Tema // Kunstnere og andre B-mennesker er faktisk helt normale

Når man taler om søvn, kan man nemt tro, at det blot er en og samme tilstand, men det er ikke tilfældet. Faktisk er der stor forskel på, hvornår og hvordan vi sover

Foto: Ulrik Jantzen/ BÜRO JANTZEN

Iløbet af natten kommer vi igennem en række forskellige søvnfaser, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Søvnfaserne kommer i cyklusser af ca. 90 minutters varighed, hvor vi kommer igennem de såkaldte non-REM-faser og slutter i REM-fasen, hvor vi drømmer.

Selve REM-søvnen fylder mest sidst på natten. Det er derfor, mange oplever, at de om morgenen bliver vækket midt i en drøm eller drømmer meget i de minutter, hvor de ligger og snoozer.

Det er almindeligt antaget, at det er i REM-søvnen, at vores erindringer og minder bliver lagret og bearbejdet, og under REM-søvnen stiger hjernens energiforbrug, så den er lige så aktiv, som når vi er vågne. Under REM-søvnen har du altså en hjerne, der opfører sig, som om den var vågen, men kroppen er koblet fra.

Hvilket er meget smart, når man tænker over det, for drømmer du eksempelvis, at du er i voldsom slåskamp, spiller violin eller svømmer i en brusende flod, er det meget praktisk, at din krop ikke følger med og uforsætligt giver dig selv eller personen ved siden af i sengen blå mærker.

Hvor meget man skal sove er også et emne, der ofte bliver debatteret. Ifølge læge og ph.d. ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Casper Schwartz Riedel er det meget forskelligt fra person til person, og der findes ikke noget rigtig svar på det.

Til gengæld er det en udbredt misforståelse, at den perfekte søvn er ensbetydende med flere timers uafbrudt søvn fra eksempelvis kl. 23 til kl. 7. Modsat hvad mange måske tror, så er det nemlig helt normalt at vågne i løbet af natten, og ofte flere gange.

Typisk kan vi ikke huske opvågningerne, der ifølge én teori er et gammelt urinstinkt, hvor vi lige er oppe ved overfladen for at tjekke, om hytten brænder, eller om sabeltigeren står på lur. Så længe der ingen fare er, falder vi i søvn med det samme igen uden nogen erindring om det dagen efter.

Mens de korte opvågninger altså er helt naturlige, så oplever en del folk i perioder, at de vågner eksempelvis ved 4-tiden om morgenen uden at kunne sove igen. Når man vågner på den måde, er det typisk midt i en REM-cyklus, hvor man sover ganske let, og hjernen er i fuld gang med at bearbejde dagens indtryk.

Den største fejl, man kan begå i den situation, er at begynde at bekymre sig og tænke negative tanker. Gør man det, går kroppen nemlig i gang med at forsøge at løse den opgave, man tænker på eller bekymrer sig om, i stedet for at falde i søvn igen.

Det giver søvnbesvær nøjagtig på samme måde, som mange oplever det om aftenen, inden de skal sove, og det er desværre noget, som mange folk døjer med, fortæller Casper Schwartz Riedel.

Faktisk rammer uhensigtsmæssig søvnadfærd så mange danskere, at det næsten kan betegnes som en folkesygdom. Ifølge Dansk Center for Søvnmedicin døjer mellem 10 og 20 procent af befolkningen af periodemæssig eller kronisk søvnbesvær, også kendt som insomni. Årsagerne til søvnbesvær kan være mange, men ofte skyldes det stress, følelsesmæssige eller arbejdsmæssige forhold.

Mange musikere og kunstnere vil måske falde i den kategori, der kaldes B-mennesker, der helst bliver længe oppe og står senere op. De har ikke søvnproblemer, blot et andet søvnmønster. Men lige siden oldtiden, hvor Aristoteles hævdede, at ”Det er godt at være oppe før daggry, for sådanne vaner bidrager til sundhed, rigdom og visdom”, har netop B-mennesker været under den tidsmæssige tøffel.

At gå tidligt i seng og stå tidligt op er historisk set blevet betragtet som et tegn på det hårdtarbejdende og gudfrygtige menneske i modsætning til de ’dovne’ typer, der har svært ved at komme op om morgenen, og som foretrækker at være sent oppe om aftenen. Men B-mennesker er lovligt undskyldt, for videnskaben siger nemlig, at hvornår på dagen man har mest energi, ikke er noget, man selv bestemmer.

Forsøg viser netop, at vores indre døgnrytme slet ikke følger et 24-timers døgn. Faktisk er den gennemsnitlige døgnrytme snarere 25 timer. Og hos nogle mennesker ligger det naturlige døgn helt oppe omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for andre.

B-mennesker, som har let ved at holde sig vågne om aftenen, men svært ved at komme op om morgenen, hører sandsynligvis til gruppen af mennesker med en døgnrytme på over 25 timer.

På den anden side har vi så de virkelig morgenfriske A-mennesker, der formentlig har deres indre ur indstillet på et kort døgn. De grundindstillinger er der ikke noget at gøre ved, selv om man naturligvis kan vænne sig til meget, hvorfor det også kan lade sig gøre for B-mennesker at have et helt arbejdsliv, hvor de møder tidligt.

Vi er nemlig i stand til at skubbe vores døgnrytme cirka en time om dagen, og her er lys klart den vigtigste faktor, da der er en direkte forbindelse af nervebaner fra vores øjne til det center i hjernen, der styrer døgnrytmen. Af samme årsag kan det såkaldte blå lys fra mobiltelefoner, computere og fjernsyn, som vores hjerne opfatter som sollys, medvirke til, at man får skubbet sin døgnrytme.

Det skyldes, at vores hjerner bruger morgenlyset, der er blåligt, til at nulstille vores biologiske døgnrytme hver morgen, mens det svindende rødlige aftenlys signalerer, at det er tid til at sove. Det betyder, at mennesker, som sidder foran LED-tv'et, smartphonen eller computerskærmen om aftenen, bliver badet i blåt lys, der fortæller kroppen, at det er lyst, og at vi skal være vågne.

Det gode råd er her fra Dansk Center for Søvnmedicin, at man hellere skal læse en bog i stedet i et diskret lys fra en læselampe. Ellers risikerer du dagligt at udsætte din krop for det samme, som sker ved det, man kender som socialt jetlag. Det genkender mange nok fra weekenden, hvor man ofte kommer senere i seng og sover længere, end man plejer.

Resultatet er, at du er utrolig træt mandag morgen, fordi du har fået rykket din døgnrytme to timer hen over weekenden. Så bruger du resten af ugen på at komme tidsmæssigt på plads igen, hvorefter det bliver fredag, og det hele starter forfra. Og så sover man altså dårligt.