MUSIKKEN 1.23

MUSIKKEN

// Herbert har sin egen musikskole:

Kvalitet er det vigtigste

// Kulturiværksætteren Mads Mazanti:

Skaber kulturtilbud i Nordvest

// Flere penge, tak:

København betaler ikke til orkestrene

// Stort interview:

Nyt medlem af de Konservative

vil have flere penge til musikskolen

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund Hovedstaden

Sankt Hans Torv 26, 1.

2200 København N

T. +45 35 240 270

E. hovedstaden@dmf.dk

HJEMMESIDE: https://hovedstaden.dmf.dk

REDAKTION:

(ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg

SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR: Henrik Jansberg, Sebastian Buur, Daniel Suliman Hansen, Kim Matthäi Leland, Tobias Nilsson, Per Morten Abrahamsen, m.fl.

Herbert Boersma

Foto: Daniel Suliman Hansen

Leder

Af Henrik Jansberg Formand

DMF København

Lad os spille til den lyse morgen. Men til en ordentlig løn

Levende musik er en afgørende del af vores kulturliv og vores liv som mennesker. Det er her, vi kommer i tæt kontakt med vores følelser, mærker livet, forelskelsen og kærligheden ekstra stærkt. Hvor musikken borer sig helt ind i sjælen, får os til at mindes og overvældes af glæde, livslyst og fællesskab.

Professionelle musikere kan nemlig noget helt særligt i mødet med publikum foran scenen, hvor magiske og uforglemmelige øjeblikke og indtryk opstår.

For mange blev det ekstra tydeligt under nedlukningerne, hvor denne vitale del af vores liv måtte undværes i lang tid. Og jeg tror, at det fik mange til at sætte ekstra meget pris på den levende musik, da det igen blev muligt at spille.

Men både politikere og publikum skal huske sig selv på, at hver gang musikken griber og fortryller os, er det en musiker, der har skabt musikken, og som skaber netop det øjeblik.

Det er med andre ord en stor og vigtig samfundsopgave, som musikerne løfter, og selv om musik ofte er forbundet med netop glæde, så skriver og spiller professionelle musikere ikke for sjov.

Vi elsker vores arbejde, ja, men som en afgørende del af den store organisme, vi kalder kulturlivet, skal vi som musikere selvfølgelig have ordentlig løn for vores arbejde under rimelige vilkår, så der er et fremtidsperspektiv i arbej-

det. For det har en stor værdi.

Og det arbejder vi i DMF Hovedstaden for hver eneste dag. Uanset, om man spiller eller underviser, skal man som professionel musikere have en rimelig betaling, og arbejdet med at synliggøre værdien af musikernes arbejde er den vigtigste sag for mig.

Så lad os endelig spille og danse til den lyse morgen. Men sørg for at musikerne får en ordentlig løn.

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

HVIS DU ER MEDLEM

I DMF HOVEDSTADEN, HAR DU MULIGHED FOR AT NYDE

EN UGE I DEN EVIGT SYDENDE KULTURMETROPOL BERLIN

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er få minutters gang til nærmeste U-Bahn og tram.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, k økken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Følgende uger er til rådighed i juli, august og september 2023: 27 – 29 – 30 - 31 – 33 – 34 - 35 – 36 - 38 – 39

Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

Pris: kr. 2 300,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: hovedstaden@dmf.dk

Frist for ansøgning: Mandag den 27. marts 2023. Du kan forvente svar i midten af april.

Som medlem af DMF Hovedstaden kan du bl.a ansøge :

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER

Legatet uddeles som hjælp til: Videreuddannelse

Humanitære formål

Ansøgningsfrist 31. marts 2023.

Klik ind på afdelingens hjemmeside for at se yderligere fonde:

https://hovedstaden.dmf.dk/page/stoette

DMF HOVEDSTADEN

Af Rasmus Barud Thomsen. Fotos: Sebastian Buur

Iværksætteren Mads skaber nye kulturtilbud i sit kvarter:

Det skal være sjovt

Men der skal også være penge i det

Mads Mazanti skiftede i starten af 2023 efter 15 år hos DMF til en kulturstilling i Solrød Kommune.

De seneste år har 51-årige Mads Mazanti stille og roligt opbygget en mindre portefølje af kulturelle og sociale

samlingssteder i Nordvestkvarteret, hvor han bor. Det er lysten, der driver værket, men for den tidligere musiker

handler det også om at gøre kulturknokleriet til en bæredygtig forretning.

For mange af DMF Hovedstadens medlemmer er Mads Mazanti en velkendt herre. Gennem godt 15 år som projektkoordinator hos netop DMF Hovedstaden har han hilst på og hjulpet mange medlemmer gennem tiden. Og ikke mindst som udøvende musiker og kulturkonsulent, kender han mange i det københavnske musikmiljø.

Han er med andre ord typen, der ikke kan gå mange meter på Nørrebrogade eller Vestergade uden at hilse på en, han gennem tiden har lært at kende gennem sine mange projekter og store netværk.

Det store netværksarbejde er netop nøglen til, at han for tre år siden fik muligheden for at leje et gammel støddæmperværksted i Demokrati Garages brogede bygninger på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Høstfest på Rentemestervej

Så da lokalerne pludseligt stod til rådighed, slog Mads til sammen med sin makker, Rasmus Petrussen. Det blev til micro venuet, som han kalder det, Støddæmperen, der både fungerer som bar og spillested. Her kan nye som erfarne musikere prøve ting af, og senest har Støddæmperen sammen med resten af Demokrati Garage modtaget 60 honorarstøtteklip til kommende koncerter.

