MUSIKKEN 1.21 by DMF København Dansk Musiker Forbund

MUSIKKEN // Tema: Musikken bygger bro // Kasper Holten om krisen: Der venter en ny guldalder // Talenter mødte erfarne solister i operaen ‘Intet‘ // Musikersamtale: Fokus på sammenhold og nye muligheder

#1 FEBRUAR 2021

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Danmark og Kulturen er lukket ned – måske er der lys forude..........3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Søren Manscher, m.fl.

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Musikken bygger bro.......................................................................................................9 Tema // Manden der dirigerede dronningen......................................................................10 Tema // Sammenhold modvirker ensomhed og giver inspiration..........................16 Tema // Opereaen “Intet“ - Once in a lifetime....................................................................18 Tema // Når musikken bygger bro mellem lande, opstår der noget nyt.............20 Tema // I musikken mødes man på fælles grund............................................................22 Tema // Smukt at opleve forbundethed mellem generationer.................................26 Tema // Der er ikke så meget bull shit i jazz.......................................................................28 Tema // En sang om nærvær bygger bro på tværs af forskelligheder.................30

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, BÜRO JANTZEN, Kelly Sikkema, Kim Wendt, Miklos Szabo, Elona Sjøgren, Tobias Plass, Peter Gannushkin, Sofie Barfoed, Paprika Steen, Lars Bech, Stephen Freiheit, Marie Hald, Camilla Winther, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 3025 DEADLINE: 21. maj 2021 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Musikken bygger bro. Foto: BÜRO JANTZEN

Tema // Kaspar byttede musik for ophold på Kattrup gods.......................................32 Tema // Erfarne kræfter gav en ung Mikkel Nordsø chancen..................................34 K A L E II D O: Vi møder vores helte i musikken.................................................................36 Efter krisen får vi endnu mere brug for kunsten................................................................38

L E DE R Af Michael Justesen

Danmark og Kulturen er lukket ned

– måske er der lys forude

Situationen er kritisk for alle. Alle er vi berørte af situationen, og alle arbejder hårdt for at komme helskindet ud af krisen, uden at det på vejen er gået helt galt. Hvis vi overhovedet kan finde noget positivt at fokusere på i denne tid, så er det dog den stigende opmærksomhed, som både politikere og befolkning har fået for Kulturens betydning i og for vores samfund og for os selv. Generelt og i hverdagen.

Franciska Rosenkilde og Brian Mikkelsen Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester i København – og nu leder af Alternativet, har markeret sig kraftigt til fordel for kultur, ligestilling og grøn omstilling. Senest har hun i en artikel fabuleret over de muligheder kulturlivet ville have haft, hvis det fik tilført et lignende beløb på små 19 milliarder kroner, som minkavlerne fik i kompensation ved nedlæggelsen af deres erhverv. På mange måder siger hun det samme om kulturens betydning, som de fleste kulturarbejdere har sagt i en menneskealder. Nu er det dejligt at høre en politiker, som har taget det helt ind under huden og sætter det på sin politiske dagsorden. ”Kulturen vejer tungt og væsentligt, når det handler om den sociale bundlinje. Kulturen er nemlig med til at binde os sammen. Den er med til at lære os, at der findes andet i verden end os. Og den er med til at perspektivere selve tilværelsen.” Hun spinder en klar tråd til erhvervslivet og fokuserer på kulturen som et vigtigt erhverv, vi skal prioritere. Det samme gør tidligere

kulturminister, nu direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. I et større interview i Kulturmonitor udtaler han sig således: ”Samtidig er kulturen et helt afgørende parameter, når vi udvikler nye produkter og services. Ikke mindst fordi identitet fylder mere og mere. De kulturelle markører og immaterielle værdier, vi kan lægge ind i et produkt eller ydelse, kan gøre hele forskellen på værdi og commodity. Sidstnævnte må de gerne blive ved med at producere i Kina.” Så det lys, der ind imellem skinner igennem i denne tid, er altså de grundige refleksioner, som efterhånden flere og flere politikere og samfundsdebattører fokuserer på. Hvad er egentlig vores kærneværdier? Og hvad og hvordan ønsker vi fremover at prioritere vores skattekroner? DMF har en enestående chance for her og nu, at gå forrest sammen med de politikerer og aktører, som viser deres store forståelse og interesse for forandringer til fordel for kulturen, kulturlivet og samfundet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

BERLIN Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg HVIS DU ER MEDLEM I

DMF KØBENHAVN, HAR DU

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser. Følgende uger er til rådighed i juli, august og september 2021: 27 – 29 – 30 – 31 – 33 – 34 – 35 – 36 – 38 – 39 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

MULIGHED FOR AT NYDE EN

Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.

KULTURMETROPOL BERLIN

Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Læs om lejligheden og se infovideo på dmfkbh.dk

Frist for ansøgning: Mandag den 29. marts 2021. Du kan forvente svar i midten af april.

UGE I DEN EVIGT SYDENDE

DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

Som medlem af DMF København kan du bl.a ansøge :

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legatet uddeles som hjælp til: Videreuddannelse Humanitære formål Ansøgningsfrist 31. marts 2021.

Klik ind på afdelingens hjemmeside for at se yderligere fonde: www.dmfkbh.dk

Mød op eller deltag online:

DMF Københavns Generalforsamling

Søndag den 2. maj 2021 i København (sted oplyses senere) Kl. 15:00: Velkomst - Hædring af jubilarer og Årets Ildsjælspris Kl. 16:00: Generalforsamlingens officielle del starter Foreløbig dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Valg af dirigent Beretning om afdelingens virksomhed Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse Indkomne forslag Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) Dansk Musiker Forbunds årsmøde 2021 a) Formandens redegørelse for det kommende årsmøde b) Valg af delegerede og suppleanter til årsmødet c) Eventuelt vedrørende årsmødet 9. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 10. Eventuelt

Særlig invitation, beretning og regnskab udsendes særskilt senest den 24. april 2021.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

KORT NYT

Ricco Victor stopper som direktør Direktøren for Spil Dansk, Ricco Victor, har efter mere end 12 år med Spil Dansk nu selv valgt at stoppe. Fratrædelsen træder i kraft ved udgangen af april 2021, da det er blevet tid til nye udfordringer og oplevelser. Ricco Victor har gennem årene udviklet Spil Dansk fra den oprindelige én-dags musikbegivenhed til at Spil Dansk nu er en markant aktør og en moderne institution i det brede, danske kulturliv.

at præge udviklingen af Spil Dansk. Da jeg startede i 2008 hed det Spil Dansk Dagen. Nu varer Spil Dansk en hel uge, og der er mange store Spil Danskprojekter, som foregår på andre tidspunkter af året, blandt andet har vi i otte år været initiativtager til Topmøde i dansk musikliv. Spil Dansk har i 20 år arbejdet med at få folk til at synge sammen, hvilket vi også kan være stolte af er lykkedes,” fortæller den afgående direktør.

Ricco Victor fortæller om sin beslutning, at det er et farvel til et hjertebarn, når han har sidste arbejdsdag:

Spil Dansk Ugen 2021 ligger som altid i uge 44. Sæt derfor allerede kryds nu i kalenderen for 1.- 7. november 2021, hvor hele Danmarks musikliv for 21. år i træk samles i en fejring af musikken og musiklivet.

”Det har været en kæmpe gave, at jeg har kunnet være med til

Ricco Victor. Pressefoto.

Nye ansigter i Statens Kunstfonds repræsentantskab 49 personer er på plads i Kunstfondens repræsentantskab. Listen tæller blandt andet kunstnere, formidlere, kuratorer, universitetsansatte og kulturinstitutionsledere – et bredt udsnit af den danske kunstsektor. Det er branchen selv, der har valgt medlemmerne, som der til er beskikket af kulturminister Joy Mogensen. Medlemmerne vælges til en 4-årig-periode og kan sidde i i alt to perioder. Dette betyder denne gang, at 12 medlemmer er blevet genudpeget og 37 nye ansigter er kommet til. Blandt de nye ansig ter finder man Helle Henning, der er sanger og studielektor og Anne Eltard, der er komponist og musiker. 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

R e pr æ s e n t a n t s k a b e t s a rbejdsopgaver består bl.a. af at følge det arbejde, som foregår i Kunstfondens udvalg og bestyrelse. Repræsentantskabet og bestyrelsen planlægger desuden en årlig konference om kunstens rolle i samfundet og hver t andet år skal medlemmerne af repræsentantskabet indstille nye medlemmer til Kunstfondens udvalg. Herudover tildeler repræsentantskabet den livsvarige hæderspris til skabende kunstnere. Medlemmerne bliver udpeget af brancheorganisationer, institutioner og interessenter inden for den danske kunstbranche, og beskikket af kulturministeren. Anne Eltard. Foto: Mads Mazanti

Bedre hjælp til selvstændige på barsel Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sikrer selvstændige større økonomisk sikkerhed under barsel. Det er dog først fra 2022, at selvstændige kan gå på barsel med langt større økonomisk tryghed. Folketinget har nemlig vedtaget, at selvstændige bliver omfattet af Barsel.dk på samme vilkår som de private arbejdsgivere. Dermed kan de få kompensation, når de er på barsel til fx at dække faste udgifter i virksomheden under orloven. Beløbet bliver beregnet ud fra, hvor meget den enkelte selvstændige

tjener og er betinget af, at den selvstændige har ret til barselsdagpenge. Barsel.dk er en fælles udligningsordning, som alle private arbejdsgivere indbetaler til, hvis ikke de er med i en overenskomstfastsat udligningsordning. Arbejdsgiverne kan via ordningen få refusion til at dække lønudgifterne til medarbejdere på barsel. Selvstændige skal først indbetale til ordningen fra oktober i år, når årsopgørelserne for 2020 ligger klar, og det årlige bidrag vil udgøre kr. 1225 i år 2021.

