Tema // Manden der dirigerede dronningen

Komponist, performer, underviser og projektmager er blot nogle af Rune Thorsteinssons mange mærkater. De dækker over en karriere, hvor fascinationen af musikkens mange facetter og glæden ved at lære fra sig har været definerende. Og selv Dronningen har klappet med.

Dom – dom- do-do-do-dom. Trommestikkerne hagler i takt ned over flere hundreder sorte murerbaljer i den store gymnastiksal, mens lige så mange skolebørn kigger fokuseret på 41-årige Rune Thorsteinsson, der iført undertrøje og kasket slår takten an på scenen foran dem.

Selv om de fleste af børnene aldrig har slået på en tromme før, er de i løbet af ganske kort tid blevet til musikere i samspil med Rune og hans trio Body Rhythm Factory

Beatet fra børnenes murerspande bliver tilsat musikken fra trioens instrumenter, og i løbet af en times tid spiller de alle sammen og smilene på børnenes ansigter er ikke til at tage fejl af. Det her er fedt.

Og netop glæden hos børnene, når de opdager og oplever, at de også kan være en del af musikken, er i sin essens en af drivkræfterne bag Rune Thorsteinssons virke som musiker og underviser. Han vil gerne lære fra sig samtidigt med, at han udvisker grænserne mellem undervisning og optræden.

”Ofte laver jeg undervisning for børn og voksne uden erfaring med at spille. Alligevel er det muligt i løbet af kort tid at skabe et musikalsk fællesskab med masser af power, hvor alle bidrager. Det giver

en enorm følelse af sammenhold, når alle er i et beat sammen, og det er netop den store fællesoplevelser, der er kvaliteten,” fortæller Rune Thorsteinsson.

Af samme årsag er han den lykkelige ejer af 400 sorte murerspande, som flere tusinde børn og voksne har haft fornøjelsen af at slå beatet an på under hans kyndige dirigeren, når han har undervist på skoler og arbejdsplader.

”Musik har et fantastisk potentiale til at skabe fællesskab og sammenhold. Og jeg tror også på, at det er sjovest for både børn og et voksent publikum, når de selv får lov at bidrage til musikken.”

Rune Thorsteinsson er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han i 2006 dimitterede med en uddannelse i musik og bevægelse. Og den helkropslige tilgang til musik har han beholdt og skærpet med årene, hvor hans arbejde i dag består af cirka lige meget undervisning og egne performances som solo artist og i forskellige bandkonstellationer.

Selv forklarer han, at linjen mellem undervisning og udøvende musiker er blevet mere og mere flydende de seneste år.

Når han underviser børn, spiller hans trio eksempelvis ofte med, og når han giver koncert, får publikum typisk en aktiv og udøvende rolle, hvor de enten skal klappe, råbe, sige lyde eller andet efter hans taktstav.

På den måde fik han selveste Dronningen til at klappe med på en rolle, da han sammen med Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester opførte et body percussion værk sidste efterår. For de uindviede er det en koncert, hvor man kun bruger kroppen som instrument.

”At jeg har dirigeret Dronningen, er en sjov ting at kunne skrive på CV’et siger han med et grin.

Forberedelserne til koncerten foregik under skiftende coronarestriktioner, og det tvang Rune til at tænke i online-undervisning. Det endte med, at han bl.a. måtte indspille en video til hver af rollerne i symfoniorkestret, som de så skulle øve sig på.

”Det var noget af en opgave, men også en mulighed for mig til at tænke undervisning helt forfra og finde på nye måder, at gøre det på,” fortæller han.

Koncerten var blot et af de mange projekter, som den driftige projektmager har stået i spidsen for. Med trioen Body Rhythm Factory har han bl.a. turneret Kina rundt i ugevis, og ved siden af bestillingsopgaver og undervisning har han næsten altid gang i et nyt projekt.

Op til sidste års juleafslutningen i folkeskolen, hvor børnene af gode grunde ikke måtte samles på tværs af klasser og ej heller synge, stod han eksempelvis sammen med ordsmeden Per Vers og DR’s Musikariatet for et anderledes men mindeværdigt julefarvel.

På årets sidste skoledag dirigerede han således på DR1 børnene i klasseværelser over hele landet til at slå beats på deres borde, mens Per Vers freestyle rappede i takt med tusindvis af klaskende hænder.

”Det var et vildt fedt projekt, og vi er faktisk i gang med at se på, om vi lave noget lignende igen,” fortæller Rune, der langt det mest af tiden kan lave de projekter, han selv finder mest interessante.

Generelt er det langt fra alle musikere, der er så privilegerede, at de udelukkende kan leve af deres musik. Og slet ikke den musik eller de projekter, de selv brænder allermest for.

For Rune kom det vendepunkt i 2013, hvor han sammen med Body Rhythm Factory vandt prisen for verdens bedste koncertproduktion for børn og unge ved det internationale Young Audiences Music Awards, bedre kendt som YAM Awards.