”Rasmus og jeg ville gerne starte et spillested i Nordvest, fordi det ganske enkelt manglede. Og det skulle være et sted for musikere, der er på vej, hvor Støddæmperen kan fungere som bindeled mellem øvelokalet og den store scene,” siger Mads Mazanti om stedet, der har plads til cirka 75 gæster, hvis de står tæt.

Elsker Nordvest

Spillesteder kan man åbne mange steder, men når det blev i Nordvest, er det, fordi, det er her, Mads bor i hus med sin familie, og det er - for at citere HC Andersen - herfra hans verden går.

”Jeg er en ildsjæl, når det kommer til Nordvest. Det giver mening for mig at byde ind i mit lokalområde og gøre en indsats for, at området bliver bedre. Især inden for kultur- og musikfeltet, som jeg er rundet af. Mit livssyn bygger på, at mødet mellem mennesker er altafgørende. Men det kræver, at der er nogen, der skaber mødestedet. Og den opgave vil jeg gerne tage på mig,” siger han og uddyber:

”Mødet mellem mennesker er det, der skaber nye relationer, sammenhold og tillid mellem folk. Og det er med til, at Nordvest bliver et bedre sted at bo for os alle,” siger han.

Købte en gammel bar Udover Støddæmperen, der faktisk snart flytter til en gammel bunker fra 2. Verdenskrig på Østerbro som led i et nyt undergrundseventyr, så har Mads også en hyggelig bar, Dorthea’s, lidt længere oppe af Rentemestervej ved Utterslev Torv.

Stedet overtog han sammen med tre kammerater for et års tid siden, og sammen har de forvandlet den fra et nedslidt rygerværtshus til en charmerende bar og mødested for områdets unge som ældre livsnydere. Væk er tobakken og de gustne paneler, og i stedet er der kommet gode mikrobryg på hanerne og en hyggelig loungeatmosfære præger stedet.

Lige som med Støddæmperen har han startet Dorthea’s op, fordi det bidrager til områdets kulturelle og sociale liv, og fordi det ganske enkelt mangler. På den måde er Nordvest også et godt område at være kulturelentreprenør i, fortæller han, da der ganske enkelt er meget gammelt, der venter på at blive lavet til nyt, og fordi områdets beboersammensætning ændrer sig i takt med gentrificeringen.

Med andre ord er der potentiale. Også for at gøre en god forretning.

For der skal også være penge i det, fortæller Mads: Udsigten til en økonomisk

gulerod, der følger med den risiko og det arbejde, der ligger i at poste penge, tid og kræfter i nye projekter.

”Jeg har tidligere lagt rigtig mange timer i musikalsk og kulturelt arbejde, hvor arbejdet nærmest var lønnen i sig selv. Selv om det stadig er lysten, der driver værket, så skal der også være udsigt til en fornuftig forretning i det. Og som det går nu, er der ingen modsætninger imellem de to ting,” siger Mads, der i dag er stoppet hos DMF Hovedstaden, men stadig har fast arbejde ved siden af sine kulturelle sidegesjæfter.

Formand for Torvet

Seneste skud på stammen over kulturelle aktiviteter i Mads’ portefølje er foreningen Utterslev Torvs Kulturforening, som han er formand for. Her har han fået de fleste af områdets øvrige aktører med, såsom de lokale menigheder, skoler, cafeer og restauranter.

Med Mads’ flair for søgning af offentlige midler har foreningen fået støtte til en række arrangementer, der afvikles i løbet af året på Utterslev Torv. Arrangementerne følger årstidernes begivenheder i form af bl.a. en rabarberfest, julemarked og Sankt Hans. Live musik til begivenhederne er et gennemgående indslag, og ellers byder områdets aktører ind med det, de kan af mad og kulturelle tilbud.

For Dorthea’s vedkommende rykker baren ud på Torvet, hvor der sælges drikkevarer til de mange besøgende, som arrangementerne tiltrækker.

Bestyrelsesmøde i DMF Hovedstaden.

Foto: Mads Mazanti

”Folk vil rigtig gerne deltage, og det, at vi lokale kræfter går sammen og skaber de her begivenheder til glæde for områdets beboere, er bare mega fedt,” siger Mads Mazanti.

Hvad der venter i fremtiden af nye projekter er lige nu lidt uvist. Men Mads holder altid øjnene åben for nye muligheder, og lige nu er blikket vendt længere væk end Nordvest, fortæller han.

”Nordvest forandres rigtig meget i disse år, og jeg kigger derfor efter steder, der er der, hvor Nordvest var for nogle år siden. Hvor der stadig er gamle bygninger, der kan lejes til rimelige penge, og hvor man fornemmer et uudnyttet potentiale. Nu får vi se,” slutter han.

Udendørs hygge i mikro-venuet Støddæmperen

Pelle fyrer den af på scenen i Støddæmperen

Mads Mazanti med sine legekammerater I Støddæmperen, Sebastian Buur og Rasmus Petrussen

Herbert har sin egen musikskole med 200 elever:

Det vigtigste er kvaliteten af undervisningen

For fire år siden startede Herbert Boersma sin egen musikskole på Amager. I dag har skolen 200 elever og et klart mantra for sig selv og de ansatte: Her er undervisning ikke en nødvendighed men en passion, man skal være stolt af.