Foto: Kelly Sikkema

Nu kan du søge arbejdslegat hos Statens Kunstfond Musikere, der har lidt økonomisk tab i 2020 som følge af COVID-19, har nu mulighed for at søge arbejdslegater hos Statens Kunstfond. Formålet med støttelegaterne er at støtte professionelle kunstnere, der er økonomisk udfordrede under den aktuelle COVID-19-situation. Legaterne skal sikre, at kunstner ne kan f or tsæt te der es kunstneriske virksomhed og udfolde deres kunst også under Coronarestriktioner. Målet med legaterne er derudover, at kunstnere kan udvikle og afprøve nye formater/medier/ praksisser, der er forenelige med de aktuelle forhold under COVID-19, og som understøtter, at kunsten bringes ud til nye

målgrupper i Danmark, skriver Statens Kunstfond. Legaterne kan søges at både skabende og udøvende kunstnere, og der er afsat i alt 25 mio. kr. De særlige arbejdslegater vil som udgangspunkt ligge mellem 50.000 kr. og 100.000 kr.. og for at komme i betragtning skal man enten have tjent under 350.000 kr. på sit kunstneriske virke i 2020, eller have tabt minimum 30 procent af årsindkomsten i 2020 sammenlignet med 2019 eller 2018. Desuden må ansøgerens indtæg t fra kunstnerisk virke i referenceåret ikke overstige 800.000 kr. Puljen kan søges frem til 1. marts 2021 via Statens Kunstfonds hjemmeside. MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270.

Find mere info på dmfkbh.dk

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Musikken bygger bro

tema intro

ved at bygge bro mellem det kendte og det ukendte. På det arbejdsmæssige plan er det tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan musikken kan bruges til at skabe nye muligheder og relationer.

coronakrisen, kan du læse teaterchef Kasper Holten fortælle om. I hans optik skal kunsten nemlig både lindre smerten efter krisen og hjælpe os med at forvalte og forstå den frihed, vi forhåbentligt snart får tilbage.

At musik netop kan bygge bro er temaet i dette nummer af Musikken, hvor en række forskellige musikere fortæller, hvordan de oplever, at musikken skaber sammenhold og nye veje mellem mennesker, jobs, kulturer og generationer.

I denne udgave kan man eksempelvis læse om musikeren Kaspar Vig, der sammen med sin kæreste byttede musiks arbejde for et halvt års logi på et stort gods. Eller Rune Thorsteinsson, der i det store interview fortæller, hvordan han ved at udviske linjerne mellem undervisning og koncerter har skabt sin egen niche, hvor 400 murerspande bl.a. spiller en afgørende rolle.

Det er hans gæt, at vi måske endda står over for en ny kunstnerisk guldalder, som man historisk har set det ske efter voldsomme samfundsmæssige forandringer og katastrofer.

Og det er ganske inspirerende at høre folk fortælle, hvordan musikken i deres virke har forandret og udvidet deres liv

At der også venter kunsten en vigtig opgave i bearbejdelsen af det fælles traume, der måske venter på den anden side af

krisetider som dem, vi just befinder os i, er kunst og musik blevet en mangelvare på oplevelseshylden for mange mennesker. For de musikere, der ikke kan spille og optræde som de plejer, er det en tid med udfordringer, men også muligheden for at lade musikken bygge bro på nye måder.

Sker det, vil musikken naturligvis spille en stor rolle, og jeg er ikke tvivl i om, at den nok skal hjælpe os med at bygge bro mellem dem, vi var før krisen, og dem vi er, når det hele slut. For der er uden tvivl sket noget med os, men hvad det er, skal kunsten hjælpe os med at forstå.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen. Fotos: Büro Jantzen

Manden der dirigerede dronningen Komponist, performer, underviser og projektmager er blot nogle af Rune Thorsteinssons mange mærkater. De dækker over en karriere, hvor fascinationen af musikkens mange facetter og glæden ved at lære fra sig har været definerende. Og selv Dronningen har klappet med.

om – dom- do-do-do-dom. Trommestikkerne hagler i takt ned over flere hundreder sorte murerbaljer i den store gymnastiksal, mens lige så mange skolebørn kigger fokuseret på 41-årige Rune Thorsteinsson, der iført undertrøje og kasket slår takten an på scenen foran dem. Selv om de fleste af børnene aldrig har slå-

et på en tromme før, er de i løbet af ganske kort tid blevet til musikere i samspil med Rune og hans trio Body Rhythm Factory Beatet fra børnenes murerspande bliver tilsat musikken fra trioens instrumenter, og i løbet af en times tid spiller de alle sammen og smilene på børnenes ansigter er ikke til at tage fejl af. Det her er fedt. Og netop glæden hos børnene, når de opdager og oplever, at de også kan være

en del af musikken, er i sin essens en af drivkræfterne bag Rune Thorsteinssons virke som musiker og underviser. Han vil gerne lære fra sig samtidigt med, at han udvisker grænserne mellem undervisning og optræden. ”Ofte laver jeg undervisning for børn og voksne uden erfaring med at spille. Alligevel er det muligt i løbet af kort tid at skabe et musikalsk fællesskab med masser af power, hvor alle bidrager. Det giver MUSIKKEN ⁄⁄ 11

en enorm følelse af sammenhold, når alle er i et beat sammen, og det er netop den store fællesoplevelser, der er kvaliteten,” fortæller Rune Thorsteinsson. Af samme årsag er han den lykkelige ejer af 400 sorte murerspande, som flere tusinde børn og voksne har haft fornøjelsen af at slå beatet an på under hans kyndige dirigeren, når han har undervist på skoler og arbejdsplader. ”Musik har et fantastisk potentiale til at skabe fællesskab og sammenhold. Og jeg tror også på, at det er sjovest for både børn og et voksent publikum, når de selv får lov at bidrage til musikken.” Dronningen klappede med Rune Thorsteinsson er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han i 2006 dimitterede med en uddannelse i musik og bevægelse. Og den helkropslige tilgang til musik har han beholdt og skærpet med årene, hvor hans arbejde i dag består af cirka lige meget undervisning og egne performances som solo artist og i forskellige bandkonstellationer. Selv forklarer han, at linjen mellem undervisning og udøvende musiker er blevet mere og mere flydende de seneste år. Når han underviser børn, spiller hans trio eksempelvis ofte med, og når han giver koncert, får publikum typisk en aktiv og udøvende rolle, hvor de enten skal klappe, råbe, sige lyde eller andet efter hans taktstav. På den måde fik han selveste Dronningen til at klappe med på en rolle, da han sammen med Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester opførte et body percussion værk sidste efterår. For de uindviede er det en koncert, hvor man kun bruger kroppen som instrument. ”At jeg har dirigeret Dronningen, er en sjov ting at kunne skrive på CV’et siger han med et grin. Forberedelserne til koncerten foregik under skiftende coronarestriktioner, og det tvang Rune til at tænke i online-undervisning. Det endte med, at han bl.a. måtte 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

indspille en video til hver af rollerne i symfoniorkestret, som de så skulle øve sig på. ”Det var noget af en opgave, men også en mulighed for mig til at tænke undervisning helt forfra og finde på nye måder, at gøre det på,” fortæller han. Juleafslutning på DR Koncerten var blot et af de mange projekter, som den driftige projektmager har stået i spidsen for. Med trioen Body Rhythm Factory har han bl.a. turneret Kina rundt i ugevis, og ved siden af bestillingsopgaver og undervisning har han næsten altid gang i et nyt projekt. Op til sidste års juleafslutningen i folkeskolen, hvor børnene af gode grunde ikke måtte samles på tværs af klasser og ej heller synge, stod han eksempelvis sammen med ordsmeden Per Vers og DR’s Musikariatet for et anderledes men mindeværdigt julefarvel. På årets sidste skoledag dirigerede han således på DR1 børnene i klasseværelser over hele landet til at slå beats på deres borde, mens Per Vers freestyle rappede i takt med tusindvis af klaskende hænder. ”Det var et vildt fedt projekt, og vi er faktisk i gang med at se på, om vi lave noget lignende igen,” fortæller Rune, der langt det mest af tiden kan lave de projekter, han selv finder mest interessante. Generelt er det langt fra alle musikere, der er så privilegerede, at de udelukkende kan leve af deres musik. Og slet ikke den musik eller de projekter, de selv brænder allermest for. For Rune kom det vendepunkt i 2013, hvor han sammen med Body Rhythm Factory vandt prisen for verdens bedste koncertproduktion for børn og unge ved det internationale Young Audiences Music Awards, bedre kendt som YAM Awards. Prisen betød nemlig, at det strømmede ind med forespørgsler på koncerter fra det meste af Verden – flere end 250 alene den første måned - og det gav ham den frihed, som mange musikere nok søger efter. Nemlig muligheden for at sige nej

og vælge de jobs til, han helst ville lave. ”Det var, og er stadig, afgørende for min lyst til at være freelancemusiker, at jeg har muligheden for lave det, jeg synes, er sjovt og giver mening, i stedet for at skulle sige ja udelukkende for pengenes skyld. Det giver mig også en større fleksibilitet ift. at finde en balance mellem musikerlivet og familielivet,” fortæller Rune Thorsteinsson, der har den pædagogiske tilgang til musikken med hjemme fra. Hans forældre er nemlig begge pædagogiske ildsjæle, der har undervist på efterskoler hele deres arbejdsliv.

”Fra dem har jeg fået passionen og interessen for visionær pædagogik, og jeg tror virkeligt på, at musisk interaktivitet kan gøre en kæmpe forskel for især børn,” siger han.

Her har han to gange haft sin søn Magne med, der i dag er seks år, og på trods af mange koncerter, ofte 20 stk. over tre uger, har der været god tid til at nyde turen og opleve Kina sammen, fortæller han.

På turné i Kina Fleksibiliteten betyder også, at han kan prioritere sine egne projekter, og har været i stand til at planlægge turnéer, når det passede ind hans program og andre projekter. Det gælder eksempelvis for de mange spillejobs rundt om i Europa, han har været hyret til, og de længere turnéer i Kina.

