KAPITEL 8: Kampagne fik overenskomst i hus

HK’erne i landets almennyttige boligselskaber har altid haft en god overenskomst mellem HK Privat og organisationen BL – Danmarks Almene Boliger (tidligere Boligselskabernes Landsforening). Den 1. januar 2019 melder BL sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv (DE), og de HK-ansatte er nervøse for, om det vil smitte af på overenskomsten. Svaret kommer i efteråret 2019, hvor BL meddeler HK, at de ønsker tilpasning til DE-overenskomsten. I den største afdeling af HK Privat, HK Service Hovedstaden, hvor de fleste af boligselskabernes hovedkontorer har til huse, fik man hurtigt indtryk af, at det egentlige formål med tilpasningen var at forringe overenskomsten og gøre den billigere for arbejdsgiveren.

Derfor begyndte HK Service Hovedstaden at mobilisere medlemmerne i boligselskaberne og nyorganisere flere medlemmer, så man stod så stærkt som overhovedet muligt i en kommende forhandling. Et centralt element i strategien var at sætte fokus på, hvad og hvor meget medlemmer og potentielle medlemmer stod til at miste, hvis deres overenskomst blev tilpasset DE-overenskomsten. En analyse viste, at forskellene på den daværende overenskomst med BL og en »almindelig« DE-overenskomst ville svare til en forringelse på 28 punkter og en samlet forringelse på cirka 20 procent af overenskomstens samlede værdi.

Tidligere i bogen har vi vist, hvordan tab og truslen om at miste rettigheder eller gode vilkår kan vække store følelsesmæssige reaktioner, der kan danne grobund for mobilisering. HK Service Hovedstaden brugte også risikoen for forringelser for de ansatte på BL-overenskomsten meget aktivt i deres kommunikation. Blandt andet fik de fremstillet postkort med overskriften »som en tyv om natten« med reference til de vilkår, som medlemmerne måske snart måtte kigge

langt efter. Organiserings- og udviklingskonsulent Nathalie Tobiesen Schmidt og formand René Knudsen rejste rundt med budskabet til klubbernes generalforsamlinger for at være i dialog med medlemmerne og for at sprede budskabet.

Et kæmpe fremmøde på alle generalforsamlinger viste, at tillidsrepræsentanterne havde været ihærdige med at mobilisere medlemmerne. I en af klubberne havde man endda valgt at afholde et stormøde for de omfattede af overenskomsten på samme dag, som virksomheden havde bestyrelsesmøde, så opbakningen blev særdeles tydelig for bestyrelsen.

Efterhånden som kampagnen skred frem, begyndte nye medlemmer at komme til. »Det var virkelig fedt at se, hvor aktive tillidsrepræsentanterne var i at organisere deres kolleger, og det var gennem dem, at langt de fleste af de nye medlemmer kom«, fortæller Nathalie Tobiesen Schmidt. Alene i HK Service Hovedstaden førte kampagnen til over 60 nye medlemmer på et i forvejen godt organiseret område.

I efteråret og vinteren 2019 blev alle øvrige HK Privat afdelinger involveret i kampagnen. Blandt andet blev der holdt et stormøde for hele landet. Presset og den massive organisering virkede. Der skulle være faglig voldgift om sagen den 16. januar 2020, men kort tid forinden nåede parterne frem til et godt resultat for medlemmerne. Resultatet blev stemt igennem med skyhøj deltagelse og skyhøj ja-procent.

Kampagnen lykkedes, fordi der var en klokkeklar sag, hvor medlemmerne og deres kolleger stod til at miste nogle af deres vilkår. Derudover er det tydeligt, at afdelingens årelange arbejde med relationel organisering gjorde, at hele relationskæden kunne aktiveres, når behovet opstod. Det gælder fra afdelingen til tillidsrepræsentanterne og fra tillidsrepræsentanterne ud til medlemmerne og potentielle medlemmer.

Ifølge Nathalie Tobiesen Schmidt er det også afgørende, at der fra start til slut var et godt og ligeværdigt samarbejde mellem hende som organiseringsmedarbejder og de tre faglige konsulenter, der arbejder med boligforenings-området. De var fælles om at udvikle og gennemføre indsatsen og bidrog med forskellige fagligheder og holdt konstant hinanden informeret. Formand René Knudsen erklærer sig enig:

»Hos os er alle medarbejdere en del af relationsarbejdet. Alle vores indsatser har et fagligt ben og et organiserende ben. Begge dele er lige vigtige. Det er det, der gør, at vores arbejde skaber resultater.«

Kick-off

Fundament Peak Peak Bjergtoppen Evaluering og næste skridt

Nøglen til succes med din organiseringskampagne handler om at have en klar strategi og plan. Byg derfor din kampagne op, så du hele tiden sikrer dig momentum og engagement gennem ‘peaks’ eller højdepunkter.

FUNDAMENT: Her laves alt det forberedende arbejde, som inkluderer kortlægning af problemet, 1:1-samtaler og sammensætning af holdet.

KICK-OFF: Indtræder når alt forarbejdet er gennemført og holdet sat. Det er den officielle start på kampagnen. Kan ofte foregå som et stormøde, hvor man får udvidet kredsen af folk, der er engageret i sagen.

PEAKS: Man skaber løbende peaks ved at sætte mål, som man indfrier undervejs for at fastholde fremdrift og engagement. Peaks kan for eksempel være events eller arrangementer for en stor gruppe af mennesker.

BJERGTOPPEN: Bjergtoppen kommer, hvor engagementet er på sit allerhøjeste, og hvor deltagerne er berusede af fællesskabets energi. I HK Service’s eksempel kunne det være stormødet, hvor medlemmer fra hele landet blev samlet. Det er også omkring bjergtoppen, man skal intensivere rekrutteringen af medlemmer, hvis det er et af kampagnens formål. Ofte er der fare for, at bjergtoppen rammes for tidligt i processen (allerede omkring kick-off), og energien og engagementet dermed ebber ud.

EVALUERING OG NÆSTE SKRIDT: Når kampagnen er vundet, skal succesen kommunikeres og fejres, og ros skal gives til dem, der har deltaget. Samtidig skal man analysere, hvad man gjorde rigtigt, og hvad der eventuelt kunne have forbedret kampagnen. Derefter skal man begynde at planlægge, hvordan man arbejder videre her fra.

I visse tilfælde falder kampagnen ikke ud til jeres fordel. Her skal der også analyseres, hvad der gik galt, og herefter skal man bevæge sig videre mod andre mål og kampagner.

Ovenstående kampagnemodel er inspireret af Marshall Ganz: Organizing: People, power, change

• Byg jeres indsatser op med ‘peaks’ undervejs, så du sikrer, at kollegerne fastholder motivationen.

• Udsigten til at miste vilkår og rettigheder kan være drivkraften for mobilisering på arbejdspladserne.

• Skab ligeværdighed mellem organiserende arbejde og fagligt arbejde. De to er hinandens forudsætninger.