Af Rasmus Barud Thomsen Fotos: Daniel Suliman Hansen

Da violinist Herbert Boersma blev færdiguddannet som solist i 2015, stod han som mange andre nyuddannede musikere med en udfordring. Hvor skulle han arbejde? Han søgte freelancejobs, faste stillinger og job som underviser på både kommunale og private musikskoler.

Men han havde svært ved at finde nok arbejde, og hans klassiske solistprofil skræmte tilmed en enkelt kommunale musikskole væk, fortæller han. For hvad skulle sådan en som ham der?

Men via private musikskoler lykkedes det ham at få undervisningstimer nok til at holde skinnet på næsen, og han gjorde sig i løbet af de næste par år nogle lærerige erfaringer. Med tiden kom han helt op på 55 elever om ugen fordelt på forskellige musikskoler inklusive flere kommunale. Men en del af eleverne var private elever, som han underviste i sit delte øvelokale på Amagerbro.

Det var heromkring, at ideen til at lave sin egen musikskole opstod, fortæller han. For hvorfor egentligt ikke?

”Jeg havde et lokale på plads, der var til at betale, og med gode råd fra en bekendt med forstand på forretning og tal, kastede jeg mig ud i det sammen med en cellist, som gerne ville undervise sammen med mig,” siger 36-årige Herbert Boersma.

Det var i 2018, og siden da har Musikakademi Amager, som musikskolen hedder i dag, i grove tal fordoblet sit elevtal hvert år, så der nu er 200 elever tilmeldt undervisning på fire lokalafdelinger spredt over byen, hvor der til -

bydes solo- og holdundervisning samt småbørnshold, musikalske legestuer og børnekor.

Har tilpasset sig markedet Som en del af den forretningsmæssige strategi havde Musikakademi Amager til at begynde med en bred vifte af undervisningstilbud i forskellige instrumenter, hvorefter de løbende skar de instrumenter fra, der ikke var efterspørgsel på, og koncentrerede sig om dem, der var bud efter.

Den strategi betød, at der på trods af coronapandemien i dag er økonomisk styr på forretningen, der - uden at være noget guldæg - løber rundt med løn til ham selv og de ni ansatte musikundervisere, fortæller han.

Og så er København et privilegeret sted at have en musikskole, fordi der er så mange dygtige musikere, forklarer Herbert, der selv underviser i violin, mens de øvrige ansatte underviser i bl.a. klaver, cello og guitar.

Dertil kommer det faktum, at København har landets mindste kommunale musikskole ift. indbyggertal, hvilket efterlader et marked med stor efterspørgsel på privat musikundervisning.

”Der er mange børnefamilier med økonomien og friværdien i orden, der gerne betaler den pris, det nu engang koster at gå til musik, når der er ikke noget kommunalt tilskud,” siger han.

Fokus på læringsmål

For Herbert er det mest afgørende ved at have sin egen musikskole, at han selv bestemmer over det faglige ind -

hold og mål med undervisningen. Her har han fokus på faglige visioner og læringsmål på elevernes veje – noget han oplevede som værende tæt på ikkeeksisterende på de kommunale musikskoler, hvor han selv nåede at arbejde.

”Min skole er en skole i musik, og på samme måde, som man har klare mål om elevernes udvikling i matematik og dansk, så har vi det også i musikken. Det sætter krav til underviserne, og det sætter krav til forældrene. Men det er den måde, jeg gerne vil have undervisningen på og det virker,” siger han.

Det betyder, at underviserne har en tæt dialog med forældrene omkring øvning, og at underviserne skal arbejde målrettet med læringsmål.

”Det musikpædagogiske arbejde er meget vigtigt hos os, og vi har en høj faglighed, som vi sætter en ære i. At være underviser hos os er noget, man skal være stolt af, og man skal have passion for netop undervisningen,” siger han.

Stolt af at undervise

Og det at være stolt af at undervise er ikke nogen selvfølge, når det kommer til mange musikeres selvforståelse, fortæller han. Og ifølge Herbert starter devalueringen af det at undervise allerede på konservatoriet, hvor det bliver omtalt som et second choice, man kun begiver sig ud i af nødvendighed.

Men sådan er det ikke på Musikakademi Amager, fortæller Herbert.

”Hos os er undervisning en passion, og jeg ansætter kun dygtige folk med en høj musikpædagogisk faglighed. Jeg

ønsker at skabe en kultur, hvor det at være musikunderviser er noget, man er stolt af, og ikke blot et arbejde, man tager, når de andre planer ikke lykkedes,” siger han.

For Herberts eget vedkommende betyder det, at han gerne siger nej til musikerjobs, hvis de kommer i vejen for hans undervisning. For det er musikskolen, der kommer først, og det er den indstilling, kunderne betaler for.

”Vores fokus er på indholdet og kvaliteten af undervisningen. Den skal være høj, så vi har et produkt, folk gerne vil betale for. Det er kernen i forretningen og der, hvor vi kan skille os ud i forhold til andre aktører på markedet,” siger han.

Det med pengene Herbert fortæller, at det at starte en virksomhed, der i sagens natur handler om at skabe omsætning og overskud, kan være noget af en udfordring for ham. Inden for kulturverdenen, forklarer han, er der nemlig ofte en nulsumstankegang, hvor det ofte er offentlige midler, der driver værket. Hvor fortjeneste nærmest er et fy-ord.