Og det er ikke kun på turneerne, at de to har musikken til fælles. Under lejligheden i det indre Nørrebro har Rune nemlig indrettet kælderen til øvelokale, hvor han sammen med sønnike giver den gas med ”Rockbandet Ild.” Navnet har Magne fundet på, det er også ham, der finder på teksterne. Under gulvbrædderne spiller de to rock, og især under

skolenedlukningen har der været ekstra meget musikundervisning på skemaet. ”Det er fantastisk at kunne spille sammen med min søn og mærke, at han også har den glæde ved musikken, jeg altid har haft,” fortæller Rune Thorsteinsson. Bedre tid under Corona I det hele taget har coronakrisen været en periode, hvor Rune har kunnet bruge sin tid mere fokuseret. Ikke kun på at spille rock med sin søn, men også på nogle af de projekter, der ellers ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener, på grund af hverdagens almindelige travlhed. MUSIKKEN ⁄⁄ 13

”Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften, og at der venter et nyt projekt ude i horisonten. Men det er også fedt pludseligt nu at have noget tid til at fordybe sig i andre ting, og ikke have så travlt. Men lige som de fleste andre glæder jeg mig til, at samfundet åbner op igen, og jeg kan komme ud og undervise og spille,” siger Rune, der med årene har lært, at man ikke kan gøre alting på samme tid. Derfor prioriterer han helt generelt at give de forskellige projekter, han arbejder med, den nødvendige tid. I praksis betyder det, at han i stedet for på daglig basis at skifte mellem dem, gerne sætter nogle uger af, hvor han kun arbejder med det ene projekt. På den måde bliver det både

nemmere at overskue og mere effektivt arbejde, forklarer han. I forhold til økonomi tjener Rune i dag de fleste af sine penge på at være udøvende performer. Det kan både være i regi af samarbejder med forskellige orkestre, egne koncerter og sammen med Body Rhythm Factory. Han vil dog ikke

undvære undervisningsopgaverne på eksempelvis skoler, da det ganske enkelt gør ham glad. ”Der er simpelthen så højt et koncentrat af positiv energi, når store grupper af børn tæsker i trommerne sammen. Her kan musikken virkelig skabe en opløftende fællesoplevelse.”

Fakta

Tre hurtige til Rune

Hvad bruger du DMF og Københavns-afdelingen til? Jeg har de sidste 10 år været i kontakt med skatterådgiver Trine Budtz mindst et par gange om året. Derudover har jeg brugt Karrierekick til at få lavet fotos, og så bruger jeg lokalafdelingen til at få trykt plakater og visitkort m.m. Magasinet Musikken ligger typisk på toilettet og giver mig en følelse af at være en del af et stort musikmiljø, hvilket ikke er uvæsentligt, når man som selvstændig ofte arbejder alene eller i små konstellationer.

Hvilke musikere er du inspireret af ? Min største inspiration er de fysiske møder med de miljøer og musikere, jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med. Af alle de musikere, jeg har været heldig at få lov at spillet med, er min makker Peter Stavrum den, jeg har arbejdet tættest sammen med de seneste 10 år. Vi må efterhånden have performet og workshoppet sammen mere end 500 gange. Peters insisteren på at levere hver gang, vi står over for et publikum, er både enormt beundringsværdig og til vedvarende inspiration.

Hvilke 3 ønsker har du for 2021? 1) Store musikalske fællesoplevelser, hvor vi er mange der er i musikken sammen. 2) Nye samarbejder med musikere, ensembler og projektmagere. 3) En deltidsansat, der kan aflaste mig med den administrative del af mit arbejde.

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

kimwendt

Sammenhold modvirker ensomhed og giver inspiration 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Kim Wendt

Hvordan oplever du, at musikken kan bygge bro? Det kan den gøre på mange måder, men et konkret eksempel er projektet Harbour Concerts, som jeg arrangerede sidste år, mens landet var underlagt diverse coronarestriktioner. Ideen kom sig af, at jeg gerne ville støtte mine kollegaer og lokale musikere, der ikke kunne spille som normalt. Derfor forsøgte vi at forvandle det offentlige rum til en koncertscene for på den måde at bygge bro mellem kunsterne og publikum. Hen over sommeren producerede vi havnekoncerter på en båd, der sejlede rundt i Københavns havn med en række vidt forskellige artister om bord. Med min partner Max, der der ejer den flåde, vi sejlede rundt på, og med støtte fra DMF og Gramex, lykkedes det at få koncerterne ud til publikum ved at sejle rundt i kanalerne og spille. Hvem byggede det bro i mellem? Mellem kunsterne og publikum, og mellem de mange forskellige mennesker, der hjalp med af afvikle koncerter. Vi engagerede lokale restauranter, barer, caféer osv., for netop at opnå en form for win-win-effekt. Men vi byggede også bro mellem segmenter. Pludselig var folk, der tilfældigvis befandt sig det samme sted i byen, på kajen eller på vejen, samlet om den samme oplevelse. Det var på det tidspunkt, og er stadig noget, vi alle savner med sammenhold hver for sig – at der trods alt kan opstå en følelse af, at ingen er alene, og at vi vil hinanden. Hvornår I dit arbejde oplever du det største sammenhold? Det gør jeg der, hvor mit hjerte banker allermest, nemlig for de små vokalensem-

bler. Arbejdet om hver især at rette vores opmærksomhed mod det samme med denne særlige grad af nærvær, er fantastisk at opleve. Det giver en oplevelse af at vove noget i fællesskab. Sammenhold og synergi, hvor alt går op i en højere enhed.

vil lave projekter sammen. Der er i det hele taget enormt meget good will blandt musikere, og ofte kommer der nogle gode projekter ud af møderne, som man ellers ikke ville have fået med.

En anden vigtig ting er, at det at mødes Det kan også være under de koncerter, sammen på kryds og tværs styrker os i vi arrangerede, hvor jeg oplever, at alle noget af det allervigtigste som musikere. de folk, der er samlet, fungerer som én Nemlig at lære at sætte ord på, hvorfor enhed, og det hele spiller. Der, vi har vores berettigelse, og hvor alle de forskellige hvorfor det er vigtigt, at folk, der hver har sin kunsten og kulturen ekspertise, arbejbliver støttet. Det der sammen om er vigtigt, at vi det samme hele tiden bliver projek t, og bedre til at fordet bare køklare det, og r er. De t g idet er ikke en Uddannet klassisk sanger. v er m ig en opgave, den enorm føenkelte muArbejder freelance som solist lelse af taksiker skal gå i diverse vokalensembler. nemlighed og med selv. uovervindelighed. Så kan det godt vær e små ting g lipper, men vi er alle på kanten af, hvad vi er i stand til, og det i sig selv er en succes at gøre kollektivt.

Hanne Marie le Fevre

Hvad giver det dig som freelancer at have et professionelt sammenhold med andre? Det betyder, at en ellers til tider ensom tilværelse bliver mindre ensom, og at jeg får sparring og inspiration. Som freelancer er man afhængig af at skabe sine egne jobs, og når man mødes med andre, giver det ofte nye ideer, og man kan bakke hinanden op og hjælpes ad. Derfor er det enormt motiverende, at mødes med andre, og når jeg eller andre lufter ideer, oplever jeg ni ud af ti gange, at folk bakker op og gerne MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Mads Mazanti

89 unge talenter mødte de professionelle i operaen ”Intet”

Once in a lifetime

I november 2020 satte Det Kongelige Teater en operaversion op af den danske forfatter Janne Tellers populære generationsfortælling ’Intet’. På scenen stod 89 ungdomskorsangere i alderen 11-25 år side om side med fem yngre, professionelle opera-solister. I orkestergraven var 17 unge talenter budt ind til at spille med 38 garvede musikere fra Det Kongelige Kapel. 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Som operaprojekt er ’Intet’ skabt ud fra et ønske om at møde unge i øjenhøjde, og række ud til et nyt, ungt publikum”, fortæller Henriette Holm Sandbye, der er operakoordinator på Det Kongelige Teater. På forestillingen ’Intet’ var hun bindeleddet mellem sangerne og produktionen, og fungerede som koordinator for alle ungdomskorsangerne. Det var blandt andet Henriettes opgave at finde og caste de mange sangtalenter. De 51 piger og 38 drenge blev primært hentet fra DR JuniorKoret, Skt. Annæ Gymnasiums Juniormandskor og Roskilde Domkirkes Drengekor. Derudover medvirkede tre førsteårsstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og et par sangere fra Helsingør.

”Mødet mellem de unge sangere og de fem etablerede solister, var helt fantastisk. De er alle unge mennesker, der dyrker sang på et meget højt niveau. At indgå sammen i en professionel kontekst var meget givende for både de helt unge og for solisterne”, siger Henriette. Sarah Luna Fischermann på 15 år var en af de heldige sangere fra DR JuniorKoret, der var udvalgt til en plads i Klassen – det hold af unge sangere, der fik mest tid på scenen. Hun betegner det som en once in a lifetime-oplevelse, at medvirke i den stort anlagte forestilling. ”Jeg lærte en hel masse om, hvad det vil sige, at være professionel. Alt foregik på et højt niveau, og de ældre i koret lærte os rigtig meget i forhold til forberedelse, og hvordan man opfører sig i fællesskabet,”

værdifuldt for de unge musikere, der alle er rekrutteret fra Det danske Ungdomsensemble DUEN. ”De synes, det var fantastisk og meget inspirerende at opleve Det Kongelige Kapels høje niveau og helt specielle måde at spille på. De erfarede desuden, at det er noget helt andet at indgå i et operaorkester end at spille med et symfoniorkester,” siger hun, og peger på at oplevelsen helt konkret kan åbne døre for nogle af musikerne på sigt: ”Alle tog det meget seriøst og betragtede hele forløbet som en slags audition. Hvis man gør det godt, er der jo altid en mulighed for at blive ringet op, når orkesteret mangler assistenter. Og samtidig fik mange af de unge testet, om de har lyst til at sidde i en musikergrav, hvor der ikke er fokus på musikerne på samme måde, som når de sidder på en scene.”

