Efter krisen får vi endnu mere brug for kunsten

Mens landet har været lukket ned af corona, har øverste chef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, arbejdet hjemme, hvorfra også hans datter må passe sin skolegang. På teatret, fortæller han, er der her i slutningen af januar minimal aktivitet bortset fra nogle enkelte dansere og musikere, der ikke har andre steder at øve. Selv kommer han der ikke, i stedet står den på teamsmøder og telefonopkald til medarbejderne.

Men midt i alle de dårlige nyheder om manglende vaccineleveringer, fortsatte nedlukninger og generel nedtrykthed i befolkningen, lurer der også en optimisme hos den 47-årige teaterchef.

Særligt når han ser frem mod den kommende genåbning, der forhåbentligt - om end gradvist - vil komme sammen med forårets solstråler. Efter en periode, hvor livet ud fra det dominerende sundhedsperspektiv har handlet om at overleve, får kunsten nemlig en afgørende rolle for os, mener han. Måske venter der endda en ny kunstnerisk epoke.

Det ville da heller ikke være første gang i historien, man oplever, at katastrofer har affødt en kunstnerisk guldalder. Går man tilbage til perioden omkring 1. Verdenskrig og den spanske syge, så førte de to voldsomme begivenheder op til et årti, hvor kunst og kultur blomstrede i nye former, fortæller Kasper Holten. Det samme var tilfældet i perioden efter englandskrigene og

”Jeg tror, at menneskets sind svarer på katestroferne igennem kunsten, og det hjælper os alle til at bearbejde det, der er sket,” siger han og uddyber:

”Når samfundet åbner op igen, bliver det kunstens rolle at få os til at reflektere over det store register af følelser, vi har været igennem under krisen. Det gælder ikke mindst det fællestraume, som coronakrisen nok vil efterlade os med,” siger Kasper Holten, der ikke tror, vi skal undervurdere, hvor voldsom en reaktion, der kan kommer, når vi vender tilbage til ’normalen.’

Her kan vi nemlig risikere en slags kollektivt PTSD, siger han, hvor vi er lykkelige for at få friheden tilbage men samtidigt bliver ramt at spørgsmålet om, hvad det egentligt er, vi skal bruge den genvundne frihed til: Hvad var det, der var så vigtigt med den frihed?

”Det er det svar, som kunsten får en afgørende rolle med at besvare, samtidigt med at den også skal lindre det sår, vi er efterladt med,” siger han.

Der er da også flere ting, der tyder på, at folk rigtig gerne vil kulturen i disse krisetider. I det omfang, Det Kongelige Teater har kunnet holde dørene åbne det sidste års tid, har folk nemlig købt billetter som aldrig før, fortæller Kasper Holten.

Og at folk midt i en pandemi virkeligt gerne vil i teatret, oplever han som ”ganske livsbekræftende.”

”Den store interesse for at komme i teatret under krisen hænger måske også sammen med menneskets natur. Når der er noget, vi ikke må, så får vi pludseligt ekstra meget lyst til det. Og det, tror jeg, vil hænge ved på den anden side af krisen.”

Selv om han er optimistisk for fremtiden, lægger Kasper Holten ikke skjul på, at coronakrisen har været en udfordring af hidtil usete proportioner. ”Det er vanvittigt hårdt i øjeblikket. På vores arbejdsplads laver vi jo det modsatte af, hvad corona lægger op til: Vi vil gerne lukke folk inde i et tætpakket rum i flere timer, mens der er folk, der synger, råber og danser rundt om hinanden,” siger han.

Men netop faren ved det, den fysiske tilstedeværelse, har coronakrisen også understreget som værende teatrets og kulturens måske allerstærkeste kort, forklarer han.

For mens vi lever i en tid, hvor vi aldrig har været mere optagede og fascinerede af vores skærme, så tror han også, at krisen bliver et wake up call i forhold til skærmenes begrænsninger: Alt det, de ikke kan give os i form af fælles sansninger, det fysiske fælleskab med andre og fornemmelsen af at have kroppen med i det, man laver eller oplever.

”På den måde er de digitale begrænsningerne blevet tydelige, og jeg tror, det kan føre til en opblusset bevidsthed om, at det med live oplevelser, fællesskab og det at sanse sammen ikke ”Jeg tror, at folk indtil coronakrisen har taget kulturen for givet, og at flere mennesker i dag er blevet klar over, at kultur ikke er blot er en luksus, men noget, man har brug for. Det er vigtigt for ens livskvalitet.”

I samme boldgade over væsentlige erkendelser, som krisen på den positive side måske kan føre med sig, ser Kasper Holten også det store fokus, der har været på kulturen generelt i den politiske debat i forhold til hjælpepakker og støtte.

Han håber, at den opmærksomhed, der har været på kunsten og de mange folk, der arbejder på forskellige måder, også vil vare ved efter krisen:

”Kulturen er endt med at fylde relativt meget i debatten, og det synes jeg er positivt, særligt fordi det også har været en anledning til at vise og fortælle om alt det, vi kan, og alt det vi vil. Danskerne har opdaget, at kulturen er vigtig, og det skal vi udnytte fremadrettet.”

...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse...

Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.

Afsender: DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Modtager: