Tema // Søvnen fungerer som din mentale stuepige

Søvn er et af de allervigtigste behov, vi overhovedet har. Det er også, når vi sover, at vi eksempelvis bliver dygtigere på vores instrument. Alligevel sover mange af os ikke nok, hvilket faktisk kan være ganske usundt

Igennem livet bruger vi i gennemsnit omkring 25 år på at sove. Det er lang tid, og det siger næsten sig selv, at når kroppen bruger en tredjedel af den tid, vi er givet her på jorden, på at sove, så er det, fordi det er vigtigt. Alligevel er der sket det, at vi er blevet dårligere til at sove end tidligere – vi sover mindre og har sværere ved at falde i søvn.

Af den seneste store undersøgelse af danskernes søvnvaner, rapporten Søvn fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2017, fremgår det, at lidt under halvdelen af de adspurgte mænd og kvinder aldrig eller ikke tit nok får tilstrækkeligt med søvn til at føle sig udhvilet.

I undersøgelsen er de også blevet spurgt til, hvorfor de ikke sover nok. Og her er tanker og bekymringer den primære årsag til, at kvinder ikke får den søvn, de har brug for, mens det hos mændene er den næstmest hyppige årsag, kun overgået af underholdning fra digitale skærme.

Tanker og bekymringer er altså afgørende for, at en stor del af os ikke sover nok, og det er sandsynligvis også afgørende for, at mange ikke sover særligt godt.

Og det er ikke så hensigtsmæssigt, da søvnen er med til at holde vores kunstneriske og kognitive evner skarpe. Grundlæggende kan man nemlig beskrive søvnen som vores mentale stuepige. Om natten rydder stuepigen op, sætter på plads og gør klar til nye indtryk, mens du lykkeligt uvidende om arbejdet ligger behageligt i din seng.

Som en rigtig stuepige ville smide dine hullede sokker ud og lægge nogle nye frem, så sørger søvnen for at sortere i dine indtryk, så din hjerne arbejder videre med de vigtige, nye indtryk og smider ligegyldige minder ud for i stedet at styrke hukommelsen af de nye ting, du har lært. På den måde står de væsentlige og vigtige ting mere klart, når vi vågner.

Og selv om det for de fleste mennesker giver god mening, at søvnen er afgørende for, hvordan vi præsterer, og hvordan vi har det, så er det forskningsmæssigt svært endegyldigt at bevise, hvad søvnen helt præcist betyder for vores krop og hjerne. Det fortæller læge og ph.d. fra Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Casper Schwartz Riedel.

Han forklarer, at man i stedet arbejder med hypoteser, og en af de primære hypoteser, som søvnforskere over det meste af verden anerkender, er teorien om den synaptiske homøostase, der tager udgangspunkt i, hvad der foregår i storhjernen, når vi sover.

Synapserne, der har lagt navn til teorien, er kort fortalt forbindelsen eller signalet mellem to nervekerner. Menneskets hjerne består af omkring 10 billiarder synapser, og når en masse synapser er forbundet rigtigt, bliver de til sidst til en

funktion, altså noget, vi kan, eller en måde, vi havde god grund til at bekymre os om vi tænker på. enten at sulte eller selv ende som et råt Når vi som børn eksempelvis har lært at evne til at bekymre os er nemlig et fint løfte og drikke af en kop på en hensigts- udviklet værktøj, der har været afgørende mæssig måde, så vi ikke spilder, bliver den for menneskehedens evne til at overleve funktion styrket under søvnen, og noget som art. af det gamle, vi har lært eller husket, bliver slettet. Der er jo ingen grund til at huske I videnskaben er den evne kendt som de foregående 10 måder, vi har løftet vores negativitetsbias, eller negativitetskoppen på, hvor re- tendensen, som vi sultatet var, at vandet endte på gulvet. Det ”Vores evne til kalder den her, og den har fra begynsamme gælder, når vi skal lære akkorder, to- at bekymre os er delsen af menne skets historie væ ner og bueføring. et fint udviklet ret afgørende for, at vores forfædre Det er altså bl.a. derfor, at vi bliver gode til værktøj, der har har kunnet træffe de rigtige beslutdet, vi træner, hvilket mange musikere nok været afgørende ninger. kender fra de utallige timer på deres instru- for menneskeheEn plausibel forklaring på, hvormenter. Synapserne, eller brikkerne om dens evne til at for vores hjerner har udviklet sig man vil, falder så at sige på plads, når vi overleve som art.” sådan, kommer fra Rick Hanson, sover, og evnen til at den amerikanske forstå eller udføre de opgaver, som vi forfatter og ph.d. i klinisk psykologi. Han træner eller arbejder på, bliver styrket. forklarer, at vores forfædre overlevede Bekymringerne fylder eksempelvis at spise noget nærende og Når mange så netop har problemer med ved samtidig at undgå ubehagelige stimuli at falde i søvn, fordi de bekymrer sig, så som at blive ramt af en gren eller en sten. har det faktisk også sin forklaring. For mens folk overordnet set har forskellige En indgroet del af hjernen kognitive stile, det vil sige måder at tænke Med tiden lærte vores forfædre, at det var på, og nogle mennesker fra naturens side vigtigere for deres overlevelse at have er født med en tendens til at bekymre sig fokus på det negative, såsom risikoen for mere end andre, så findes der en naturlig at blive ramt af en sten eller møde et vildt forklaring på, hvorfor bekymringer fylder dyr - som jo kan slå dig ihjel eller skade så meget hos os. dig - end på at plukke og spise en gulerod.

Her skal vi tilbage til dengang, mennesket tøffede rundt på de store sletter, og tilberedt måltid for et glubsk rovdyr. Vores ved at foretrække behagelige stimuli som Negativitetstendensen har nemlig til formål at opdage problemer og forudsige

farer, og med tiden er den blevet til en indgroet del af vores hjerne, så vi den dag i dag er kodet til at ofre mere opmærksomhed på negative informationer og påvirkninger end positive.

I en verden, hvor overlevelse er det eneste, der betyder noget, er bekymringer derfor gode og vigtige at have. De sørger for, at vi altid tænker på, hvor det næste måltid skal komme fra, og de lærer os at forudse alle de frygtelig ting, der kan ske, så vi kan forebygge dem

og tage de bedst mulige forholdsregler.

Men den verden, som vi i Danmark lever i, handler ikke længere om overlevelse i ordets egentlige forstand. Dog er en indgroet overlevelsesmekanisme som negativitetstendensen er ikke lige sådan at slippe af med, selv om vi egentlig ikke behøver den længere.

Konkret har negativitetstendensen den effekt på os, at vi automatisk bliver mere påvirkede af negative indtryk og oplevelser end af positive, selv hvis de to typer af indtryk er lige store. Har du samme dag været til to møder med din chef, hvor du på det ene har fået ros og på det næste en tilsvarende mængde ris, vil det sidste påvirke og fylde mere hos dig.

Når man er bekymret, er det derfor vigtigt at minde sig selv om, at vores hjerne har udviklet sig til at huske og fokusere på de negative indtryk for vores egen overlevelses skyld. Selve den instinktive tendens til at fokusere på det dårlige kan vi ikke gøre noget ved; dertil er det for hårdt indprentet i vores hjerner.

Men bevidstheden om, at det faktisk er helt naturligt at være bekymret, kan på en måde være med til, at vi ikke tager det så tungt, men i stedet siger til os selv: ”Tag det nu roligt, det er bare min urmenneskehjerne, der spiller mig et puds.” Det kan i hvert fald nogle gange gøre det lidt nemmere, at lade bekymringerne ligge, så man bedre kan sove.