Foto: Miklos Szabo

husker Sarah Luna med stor glæde. Ind i boblen Også Astrid Mikaelyan, der i forestillingen var produktionsleder for orkesteret, var meget begejstret for projektet, hvor talentfulde musikere blev sat sammen med erfarne kolleger i orkestergraven. ”Når man er ung, får man ikke så mange muligheder for at arbejde med professionelle musikere. Det kan være ret svært at komme ind i Det Kongelige Kapels lidt lukkede ’boble’, så for de unge musikere i alderen 18-25 år, var det en enestående mulighed for at opleve orkesteret indefra”, forklarer hun. Astrid er ikke i tvivl om, at de mange måneders intense produktion og de fire afsluttende forestillinger har været meget

om teenagerens rejse fra barndommens tryghed og uskyld ud i tilværelsens anarki og desperation, har givet stof til samtaler på tværs af generationerne. Og netop broen mellem unge og ældre – erfarne og uerfarne – oplevede Henriette meget tydeligt i det lange produktionsforløb til ’Intet’. ”Alder bliver udvisket, når man indgår i en sangmæssig kontekst. Det kan lade sig gøre, fordi alle leverer på topniveau,” fortæller hun. Hun husker tydeligt, hvordan de store smil bredte sig på de garvede musikeres læber, da de mødte de unge sangere for første gang og hørte, hvor godt det lød. Fik ejerskab Også det trykte program til forestillingen afspejler Det Kongelige Teaters intention om at invitere det unge segment helt indenfor i de traditionsrige rammer. I programmet er fire af teksterne således skrevet af ungdomssangerne. ”Det er sådan nogle fine tekster. Og det medvirkede til at de unge fik medejerskab over programmet, og forestillingen i det hele taget,” mener Henriette. Noget Sarah Luna kun kan bekræfte.

Og at ’Intet’ lykkedes både som anmelderrost forestilling og som generationskoblende projekt, kan Henriette Holm Sandbye kun nikke genkendende til fra sit arbejde med sangerne på scenen. ”Både for de professionelle og de unge var det en stor gave at være med. For eksempel havde en af sang-soli”Under vejs f i k jeg sterne lavet premierevenner, der var ældre gaver til samtlige 89 end mig selv, men alunge sangere. En rørenderen betød ikke noget, de detalje, der rent faktisk for vi var sammen om et betyder meget i samspilfælles projekt. Man kunne Sarah Luna Fischermann let mellem de unge og soliikke rigtigt mærke alderssterne,” fortæller hun. forskellen, og det synes jeg var rigtig fedt at opleve,” fortæller den Kom under vingerne unge juniorkors-sanger fra Østerbro. Henriette oplevede, hvordan de fem yngre solister tog de mange unge mennesker Udover generationskløft og gabet mellem under deres vinger både professionelt og erfaren og uerfaren byggede ’Intet’ også personligt, hvilket gav flere af de talentful- bro på et mere overordnet plan. Partnerde sanger-spirer blod på tanden i forhold skabet mellem Det Kongelige Teater, Dantil en karriere som professionel musiker: marks Radio, Roskilde Domkirke og Det ”Jeg snakkede med flere medlemmer af Kongelige Danske Musikkonservatorium juniorkoret, der seriøst vil overveje at gå viste sig at være meget frugtbart, fortælsangens vej. Og måske som operasange- ler Henriette Holm Sandbye: re, selvom det for mange unge ikke ligger ”Produktionen viste, at den form for sami kortene at tænke i dén musikalske ret- arbejde godt kan lade sig gøre, selvom vi ning,” forklarer Henriette Holm Sandbye. i andre sammenhænge er konkurrenter. Der sker noget magisk, når man produceSom roman er Janne Tellers ’Intet’ blevet rer og når nye højder sammen. Det er i høj læst af tusinder af skoleelever i Danmark grad brobygning.” og resten af verden. Den rå beretning MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Radek Wosko 37 år. Født i Polen, hvor han er uddannet læge. I dag er han trommeslager, komponist og musikunderviser.

Privatfoto

Når musikken bygger bro mellem lande, opstår der noget nyt 20 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvorfor flyttede du til Danmark? Man kan man sige, at det var musikken, der førte mig hertil. Jeg kom til Danmark for knap 12 år siden på opfordring fra en gammel kammerat fra min fødeby Szczecin i Polen. Jeg gik på konservatoriet her, og var vildt begejstret for danskernes tilgang til musik. Oprindeligt er jeg færdiguddannet læge fra Polen, men jeg skiftede efterfølgende retning mod musik og begyndte på konservatoriet, da jeg kom til Danmark. Her oplevede jeg en stor åbenhed mod os udenlandske studerende, og det var dejligt at mærke som ny i landet. Hvorfor valgte du et godt, fast job som læge fra til fordel for musikken? Jeg kunne ikke være læge og musiker på halv tid, og heller ikke musiker på fuldtid og læge på halv tid. Så jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg leve uden? Og svaret var at være læge. Så i dag er jeg musiker på fuldtid og glad for den beslutning. Mit livsmotto er, at hvis man laver det, man elsker, så skal man få det til at løbe rundt økonomisk. Men hvis man fokuserer på materielle goder og penge, så

vil man aldrig have nok. Og jeg klarer mig heldigvis udmærket i dag. Hvad betyder din polske baggrund for din musik i dag? Min baggrund er helt klart definerende for den musik, jeg laver. Eksempelvis har jeg sammen med en gruppe venner startet foreningen Polish Danish Jazz Days, hvor vi sætter fokus på dansk polske jazzorkestre. Jeg oplever, at når vi bygger bro rent musikalsk mellem Danmark og Polen, så opstår der en tredje enhed. Os polakker, der bor i Danmark, er nemlig ikke helt en del af den danske jazzscene, og ikke helt en del af den polske. Vi har vores egen identitet, og er en enhed for os selv. Og på den måde opstår der noget helt nyt på baggrund af flere kulturer. For mig er kernen i brobygning netop, at der opstår noget helt nyt og spændende, når kulturer mødes. Hvornår I dit arbejde oplever du det største sammenhold? Det gør jeg, når jeg spiller sammen med folk, som jeg kender rigtig godt. Og det

kan sagtens være på tværs af grænser og genrer, det vigtigste er, at musikken bygger på et venskab med de folk, jeg spiller sammen med. Har du oplevet, at musikken har skabt relationer til folk, du ellers ikke ville have mødt? Ja, det er jo nærmest indlysende, fordi man som musiker ofte møder folk, man ikke kender i forvejen. Men særligt de mentorer, jeg har haft og mødt gennem musikken, betyder meget for mig. En person, jeg er særlig glad for at have mødt, er den anerkendte polske trompetist Tomasz Stanko, der desværre døde for et par år siden. Han var min barndomshelt, og jeg var så heldig at møde ham på Vallekilde Højskole for nogle år tilbage. Det sjove var, at jeg oplevede at møde ham på lige fod, hvilket er meget i den danske ånd modsat i Polen, hvor der er meget hierarki. Jeg havde endda fornøjelsen af, at spille et par koncerter med ham, og det står stadig som den største jazzoplevelse for mig.

Mærk forskellen – forlang miljømærkede tryksager

Design/lay-out Offsettryk Digitaltryk Storformatprod. Roll ups

Frederiksberg Bogtrykkeri

26 34 40 91 Heba@horologi.dk www.horologi.dk

Vallensbækvej 61 - 2625 Vallensbæk - 38 34 11 44 - www.fb.dk - info@fb.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Mads Mazanti

I musikken mødes man på fælles grund I slutningen af januar samlede MUSIKKEN fire musikere til online samtale om sammenhold og musikalsk brobygning. Nana Pi Aabo Larsen, Bilal Irshed, Arne Würgler og Lone Wernblad bød flittigt ind til samtalen, der blandt andet rundede nye muligheder på baggrund af Covid-19 og ledte til konkrete forslag til Dansk Musiker Forbund som organisation. Her kan du læse et fyldigt uddrag af samtalen.

Nana Pi Aabo Larsen Saxofonist Komponist Jam-vært Dirigent Koncertarrangør Musikalsk iværksætter

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Peter Gannushkin

Foto: Tobias Plass

Hvordan oplever I, at musikken bygger bro mellem genrer, alder, kulturer, mm?

Lone Jeg er vokset op med at rejse rundt i Norden sammen med min far, der også var musiker. Det fede ved musik er, at alder og køn er fuldstændig lige meget. Det vigtige ved musik er, om det swinger – både menneskeligt og musikalsk. Det handler om at inspirere hinanden. Hvis den ene kører for langsomt, og den anden kører for hurtigt, så virker det ikke. Hvad køn man har, og hvor man kommer fra, er faktisk lige meget.

Arne Da jeg var med til at starte komponistforeningen DJBFA ville vi gerne gøre det hele selv, og gøre alting for alle mennesker. Jeg opdagede at ved at prioritere forskellige sager og samle medlemmerne om dette, kan man opleve en fantastisk interesse for hinanden og for sagen. Vi kæmpede for eksempel for at musikere skulle have penge for kopiering af blanke bånd. Det er et fælles problem, at nogen kopierer os og tjener penge på os, og det

forbandt musikere i alle genrer. Vi var forskellige typer af kunstnere, gamle og unge, kvinder og mænd, der lavede forskellige politiske aktioner. Folk begyndte at interessere sig for hinanden og lære hinanden at kende, fordi vi havde en fælles sag. Jeg savner, at man i dag har fælles sager at kæmpe for. Måske har vi for mange, spredte fagforeninger på kunstområdet. I virkeligheden burde vi måske centralisere det mere, så vi står stærkere og kan lave aktioner sammen, for eksempel over for Danmarks Radio, som ikke spiller vores musik nok. Jeg har tit opfordret Dansk Musiker Forbund til at samle medlemmerne og møde op i samlet trop i forhallen hos DR for at brokke os og blive synlige sammen.