Derfor tog det ham også et halvt år at beslutte sig for, om musikskolen skulle være en forening eller en virksomhed, da han den startede op. Men i sidste ende stod han ved sine egne værdier og det, der driver ham, og valgte virksomheden. Han ville være iværksætter.

Men som både leder og kollega til sine ansatte, er det stadig svært for ham helt at finde det rigtige ben at stå på, når det handler om det at tjene penge og drive en forretning. For må man

gerne tjene penge på andres arbejdskraft, når man er musiker? Må man gerne være iværksætter, når ens fag er at spille på violin? Må man godt sige højt, at penge også betyder noget?

Spørgsmål, der i alle andre brancher er nemme at svare på, men som stadig føles som tabu i nogle musikerkredse, fortæller Herbert.

Drevet af passion

”Jeg er drevet af passion for musikundervisning, men musikskolen er en forretning. I stedet for at udbetale løn til mig selv, har jeg løbende investeret næsten al fortjeneste i særligt markedsføring for at vækste virksomheden i håb om et fremtidigt afkast,” siger han.

Men kan man så ”bare” gøre som Herbert og starte sin egen musikskole? Herbert vurderer selv, at markedet godt kan bære flere musikskoler, og særligt har den geografisk placering meget at sige, fortæller han.

Det er nemlig afgørende, at der er nok børn og unge i området, der kan se fordelen i en musikskole tæt på hjem eller skole.

”Dertil skal man have et sted at undervise, der er til at betale, for driftsomkostningerne kan hurtigt fylde meget i budgettet,” siger han og uddyber, at man også skal være drevet at noget mere end bare at tjene penge.

”Man skal først og fremmest brænde for musikundervisning, og så alliere sig med nogen, der har forstand på forretning. Uden hjælp til økonomistyring og forståelse af drift, så går det ikke. I hvert fald ikke for mig,” siger han.

Fakta

Priser og løn

Priserne for de forskellige typer undervisning hos Musikakademi Amager varierer, og det gør aflønningen af underviserne også. Efter råd fra sin forretningsmentor har Herbert Boersma nemlig indtænkt en incitamentsstruktur, som man kender det fra det private arbejdsmarked.

”I mit arbejde på de kommunale musikskoler lærte jeg, at det med lønnen er afgørende for motivationen, og at den ikke kun skal afgøres af anciennitet. Derfor har jeg valgt at gøre det på den måde, at timelønnen stiger i forskellige trin efter, hvor mange timer, man underviser. Jo flere timer, desto højere timeløn. Det er også med til at øge engagementet hos de ansatte,” siger han.

Ifølge Herbert Boersma aflønnes underviserne mellem 300-430 kr. pr. time plus feriepenge og satsen afhænger af antallet af ugentlige undervisningstimer samt undervisningens karakter. Kontrakterne er løbende blevet udvidet med bl.a. mulighed for optjening af sygedage og betaling for forberedelsestid til store hold.

Henrik Jansberg:

Kvaliteten er afgørende for de private musikskoler

Hos Dansk Musiker Forbund Hovedstaden bakker man op om private musikskoletilbud. Men det er afgørende, at kvaliteten og det faglige niveau af undervisningen samt vilkårene for de ansatte er i orden.

Af Rasmus Barud Thomsen

Med landets mindste kommunale musikskole målt pr. indbygger er der intet at sige til, at markedet for private musikskoler er stort i København. Således er der også mange tilbud at vælge i mellem, når man laver en simpel søgning på internettet. Og for mange forældre er det netop sådan, at et musikundervisningsforløb starter for deres børn.

Og er der ikke plads på den kommunale musikskole, eller for langt fra hjem eller skole til samme, så er et privat tilbud i mange tilfælde den eneste valgmulighed.

Det gælder ikke mindst for de elever, der stiler mod et senere liv som professionel musiker, hvor privat undervisning af høj kvalitet ofte er en uundværlig del af rejsen dertil. Og det er kun godt, at disse tilbud findes, mener forperson hos DMF Hovedstaden, Henrik Jansberg,

der bakker op de mange gode private tilbud.

Dog er det afgørende understreger han, at kvaliteten af undervisningen er høj og vilkårene for underviserne er rimelige.

”Vi ser desværre eksempler på, at nogle musikskoler tilbyder dårlig løn og ansættelsesvilkår, og vi ser også, at kvaliteten af undervisningen kan være alt for svingende,” siger han.

Et job for professionelle Som forperson for de professionelle musikere og musikundervisere i Hovedstaden er det Henrik Jansbergs holdning, at musikundervisning skal foretages af netop professionelle, der har enten uddannelse eller en erfaringsmæssig baggrund med sig. Ikke mindst ift. den pædagogiske og didaktiske del, der er afgørende for at lære musik fra sig.

”Som privat aktør er man et supplement til den kommunale musikskole, hvor underviserne typisk har en uddannelse fra et konservatorium bag sig inklusive den pædagogiske del, der er uhyre vigtig. I min optik er det minimum det samme niveau, de private skal tilbyde,” siger han.

Og netop professionelle musikere og musikundervisere skal arbejde under rimelige forhold, hvor løn og ansættelsesforhold er i orden, uddyber han.

Som ansat på en musikskole eller som leder af samme er man altid velkommen til at kontakte Dansk Musiker Forbund i forhold til et tjek af løn og arbejdsforhold.

