskellen i pris på at spille offentlige koncerter kontra lukkede private arrangementer.
Bastiansen og Søren Manscher og er grundlagt af sanger og sangskriver Benjamin Aggerbæk. Udvalgets medlemmer har forskellige motivationer til grund for at gå ind i udvalgets arbejde. Det fortæller de om her:
på det kreative og det entreprenørielle plan, som jeg ville ønske, jeg selv havde kendt lidt mere til, da jeg fx stoppede på Den Rytmiske Højskole. Og det skal gives videre!”
Stephanie Meincke, 24
MusikSnak er en podcast om værdisætning af musik og en slags videreførelse af MandagsSessions, som er lavet for at kunne køre udvalgets arbejde videre under corona. Her har Ungdomsudvalget snak ket med sangere, sangskrivere og producere Stine Klingsten, Fjer og GRETA om deres indgang til en seriøs musikkarriere via bl.a. højskole, DMF-camps, og livsændrende flytninger fra DK til New York og fra Tyskland til Danmark.
”Jeg er med i Ungdomsudvalget, fordi jeg gerne vil netværke med mennesker, der engagerer sig i musiklivet og skabe nogle spændende arrangementer. Før jeg kom med, var jeg egentlig ret grøn på musikbranchen, men nu har jeg lært meget om branchen og dens strukturer indefra.”
”Ungdomsudvalget blev skabt med det formål at give plads til, at de unge musikere bliver hørt og spurgt. Desuden får DMF Kbh berøring med unge musikeres virkelighed, således at vi også kan guide lidt omkring eksempelvis værdisætning af musikken. Ungdomsudvalget skal fungere som en slags reality-check for DMF, ligesom det skal henvende sig direkte til de unge medlemmer og formidle, hvad der skal til for at leve et liv som professionel musiker. Forbundets grundlæggende udfordring er, at alle musikere skal have en fair betaling for deres arbejde, og derfor skaber DMF rammerne for, at Ungdomsudvalget kan lave relevante, tidssvarende projekter, der belyser netop denne problematik.”
Alle tre artister kommer ind på hverdagen som sanger/sangskriver/producer, og hvordan de hver især navigerer i musikbranchen som professionelle kunstnere. Ligesom til MandagsSessions bliver der snakket om tariffen, hvornår det er ok at tage sig lidt mindre betalt (fx god PR-værdi til SPOT Festival, højkvalitets video-content etc.) og det at være på et label vs. DIY-tilgangen. De første episoder MusikSnak vil være tilgængelig på www. dmfkbh.dk inden for nærmeste fremtid under Ungdomsudvalgets egen fane. Hvem er Ungdomsudvalget? Ungdomsudvalgets primærgruppe består af Stephanie Marie Meincke Kastrup, Liva Møller Overgaard, Martin Buster
Martin Bastiansen, 27 Min motivation var vilje til at skabe noget i en fagforening og gøre noget for unge musikere og mine kolleger. Men selvfølgelig også for at lære noget, netværke og forstå, hvad et organ som DMF kan. En interesse, der også blev vejen ind til DMF’s Hovedbestyrelse som ungdomsmedlem, hvor jeg repræsenterer mine kollegaer og dyrker min interesse i de politiske emner og musikbranchen generelt. Jeg er glad for at kunne bidrage med mine værdier og synspunkter og komme med, hvad jeg hører mine kolleger siger i hverdagen.
Benjamin Aggerbæk, 40
Er du under 35 år og interesseret i at Søren Manscher, 30 være en del af Ungdoms”Jeg er med i Ungdomsududvalget, kan du kontakte valget, fordi jeg gerne vil give min erfaring videre Benjamin Aggerbæk på: til unge medlemmer. For bare fem år tilbage var jeg benjaminaggerbeck@ selv relativt branche-grøn gmail.com i forhold til at være min egen chef. Men jeg har lært enormt meget de sidste par år, både MUSIKKEN ⁄⁄ 39
HAR DU FÅET NYT… ...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.
Modtager:
Afsender:
DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN
Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.