Nana Pi Som musikere kan vi ikke tjene særligt meget på den musik, vi udgiver, medmindre vi laver hittet. JazzDanmark har lavet et konkret samarbejde med DR’s P8, hvor label-ejere som mig selv inviteres til netværksmøde og erfaringsudveksling. Det, synes jeg, er meget interessant og brugbart. Generelt savner vi musikere at være

mere synlige på de forskellige kanaler. Et konkret eksempel på at mødes og skabe sammenhold er en jam, jeg er vært for i Fredericia. Jeg inviterer nye bands ind hver fredag, og bestræber mig på at være genrefri. Mottoet er, at hvis man har noget på hjerte, kan man komme og jamme. Man skal ikke kunne spille en specifik jazz-standard eller en bestemt blues-skala. Kan man C-durskalaen finder, vi på noget sammen. Jeg synes, det er lykkedes at blande genrer, køn og alder til jam’en. Der er musikere over 80, der spiller sammen med musikere på 20. Det er et smukt syn, og jeg er glad for at være medskaber af det univers, der opstår. Alle har noget at byde ind med, og musik er et universelt sprog. Hvis man er åben for mødet, kan man i min verden sagtens blande jazz, rock, folk og andre genrer.

Bilal Som oud-spiller har jeg mange års erfaring med at spille med musikere fra forskellige genrer, musikkulturer og typer af musik. I mine første tre år i Danmark var jeg meget genert i forhold til at snakke dansk, så jeg snakkede engelsk hele tiden. Da jeg lavede min første CD med min trio i 2011, var det blandt andet sammen med den fantastiske cubanske percussionist Yohanier Ramos. Yohanier er god til dansk, men taler ikke engelsk, så Yohanier og jeg kunne praktisk talt ikke tale sammen. Vi tog i studiet for at indspille og fandt ud af, at vi kunne kommunikere gennem musikken, og forstå hinanden fuldstændig uden at bruge et eneste ord. Gennem projekter i både Danmark og andre steder i verden har jeg oplevet at musikken kan nedbryde barrierer skabt af sprog, religion, kultur. I musikken mødes man på fælles grund og deler idéer. Alle er lige – alle er det samme sted og forstår hinanden 100%.

Hvad kan musik i forhold til sammenhold og brobygning, som ikke andet kan?

Arne Würgler Musiker * Sangskriver * Medstifter af DJBFA Tidligere formand for KODA * Musikalsk aktivist

Bilal Som musikere og kunstnere må vi aldrig glemme, at vi har en vigtig opgave. Vi er i en position, hvor vi kan sende og formidle signaler, idéer, tro og tanker til alle de mennesker, der modtager musikken. I anMUSIKKEN ⁄⁄ 23

Lone Wernblad Sanger * Guitarist * Komponist * Forfatter Projektleder * Performer * Illustrator Musikalsk projektmager

Foto: Elona Sjøgren

dre kommunikationsformer kan forkerte budskaber blive sendt til folk. Det er vores opgave som musikere, at styre tingene i den rigtige retning. Vi skal altid fortælle den gode historie om, at der ikke er den store forskel på os mennesker.

Lone Musik kan naturligvis bygge bro mellem de musikere, der laver musikken. Men der bygges i lige så høj grad bro i de situationer, hvor man spiller musik for andre. Her skaber man et fællesskab mellem dem, der er til stede, og åbner for en lydhørhed, der stikker dybere, end hvis man blot formidler med ord. En stærk tekst bliver endnu stærkere når, man har musikken med. Når det sker i en stor gruppe, opstår der en helt anden fællesskabsfølelse.

Nana Pi Hjerneforskning har vist, at vi producerer dopamin, når vi spiller musik. Der er centre i hjernen, der bliver stimuleret, når man lytter til musik uafhængigt af alder, køn eller kultur. Så det er vigtigt, at vi kommer ud og spiller koncerter. Jeg synes, det har stor betydning for samfundet og demokratiet. Man kan nærmest sige, at vi som musikere er med til at holde gang i publikums og vores egne hjerner.

Arne Den første arbejdsgruppe, jeg var med i, 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

udgav plader under navnet Agitpop med henvisning til agitation. Vi havde politiske budskaber og kritiserede fx skolen og EU. Vi gjorde os den erfaring, at når et budskab kommer ind i musikken, har det en helt anden formidlingskraft. Ligesom hvis man tager folk i hånden eller rundt om skulderen, når man siger noget til dem – så bliver der lukket op for en helt anden forståelse. Når musikken er med, kan man komme videre, over i en anden fase. Musikken var virkelig stærk i hele ungdomsoprøret. Det var gennem musikken, vi fik budskaberne og den dybere forståelse. Jeg synes ikke, man bruger musikken på den måde længere, men man oplevede det til præsidentindsættelsen af Joe Biden, hvor poeten Amanda Gorman nærmest rappede sig igennem sit budskab. Det fungerede og folk var fuldstændig vilde med det. Hendes budskab trængte igennem på en helt anden måde. Hvordan kan vi blive bedre til at bygge bro med musikken? Hvor er det uudnyttede potentiale?

Lone Jeg har haft det store held, at indgå i sammenhænge, hvor jeg kan hjælpe andre musikere videre ved at gøre det, jeg er god til, samtidig med, at jeg lærer af dem og kommer videre på den måde. Måske kan

Dansk Musiker Forbund lave en platform, hvor musikere kan spørge hinanden til råds, for vi er jo en kæmpe vidensbase.

Bilal Jeg tror, vi bliver bedre til at bygge bro gennem konkrete projekter og møder som fx jam-sessions, hvor man skubber folk lidt ud af deres vante rammer. Det kan være ved at improvisere eller blande forskellige genrer. Den slags projekter er god stimulation.

Nana Pi Dansk Musiker Forbund omfavner alle genrer, og vi kan lære meget af hinanden. De netværksmøder, jeg har deltaget i hos JazzDanmark, har gjort meget i forhold til videndeling, og det er vigtigt, at nogen tager teten og skaber det forum. I coronatiden har JazzDanmark lavet en masse tiltag, som har gjort det muligt for mig som musiker, at mødes med andre musikere, hvilket jeg har fået sindssygt meget ud af det. Jeg tror, at netværksmøder med skiftende temaer kunne være en god ting. Hvis man mødtes online og diskuterede et bestemt emne, kunne man komme langt.

Arne Problemet i dag er, at meget musik er blevet mainstream og opdelt i genrer. Det skal vi have brudt på en eller anden måde, for der er mange musikere, vi aldrig får

Bilal Irshed Oudspiller * Komponist Ensemble-leder * Underviser Musikalsk brobygger

Privatfoto

kendskab til. Via projekter, som vi laver i fællesskab, kan vi måske få smadret den mainstream-tankegang, der kører for tiden. Vi deles op i genrer og bekriger hinanden indbyrdes. Me too-bevægelsen har sat fokus på skævvridning på flere planer. Og jeg vil som halvgammel sige, at der også finder en aldersdiskrimination sted. Har man nået en vis alder, er man totalt uinteressant. Men alle er interessante. Uanset, hvor gammel eller ung man er, er man levende. I DMF er der masser af ældre musikere med fantastiske historier og kompetencer, og dem skal vi inddrage sammen med de unge, der også har brug for det.

Nana Pi Hvis Dansk Musiker Forbund er med til at facilitere videndelingsmøder, får man som organisation foræret en hel masse spredt viden, og kommer meget tættere på medlemmerne. Og samtidig kommer medlemmerne tættere på DMF. Og som initiativtager har DMF den store fordel, at de som organisation kan komme med et aktuelt tema, som de ønsker at sætte fokus på.

Lone Her i corona-tiden har jeg har været utroligt netværkssulten, og har meldt mig

til alle de kurser, der er blevet udbudt i forskellige sammenhænge. Jeg synes, det er sindssygt spændende at møde mennesker, der tænker kunst og musik på en anden måde end mig. Lige nu har vi måske ikke et direkte samarbejde, men det betyder, at vi har en interesse for hinanden, som er enormt vigtig at gøde.

Bilal Jeg synes, det er godt med sessions og netværk, hvor musikere mødes og taler sammen. Sæt musikere sammen og se, hvad der kommer ud af det. Den slags projekter og idéer bør understøttes. Vi skal altid huske os selv på, at vi skal afprøve nye ting og forsøge at krydse grænser. Vi skal hele tiden forsøge at flytte os selv og bevæge os ud af den vante zone i forhold til idéer og tanker.

Nana Pi Der er stort potentiale i podcast. Her kan man invitere forskellige musikere ind til at fortælle om og spille deres musik. Det kunne være sindssygt fedt, hvis DMF på hjemmesiden kunne highlighte forskellige musikere gennem podcast, hvor man får en historie med. Det, tror jeg, kunne være interessant for mange. Mange lytter til podcasts, og det kunne være meget relevant med en portal med fokus på musikernes lyde og baggrund. Her kunne man tage fat i historien om, hvorfor musikere

har valgt musikken som levevej. Det kan måske give andre musikere mod til at spille og inspiration til livet som musiker.

Arne Jeg er flere gange blevet kontaktet af musikere, som er frustrerede over, at der aldrig er fokus på deres teksters indhold. Hvad er det egentlig sangene handler om, hvilke tanker ligger der bag teksterne og hvad er meningen med det hele. Det kunne man sagtens lave en række spændende podcasts om.

Lone Podcast ville kunne give synlighed hele vejen rundt om en kunstner. Det er vigtigt, at bryde de usynlige barrierer, der nogle gange kan være mellem musikere. Det skal være ligesom at deltage på en kulturfestival, hvor stemningen summer af netværk, møder og relationer. Følelsen af, at man tør snakke med og gribe fat i hinanden skal ind i hverdagen som musiker og kunstner.