”Hos DMF er løn noget vi snakker om, og vi har overblik over, hvad der er ret og rimeligt. Så brug os endelig, hvis du er tvivl, om dine arbejdsforhold er inden for skiven,” slutter Henrik Jansberg.

Af Rasmus Barud Thomsen

Niels Peder Ravn:

Der skal mere musikalsk dannelse til Københavns børn

Han skiftede for nylig parti fra Nye Borgerlige til Det Konservative Folkeparti, og hans tilgang til kultur er mere kulturradikal end røvballeborgerlig, som han selv udtrykker det. Vi har taget en snak med medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune

Niels Peder Ravn om bl.a. musisk dannelse og behovet for en stærkere kommunal musikskole. Og så er han mildt sagt ej begejstret for kommunens håndtering af sagen omkring spillestedet Alice.

Fakta

Blå bog: Niels Peder Ravn

Født i 1967.

Opvokset på Østerbro og bor i dag på Østerbrogade

Har arbejdet i reklamebranchen i 30 år og i er dag kreativ direktør i egen virksomhed.

Har siddet i Borgerrepræsentation siden januar 2022.

Først for Nye Borgerlige og siden januar i år for Det Konservative Folkeparti.

Er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

NP, som han kaldes blandt venner og bekendte, har jakkesæt og slips på, da han møder Musikkens udsendte på en pæn frokostrestaurant i det indre København. Årsagen til det mere end sædvanligt pæne tøj skyldes, at Niels Peder Ravn skal i operaen samme aften og høre La Traviata med sin hustru.

Det sætter meget passende en ramme for det, meget af samtalen kommer til at handle om, for Niels Peder Ravn har et ønske for fremtidens musikalske dannelse i København. En vision, om man vil, som han i sit nye parti vil arbejde for, og som han forsøger at øve indflydelse på gennem sit sæde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Over en øl og et stykke smørrebrød fortæller han:

”I Kultur- og Fritidsudvalget er der utrolig meget fokus på idræt med mange stærke interesseorganisationer, der er gode til at sælge deres ønsker til politikerne. Jeg har ikke noget imod idræt, men efter min mening er der for lidt fokus på musik i forvaltningen. Jeg er selv vokset op med blokfløjte, klaver og trommesæt samt en stor pladesamling. Jeg bilder mig selv ind, at det var en gave, for det at fordybe sig i musik som barn og ung har mange gode sideeffekter,” siger han og uddyber:

”Man får det bedre af at spille og lytte til musik, og i dag mangler vi fordybelse i musikken. Særligt blandt børn og unge. Eksempelvis ved at man lærer at spille på et instrument. Jeg tror, at rigtig mange børn, der i dag ikke lærer netop

det, ville have stor glæde af det. Den fordybelse betyder også, at man bedre kan forstå og sætte pris på musik, når man lytter til det.”

Niels Peder Ravn har selv fem børn i alderen ni til 25 år, og det er ikke hans indtryk, at de i dag fordyber sig i musikken på samme måde, som da han selv sad på værelset og læste tekster på pladecoveret og forsvandt ind i musikken. Og han synes ikke, at meget af den musik, der topper hitlisterne i dag, er af speciel høj kvalitet, som han pænt udtrykker det.

”Det er ikke nogens skyld, men med indtoget af Spotify og det faktum, at færre og færre lærer at spille på et instrument, så rammer man et kedeligt punkt, hvor musik bliver til en hurtig forbrugsvare, som ikke rigtig betyder noget,” siger han.

Men hvad så med musikskolen?

På dette tidspunkt i interviewet afbryder deres udsendte reporter Niels Peder Ravn. For netop den kommunale musikskole, der i København er landets mindste målt pr. indbygger, og som kun fysisk dækker 16 procent af byens folkeskoler, har vel i dén grad noget at sige for, hvor mange unge, der lærer at spille på et instrument? Faktisk er det netop Niels Peder Ravns nye kollega hos de konservative, Jakob Næsager, der som børne- og ungdomsborgmester er ansvarlig for den kommunale folkeskole.

”Det er helt forfærdeligt, at det forholder sig sådan. Jeg ønsker, at vi i Kultur- og Fritidsudvalget får et større

Elysia Crampton. Foto: Jakub Jezny

fokus på musik, og det betyder, at vi skal bruge flere penge på området. Vi glemmer, hvor stor betydning breddemusikken har for børn og unge, og der er en tendens til at smøre de midler, der nu engang er, meget tyndt ud,” siger han og fortsætter:

”Der ville jeg hellere give en større sum til den kommunale musikskole og mindre til eksempelvis til festivaler, der ikke tager entre,” siger han og kommer med sin grundlæggende pointe:

”Til gengæld ville vi så over tid få en generation af unge, der qua en større musikalsk dannelse ville sætte pris på musik, der i dag betragtes som smalt. Tænk, hvis vi fik flere unge mennesker, der eksempelvis var vilde med jazz og verdensmusik. Den forandring starter helt sikkert ikke foran Spotify. Og det vil jeg arbejde for bliver bedre.”

- Vil du også tale med borgmester Jakob Næsager om behovet for en større kommunal musikskole, næste gang du har et møde med ham?

”Ja, det vil jeg. For jeg ved, at når forældre vælger fritidstilbud til deres børn, så skal det være tæt på hjem eller skole. Så tilbuddet om en kommunal musikskole skal være tilgængeligt i alle bydele.”

