3 minute read

Tema // Erfarne kræfter gav en ung Mikkel Nordsø chancen

MUSIKKEN BYGGER BRO

Af Rasmus Barud Thomsen

Advertisement

Erfarne kræfter gav en ung Mikkel Nordsø chancen

Foto: Stephen Freiheit

Hvordan oplever du, at musikken kan bygge bro?

Da jeg var blot 14-15 år gammel, var jeg så heldig, at jeg sammen med Kasper Winding kom til at spille sammen med en lang række ældre og meget dygtige musikere såsom Palle Mikkelborg og Alex Riel. Det var fantastisk, at lære om både musik og om livet af sådan nogle erfarne musikere, og det har jo rent musisk bygget bro mellem os knægte og de erfarne herrer.

Det gav mig en god start på karrieren, og jeg synes, det var stort af dem, at lade os unge drenge være med, og vi lærte sindssygt meget af dem. Sidenhen har jeg spillet med mine egne sønner. De er vokset op med musikken, og har nærmest spillet musik siden, de blev født. Men i dag hjælper de mig med at producere musik. De er meget dygtigere producere, så der lærer jeg af dem, når vi arbejder sammen, så på den måde kan der bygges bro mellem erfaringer begge veje.

Hvad kan man lære af hinanden på tværs af generationer?

Uanset, hvor ung eller gammel man er, så er det vigtigste, at man ikke har nogen fordomme over for alder. Man må se på, hvor dygtige folk er, og så tage udgangspunkt i det. Det gælder også på tværs af kunstarter. Min far var billedkunster, og jeg er vokset op i et hjem, hvor der kom en lang række forskellige kunstnere forbi. Både musikere, billedkunstnere og alle mulige andre. Tidligere lavede min far alle mine covers, og i dag er det en af mine sønner, der laver dem.

Hvordan oplever du, at musikken ellers kan bygge bro?

Musik er et sprog, der tales over hele verden, og uanset, hvor man rejser hen, er der nogen, der taler det. Det er det, musik kan. Men det kan også være herhjemme, at musikken bygger bro. Da jeg voksede op, var det overvejende mænd, der spillede musik, men i dag er der kommet flere kvinder til, og heldigvis for det. Gode musikere udtrykker altid sig selv gennem musikken, og kvinder har ofte noget andet at byde ind med end mænd. Det giver noget diversitet og noget friskhed i musikken, som jeg godt kan lide.

Hvornår I dit arbejde oplever du det største sammenhold?

Det er nok i mit eget band, Mikkel Nordsø Band, der har eksisteret i over 30 år nu med stort set den samme besætning. Vi spiller ikke særligt tit, men når vi mødes, har vi erfaringen tilfælles og et stærkt sammenhold.

Hvad er vigtigt for at have et godt sammenhold med andre musikere?

Jeg går meget op i, om kemien er rigtig. Man kan samle de bedste musikere i Verden, men hvis kemien ikke er god, nytter det ikke noget. Nogle folk foretrækker musikere, der er tjekkede og kommer til tiden og den slags, men som til gengæld spiller lidt mere Mikkel Nordsø kedeligt. Men jeg har altid Komponist og guitarist. Har sit eget gerne villet spille med de fedeste, og det er nogle gange studie, hvor han er i gang med at dem, der ikke er så tjekkede. færdiggøre Mikkel Nordsø Bands 9. Til gengæld har de masser af energi og god kemi på scenen. album. Men helt generelt synes jeg, at musikere er et meget behageligt folkefærd at være i blandt. Måske er det fordi, de får afløb for deres følelser gennem musikken, og derfor bærer de ikke rundt på en masse opsparet vrede og frustrationer.