Bilal Det ville være skønt med workshops i DMF-regi, hvor lærere og instruktører med stor erfaring inviteres, for på den måde at arbejde på at blande kulturer, udveksle idéer og stille hinanden spørgsmål. Mange musikere ville have stor fordel af den type workshops. MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Der er ikke så meget bull shit i jazz Som leder af Monday Night Big Band spiller du sammen med en lang række yngre musikere, bl.a. Ida Hvid. Hvorfor er det vigtigt for dig, at have yngre musikere med? Det giver en masse energi at have yngre kræfter med, og Big Bandet et orkester, hvor unge musikere kommer og spiller med så længe de gider. Her lærer de at læse noder, lytte til hinanden og spille sammen. På den måde er det en skole samtidigt med, at det også et professionelt big band. Og næsten alle yngre danske jazzmusikere har på et eller andet tidspunkt spillet i big bandet, hvor vi er en kerne af ældre musikere, der holder styr på tropperne. Ida traf jeg første gang, da hun kom ind som assistent i Monday Night Big Band for omkring 10 år siden, og hun var fra starten rigtig dygtig. Og så er hun heldigvis blevet hængene. Jeg har også haft hende med ude til mere traditionelle spillejobs, og hun har også ringet til mig, når hun har haft opgaver, jeg kunne være med på. Så på den måde betyder det også noget rent netværksmæssigt og arbejdsmæssigt, at man kender de unge talenter. 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad betyder aldersspændet for dynamikken i big bandet? Det giver en masse dynamik. Spændet ligger mellem 19 år og så mig, der er 82 år. De unge lærer af de ældre, men de ældre lærer skam også af de unge. Det holder én ung, når man spiller med unge, dynamiske musikere, der eksperimenter og kommer med nye indfaldsvinkler på eksempelvis det at spille solo. Jeg oplever en enorm glæde ved hinandens musik, og det er enormt lærerigt for os alle sammen. Det holder også mig i gang med at skrive musik, for jeg kan jo ikke holde på orkesteret, hvis jeg ikke løbende kommer med nyt materiale.

det. Så det sociale aspekt betyder meget.

Hvad betyder det for dig på det personlige plan, at have yngre musikere med? Det betyder meget. Eksempelvis er det en del af traditionen, at vi hygger os sammen efter koncerterne og udveksler erfaringer både privat og musikalsk. Her lærer vi hinanden at kende på en måde, som vi aldrig var kommet til uden musikken. Vi får ikke rigtig nogen løn for arbejdet, men vi får mad og noget at drikke, hvis folk har lyst til

Hvordan oplever du, at jazzmusikken kan bygge bro? Jazzmusik har altid bygget bro, også i højere grad end mange andre kunstarter. Særligt mellem unge og gamle og nu også mellem drenge og piger. Og det er ikke noget nyt. I jazz er der nemlig ikke så meget bull shit. Hvis du er god, kan du spille med, uanset hvem du er, og sådan har det altid været.

Igennem din levetid har du oplevet, at der er kommet mange flere kvindelige musikere til. Hvad har det betydet for musikken? I jazzen var det stort set kun mænd, der spillede, da jeg selv begyndte. Men jeg har altid bestræbt mig på at have kvinder med, når jeg har haft muligheden for at bestemme, for det giver noget andet, når begge køn er repræsenteret. De sidste 1020 år har vi set generationer af kvindelige jazzmusikere, der spiller mindst lige så godt som mændene, og det er jeg glad for. Mændene opfører sig også altid lidt bedre, når der er kvinder med.

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Foto: Paprika Steen

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Niels Jørgen Steen Født i 1939. Pianist og orkesterleder. Er blandt meget andet kendt for sit Monday Night Big Band, der har eksisteret siden 1999.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Foto: Sofie Barfoed

Ida Hvid Bassist. Født 1980. Elev af blandt andre Hugo Rasmussen. Uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i 2012. Tilknyttet Monday Night Big Band. Har spillet i en lang række danske og internationale sammenhænge.

Smukt at opleve forbundethed mellem generationer Hvad betød det for dig, at komme med i Monday Night Big Band? Det har betydet utroligt meget. Første gang, jeg skulle afløse, vidste jeg jo godt, hvem Niels Jørgen Steen var, og jeg havde hørt ham i andre sammenhænge, men jeg havde faktisk ikke hørt bandet spille før. Jeg husker stadig de første gange, hvor jeg var meget nervøs, men alligevel var det jo super fedt, og det kom til at betyde utroligt meget for min musikalske udvikling: Her var det alvor, lige på uden prøver, og det blev en slags mesterlære fra flere kanter, ikke kun fra Niels Jørgen. Jeg husker, at jeg oplevede en autenticitet, der ikke var så meget af på konservatoriet, hvor der heller ikke var så mange originaler. Musikken, de fine arrangementer, Niels Jørgen og alle de andre fede musikere har lært mig meget. Der er godt 40 år i mellem dig og Niels Jørgen Steen, hvilke fordele har det for dig? Det har været en stor gave at få lov at lære af og spille med Niels Jørgen, og han har haft en mentorrolle for mig. Han har jo

været med under jazzens guldalder i Danmark og at spille sammen med ham, er for mig som at være ved kilden til dansk jazz, en overlevering fra alle de andre legender, han har spillet sammen med i tidens løb. Så dels er der mesterlæren og den fødekæde, der er i den direkte forbindelse, men det er også en smuk ting at opleve tætte relationer på tværs af generationer gennem musik og kultur. Hvad giver det rent musisk at spille sammen med folk fra forskellige generationer? Der er en smuk dybde og sammenhæng i at spille sammen i et spændingsfelt på tværs af generationer. For mig har musikken den største autenticitet og sjæl, når det historiske forhold bliver overleveret direkte mellem generationer. Den direkte forbindelse er jo meget dyb. Når nogen får en mentorrolle for en, så gælder det ofte også på det personlige og sociale plan. Det er ikke kun det, at vi spiller sammen, det er også tiden bagefter koncerterne, hvor vi hænger ud eller sidder i bilen, hvor der bliver fyldt på med

anekdoter og historier. Jazzen rummer jo enormt meget historisk bevidsthed, og det bliver stærkt og meget meningsfuldt, hvis den bæres af personlige overleveringer. Hvad har det betydet for dig, at have en mentor? Det har betydet alt for mig. Da jeg gik på konservatoriet, var der ikke så meget mesterlære men mere pædagogik og pragmatik. Men når der kommer nogen til dig og insisterer på at give dig sit bud på, hvad der er vigtigt, hvordan du kan udvikle dig, og hvad du skal tjekke ud, så kan det få enormt stor værdi. Gode mentorer og vejvisere har haft utrolig stor betydning for mig. Vil du selv være mentor, når du når en alder og erfaring, hvor det giver mening? Det må jo være en pligt, jeg har, nu hvor jeg selv er blevet givet så meget, og har oplevet værdien af det. Der er også en forpligtelse til at give de erfaringer og historier videre sammen med sine egne. MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Søren Manscher. Foto: Lars Bech.

Ramadan i København:

En sang om nærvær bygger bro på tværs af forskelligheder

”Ramadan i København” er næppe gået manges næse forbi, siden sangen første gang så offentlighedens lys tilbage i sommeren 2019. Debatbølgerne om sangens berettigelse i den danske kulturskat gik nemlig både højt før og efter, det bekræftedes, at sangen at skulle optages i Højskolesangbogen. Sangskriver Anders Greis, der er en af sangens fire ophavspersoner, påpeger vigtigheden af både Højskolesangbogen og en sang som ”Ramadan i København” i dag.

Hvad betyder Højskolesangbogen for dig? Højskolesangbogen er først og fremmest et godt kort over mit liv. Jeg opdagede den først for alvor på efterskolen i slutningen af 90'erne – dengang var det 17. udgave. Her gik det op for mig, at den 'pinnede' mit følelsesliv ret godt ud, at der faktisk var sange til det hele, selvom jeg dengang mest lyttede til grunge. Der var noget i sangene, der talte til mig via følelsen af fælleskab og det at synge dem sammen med andre. Jeg fik oplevelsen af, at tekster er noget, man også kan dele med andre i kraft af fællessang. Højskolesangbogen har nu fulgt mig fra efterskolen, til jeg selv gik på højskole, til jeg senere blev højskolelærer og til nu, hvor jeg selv har bidraget med sange til den. Hvad er det, du synes, Højskolesangbogen kan og skal kunne? Når jeg kigger på dengang i slut-halvfemserne og til nu, så synes jeg, verden har udviklet sig til, at der er endnu mere brug for Højskolesangbogen, som noget der skaber fællesskab med substans. Den er noget andet, end hvad vi normalt plejer at forbinde med fælleskab som eksempelvis landsholdskampe. Højskolesangbogen er erfaring, levet liv og sjælelige forestillinger - det er livsoplysning. Jeg synes, det er vildt unikt, at vi i Danmark har en bog, der tager den opgave på sig; at få os til at synge om det, der betyder noget historisk, følelsesmæssigt og politisk. Jeg er voldsomt beæret over selv at få lov til at være med i den nye udgave med to sange. Hvad var motivationen til at skrive “Ramadan i København?” Den blev skrevet på et seminar, som sangbogsudvalget arrangerede. Det begyndte med en rigtig god skåltale fra forpersonen

fra udvalget, Jørgen Carlsen, om hvad fællessangen skal kunne, hvad bogen har rigeligt af i forvejen, og hvad den mangler osv. Seminaret var tilfældigvis under ramadanen, og så vi var nogle, der faldt i snak om, hvad ramadan indebærer ud over at faste. Og på baggrund af Jørgens tale begyndte vi at diskutere, om der var potentiale for en fællessang. Islam er normalt noget, der deler vandene, noget vi normalt skændes og er uenige om - man er hurtigt for eller imod. Men kunne vi tage noget, som vækker så stærke følelser og gøre det til en fællessang, så troede vi på, vi kunne opnå noget vigtigt på et menneskeligt plan. Fx skabe mere interesse for vores medmennesker og dermed føle fællesskab om noget, som man ellers ikke synes, man er en del af. Det kunne lige så godt have været buddhismen eller en af de tusind mere eller mindre utroværdige nyreligiøse strømninger, jeg er vokset op med. Men nu blev det Islam. Hvorfor er det vigtigt med en sang som “Ramadan i København?” Det, som jeg håbede at få ud af det, var at få vist, at i alle livsformer er der noget almenmenneskeligt, noget vi alle har i os. Det, synes jeg, kunne være fint at få frem via en sang som ”Ramadan i København”. Under ramadanen er det meget nærværet med familien, der får ekstra fokus hos praktiserende muslimer, samt at gøre noget godt for dem, der ikke har det nemt. Det er jo ikke muslimske eller kristne værdier, det er menneskelige. Ting, der har eksisteret som dyder i tusindvis af år, før religioner. Det, at være de gode eller rigtige, er ikke forbeholdt én bestemt religiøs retning; det er menneskeligt. Det at være nærværende kan vi finde i os selv, og