- Mener du, at det er konservativ politik at prioritere den kommunale musikskole?

”Ja. Kultur er den ting, der binder os sammen som nation, som folkeslag

og som by. Og musik er i den grad kultur, og vi får et rigere København, hvis vores børn får en bedre musikforståelse.”

Morgensang i skolen

En af årsagerne til, at Niels Peder Ravn skiftede parti, er, at han inderst inde er mere kulturradikal end røvballeborgerlig, som han forklarer det. Men han er også konservativ på den måde, hvor det i hvert fald for nogle gør noget. Lidt gammeldags, ville man måske sige. Men det er der meget godt i, forklarer han.

”Uden at lyde alt for nationalkonservativ var det mig, der sidste år foreslog at genindføre morgensang som en obligatorisk del af skolegangen. Det er jeg selv vokset op med, og det giver en masse gode ting. Ikke mindst i forhold til integrationen, hvor vi i Københavns Kommune har 26 procent to-sprogede elever, og hvor netop den ånd og fællesskab, der i at synge og spille musik sammen, er vigtigt. Men det blev ikke vel modtaget, og jeg blev kaldt de mest forfærdelige ting, hvilket var lidt rystende,” siger han.

En anden ting, der har rystet Niels Peder Ravn, er sagen omkring det regionale spillested Alice, der grundet et defekt ventilationssystem først måtte afholde koncerter rundt om i byen og senest har overtaget lokalerne hos det kommunale spillested Stairway i Vanløse.

”Jeg har talt meget med Bjarke Svendsen(tidligere daglig leder af Alice,

red), og jeg er dybt rystet over den sag. Når man som jeg er nyvalgt til Borgerrepræsentationen, så er man ikke klar over, at den slags findes i virkeligheden, kun i romaner af Kafka. Som jeg forstår det, så har Københavns Ejendomme svigtet Alice noget så eftertrykkeligt ved ikke at fikse problemerne hurtigt. For hvor lang tid kan det tage at lave et ventilationssystem,” siger han og uddyber:

”Selv om Alice nok var ikke det sted, jeg selv ville vælge som det første til en tur i byen, blev jeg meget indigneret over sagen og tog den op i udvalget. Det har været en forsmædeligt at se, hvordan man fra kommunalt hold har ødelagt det, som jeg betragter en kulturinstitution og en udmærket forretning i det Københavnske musikliv.”

Og ifølge Niels Peder Ravn er den historie udtryk for, hvordan Københavns Kommune et langt stykke hen ad vejen fungerer.

”Mange bygninger forfalder, og som borgerlig er det frustrerende at se på, at man i kommunen på den ene side gerne vil leje lokaler ud til spillesteder og på den anden side ikke finde ud af at holde dem ved lige, så de rent faktisk kan bruges. Jeg forestiller mig, at man hos Alice ville have foretrukket en privat udlejer, for så var det aldrig gået med at udsætte en simpel og nødvendig renovering i mange år. Man ville i hvert fald kunne gøre krav mod udlejer, der skulle betale erstatning. Som det er nu, har de ikke krav på noget som helst udover en billet til Vanløse.”

Hovedstaden nyder godt af større orkestre. Men hvorfor betaler de ikke selv til gildet?

Københavnsområdet nyder godt af ikke færre end ti statsstøttede orkestre og ensembler, men bidrager ikke selv til finansiering af dem. Derfor burde særligt Københavns Kommune bruge midler på driftsstøtte til flere af byens egne orkestre, mener Henrik Jansberg.

Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Kim Matthäi Leland

Ud af det samlede budget på godt 1,6 mia. kr., bruger Københavns Kommune kun omkring 60 mio. kr. på musikområdet. Det er mindre end mange andre kunstområder selv om musikken er det st ørste område rent udøver- og publikumsmæssigt.

En af årsagerne til, at Københavns Kommune kan slippe af sted med det, skyldes ifølge forperson hos DMF Hovedstaden, Henrik Jansberg, at man i hovedstaden nyder godt af blandt andet de statsstøttede orkestre og ensembler.

”København er privilegeret på den måde, at mange større orkestre og ensembler har hjemme her med tilskud fra staten. Men det betyder i min optik ikke, at det er rimeligt, at kommunen ikke selv skal bruge penge på orkesterområdet,” siger han.

En aktindsigt foretaget af DMF Hovedstaden viser nemlig, at Københavns Kommune ikke har ydet driftsst øtte til ét eneste orkester eller ensemble de sidste fem år. For Frederiksberg Kommune gælder det, at de kun giver driftsstøtte til et enkelt orkester, nemlig Copenhagen Phil, der i 2023 modtager 500.000 kr.

Går glip af potentiale Konkret efterlyser Henrik Jansberg på vegne af DMF Hovedstaden derfor kommunal støtte til flere af de orkestre og ensembler, der findes i hovedstadsområdet og som genremæssigt spænder vidt fra big bands over genretypiske ensembler til tværkunstneriske konstellationer.

”De orkestre og ensembler, der ikke modtager støtte, har sværere ved at komme rundt i kommunen og spille, og borgerne går derfor glip af det store potentiale, de gemmer på,” siger Henrik Jansberg.

Eksempelvis har de lokale spillesteder ofte ikke økonomi til at hive mandskabstunge orkestre ind, da det kræver et for stort indhug i deres honorarstøtteklip, forklarer Henrik Jansberg.

