KAPITEL 9: Ung med de unge

Først og fremmest: Overskriften på kapitlet er ikke dækkende for, hvad du nu skal læse i dette kapitel, hvor vi kigger på HK It, medie og industris arbejde med elever og studerende. Overskriften skal ses som en ironisk kommentar til den tilgang til unge, der hersker i mange organisationer. Også i fagbevægelsen. Her tror man, at det er umuligt at få de unges opmærksomhed uden velproducerede videoer med kendte influencers og flotte reklameplakater med unge på skateboard og i dyrt mærketøj.

Men den gode nyhed er, at unge på mange måder er lige som os med flere år på bagen. De falder ikke pladask for en ung-med-de unge-strategi men vil også have substans, viden og nye værktøjer, der hvor det giver mening for dem. Unge vil hellere end gerne have indflydelse på deres eget studie- og arbejdsliv. Lige præcis det er mantraet i HK It, medie og industris tilgang til arbejdet med de yngre målgrupper.

Afdelingen har altid selv håndteret arbejdet med og organiseringen af praktiske elever men fik i 2020 også ansvaret for organisering af studerende på korte videregående uddannelser (KvU) og professionsbachelorstuderende (PBA) sammen med deres søsterafdeling HK Service Hovedstaden. En opgave, der hidtil har ligget i HK Privat sektoren.

Peter Jacques Jensen, formand for HK It, medie og industri, fortæller om indsatsen:

»Vi har altid haft rigtig stor succes med at organisere og fastholde praktiske elever og organisere dem i stærke elevklubber, hvor der var mulighed for det. Desværre kunne vi se, at mens man var gode til at få KVU-studerende ind i HK, forlod de fleste af dem HK, når de var færdige med at studere. Derfor havde vi brug for at skabe en bedre relation til de studerende og i det hele taget skabe større sammenhænge i vores ungdomsarbejde«.

Afdelingen udarbejdede derfor en ny strategi for KvU-området, der indeholdt følgende fire hovedpunkter:

• Arbejdet med de studerende skal være fagspecifikt. • Arbejdet skal være tæt på de studerende. • Fokus på at identificere og uddanne ildsjæle og meningsdannere. • vise de studerende vejen til, hvordan de kan få indflydelse på deres egne vilkår.

Strategien ligger i forlængelse af det arbejde, som afdelingen laver i forhold til praktiske elever og ude på arbejdspladserne. Grundtanken er, at de studerende vænner sig til, at fagforeningen understøtter dem i, hvordan de kan få indflydelse på deres studieliv og få forbedret deres vilkår. Samtidig handler det om at opbygge en relation, som også rækker ind i deres senere arbejdsliv. Pelle Sommerlund, organiseringsmedarbejder med fokus på de unge, fortæller:

»Det er især i overgangene, for eksempel overgangen fra studieliv til arbejdsliv, vi har muligheder for at påvirke. Og det bliver meget nemmere, når de studerende har en relation til os og har været inddraget i arbejdet med at få indflydelse på deres studietid«.

Sammen med de øvrige sektorer i HK Hovedstaden har HK It, medie og industri Hovedstaden i flere år arbejdet med at sikre unge indflydelse og styrke relationen mellem unge mennesker og fagforeningen. Blandt andet afholder de en talentuddannelse, hvor der især er fokus på at styrke relationelle kompetencer og sætte gang i projekter, der kan gøre en forskel på egen arbejdsplads.

Ifølge Pelle Sommerlund er arbejdet med talentuddannelsen en investering i fremtiden – også selvom man ikke kan være sikker på ‘afkastet’. Det er en måde at træne de unge medlemmer, mange af dem er typisk elever på en praktisk uddannelse, i fagligt arbejde allerede på et tidligt tidspunkt i deres arbejdsliv. De unge lærer, hvordan man får indflydelse og kan gøre en forskel for sig selv og sine (elev-)kolleger. Mange tidligere deltagere på talentuddannelsen er nu loyale ambassadører overfor HK og engageret i det faglige arbejde enten på deres egen arbejdsplads eller i HK Hovedstaden. En enkelt deltager er sågar valgt til suppleant for tillidsrepræsentanten på sin arbejdsplads og kørt i stilling til at overtage tillidsrepræsentant-posten, når tillidsrepræsentanten om få år går på pension.

På samme måde som HK It, medie og industri har lavet talentuddannelse, vil de nu også træne studerende fra de kortere videregående uddannelser til at blive meningsdannere og repræsentanter for deres medstuderende. Træningen vil blandt andet klæde dem på til, hvordan de kan få indflydelse af de formelle kanaler såsom fagudvalg eller uddannelsesudvalg. Samtidig vil træningen skabe bevidsthed om, hvad fællesskabet og kollektiv organisering betyder. Én af idéerne er at oprette aktivitetspuljer, hvor der optjenes penge efter antal HK-medlemmer i klassen. På den måde mærker de studerende fordelene, når man er mange sammen. Her er en del af planen, at hver klasse vælger en ‘klasserepræsentant’, der har den primære kontakt til HK og er ansvarlig for aktivitetspuljen i klassen.

• Unge kolleger er ikke ret meget anderledes end alle andre kolleger. De vil også gerne involveres og have indflydelse på deres arbejdsplads. Det kan selvfølgelig godt være, at deres ønsker er en lille smule anderledes end de ældre kollegers. Men det finder du kun ud af, hvis du spørger dem og lytter på dem.

• I stedet for at lokke elever og studerende til med bolsjer og biografbilletter, skal du hellere arbejde på at skabe dybe relationer til ildsjælene og meningsdannerne blandt elever og studerende. De skal nok få de andre med i fællesskabet.

• Sørg for at byg et sammenhængende system, hvor elever og studerende mærker, at fagforeningen er relevant i overgangene fra studieliv til arbejdsliv, og hvor relationerne bliver bibeholdt.