måske endnu mere ved at synge om det. Vi forbindes i tre-fire minutter omkring nogle af de værdier, når vi synger. Hvordan har modtagelsen været, måske i særdeleshed i muslimske miljøer? Jeg havde ikke et ønske om at skabe debat med sangen, men vi var godt klar over, at vi var inde på et område, der kunne gøre netop det. Men vi havde ikke forudset, hvor højt bølgerne ville gå. De muslimer, jeg har fået tilbagemeldinger fra, er meget positive. Jeg har spillet til mange fællessangsting, hvor der har været muslimer til stede, og jeg oplever tit afstanden mellem muslimer og ikkemuslimer. Men når ”Ramadan i København” kommer på, så er det som om, det ophæver sig, for så har man lige sunget sammen, og så er det en anledning til at tale med hinanden. Både om, hvad det vil sige at være praktiserende muslim, og ikke at være det. Jeg har haft virkelig mange gode samtaler med folk. På et tidspunkt spillede jeg til et fællessangsarrangement hos en kommunikationsforening, et fagligt arrangement, for professionelle kommunikatører i erhvervslivet. Her snakkede jeg efterfølgende med en kvinde, og hun fortalte om alle de små oplevelser, hun havde haft om at blive fravalgt og nedgjort, fordi hun gik med tørklæde. Hun havde nu en følelse af, lige så stille, at kunne lægge det mere bag sig, når der var en sang som denne, der kunne komme med i Højskolesangbogen. Derfor tænker jeg også, der godt kan være et helende potentiale i at synge sådan nogle ting. For så kan vi kigge fremad mod, hvad det er for en verden, vi gerne vil have sammen frem for, hvordan vi er forskellige. MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Tem

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Kaspar byttede musik for ophold på Kattrup gods Hvordan oplever du, at musikken kan bygge bro? Det kan den gøre på utroligt mange måder, blandt andet ved at besjæle andre medier. Den kan give liv til samtaler, billeder og eksempelvis har jeg et samarbejde med væveren Gitte Karlshøj, hvor jeg filmer hendes arbejde og sætter musik til, som en del af et kunstprojekt. Et andet eksempel på, hvordan musikken kan bygge bro, er, at jeg under Coronakrisen har boet et halvt år på Kattrup Gods i Jyderup sammen med min kæreste, violinisten Cæcilie Balling. Sidste sommer gjorde vi nemlig det, at vi kontaktede nogle godser rundt om i landet for at høre, om de kunne være interesserede i et musikalsk værk mod at vi kunne få lov at bo der i en periode. Det sagde de heldigvis ja til på Kattrup Gods, hvor de i forvejen har en hyggelig cafe og et stort skovområde, hvor de godt kunne tænke sig nogle kulturelle arrangementer. Til at starte med troede vi, at vi skulle lave et traditionelt musikværk og en koncert, men da vi så stedet 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

og mødte ejerne, kunne vi se, at her var plads og energi til at lave noget helt nyt og anderledes. Så i stedet for et klassisk koncertarrangement endte vi med at udvikle projektet Lyden Under Træerne, et avantgarde elektronisk lydværk med improviserende cello og violin, hvor musikken blev projekteret rundt i skoven gennem camouflerede højtalere. På den måde blev skoven til en slags lydkatedral, hvor publikum kom på en sonisk rejse rundt i skoven. Det var fuldstændig fantastisk og sjovt, og også en slags brobygning mellem naturen og musikken. Hvordan oplever du, at musikken kan bygge bro mellem mennesker? Musikken er jo et universelt sprog, det er no bull shit ren kommunikation, og på den måde kan den nedbryde en masse forhindringer mellem mennesker. Man behøver ikke så mange ord, for musikken er et udtryk i sig selv. På den måde oplever jeg, at der bliver kortere mellem mennesker, når der er musik involveret.

Hvornår I dit arbejde oplever du det største sammenhold med andre? I 2019 udgav jeg albummet Farlige Minder under projektnavnet Drømmespor ,hvor 30-40 forskellige musikere var involverede. Udover, at det selvfølgelig var et ret stort tovholderi, så var det også fantastisk at opbygge en musikalsk sammenhørighed mellem så mange forskellige slags mennesker, hvor vi var samlet om at skabe musikken. Der oplevede jeg et stærkt sammenhold, hvor vi i den periode boede og levede i musikproduktionen, og udviklede en fælles bevidsthed. Det var en stor musikalsk og menneskelig oplevelse! Har du oplevet, at musikken har skabt relationer til folk, du ellers ikke ville have mødt? Ja, mange gange. Senest har jeg oplevet, at blive gode venner med de godsejere, der inviterede os indenfor. De er nogle fantastiske mennesker, som jeg nok aldrig ville have mødt, hvis ikke det var for musikken. Faktisk er vi er så småt i gang med en version 2.0 af det projekt, vi lavede sidste år, og det ser jeg frem til at komme i gang med.

Kaspar Vig Født i 1985. Sangskriver, musiker, underviser og fotograf

Privatfoto

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Tema

MUSIKKEN BYGGER BRO Af Rasmus Barud Thomsen

Erfarne kræfter gav en ung Mikkel Nordsø chancen Foto: Stephen Freiheit

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvordan oplever du, at musikken kan bygge bro? Da jeg var blot 14-15 år gammel, var jeg så heldig, at jeg sammen med Kasper Winding kom til at spille sammen med en lang række ældre og meget dygtige musikere såsom Palle Mikkelborg og Alex Riel. Det var fantastisk, at lære om både musik og om livet af sådan nogle erfarne musikere, og det har jo rent musisk bygget bro mellem os knægte og de erfarne herrer.

der nogen, der taler det. Det er det, musik kan. Men det kan også være herhjemme, at musikken bygger bro. Da jeg voksede op, var det overvejende mænd, der spillede musik, men i dag er der kommet flere kvinder til, og heldigvis for det. Gode musikere udtrykker altid sig selv gennem musikken, og kvinder har ofte noget andet at byde ind med end mænd. Det giver noget diversitet og noget friskhed i musikken, som jeg godt kan lide.

Det gav mig en god start på karrieren, og jeg synes, det var stort af dem, at lade os unge drenge være med, og vi lærte sindssygt meget af dem. Sidenhen har jeg spillet med mine egne sønner. De er vokset op med musikken, og har nærmest spillet musik siden, de blev født. Men i dag hjælper de mig med at producere musik. De er meget dygtigere producere, så der lærer jeg af dem, når vi arbejder sammen, så på den måde kan der bygges bro mellem erfaringer begge veje.

Hvornår I dit arbejde oplever du det største sammenhold? Det er nok i mit eget band, Mikkel Nordsø Band, der har eksisteret i over 30 år nu med stort set den samme besætning. Vi spiller ikke særligt tit, men når vi mødes, har vi erfaringen tilfælles og et stærkt sammenhold.

Hvad kan man lære af hinanden på tværs af generationer? Uanset, hvor ung eller gammel man er, så er det vigtigste, at man ikke har nogen fordomme over for alder. Man må se på, hvor dygtige folk er, og så tage udgangspunkt i det. Det gælder også på tværs af kunstarter. Min far var billedkunster, og jeg er vokset op i et hjem, hvor der kom en lang række forskellige kunstnere forbi. Både musikere, billedkunstnere og alle mulige andre. Tidligere lavede min far alle mine covers, og i dag er det en af mine sønner, der laver dem. Hvordan oplever du, at musikken ellers kan bygge bro? Musik er et sprog, der tales over hele verden, og uanset, hvor man rejser hen, er

Hvad er vigtigt for at have et godt sammenhold med andre musikere? Jeg går meget op i, om kemien er rigtig. Man kan samle de bedste musikere i Verden, men hvis kemien ikke er god, nytter det ikke noget. Nogle folk foretrækker musikere, der er tjekkede og kommer til tiden og den slags, men som til gengæld spiller lidt mere kedeligt. Men jeg har altid Komponist og guitarist. Har sit eget gerne villet spille med de festudie, hvor han er i gang med at deste, og det er nogle gange dem, der ikke er så tjekkede. færdiggøre Mikkel Nordsø Bands 9. Til gengæld har de masser af album. energi og god kemi på scenen. Men helt generelt synes jeg, at musikere er et meget behageligt folkefærd at være i blandt. Måske er det fordi, de får afløb for deres følelser gennem musikken, og derfor bærer de ikke rundt på en masse opsparet vrede og frustrationer.

Mikkel Nordsø

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

DMFkb

INTERVIEW Af Søren Manscher. Foto: Marie Hald.

K A L E II D O:

Vi møder vores helte i musikken K A L E II D O er en jazz-duo bestående af Anna Roemer og Cecilie Strange, som arbejder for et nyt fællesskab i jazzmiljøet gennem deres liveoptrædener. Alt er næsten improviseret, og til hver koncert er der nye musikere fra jazzmiljøet med som gæster. Gæsterne optræder på lige fod med duoen med det mål at skabe musik i nuet, og ofte har musikerne knap talt med hinanden før koncerten. Musikken har taget en snak med guitarist Anna Roemer om komceptet.