Men havde orkestrene støtte med fra Kommunen, kunne de i højere grad selv stå for produktionen og levere den tradition for orkester- og ensemblemusik, der i dag er under pres, forklarer han.

Derfor ønsker Henrik Jansberg en opprioritering af musikområdet i Københavns Kommune, hvor det ikke handler om at flytte midler rundt mellem de forskellige musiske aktiviteter og puljer men om at tilføre nogle flere.

”Det er små beløb i det samlede regnskab, det drejer sig om, der kan gøre en enorm forskel. Både for musikerne, der med støtte til lokale orkestre ville kunne opretholde et mere bæredygtigt musikerliv, men også for publikum, der ville få adgang til musiske oplevelser, der i den grad mangler,” slutter Henrik Jansberg.

Ny chef for Alice:

Institutionen skal genrejses

I slutningen af december sidste år overtog tidligere teaterchef HC Gimbel tøjlerne hos spillestedet Alice. Nu venter genhusning i Vanløse og med det en genrejsning af institutionen Alice, fortæller den nye leder.

Efter en del tumult omkring spillestedet Alice’s fremtid stoppede den daglige leder Bjarke Svendsen i december 2022, og i dag hedder chefen for Alice HC Gimbel. Han er landet i jobbet fyldt med energi og ser frem til de muligheder, der ligger i at flytte koncerterne til Vanløse det næste års tid, fortæller han.

”Jeg sagde ja til jobbet velvidende, hvad jeg gik ind til. Ingen af de udfordringer, Alice har døjet med, kommer bag på mig, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt igen. Både i Vanløse og når vi i 2024 vender hjem,” siger HC Gimbel over en kop kaffe i Unions cafe på Nørre Alle på Nørrebro, hvor de ansatte på Alice stadig har deres kontorpladser.

Her fra kan man se over til den meget omtalte koncertbygning i gule mursten, hvor det er godt tre år siden, musikken sidst har spillet.

Først satte corona en stopper for koncerterne, og siden var det et defekt ventilationssystemet, der lukkede stedet. Ved efterfølgende inspektion er der også fundet sætningsskader på bygningen, hvorfor arbejdet med at udbedre skaderne anslås til at vare fire måneder.

Renoveringen bliver efter planen udført i år, og Alice er i 2023 blevet genhuset i kulturhuset Stairway i Vanløse under navnet Alice på Stairway, indtil de efter planen vender tilbage til Nørrebro næste år.

Fra teater til global roots HC Gimbel kommer fra en baggrund som teatermand, hvor han bl.a. har startet og drevet Teater Republique i en årerække og været ansat som souschef hos Aalborg Teater.

Opgaven som daglig leder hos Alice bliver med hans egne ord at genrejse spillestedet, der efter tre år uden åbne døre har mistet et stort antal aktiviteter og dermed også publikum og flere ansatte. Nu er alle ledige stillinger dog besat igen, og HC glæder sig til at åbne dørene i Vanløse den 9. februar.

Musikprofilen er fortsat den, man før kaldte verdensmusik, men som i dag kendes som global roots, folk, ny eksperimenterende musik osv., forklarer han. Og for at sikre en bred variation af kunstnere fra ind- og udland har han besluttet, at der også skal være en højere grad af repræsentation blandt Alices bookere.

”Alice er kendt for sin brede repræsentation af global roots musik, og hvis vi skal sikre den, kræver det også, at dem, der udvælger musikken, har forskellige baggrunde og syn på musik,” siger han.

Skattekroner ud til publikum

Den tilgang skal også være med at genrejse Alice som spillested i den ånd, som stedet har skabt og bevaret i mange år, fortæller han.

”Alice har en meget specifik profil, som vi skal værne om. Og det interessante for mig bliver arbejdet med at generere et stort publikum til netop den musik,” siger han og uddyber:

”Man kan sige, at Teater Republique var for scenekunst, hvad Alice er for musik. Og som kulturfaglig og formidlingsfaglig leder er det min mission at få skattekronerne ud til publikum i form at interessant indhold.”

Til det tilføjer han, at en del af Alices DNA også er at være springbræt

for nye og gerne eksperimenterende kunstnere, der forhåbentligt med tiden bliver for store til at spille på et sted som Alice, der normalt kun har plads til lidt over 200 publikummer, og hvor mange koncerter har færre publikummer end det.

”Alice skal være et sted, hvor musiklivet kan vokse, og hvor der er plads til at prøve ting af for både musikere og os,” siger han.

Farvel om et år

Indtil musikken igen spiller på Nørre Alle, er det altså i Vanløse, at Alice skal slå sine vingeslag. 250 koncerter skal der afvikles i år, så der er nok at se til. Og for HC Gimbel er det vigtigt, at Stairway om et år bliver efterladt med det boost, som et kendt brand som Alice kan tilføre.

”For mig er det strategisk set interessant at arbejde med, hvordan vi kan aflevere Stairway i en bedre stand, end da vi overtog det. Når man arbejder for offentlige midler, har man kun ting til låns, og de skal behandles ordentligt,” siger han og uddyber:

”På Stairway har vi plads til omkring 100 flere publikummer end på Nørrebro, og sammen med stedets udformning sætter det nogle krav til, at der afvikles koncerter, hvor der kommer flere folk end normalt. Derfor har vi bl.a. fokus på at lave et mere populært program, der kan trække flere folk til. Vi indfører også nye koncepter som eksempelvis Jazz-Matiné, hvor vi den sidste søndag i hver måned har jazzkoncerter. Og forhåbentligt lærer publikum undervejs Stairway at kende som et godt spillested, som de vil besøge massivt efter, vi har forladt det igen,” slutter han.