Prisen betød nemlig, at det strømmede ind med forespørgsler på koncerter fra det meste af Verden – flere end 250 alene den første måned - og det gav ham den frihed, som mange musikere nok søger efter. Nemlig muligheden for at sige nej og vælge de jobs til, han helst ville lave.

”Det var, og er stadig, afgørende for min lyst til at være freelancemusiker, at jeg har muligheden for lave det, jeg synes, er sjovt og giver mening, i stedet for at skulle sige ja udelukkende for pengenes skyld. Det giver mig også en større fleksibilitet ift. at finde en balance mellem musikerlivet og familielivet,” fortæller Rune Thorsteinsson, der har den pædagogiske tilgang til musikken med hjemme fra.

Hans forældre er nemlig begge pædagogiske ildsjæle, der har undervist på efterskoler hele deres arbejdsliv.

”Fra dem har jeg fået passionen og interessen for visionær pædagogik, og jeg tror virkeligt på, at musisk interaktivitet kan gøre en kæmpe forskel for især børn,” siger han.

Fleksibiliteten betyder også, at han kan prioritere sine egne projekter, og har været i stand til at planlægge turnéer, når det passede ind hans program og andre projekter. Det gælder eksempelvis for de mange spillejobs rundt om i Europa, han har været hyret til, og de længere turnéer i Kina. Her har han to gange haft sin søn Magne med, der i dag er seks år, og på trods af mange koncerter, ofte 20 stk. over tre uger, har der været god tid til at nyde turen og opleve Kina sammen, fortæller han.

Og det er ikke kun på turneerne, at de to har musikken til fælles. Under lejligheden i det indre Nørrebro har Rune nemlig indrettet kælderen til øvelokale, hvor han sammen med sønnike giver den gas med ”Rockbandet Ild.”

Navnet har Magne fundet på, det er også ham, der finder på teksterne. Under gulvbrædderne spiller de to rock, og især under skolenedlukningen har der været ekstra meget musikundervisning på skemaet.

”Det er fantastisk at kunne spille sammen med min søn og mærke, at han også har den glæde ved musikken, jeg altid har haft,” fortæller Rune Thorsteinsson.

I det hele taget har coronakrisen været en periode, hvor Rune har kunnet bruge sin tid mere fokuseret. Ikke kun på at spille rock med sin søn, men også på nogle af de projekter, der ellers ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener, på grund af hverdagens almindelige travlhed.

”Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften, og at der venter et nyt projekt ude i horisonten. Men det er også fedt pludseligt nu at have noget tid til at fordybe sig i andre ting, og ikke have så travlt. Men lige som de fleste andre glæder jeg mig til, at samfundet åbner op igen, og jeg kan komme ud og undervise og spille,” siger Rune, der med årene har lært, at man ikke kan gøre alting på samme tid.

Derfor prioriterer han helt generelt at give de forskellige projekter, han arbejder med, den nødvendige tid. I praksis betyder det, at han i stedet for på daglig basis at skifte mellem dem, gerne sætter nogle uger af, hvor han kun arbejder med det ene projekt. På den måde bliver det både nemmere at overskue og mere effektivt arbejde, forklarer han.

I forhold til økonomi tjener Rune i dag de fleste af sine penge på at være udøvende performer. Det kan både være i regi af samarbejder med forskellige orkestre, egne koncerter og sammen med Body Rhythm Factory. Han vil dog ikke undvære undervisningsopgaverne på eksempelvis skoler, da det ganske enkelt gør ham glad.

”Der er simpelthen så højt et koncentrat af positiv energi, når store grupper af børn tæsker i trommerne sammen. Her kan musikken virkelig skabe en opløftende fællesoplevelse.”

Hvad bruger du DMF og Københavns-afdelingen til? Jeg har de sidste 10 år været i kontakt med skatterådgiver Trine Budtz mindst et par gange om året. Derudover har jeg brugt Karrierekick til at få lavet fotos, og så bruger jeg lokalafdelingen til at få trykt plakater og visitkort m.m. Magasinet Musikken ligger typisk på toilettet og giver mig en følelse af at være en del af et stort musikmiljø, hvilket ikke er uvæsentligt, når man som selvstændig ofte arbejder alene eller i små konstellationer.

Hvilke musikere er du inspireret af ? Min største inspiration er de fysiske møder med de miljøer og musikere, jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med. Af alle de musikere, jeg har været heldig at få lov at spillet med, er min makker Peter Stavrum den, jeg har arbejdet tættest sammen med de seneste 10 år. Vi må efterhånden have performet og workshoppet sammen mere end 500 gange. Peters insisteren på at levere hver gang, vi står over for et publikum, er både enormt beundringsværdig og til vedvarende inspiration.

Hvilke 3 ønsker har du for 2021? 1) Store musikalske fællesoplevelser, hvor vi er mange der er i musikken sammen.

2) Nye samarbejder med musikere, ensembler og projektmagere.

3) En deltidsansat, der kan aflaste mig med den administrative del af mit arbejde.