Hvad har været motivationen til at starte Kaleiido? Cecilie og jeg mødtes på konservatoriet, og hvor vi var de her jazzinstrumentalister, der begge har rørt ved andre genrer. En dag spurgte Cecilie mig så, om jeg kunne have lyst til at starte et projekt op sammen. Jeg var helt på, og tænkte med det samme, at det kunne være fedt med en ny form for musikalks legeplads. For mig var det vigtigt ikke, at skulle være jazzmusiker på den måde, hvor jeg skulle spille de linjer, jeg havde lært på konservatoriet, som jeg aldrig havde følt mig komfortabel i. Det blev aldrig rigtigt mit sprog. Så det var fedt for mig at gå ind i en anden type jazzgenre med udgangspunkt i fri improvisation og det, jeg ellers kan lide at beskæftige mig med. Alle de ting, jeg kan finde på at lave, når jeg fx spiller popting, tager jeg med ind i K A LE II D O. Det, synes jeg, har været sjovt - at tage en slags genreløs hat på. Vi gik hurtigt i gang med at drømme, drak kaffe i kødbyen og snakkede om, hvem vi drømte om at spille med. Hvem var fx 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

vores trommeslager-helt? Og det var helt klart Jakob Høyer. Vi skrev og spurgte, om hav ville være med, og det ville han gerne. I taler om, at I vil skabe en bevægelse og et fællesskab – hvad mener I med det? Vi vil spille koncerter med nye folk, hvor der skabes en musikalsk legeplads, hvor man får lov til at mødes og skabe noget nyt foran publikum. Nu har vi haft 8-10 folk med på denne måde foreløbig over et par år. Drømmen er at lave plader ligesom Supersilent i Norge (norsk freeorkester), plader som egentlig har det samme udgangspunkt, dvs. én dag i studiet, hvor de spiller fri musik sammen, der så bliver klippet sammen til en plade. Det er sjovt at tænke frem 10 år fra nu og se, hvad det er, vi har skabt for et fællesskab af gæstemusikere, plader og koncerter. Måske ender det med, at vi også laver et pladeskab. Så forhåbentlig vokser projektet sig større og bredere over de næste mange år. Hvad er præmisserne for en Kaleiido-koncert?

Til koncer ter ne har vi altid nogle få skitser med. Sidste år lavede vi en koncert i The Village (musikstudie i Vanløse), og her begyndte koncerten med en lille melodi hos Cecilie, som så gik over til mig og udviklede sig videre ud i resten af bandet. Det giver en tryghed at gå ind på scenen og vide, at man har en lille idé som udgangspunkt. Musikken bliver anderledes, når blot én ting er aftalt, og det skaber en helt bestemt koncert, et bestemt lydforløb. Musikken må desuden gerne have et mere sonisk forløb frem for jazzede toner og hur tige skift, som jeg normalt hører til free-koncerter. Det, tror jeg, gør folk nysgerrige på at komme med og optræde som gæstemusikere. Hvad tænker I om ligeværdighed – duoen Kaleiido og jeres helte imellem? Vi føler, vi står i øjenhøjde. Og så er det vildt at stå ved siden af den historik, som Jakob Høyer og AC fx har med hinanden. De har spillet så meget sammen og nærmest gået hånd i hånd i musiklivet, og så mødes de her med Cecilie og mig.

Jeg har oplevet, hvor angst man kan blive af at gå på konservatoriet – om man nu er god eller hurtig nok, og kan man nu den og den sang. Det har været en øjenåbner, at blive færdig med skolen og starte det her projekt og bare spørge, hvem man har lyst til at spille med. Og når du nævner ligeværdighed, så kommer jeg til at tænke på, at jeg var bange for, at netop den ikke ville være der. Men det er den. Og det er dels på grund af rammen, vi har skabt, og det at mødes med nye mennesker, hvor man ikke har den fortættethed, man har i et band. Der er der typisk en fælles jargon, og man mødes ugentligt. I K A LE II D O bliver det en mere kollegial ting, hvor vi møder hinanden på scenen uden at kende hinanden særlig godt i forvejen - vi mødes bare i musikken. Og så starter samtalen der. K A L E II D O udgiver deres debutalbum i januar 2021 på det danske pladeselskab ExoPAC Recordings. Albummets gæstemusikere tæller Jakob Høyer på trommer, Anders Christensen på bas, Kasper Tranberg på trompet og vokalist Stine Steendorph.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

DMFkb

INTERVIEW Af Rasmus Barud Thomsen

Mens landet har været lukket ned af corona, har øverste chef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, arbejdet hjemme, hvorfra også hans datter må passe sin skolegang. På teatret, fortæller han, er der her i slutningen af januar minimal aktivitet bortset fra nogle enkelte dansere og musikere, der ikke har andre steder at øve. Selv kommer han der ikke, i stedet står den på teamsmøder og telefonopkald til medarbejderne. Men midt i alle de dårlige nyheder om manglende vaccineleveringer, fortsatte nedlukninger og generel nedtrykthed i befolkningen, lurer der også en optimisme hos den 47-årige teaterchef. Særligt når han ser frem mod den kommende genåbning, der forhåbentligt - om end gradvist - vil komme sammen med forårets solstråler. Efter en periode, hvor livet ud fra det dominerende sundhedsperspektiv har handlet om at overleve, får kunsten nemlig en afgørende rolle for os, mener han. Måske venter der endda en ny kunstnerisk epoke. Det ville da heller ikke være første gang i historien, man oplever, at katastrofer har affødt en kunstnerisk guldalder. Går man tilbage til perioden omkring 1. Verdenskrig og den spanske syge, så førte de to voldsomme begivenheder op til et årti, hvor kunst og kultur blomstrede i nye former, fortæller Kasper Holten. Det samme var tilfældet i perioden efter englandskrigene og

Foto: Camilla Winther

statsbankerotten i begyndelsen af 1800-tallet. ”Jeg tror, at menneskets sind svarer på katestroferne igennem kunsten, og det hjælper os alle til at bearbejde det, der er sket,” siger han og uddyber: ”Når samfundet åbner op igen, bliver det kunstens rolle at få os til at reflektere over det store register af følelser, vi har været igennem under krisen. Det gælder ikke mindst det fællestraume, som coronakrisen nok vil efterlade os med,” siger Kasper Holten, der ikke tror, vi skal undervurdere, hvor voldsom en reaktion, der kan kommer, når vi vender tilbage til ’normalen.’ Her kan vi nemlig risikere en slags kollektivt PTSD, siger han, hvor vi er lykkelige for at få friheden tilbage men samtidigt bliver ramt at spørgsmålet om, hvad det egentligt er, vi skal bruge den genvundne frihed til: Hvad var det, der var så vigtigt med den frihed? ”Det er det svar, som kunsten

får en afgørende rolle med at besvare, samtidigt med at den også skal lindre det sår, vi er efterladt med,” siger han. Der er da også flere ting, der tyder på, at folk rigtig gerne vil kulturen i disse krisetider. I det omfang, Det Kongelige Teater har kunnet holde dørene åbne det sidste års tid, har folk nemlig købt billetter som aldrig før, fortæller Kasper Holten. Og at folk midt i en pandemi virkeligt gerne vil i teatret, oplever han som ”ganske livsbekræftende.” ”Den store interesse for at komme i teatret under krisen hænger måske også sammen med menneskets natur. Når der er noget, vi ikke må, så får vi pludseligt ekstra meget lyst til det. Og det, tror jeg, vil hænge ved på den anden side af krisen.” Selv om han er optimistisk for fremtiden, lægger Kasper Holten ikke skjul på, at coronakrisen har været en udfordring af hidtil usete proportioner.

”Det er vanvittigt hårdt i øjeblikket. På vores arbejdsplads laver vi jo det modsatte af, hvad corona lægger op til: Vi vil gerne lukke folk inde i et tætpakket rum i flere timer, mens der er folk, der synger, råber og danser rundt om hinanden,” siger han. Men netop faren ved det, den fysiske tilstedeværelse, har coronakrisen også understreget som værende teatrets og kulturens måske allerstærkeste kort, forklarer han. For mens vi lever i en tid, hvor vi aldrig har været mere optagede og fascinerede af vores skærme, så tror han også, at krisen bliver et wake up call i forhold til skærmenes begrænsninger: Alt det, de ikke kan give os i form af fælles sansninger, det fysiske fælleskab med andre og fornemmelsen af at have kroppen med i det, man laver eller oplever. ”På den måde er de digitale begrænsningerne blevet tydelige, og jeg tror, det kan føre til en opblusset bevidsthed om, at det med live oplevelser, fællesskab og det at sanse sammen ikke

er uvigtigt for os,” siger han og uddyber: ”Jeg tror, at folk indtil coronakrisen har taget kulturen for givet, og at flere mennesker i dag er blevet klar over, at kultur ikke er blot er en luksus, men noget, man har brug for. Det er vigtigt for ens livskvalitet.” I samme boldgade over væsentlige erkendelser, som krisen på den positive side måske kan føre med sig, ser Kasper Holten også det store fokus, der har været på kulturen generelt i den politiske debat i forhold til hjælpepakker og støtte. Han håber, at den opmærksomhed, der har været på kunsten og de mange folk, der arbejder på forskellige måder, også vil vare ved efter krisen: ”Kulturen er endt med at fylde relativt meget i debatten, og det synes jeg er positivt, særligt fordi det også har været en anledning til at vise og fortælle om alt det, vi kan, og alt det vi vil. Danskerne har opdaget, at kulturen er vigtig, og det skal vi udnytte fremadrettet.”

Efter krisen får vi endnu mere brug for kunsten Historisk set har katastrofer betydet, at kunst og kultur blomstrer op i nye former og retninger. Kunsten er nemlig sindets svar på at bearbejde vores fælles kriser, mener teaterchef Kasper Holten.

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

HAR DU FÅET NYT… ...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Modtager:

Afsender:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.

MUSIKKEN 1.21

Articles inside

K A L E II D O: Vi møder vores helte i musikken

Tema // Erfarne kræfter gav en ung Mikkel Nordsø chancen

Efter krisen får vi endnu mere brug for kunsten

Tema // Kaspar byttede musik for ophold på Kattrup gods

Tema // En sang om nærvær bygger bro på tværs af forskelligheder

Tema // I musikken mødes man på fælles grund

Tema // Opereaen “Intet“ - Once in a lifetime

Tema // Når musikken bygger bro mellem lande, opstår der noget nyt

Tema // Sammenhold modvirker ensomhed og giver inspiration

Tema // Manden der dirigerede dronningen

Lederen // Danmark og Kulturen er lukket ned – måske er der lys forude

Kort Nyt

Tema // Musikken bygger bro