HC Gimbel. Foto: Per Morten Abrahamsen

Af Rasmus Barud Thomsen

Årets Vinterjazz er større end nogensinde før

Efter et par år i coronaens skygge er den landsdækkende festival Vinterjazz tilbage i større og stærkere form end nogensinde. Og det godt nyt for både musikere og spillesteder.

I februar måned løber festivalen Vinterjazz af stablen med opbakning fra godt 200 spillesteder og arrangører i 60 byer over hele landet. Dermed er festivalen i år større og bredere end nogensinde før, hvilket glæder Kenneth Hansen, festivaldirektør for VinterJazz.

Det rekordstore antal arrangører viser nemlig, at musikmiljøer i hele landet har taget festivalen til sig, fortæller han.

”Festivalen betyder, at musikerne tager på tour i stor stil, spillestederne

skaber nye samarbejder, og publikum får et overdådigt musikalsk program og overraskende koncertformater at se frem til. Festivalen er den eneste landsdækkende begivenhed af sin art, og den udvider de musikalske netværk, så der opstår nye kulturelle tilbud,” siger Kenneth Hansen.

Selv om festivalen er landsdækkende er det stadig i København, at der afvikles flest koncerter. Udover en stor lokal opbakning er det også her, at godt en femtedel af landets indbyggere bor, hvorfor det er naturligt, at hovedstadens spillesteder og øvrige

arrangører har mange af koncerterne, forklarer han.

Af samme årsag kunne Kenneth Hansen godt ønske sig økonomisk støtte fra Københavns Kommune fremover, da byen og dens borgere nyder godt af de mange koncerter, festivalen bringer til byen.

”Vi er i løbende dialog med kommunen om det, og hvis vi fik midler af dem, kunne de eksempelvis bruges på koncerter og samarbejder mellem internationale og danske navne. Men nu må se, hvad der sker næste år,” siger han.

Flere tager på turne Mens hovedstaden som nævnt byder på en lang række koncerter under Vinterjazz er det dog i år uden Montmartre, der holder lukket i perioden, hvor festivalen afvikles. Hvilket ifølge Kenneth naturligvis er ærgerligt.

”Der er altid noget, der forandrer sig år for år, når man afholder så stor en festival, men overordnet set kan vi kun være tilfredse med det rekordstore antal spillesteder og arrangører, der er kommet med i år,” siger han.

For musikerne betyder festivalens

størrelse og udbredelse også mulighed for at afvikle turneer rundt om i landet i løbet af festivalen. Med 60 byer repræsenteret er det nemlig oplagt, at musikerne spiller flere koncerter, hvilket er en mulighed mange benytter sig af, fortæller Kenneth Hansen.

Og det er til gavn for både musikere og de publikummer, der bor steder, der normalt ikke overrendes af dygtige jazzmusikere.

”Med den størrelse vi har nu, er der flere hundreder koncerter i løbet af

festivalen, og erfaringen er, at der er stor interesse for koncerterne,” siger han.

Jazz på Klein

Et af de spillesteder i hovedstaden, der deltager i årets Vinterjazz-festival, er Klein på Wagnersvej 19 i Sydhavnen. Her afvikles der i alt seks festivalkoncerter, hvilket glæder spillestedsleder Martin Zaharkin Pedersen.

”Vi har et rigtig godt og gnidningsfrit samarbejde med folkene bag Vinterjazz, og selv om vi ikke er et typisk jazzsted, så passer meget af musikken godt i ind i vores profil, hvor vi gerne dyrker den kreative og eksperimenterende musik,” siger han.

Når et spillested som Klein gerne deltager i Vinterjazz handler det ifølge Martin om, at man hos Vinterjazz ikke ser jazz som en lukket genre men som en bred palette af forskellige takes på genren.

”Af de seks koncerter, der er hos os, har vi selv booket de tre og Vinterjazz har lagt to hos os. Deres to koncerter passer godt til vores profil, og det understreger, at der er forståelse for hos dem for os som spillested,” siger han.

Dertil kommer, at samarbejdet med Vinterjazz giver Klein ekstra god PR og markedsføring, og det er forventningen, at de sælger flere billetter til de seks koncerter end normalt.

Men det ikke kun publikum, de sætter pris på hos Klein, fortæller Martin.

”For os som spillested er det også fedt, at vi får besøg af nogle dygtige musikere, og kan vise vores sted frem til dem. Vi ønsker, at musikerne får en god oplevelse hos os, og måske får de lyst til at komme igen,” siger Martin Zaharkin Pedersen.

Årets program for Vinterjazz omfatter danske og internationale navne såsom Madeleine Peyroux, Mike Stern, Jakob Bro/Joe Lovano, Lucy Yeghiazaryan, Lisa Nilsson, Hvalfugl, Kathrine Windfeld, Baryl, Svaneborg Kardyb og mange flere. Se hele programmet på Jazz.dk.

MOBIL-NUMMER, EFTERNAVN, E-MAIL, ADRESSE...

Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig.

Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til hovedstaden@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.